Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00303

Resumé

I en sag om et barn, der først er flyttet til Østrig med moderen, dernæst hentet retur til Danmark af faderen, viderebringer BT udelukkende faderens holdninger. Dette må stå klart for læserne. Pressenævnet udtaler ikke kritik. Moderen får dog ret til et genmæle overfor udokumenterede oplysninger vedrørende hende.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er videre massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.1-A.3.

Efter det oplyste lægges det til grund, at [Moderen] havde forældremyndigheden over [Drengen] alene (efter dansk ret), da hun i den 17. juli 2010 flyttede til Østrig med sønnen. [Faderen] ansøgte om fælles forældremyndighed den 2. juli 2010. Det fremgår af Retten i Helsingørs dom af 22. december 2010, som senere er blevet stadfæstet af Østre Landsret den 17. juni 2011, at [Faderen]s anmodning om fælles forældremyndighed ikke – ifølge de danske afgørelser – var trukket tilbage på tidspunktet for [Moderen]s og sønnens flytning til Østrig.

[Faderen] blev den 24. august 2010 midlertidigt tillagt forældremyndigheden, og ved dommen af 22. december 2010 blev han tillagt forældremyndigheden efter dansk ret. De østrigske myndigheder har imidlertid afslået at fuldbyrde den danske forældremyndighedsafgørelse under henvisning til, at den oprindelige afgørelses virkninger ikke længere er forenelige med, hvad der er bedst for barnet.

Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en børnebortførelse den 17. juli 2010 – og om BT derved kunne omtale det som en bortførelse – henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.

[Faderen] er modpart til [Moderen] i forældremyndighedsspørgsmålet, hvilket gav BT anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for hans og hans repræsentants, [Person A]s, oplysninger og vurderinger. Oplysningerne i de påklagede artikler kan endvidere være krænkende for [Moderen], hvorfor de skulle have været efterprøvet i særlig grad, herunder som udgangspunkt ved forelæggelse for klager.

BT ses alene at have forelagt klager oplysningerne i artiklen ”Mor: Det er dybt traumatisk for [Drengen]” den 5. april 2012. BT ses dog ikke i den forbindelse at være gjort opmærksom på konkrete ukorrekte oplysninger, idet klager alene generelt henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger.

Ved herefter udelukkende at have indhentet kommentarer fra faderen og dennes repræsentant, [Person A], kom BTs dækning af sagen til udelukkende at gengive den ene parts synspunkter. Pressenævnet finder imidlertid, at dette må stå klart for læserne, og finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Omtalen af [Faderen]s Facebook-opdatering vedrørende den telefoniske kontakt mellem moderen og sønnen fremgår klart som et citat fra faderens Facebook-side. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at BT ikke kontrollerede oplysningen nærmere.

Angivelsen af flyttedatoen til Østrig (rettelig 17. juli i stedet for 19. juli 2010) og datoen for forældremyndighedsafgørelsen (rettelig december 2010 i stedet for september 2010) kunne være angivet korrekt ved nærmere kontrol. Pressenævnet finder dog, at unøjagtighederne ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at udtale kritik.

Selv om det er beklageligt, at [Moderen] er omtalt som faderens ”ekskone” giver heller ikke dette forhold – som BT har beklaget over for klager og fremadrettet korrigeret – tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Til omtalen var indsat et billede af [Drengen]. Nævnet finder, at det kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at offentliggøre navne og billeder af børn i følsomme sager, som den foreliggende. Da [Faderen] imidlertid ifølge dansk ret på tidspunktet for offentliggørelsen i 2012 var indehaver af forældremyndigheden, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af BT for at offentliggøre billedet eller i øvrigt af omtalen, hvor det var muligt at identificere sønnen.

Pressenævnet finder, at de øvrige klagepunkter ikke giver grundlag for at kritisere BT for at have handlet i strid med god presseskik.

Genmæle – omtale af 3. maj 2012

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt klager med rette er efterlyst for at føre [Drengen] ud af Danmark henhører under anklagemyndigheden og domstolene og vurderes ikke af Pressenævnet.

