Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om notehenvisninger i love og administrative
forskrifter, der gennemfører EF-retsakter, m.v.

 

Efter en rådsbeslutning fra 1990 skal alle EF-direktiver indeholde en forpligtelse for medlemsstaterne til at henvise til det pågældende direktiv i gennemførelsesforskrifterne. Formålet med henvisningen er at gøre den EU-retlige baggrund for en national regel klar.

De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. Denne vejledning beskriver navnlig, hvordan henvisningen bør udformes.

1. I alle love og administrative forskrifter, der gennemfører direktiver, bør der indsættes en note efter følgende eksempel:

»Loven/Bekendtgørelsen [indeholder bestemmelser, der] gennemfører [dele af] Europa-Parlamentets og Rådets/Kommissionens direktiv XX/XXX/EF af 1. januar 2002 [om ], (EF-Tidende 2002 nr. L XXX, side X).«

Notetegnet indsættes efter lovforslagets eller bekendtgørelsens titel og ikke efter en eventuel undertitel. Noteteksten trykkes nederst på forskriftens første side. Henvisningen bør omfatte en reference til EF-Tidende. Som udgangspunkt bør der henvises til samtlige direktiver og ændringsdirektiver, der gennemføres, med angivelse af retsakternes titel. Hvis noten bliver for omfangsrig, kan henvisningen til retsakternes titel udelades. Er et direktiv ændret flere gange, kan henvisningen ligeledes begrænses til det oprindelige direktiv samt den seneste ændring heraf. I tilfælde, hvor et direktiv ændrer en lang række direktiver, kan henvisningen begrænses til ændringsdirektivet.

Hvis et direktiv ikke kræver særlige gennemførelsesskridt, fordi gældende ret allerede må anses at opfylde direktivforpligtelserne, er det ikke nødvendigt at foretage nogen ændring alene på grund af henvisningsforpligtelsen.

Der skal ikke indsættes en notehenvisning i love, der alene indeholder bemyndigelse til at udstede gennemførelsesforskrifter. Noten bør i stedet indsættes i selve gennemførelsesforskrifterne.

2. Der kan også indsættes notehenvisning i gennemførelsesforskrifter til andre EF-retsakter f.eks. kommissionsbeslutninger der ikke indeholder en udtrykkelig henvisningsforpligtelse, hvis det findes hensigtsmæssigt for at oplyse om gennemførelsesforskrifternes EU-retlige baggrund.

Retsakter, der er vedtaget på områder, hvor Danmark har forbehold i henhold til Edinburgh-afgørelsen, er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark, jf. Protokol nr. 5 til Amsterdam-Traktaten om Danmarks stilling. Såfremt sådanne retsakter gennemføres i dansk ret, er det ikke nødvendigt at indsætte en notehenvisning.

3. Forordninger gælder ifølge EF-traktatens artikel 249 umiddelbart i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret. Hvis det af praktiske grunde er hensigtsmæssigt, kan bestemmelser i en forordning dog gengives i de nationale regler. I sådanne tilfælde skal det fremgå, at bestemmelserne stammer fra en forordning, og at gengivelsen alene er begrundet i praktiske hensyn. Dette bør ske ved, at der knyttes en note til forslagets titel efter følgende eksempel:

»I loven/bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. XXX/XX/EF af 1. januar 2002 [om ], (EF-Tidende 2002 nr. L XXX, side X). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven/bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«

4. Et forslag til ændringslov eller en ændringsbekendtgørelse, som gennemfører et direktiv, bør ud over sin egen note indeholde en bestemmelse, der fastsætter indholdet af noten i den ændrede lov eller bekendtgørelse.

Bestemmelsen kan udformes således:

»1. Som fodnote til lovens/bekendtgørelsens titel indsættes:

»1) [noteteksten]«.«

5. Erstatter en ny hovedlov eller bekendtgørelse en ældre lov eller bekendtgørelse, der gennemfører en EF-retsakt, bør noten gentages i den nye forskrift, der fremover skal gennemføre retsakten.

6. Hvis et lovforslag ved en fejl er vedtaget uden note, kan noten kun indsættes ved en lovændring. Såfremt det af bemærkningerne til lovforslaget klart fremgår, at loven havde til formål at gennemføre en fællesskabsretlig forpligtelse, kan der dog ved udarbejdelsen af en lovbekendtgørelse indsættes en forklarende note til lovbekendtgørelsen efter følgende eksempel:

»Det fremgår af forslaget til loven, at det [indeholder bestemmelser, der] gennemfører [dele af] Europa-Parlamentets og Rådets/Kommissionens direktiv XX/XXX af 1. januar 2002 [om ], (EF-Tidende 2002 nr. L XXX, side X). Ved en fejl blev der imidlertid ikke indsat en note i lovforslaget.«

7. I forslag til love, der omskriver et direktiv, bør direktivet i almindelighed optages som bilag til lovforslaget efter lovforslagets bemærkninger, jf. Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 § 21. I forslag til love, der inkorporerer et direktiv, skal direktivet optages som bilag til loven. Er der tale om et direktiv, der er ændret flere gange, kan det af hensyn til overblikket ofte være hensigtsmæssigt at foretage en sammenskrivning og i stedet optrykke denne som bilag. I sådanne tilfælde bør det i bilaget bemærkes, at der er foretaget en sammenskrivning.

Tilsvarende gælder, hvor en sammenskrivning optages som bilag til en bekendtgørelse.

8. Hvis et lovforslag eller et forslag til en administrativ forskrift skal notificeres i henhold til informationsproceduredirektivet, skal der indsættes en note efter følgende eksempel, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 190 af 20. marts 2001 om EU’s informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester:

»Loven/Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.«

9. Cirkulæreskrivelse nr. 68 af 15. maj 1991 om henvisning i gennemførelsesforskrifter til direktiver bortfalder.

Justitsministeriet, den 2. december 2002

Lene Espersen

/Nina Holst-Christensen