Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om betaling af visningsvederlag til billedkunstnere m.fl. for at stille egne værker til rådighed for visse kunstudstillinger

I medfør af § 11 i lov om billedkunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 29. november 2003, fastsættes:

§ 1. Billedkunstnere, kunsthåndværkere og designere, der stiller egne værker til rådighed for udstillinger arrangeret af de i § 4, stk. 1, nævnte institutioner, modtager et vederlag, der er fastsat til 1 pct. om måneden af det af kunstneren udfærdigede værks værdi.

Stk. 2. Værkets værdi fastsættes ved en skriftlig aftale mellem udstillingsarrangøren og kunstneren. Værkets værdi kan maksimalt svare til forsikringssummen. Såfremt den samlede værdi af de værker, som en enkelt kunstner stiller til rådighed for en udstilling, overstiger 750.000 kr., betales der dog kun 1 pct. af 750.000 kr. svarende til et visningsvederlag pr. måned på maksimalt 7.500 kr.

Stk. 3. Perioden for visningsvederlagets beregning regnes fra det tidspunkt, hvor udstillingen åbner for publikum og til og med udstillingens sidste åbningsdag. Mindsteperioden for visningsvederlagets beregning udgør 1 måned. Maksimumsperioden for visningsvederlagets beregning udgør 6 måneder.

Stk. 4. Minimumsvederlaget per kunstner per udstilling er 2.500 kr. uanset værkernes værdi.

§ 2. Berettigede til visningsvederlag er nulevende billedkunstnere, kunsthåndværkere og designere, der har kunstnerisk hovedvirke i Danmark.

§ 3. Visningsvederlagsordningen omfatter alene originalværker, som ikke er afhændet til tredjemand. Originalværker inkluderer også temporære og stedsspecifikke værker som performance og digital kunst mv., samt unika kunsthåndværk og design.

§ 4. Visningsvederlagsordningen gælder for udstillinger arrangeret af:

1) institutioner under Kulturministeriet,

2) de statslige og statsanerkendte museer, og

3) de statslige og statsstøttede kunsthaller og udstillingssteder.

Stk. 2. Visningsvederlagsordningen omfatter udstillinger, der afholdes i Danmark, samt udstillinger i udlandet der afholdes af Statens Kunstråd og Statens Kunstfond.

Stk. 3. Salgsudstillinger er ikke omfattet af visningsvederlagsordningen.

§ 5. De i § 4, stk. 1, nævnte institutioner er forpligtet til at udbetale visningsvederlag til kunstnerne ved udstillingens afslutning.

Stk. 2. De pågældende institutioner kan én gang årligt modtage hel eller delvis refusion af udgifterne til visningsvederlag fra staten. Det er en forudsætning for udbetaling af refusion, at udbetalingen af vederlag til den pågældende kunstner er sket senest to uger efter udstillingens afslutning, og at den pågældende kunstner og institutionen udfylder et refusionsskema, som udleveres af institutionen. Kulturstyrelsen udarbejder refusionsskema og retningslinjer for ansøgningsfrist og udbetaling.

Stk. 3. Hvis institutionernes udgifter til ordningen overstiger den afsatte bevilling på finansloven, beregnes refusionsprocenten som forholdet mellem finanslovsbevillingen og institutionernes samlede årlige udgifter til visningsvederlagsordningen.

§ 6. Visningsvederlagsordningen administreres af Kulturstyrelsen.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2013.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1062 af 25. oktober 2006 om betaling af udstillingsvederlag til billedkunstnere m.fl. for udlån af egne værker til visse kunstudstillinger ophæves.

Kulturministeriet, den 5. marts 2013

Marianne Jelved

/ Julie Haagen