Da rigtigheden af BTs oplysning imidlertid ikke er dokumenteret af BT som utvivlsom rigtig, og oplysningen samtidig er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Moderen] berettiget til ved henvendelse til den ansvarshavende redaktør af BT, såfremt hun ønsker det, at få bragt et genmæle heroverfor. Hun er endvidere berettiget til et genmæle for så vidt angår oplysningen i artiklen om, at [Drengen] var i telefonisk kontakt med hende, samt at hun skulle have nægtet at deltage i et mæglingsmøde. Genmælet skal udformes af [Moderen] og være i overensstemmelse med medieansvarslovens § 38 og 39.

[Moderen] har klaget til Pressenævnet over en række artikler i BT og på bt.dk i perioden 3. april – 15. juli 2012, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere spørgsmålet om krav på genmæle vedrørende artiklerne bragt på bt.dk 3. maj 2012.

For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed henvises til Pressenævnets kendelse af 26. november 2012 i sag nr. 12-70-00303/1, [Moderen] mod BT.

1 Sagsfremstilling

BT har i perioden 3. april – 15. juli 2012 bragt en række artikler om udviklingen i en strid om forældremyndigheden mellem [Moderen] og [Faderen] efter, at faderen havde hentet deres fælles søn, [Drengen], i Østrig i april 2012.

Forløbet forud for artiklernes offentliggørelse

[Moderen] er i dag bosiddende i Østrig efter, at hun den 17. juli 2010 flyttede fra Danmark til Østrig med sønnen. Efter dansk ret havde hun forældremyndigheden over sønnen alene på tidspunktet for flytningen.

Faderen blev ved Statsforvaltningens afgørelse af 24. august 2010 tillagt forældremyndigheden midlertidigt. Moderen klagede ikke over afgørelsen til anden administrativ myndighed.

Byretten i Graz-Øst afslog den 8. november 2010 at anerkende og fuldbyrde statsforvaltningens afgørelse om midlertidig forældremyndighed af 24. august 2010 (tilbagelevering af sønnen blev afvist). Det østrigske retsvæsen anså ansøgningen af 2. juli 2010 for at være trukket tilbage og først igen indleveret den 22. juli 2010, efter moderens flytning med sønnen. Da flytningen til Østrig derfor var sket på et tidspunkt, hvor der ikke var verserende sager, og moderen havde den fulde forældremyndighed over sønnen, var der ikke behov for samtykke fra faderen.

Retten i Helsingør afsagde den 22. december 2010 dom i forældremyndighedssagen, [Faderen] mod [Moderen]. Ifølge dommen havde faderen den 2. juli 2010 anmodet om fælles forældremyndighed, og retten anså ikke denne anmodning for at have været trukket tilbage (da betingelsen for en tilbagetrækning ikke var opfyldt), hvilket var afgørende for, hvorvidt moderen som indehaver af forældremyndigheden kunne flytte sønnen til Østrig. Forældremyndigheden blev overført til [Faderen] ved dommen.

Byretten i Graz afslog den 3. marts 2011 at anerkende og fuldbyrde Helsingør Rets dom af 22. december 2010.

Østre Landsret stadfæstede den 17. juni 2011 den danske byrets dom, hvor faderen blev tillagt forældremyndigheden. Af domsudskriften fra landsretten fremgår, at den østrigske byretsafgørelse fra november 2010 blev stadfæstet af den østrigske landsret i Graz den 16. marts 2011. Dog med den begrundelse, at sagen (faderens anmodning om forældremyndighed) skulle anses for anlagt ved Statsforvaltningen Hovedstaden den 2. juli 2010, men at denne afgørelse imidlertid ikke længere var foreneligt med, hvad der er bedst for barnet.

Byretten i Graz afviste den 17. januar 2012 i forældremyndighedssagen, [Faderen] mod [Moderen], at Østre Landsrets dom kunne fuldbyrdes.

Af retsdokumenterne fremlagt over for Pressenævnet fremgår det, at sønnen har dobbelt statsborgerskab, dansk og østrigsk statsborgerskab.

Faderen fratog herefter den 3. april 2012 moderen sønnen i Graz i Østrig, da hun var ved at aflevere sønnen i børnehave. Faderen kørte derefter sønnen til Danmark.

De påklagede artikler

Bt.dk bragte den 3. april 2012 artiklerne ”[Drengen]s mor: Han har bortført min søn”, ”Desperat far: [Drengen] har det godt” og ”Fem-årige [Drengen] er født i Danmark”.

[Moderen] skrev samme dag følgende til BTs journalist:

”[…]

Hvis du vil lave en ordentlig reportage er du velkommen til at kontakte mig.

