Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32009L0128
 
Links til øvrige EU dokumenter
32009R1107
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og definitioner
Kapitel 2 Krav til driften
Kapitel 3 Myndigheder, tilsyn, klage og dispensation
Kapitel 4 Straf
Kapitel 5 Ikrafttræden
Bilag 1 Belastningsloft pr. ha, jf. § 7
Bilag 2 § 8 – Journal over pesticidanvendelse i et givet år skal minimum indeholde følgende oplysninger:
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner1)

I medfør af § 7 a, § 38 a og § 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 294 af 11. april 2011 og lov nr. 161 af 28. februar 2012, og § 7, stk. 1, nr. 2, og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 446 af 23. maj 2012 og lov nr. 1149 af 11. december 2012, fastsættes:

Kapitel 1

Formål og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner og driftsmæssige aspekter i tilknytning til anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Ved tilrettelæggelse af driften af en golfbane skal det sikres, at der anvendes så begrænsede mængder plantebeskyttelsesmidler som muligt, og at de anvendte plantebeskyttelsesmidler har så begrænset påvirkning som muligt på miljøet og sundheden.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Plantebeskyttelsesmiddel: Middel som defineret i forordning (EF) nr. 1107/2009. Midler mod muldvarper og mosegrise er ikke omfattet af denne bekendtgørelse. Belastningen af miljø og sundhed ved anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler benævnes i bekendtgørelsen pesticidbelastning.

2) Driftsansvarlig: Den person eller det selskab som er juridisk ansvarlig for driften af golfbanen.

3) Golfbane: Areal bestående af et eller flere af følgende baneelementer: greens, teesteder, fairways, rough, semirough, træningsområde, natur og stier på disse arealer udlagt til golfspil og som minimum består af en 9-huls golfbane.

4) Green: Det tætklippede areal omkring golfhullet, herunder forgreen.

5) Teested: Startstedet på et golfhul, hvor det er tilladt at anvende tee.

6) Fairway: Den del af en golfbane beliggende mellem hvert enkelt golfhuls teested og green og som er klippet.

7) Semi-rough: Områder langs fairway, hvor græsset er lidt højere end på fairway.

8) Rough: Den del af golfbanen mellem teestedet og green, der ikke er klippet som fairway, men som har højt græs, buske, træer, lyng eller anden vegetation samt waste areas, der vanskeliggør spillet.

9) Natur og stier: Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og arealer med vegetation der ikke er nævnt under punkt 4-8 samt bunkers og hazards.

10) Træningsområde: driving-range, indspilsgreen, pitch bane, putting-green og lignende arealer.

Kapitel 2

Krav til driften

§ 3. Den driftsansvarlige for en golfbane skal sikre overholdelsen af de pligter, der pålægges i bekendtgørelsen i relation til anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på en golfbane, med henblik på at begrænse den negative virkning på miljøet og sundheden forårsaget af denne anvendelse.

Forebyggelse af skadevoldere

§ 4. Ved nyanlæg og større omlægninger af golfbanen skal der lægges vægt på, at placeringen og udformningen af banen fastlægges således, at det må forventes at medføre et så begrænset behov for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler som muligt.

§ 5. Driften af banen, herunder naturarealer, skal tilrettelægges således, at skader på golfbanen forårsaget af skadevoldere i form af sygdomme, insektangreb og forekomst af ukrudtsarter, heriblandt invasive plantearter, forebygges eller minimeres ved hjælp af kulturtekniske foranstaltninger og ved at skabe gode lys- og luftforhold, f.eks. ved at fælde buske og træer. Kulturtekniske foranstaltninger til minimering af behovet for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kan bl.a. omfatte valg af optimal græssort til eftersåning, valg af type, mængde og tidspunkt for anvendelse af gødning, vanding, prikning, vertikalskæring og topdressing af banen, optimal klippehøjde og tidspunkter for klipning.