[…]”

Bt.dk bragte den 4. april 2012 artiklen ”Skaarup om [Drengen]-sagen: Der skal handles hurtigere, hvoraf bl.a. følgende fremgik:

”Siden [Drengen]s fødsel, har moren, den 40-årige [Moderen], alene haft forældremyndigheden over [Drengen]. Den 22. december 2010 fik [Faderen] efter en retssag i Danmark dog forældremyndigheden over [Drengen].

[…]

Faren er kommet til Danmark med sønnen [Drengen]. Han skjuler sig for myndighederne indtil den internationale arrestordre er ophævet.”

Samme dag bragte bt.dk desuden artiklerne ”[Drengen]s mor: Jeg føler mig magtesløs”, ”Efter dramatisk døgn: Nu taler [Drengen] dansk igen”, ”Dansk politi ind i [Drengen]-sag”, ”[Drengen]s far: Bortførelsen er det bedste for [Drengen]”, ”Bortfører har meldt sig til dansk politi”, ”[Drengen]s far: Det var ikke en desperat handling” og ”Sagen kort: Hvem kidnappede først [Drengen]?”

Af sidstnævnte artikel fremgik følgende:

Her er fakta i sagen om 5-årige [Drengen]

[…]

Ifølge dansk lovgivning har den 40-årige far fuld forældremyndighed over sin søn - mens han ifølge østrigsk lovgivning har kidnappet [Drengen] fra moderen [Moderen], der ved en domstol i sit eget hjemland har fået tilkendt alle rettigheder over drengen.

Hvilket dog først skete efter, at [Moderen] havde ført [Drengen] ud af Danmark imod faderens ønske.

[…]

Østrigsk politi skal have udstedt en international arrestordre mod ham - men umiddelbart gælder den ikke i Danmark - for er det overhovedet ulovligt her, at han har hentet sin søn hjem?

Her er en oversigt over forældrenes bitre kamp om [Drengen]:

[…]

2011-2012: Hver tredje uge rejser faderen til Østrig, hvor han har tre timers overvåget samvær med sønnen.

2010-2011: Faderen vinder forældremyndigheden i Danmark, mens moderen vinder en tilsvarende sag i Østrig.

19. juli 2010: Mod farens vilje rejser [Drengen]s mor til Østrig med sønnen.

2007: Forældrene går fra hinanden, men [Drengen]s mor bliver i Danmark. Hun har den fulde forældremyndighed, men faderen har samkvemsret og har ifølge egen forklaring sønnen det meste af tiden.

December 2006: [Drengen] bliver født - forældrene bliver aldrig gift, og drengen har delt statsborgerskab.

2000: [Drengen]s forældre møder hinanden på en skiferie. De flytter sammen og bor i de næste syv år sammen i Fredensborg.”

BT sendte ved e-mail af 5. april 2012 brødteksten til artiklen ”Mor: Det er dybt traumatisk for [Drengen]” til [Moderen].

Klager svarede samme dag følgende:

”du [BTs journalist] har ikke rettet noget og jeg kan ikke godkende en artikel som ikke indeholder korrekte oplysninger. Desværre.”

Dagen efter, den 6. april 2012, bragte bt.dk artiklen ”Juraekspert: [Drengen]s far har sit på det tørre”

Bt.dk bragte den 7. april 2012 artiklen ”[Drengen] må vente med at komme i børnehave”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”Sagen kulminerede i tirsdags, da [Drengen]s far, [Faderen], tog til Østrig og bortførte sin søn fra sin ekskone [Moderen], som beskyldes for at have bortført sønnen i 2010, da hun tog ham med fra Danmark til Østrig.

[…]

For mens [Faderen] mener, at han har loven på sin side, da han har den danske forældremyndighed over [Drengen], så har [Drengen]s mor den østrigske forældremyndighed. Begge parter anklager derfor hinanden for at have bortført sønnen.”

Den 8. april 2012 bragte bt.dk artiklen ”Østrigske fædre: Rigtigt at hente [Drengen] til Danmark” og den 10. april 2012 artiklen ”Nu har [Drengen] talt med sin mor”, hvori [Person A] fra Borgersagen bekræfter, at faderen har etableret en telefonsamtale mellem sønnen og [Moderen]. Det fremgår af artiklen, at hverken klager eller faderen ønsker at udtale sig denne dag. Det oplyses, at Borgersagen har hjulpet faderen.