Ved konstatering af skadevoldere på banen

§ 6. Ved konstatering af ukrudt, skadedyr eller plantesygdomme på banen, skal mulige alternativer til anvendelse af plantebeskyttelsesmidler undersøges, før der træffes beslutning om brug af plantebeskyttelsesmidler.

Stk. 2. Såfremt skadevolderen ikke kan håndteres uden anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal det relevante plantebeskyttelsesmiddel med den mindste samlede belastning af miljø og sundhed anvendes til pletvis behandling. Risikoen for udvikling af resistens betyder, at der kan være behov for, at der veksles mellem flere forskellige plantebeskyttelsesmidler med forskellige virkningsmekanismer og dermed med forskellige belastningsværdier.

Maksimal pesticidbelastning

§ 7. For alle plantebeskyttelsesmidler godkendt til anvendelse i Danmark, er der på baggrund af plantebeskyttelsesmidlernes egenskaber beregnet en pesticidbelastningsværdi, der angiver en relativ værdi for, hvor stor miljø- og sundhedsmæssig belastning det enkelte plantebeskyttelsesmiddel udgør. Ved anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner må summen af pesticidbelastningen per år summeret for alle seks angivne baneelementer ikke overstige de belastningslofter i bilag 1, som er angivet for hver middelgruppe (ukrudtmiddel, svampemiddel, insektmiddel, sneglemiddel og vækstreguleringsmiddel).

Stk. 2. Midler, der er tilladt at anvende til økologisk jordbrug i henhold til de til enhver tid gældende regler på området og som samtidig er godkendt til anvendelse på golfbaner, medregnes ikke i beregningen af et belastningsloft, jf. stk. 1.

Stk. 3. Bekæmpelse af invasive plantearter skal fortrinsvist foregå uden brug af plantebeskyttelsesmidler. Såfremt det i særlig tilfælde vurderes nødvendigt at anvende plantebeskyttelsesmidler til dette formål, skal de mængder der bruges hertil ikke indgå i beregningen af et belastningsloft, jf. stk. 1.

Stk. 4. Miljøstyrelsen revurderer og ændrer efter behov niveauerne af de angivne belastningslofter, jf. stk. 1, et år efter bekendtgørelsens ikrafttræden og herefter minimum hvert tredje år.

Krav om sprøjtejournal

§ 8. Der skal for hver enkelt golfbane føres journal over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Journalen skal indeholde oplysningerne angivet i bilag 2.

Stk. 2. Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på et træningsområde, jf. § 2, nr. 10, føres under det baneelement, jf. § 2, nr. 4-8, som træningsområdet svarer til.

Stk. 3. Journalen skal ajourføres, og den skal senest opdateres 7 dage efter anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel på banen. Journalen skal opbevares i 3 år.

Indberetning og offentliggørelse af forbrug af plantebeskyttelsesmidler

§ 9. Den forbrugte mængde af plantebeskyttelsesmidler skal indberettes til Miljøstyrelsen årligt senest den 1. marts for det foregående kalenderår. Indberetningen skal ske til Miljøstyrelsen i et særligt skema. På den baggrund beregnes den enkelte banes belastningsloft.

Stk. 2. For den enkelte bane skal der ske indberetning af arealets størrelse af hvert enkelt baneelement (greens, teesteder, fairway, semirough, rough og natur) samt forbruget af de enkelte plantebeskyttelsesmidler på hvert baneelement. Indberetningen skal ske for hver af de enkelte grupper (ukrudtmidler, svampemidler, insektmidler og sneglemidler).

Stk. 3. Golfbanen skal gøre den samlede opgørelse af banens forbrug af plantebeskyttelsesmidler og pesticidbelastning tilgængelig for offentligheden. Dette kan ske ved at bringe oplysning herom på golfbanens eventuelle hjemmeside eller ved lignende annoncering.