Artiklen blev den 11. april 2012 bragt i papirudgaven BT. Til artiklen var indsat faktaboksen ”[DRENGEN]-SAGEN”, hvoraf følgende fremgik:

”[Drengen] bliver født i Danmark i december 2006. Han har delt statsborgerskab.

Moderen får den fulde forældremyndighed efter fødslen.

Den 19. juli 2010 flytter moren med [Drengen] mod faderens vilje til Østrig.

I september 2010 får faren fuld forældremyndighed over sønnen i Danmark.

Moderen vinder derefter en tilsvarende sag i Østrig.”

Bt.dk bragte den 17. april 2012 artiklen ”Hækkerup: Danmark gjorde alt rigtigt i [Drengen]-sagen” (af Infomedias database fremgår det, at artiklen oprindeligt havde rubrikken ”Hækkerup frikender Ankestyrelsen i [Drengen]sagen”) og artiklen ”Ekspert: Danmark har sit på det rene i [Drengen]-sag”.

Papirudgaven BT bragte den 3. maj 2012 artiklen ”[Drengen] går nu i en dansk børnehave” med underrubrikken ”Imens forsøger myndigheder at finde en løsning, som både faderen og moderen til den bortførte dreng kan acceptere”.

Af artiklen fremgik følgende:

Femårige [Drengen], der for en måned siden blev bortført af sin far i Østrig, er så småt ved at falde til i en almindelig hverdag i Danmark.

Det fortæller [Person A] fra foreningen Borgersagen, der fungerer som talerør for [Drengen]s far [Faderen].

- [Drengen] har det fint, han er glad og munter, og han har været i sin gamle børnehave, siger [Person A] til BT.

Han fortæller, at den lille dreng er i telefonisk kontakt med sin mor, [Moderen], men at et planlagt retsmøde i fogedretten trækker ud. Moderen er utilfreds med den danske forsvarer, hun i første omgang fik beskikket, og derfor har hun krævet en ny repræsentant.

Endvidere har hun, ifølge [Person A], nægtet at deltage i et mæglingsmøde, som Familiestyrelsen ekstraordinært forsøgte at arrangere mellem de to forældre.

[…]

Her [i Østrig] har moderen fået tilkendt den fulde forældremyndighed over [Drengen] i flere retsinstanser – ligesom [Faderen] har fået det i Danmark.

[…]

Lovet frit lejde

Men ligesom [Faderen] er efterlyst for at bortføre den lille dreng i Østrig, er [Moderen] efterlyst for at føre [Drengen] ud af Danmark i juli 2010.

[…]”

Artiklen blev samme dag bragt på bt.dk under rubrikken ”[Drengen] er tilbage i dansk børnehave” med underrubrikken ”5-årige [Drengen] er født i Danmark, men blev i juli 2010 ført til Østrig af sin mor. 3. april hentede hans far, [Faderen], drengen hjem til Danmark – og nu er begge forældre efterlyst for at bortføre [Drengen].”

Ved e-mail af 4. maj 2012 kl. 09.05 (og senere samme dag) anmodede [Moderen] journalisten om at få rettet artiklen af 3. maj 2012. Der er i klagers e-mail til BT henvist til følgende:

”[…]

Hvis du ikke med det samme retter dine forkerte påstande i din artikel fra i går, angående at jeg skulle have bortført [Drengen] på noget som helst tidspunkt og at der skulle findes en arrestordre på mig, så får du klage hos Pressenævnet men også hos politiet, der du bedriver ryskadigelse af værste karakter, desuden er alle påstande lavet af [Person A] ukorrekte og bare ”farens påstande”.

Jeg antager, at du som de fleste andre danske aviser arbejder sammen med [Person A] og Foreningen fædre og derfor kommer der nu klage for alle der skriver usandheder i denne sag, hvis det ikke rettes. Både politiet og hos Pressenævnet, som alligevel allerede har skullet lave kendelse mod Aftenshowet [Pressenævnets kendelse af 5. december 2011 i sag nr. 11-70-00147] og 180 Grader [Pressenævnets kendelse af 7. maj 2012 i sag nr. 12-70-00218].

Familiestyrelsen har aldrig været i kontakt med mig angående et mæglingsmøde […]”

Ved e-mail af 5. maj 2012 svarede BT følgende:

”[…]

Vi har nu præciseret i net-artiklen, at diverse oplysninger er ifølge [Person A] og at du er uenig i hans beretning.

[…]”

[Moderen] skrev herefter tilbage:

”[…] når man holder musen på [Drengen]s billede, så står der at jeg har bortført [Drengen] i 2010!!! samt andet ukorrekt.

I har heller ikke rettet de andre forkerte oplysninger i artiklen og derfor vil jeg have på skrift fra dig at du ikke har påtænkt dig at rette det. Dette til brug for anmeldelse hos presseamt [det tyske ord for pressebureau eller informationstjeneste] og politi.”

Denne e-mail henstår ubesvaret.

Bt.dk bragte den 11. juni 2012 artiklen ”Faderen til [Drengen] bliver ikke udleveret til Østrig”, den 24. juni 2012 artiklen ”Uskyldige danskere kræves udleveret i EU” og den 3. juli 2012”Bortførte [Drengen]s far bryder tavsheden: Sådan har han det i dag”. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”[Drengen]s danske far og østrigske mor har været igennem en barsk kamp om forældremyndighed, hvor [Drengen] først blev bortført fra sin far i 2010, da moren tog ham med til Østrig.

I april 2012 tog [Drengen]s far sagen i egen hånd, da han bortførte [Drengen], mens han var ved at blive afleveret i børnehaven af sin mor i Østrig.”

Den 15. juli 2012 bragte bt.dk artiklen ”[Drengen]-sagen: Far tiltalt for bortførelse” med underrubrikken ”Striden om forældremyndigheden over lille 5-årige [Drengen] har nu fået tilføjet endnu et kapitel.” Artiklen er efter offentliggørelsen redigeret af bt.dk. Pressenævnet har anført redigeringen i skarpe parenteser.

Af artiklen fremgik følgende:

”[Faderen] er blevet tiltalt for bortførelse af den østrigske anklagemyndighed, fordi han 3. april hentede sin søn [Drengen] hjem til Danmark fra drengens børnehave i den østrigske by Graz.

Processen bliver efter alt at dømme endeløs, idet Danmark nægter at udlevere [Faderen] til retsforfølgelse i Østrig.

Faderen er i Danmark tilkendt forældremyndighed over sønnen, der i 2010 blev ført til Østrig af moderen, [Moderen]. Moderen derimod har fået forældremyndigheden af de østrigske myndigheder.

[I artiklen er efterfølgende tilføjet” ”selvom drengen er født og opvokset i Danmark”.]

Anklagemyndigheden i Østrig mener, at det var en bortførelse af særlig grov karakter, da [Faderen] trak sin søn ind i en udlejningsbil foran drengens børnehave. At han begik vold mod sin ekskone ved at holde hende fast i armen og trykke hende ind mod bilen, så han kunne tage [Drengen], da hun ville aflevere drengen i børnehaven.

[bt.dk har efter offentliggørelsen af artiklen slettet følgende tre afsnit fra artiklen:

[Faderen]s talsmand, [Person A] fra Borgersagen, kalder tiltalen 'spil for galleriet'.

- Jeg vil betegne det som en politisk skinmanøvre. Danmark har allerede afvist at udlevere [Faderen], så det siger sig selv, at østrigerne godt kan regne ud, at de ikke får noget ud af at tiltale ham. Man prøver bare at vise handlekraft, siger han.

4. september skal fogedretten tage stilling til, om hvorvidt lille [Drengen] kan udleveres til Østrig. Hvis den danske domstol også nægter at udlevere drengen, så er sagen definitivt endt i en blindgyde.

- Det er rigtig skidt for [Drengen]. Vi har i mange måneder arbejdet på en forligsløsning. Vi vil jo gerne have at moderen kommer til Danmark, hvor hun har boet i 10 år og har et hus, og får en samkvemsordning. Men det her gør det jo svært for [Faderen] at tage til Østrig med [Drengen], så han kan se sin mor. Der er jo stadig en arrestordre på [Faderen] i Østrig. Så jeg synes, østrigerne skyder sig selv i foden her. Det er fuldstændig idioti, lyder det fra [Person A].]

For to uger siden skrev [Faderen] en hilsen til de mange danskere, der støtter hans kamp for sin søn via facebook-siden 'Hvor er [Drengen]?'. En side med formålet: 'Hjælp med at få [Drengen] hjem fra Østrig'.