Stk. 4. Miljøstyrelsen offentliggør udvalgte oplysninger for alle golfbaner fra indberetningerne om forbrug af plantebeskyttelsesmidler og belastning, jf. stk. 1, på www.mst.dk.

Kapitel 3

Myndigheder, tilsyn, klage og dispensation

§ 10. Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 11. Miljøstyrelsen kan dispensere fra belastningslofterne i § 7 i forbindelse med nyanlæg eller væsentlig omlægning af baner. Miljøstyrelsen kan, på baggrund af en ansøgning indgivet senest i forbindelse med åbningen af en ny golfbane eller ved åbningen efter en væsentlig omlægning af en eksisterende bane, give dispensation til brug af plantebeskyttelsesmidler for de første tre år efter ibrugtagning af den nyanlagte eller omlagte golfbane, såfremt brugen af plantebeskyttelsesmidler forventes at medføre en overskridelse af de maksimale belastningslofter.

Stk. 2. Dispensationen kan gøres betinget af overholdelse af nærmere fastsatte vilkår.

Kapitel 4

Straf

§ 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) ikke overholder de i bilag 1 angivne belastningslofter for middelgrupper, jf. § 7, stk. 1,

2) ikke fører journal i overensstemmelse med kravene i bilag 2, jf. § 8, stk. 1 og 2,

3) ikke ajourfører, opdaterer eller opbevarer journalen i overensstemmelse med betingelserne i § 8, stk. 3,

4) ikke foretager indberetning som foreskrevet, jf. § 9, stk. 1 og 2,

5) undlader at gøre oplysninger om golfbanens forbrug af plantebeskyttelsesmidler og pesticidbelastning tilgængelig for offentligheden, jf. § 9, stk. 3, eller

6) tilsidesætter vilkår knyttet til en dispensation efter § 11.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2013.

Stk. 2. § 9, stk. 1, om den årlige indberetning til Miljøstyrelsen af den forbrugte mængde plantebeskyttelsesmidler er gældende fra og med kalenderåret 2013, og med en første sidste rettidig indberetningsdato den 15. marts 2014.

Miljøministeriet, den 28. februar 2013

Ida Auken

/ Claus Torp


Bilag 1

Belastningsloft pr. ha, jf. § 7

Belastningsloft pr. ha er beregnet på baggrund af belastningsværdier for nævnte grupper af plantebeskyttelsesmidler1) og fordelt på seks forskellige typer af baneelementer. Belastning angives med enheden B.

 
 
Baneelement
 
Middelgruppe
Green
Tee-
sted
Fair-
Way
Semi-
Rough
Rough
Natur og stier
Samlede belastningsloft
Ukrudtmidler
0,04
0,11
0,15
0,08
0,04
0
0,42
Svampemidler
1,14
0,15
0
0
0
0
1,29
Insektmidler
15,94
15,94
7,95
3,97
3,98
0
47,81
Sneglemidler
0,004
0,004
0,004
0,004
0,004
0
0,02
Vækstreguleringsmidler 2)
0
0
0
0
0
0
0
               
1)
Det vil fremgå af vejledning på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk, hvorledes et belastningsloft beregnes på baggrund af de enkelte plantebeskyttelsesmidlers belastningsværdi.
2)
Der kan indsættes et belastningsloft for vækstreguleringsmidler, hvis sådanne godkendes til brug på golfbaner.


Bilag 2

§ 8 – Journal over pesticidanvendelse i et givet år skal minimum indeholde følgende oplysninger:

Angivelse af det baneelement (green, teested, fairway, semi-rough, rough, natur og stier) eller anden arealtype uden for banen, hvor pesticidet udbringes

Størrelsen af det pesticidbehandlede areal (m2 eller ha)

Pesticidets handelsnavn (produktnavn) og registreringsnummer

Udbragt mængde (liter, kg eller tabletter)

Dato for udbringning

Sprøjte type og stelnummer

Navn på sprøjteoperatøren

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71. I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.