Her fortalte han bl.a. at [Drengen] har det godt, er glad og nyder at være hjemme i Danmark ved sine gamle venner. At han går i børnehave, til fodbold og leger med sine kammerater.

- [Drengen] har jævnligt telefonisk kontakt til sin mor, og vi håber nu, at hun på et tidspunkt vil få lyst til at flytte tilbage til Danmark eller i det mindste komme herop og besøge ham (grundet retssituationen i Østrig kan vi for tiden desværre ikke rejse ned og besøge hende der), skriver [Faderen] og ønsker alle en 'god sommer'.

Fakta: [Drengen]-sagen

- [Drengen] bliver født i Danmark i december 2006. Han har delt statsborgerskab.

- Moderen får den fulde forældremyndighed efter fødslen.

- Den 19. juli 2010 flytter moderen med [Drengen] mod faderens vilje til Østrig.

- I september 2010 får faderen fuld forældremyndighed over sønnen i Danmark.

- Moderen vinder derefter en tilsvarende sag i Østrig.

[…]

- Juli: Den østrigske anklagemyndighed rejser tiltale mod faderen.”

Til artikelserien blev løbende bragt billeder af sønnen.

Efter offentliggørelsen af artikelserien

[Moderen] anmodede efterfølgende de danske myndigheder om at få udleveret sønnen. Østre Landsret afviste ved kendelse af 21. december 2012, at sønnen skulle udleveres til moderen i Østrig. Landsretten udtalte videre, at der ikke var tale om en ulovlig børnebortførelse, da faderen hentede sønnen i 2012, og at moderen uretmæssigt havde tilbageholdt drengen i Østrig efter, at forældremyndigheden overgik til faderen.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Moderen]s synspunkter

Forældremyndighed og b ortførelse

[Moderen] har anført, at der ikke var tale om en bortførelse den 17. juli 2010 – ikke den 19. juli 2010 som BT skriver – da hun og sønnen flyttede fra Danmark til Østrig. Klager havde forældremyndigheden alene.

Klager har i den forbindelse henvist til en redegørelse af 16. april 2012 fra Ankestyrelsen:

”moren var på tidspunkt for udrejsen som eneforældremyndighedsindehaver berettiget til at tage barnet med til Østrig.”

BT kriminaliserer klager ved at skrive "efter [Moderen] havde bortført" [Drengen] til Østrig. Haagerkonventionen kan ikke anvendes i denne situation, da der ikke var tale om en bortførelse. BT skriver i flere artikler dette og kriminaliserer derved klager. Faderen har ikke ansøgt om tilbagelevering efter konventionen. Danmark har aldrig haft den internationale kompetence til at behandle sagen. De danske myndigheder har hjulpet faderen på ulovlig vis.

Af udskriftet fra Byretten i Graz fremgår det, at byretten anser den danske sag for påbegyndt den 22. juli 2010:

”[side 3]

Den danske afgørelse af 24.08.2010 [Statsforvaltningens afgørelse] kan ifølge modparten [moderen] endvidere ikke anerkendes eller fuldbyrdes, da genoprettelsen i henhold til art. 8, stk. 1 Z a, i den europæiske konvention om forældremyndighed forudsætter, at forældrene og barnet kun er statsborgere i den stat, hvor afgørelsen er truffet. Den mindreårige har dog dobbelt statsborgerskab, og moderen er østrigsk statsborger.”

Faderen blev alligevel tillagt forældremyndigheden ved de danske domstole 22. december 2010 (ikke september 2010 som BT skriver). Han ansøgte efterfølgende om tilbagelevering af sønnen og anerkendelse af den danske dom ved de østrigske domstole. Begge er blevet afvist ved alle instanser i Østrig. Efter østrigsk og international ret har klager haft forældremyndigheden alene uden afbrydelser siden sønnens fødsel. Sagen er en kidnapningssag og er ikke en ”strid om forældremyndigheden”, som BT skriver den 15. juli 2012. Det forhold, at sønnen er født og opvokset i Danmark, har ikke noget med forældremyndigheden at gøre.

Til de enkelte artikler har klager navnlig anført følgende:

”[Drengen]s mor: Han har bortført min søn” af 3. april 2012

Udsagnet ”manden bor ikke længere sammen med moderen” antyder over for læserne, at forældrene først gik fra hinanden før flytningen. Forholdet sluttede imidlertid, da sønnen var fem måneder gammel.

Faderen har aldrig ansøgt om forældremyndigheden i Østrig, så han har ikke ad flere omgange forsøgt at få forældremyndigheden. Han har med en ugyldig dansk dom forgæves forsøgt at få [Drengen] tilbagegivet fra Østrig.

”Fem-årige [Drengen] er født i Danmark” af 3. april 2012

Som ovenfor anført, har [Drengen] ikke kun i en periode boet med sin mor, han har altid boet hos sin mor. Faderen havde ikke samværsret. ”Kvinden” (klager) har aldrig anlagt en sag. Det er alene [Faderen], der har gjort det i begge lande.

”Desperat far: [Drengen] har det godt”af 3. april 2012

Igen omtales klager som ekskone. De har aldrig været forlovet eller gift. Ordet ekskone antyder, at forældrene har fælles myndighed over drengen.

Der er heller ikke korrekt, at der har været en årelang strid om forældremyndigheden. Igen omtales flytningen i juli 2010 som en bortførelse.

Han er aldrig blevet lukket inde i et lille rum i Østrig. Der er i den forbindelse henvist til Pressenævnet sag nr. 11-70-00147, [Moderen] mod Danmarks Radio. På trods af, at klager har talt med BTs journalist, [Journalist], rettes de forkerte påstande ikke.

”Bortfører har meldt sig til dansk politi” af 4. april 2012

I artiklen offentliggøres en masse påstande fra [Person A]. Faderen havde ikke nogen samværsret. Udsagn fra [Faderen] og [Person A] om, at [Faderen] ikke har intentioner om at forhindre, at [Drengen] ser klager, er ikke korrekt.

De øvrige artikler denne dag er også propaganda for faderen, og BT giver [Person A] mulighed for at gengive et forkert billede af situationen.

”Sagen kort: Hvem kidnappede først [Drengen]?” af 4. april 2012

Faderen ”trak” ikke, som skrevet i artiklen, men bortførte [Drengen] på brutal vis. Klager har afvist, at faderen og hun har boet sammen syv år i Fredensborg. Sønnen har heller ikke delt statsborgerskab, men kun østrigsk statsborgerskab.

”[Drengen] må vente med at komme i børnehave” af 7. april 2012

Udtalelser fra faderens talsmand fra Borgersagen gengives uden at blive kontrolleret.

”Nu har [Drengen] talt med sin mor” af 10. april 2012

Sagen er ensidigt belyst, og Borgersagens udtalelser er ikke blevet kontrolleret. Ifølge klager kriminaliseres hun på grund af et trusselbrev fra Familiestyrelsens sagsbehandler, som har produceret flere ”vennetjenesteskrivelser” for faderen i forløbet. Medarbejderen er inhabil.

”Hækkerup: Danmark gjorde alt rigtigt i [Drengen]-sagen” af 17. april 2012

[Drengen] er ikke blevet tilbageholdt i Østrig. Han har boet i Østrig på lovlig vis siden 17. juli 2012. Heller ikke til denne artikel har journalisten undersøgt, om oplysningerne var korrekte.

”[Drengen] går nu i en dansk børnehave” ( ”[Drengen] er tilbage i dansk børnehave”) af 3. maj 2012

Journalisten blev den 3. og 4. maj 2012 opfordret til at korrigere artiklen. Det er ikke sket. BT videregiver informationer fra [Person A] uden at kontrollere, om de er korrekte.

”Bortførte [Drengen]s far bryder tavsheden: Sådan har han det i dag” af 3. juli 2012

Eneforældremyndigheden er aldrig blevet frataget klager, hverken før flytningen til Østrig eller derefter. Efter østrigsk og international ret har intet ændret på dette faktum. [Drengen] blev ikke bortført i 2010.

Det er ikke korrekt, at [Drengen] jævnligt har telefonisk kontakt med klager. Trods en henvendelse af 17. april 2012 har journalisten ikke ændret artiklen.

”[Drengen]-sagen: Far tiltalt for bortførelse” af 15. juli 2012

Igen skriver BT, at klager er [Faderen]s ”ekskone”. Det er heller ikke korrekt, som [Person A] udtaler, at der i måneder har været arbejdet på en ”forligsløsning”.

Ved at anmelde klager til politiet for tilbageholdelse af drengen i Østrig har [Faderen] gjort det umuligt for hende at have kontakt til sønnen. Faderen sørger heller ikke for jævnlig telefonkontakt med drengen.

Under afsnittet ”Fakta: [Drengen]-sagen” gentages fejlene om, at sønnen har delt statsborgerskab og flyttedatoen.

Sønnen er født uden far i december 2006. [Faderen] anerkendte først i marts 2007 faderskabet.

[Faderen] har ikke ”hentet” sønnen i 2012, men bortført ham på brutal vis i strid med de østrigske domme.

BT har på intet tidspunkt kontaktet klager for at få informationerne den 15. juli 2012 bekræftet. På dette tidspunkt var BT kommet i besiddelse af en masse dokumenter, som modbeviser avisens beskyldninger. Alligevel har BT videregivet informationer fra [Person A] uden at kontrollere, at de er korrekte. Artiklen er ensidig og oplyser, at klager har boet ti år i Danmark i stedet for at gøre opmærksom på, at sønnen har boet i Østrig to år, halvdelen af sit liv.

Hertil kommer den kritisable offentliggørelse af billeder af sønnen.

2.2 BTs synspunkter

Forældremyndighed og bortførelse

BT har bestridt klagers påstand om, at der 'ikke er strid om forældremyndigheden'. Det er netop sagens kerne, at de slås om forældremyndigheden over drengen med udgangspunkt i afgørelser fra både det danske og østrigske retsvæsen.

Moderen og drengen flyttede ifølge klager ikke den 19. juli 2010, men to dage tidligere. Fejlen har dog ingen relevans har for sagen. At flytningen til Østrig skete 'mod faderens vilje' er hele sagens udgangspunkt. Der havde jo ikke været nogen sag, hvis faderen ikke følte, at hans søn var blevet fjernet mod hans vilje.

BT har erkendt, at faderen rettelig får fuld forældremyndighed over sin søn i december 2010 og ikke som oplyst i september 2010. BT har videre over for klager beklaget, at hun fejlagtigt blev omtalt som ”ekskone”. Fejlen blev fremadrettet korrigeret i BTs dækning af sagen.

Artiklen af 15. juli 2012

Klager finder det partisk, at BT skriver, at '[Drengen] er opvokset i Danmark'. [Drengen] er født i Danmark og har boet i Danmark i størstedelen af sit liv.

Der er i denne artikel en påstand fra [Person A], at 'vi har i mange måneder arbejdet på en forligsløsning'. Det står til troende, at [Person A] og faderen i måneder har arbejdet på og ønsket en forligsløsning.

Det hævdes ikke i artiklen, at [Faderen] skulle have haft en samkvemsordning. [Person A] er citeret for at sige: 'Vi vil jo gerne have, at moderen kommer til Danmark, hvor hun har boet i 10 år og har et hus, og får en samkvemsordning.’

Ordet ”hentede” er et neutralt ord, og det står langt fra alene i artiklen, hvor der også refereres fra anklageskriftet. Ordet ”hentede” er anvendt, fordi det på daværende tidspunkt ikke var retsligt afgjort, om handlingen var en bortførelse eller ej. Passagen, hvor situationen beskrives, er refereret fra anklageskriftet fra byretten i Graz, Østrig. Det er således hverken moderen eller faderens udlægning af sagen, men en neutral kildes begrundede udlægning af hændelsen, som BT læner sig op ad.

Udsagnet om, at tiltalen er en 'politisk skinmanøvre' er kilden [Person A], der citeres for dette. Det fremstår hverken som avisens holdning eller en faktisk oplysning.

’Jævnlig telefonisk kontakt’ er et citat fra [Faderen]s Facebookprofil. Hvorvidt det er rigtigt eller forkert, at der er jævnlig telefonisk kontakt kan kun afgøres ved en dokumentation af den telefoniske kontakt og en afgørelse af, hvad der ligger i ordet 'jævnlig'. Det kan derfor næppe afgøres i Pressenævnet, hvem der har ret.

Afsnittet ”Fakta: [Drengen]-sagen”

I henhold til kendelsen fra byretten i Graz, Østrig, har [Drengen] 'dobbelt statsborgerskab'. Det er derfor forkert, når klager hævder, at [Drengen] kun har østrigsk statsborgerskab.

Udsagnet ”Moderen vinder derefter en tilsvarende sag i Østrig”. Denne sætning henviser til, at Byretten i Graz i november 2010 afviste [Faderen]s ansøgning om tilbagelevering af barnet til ham i Danmark. I henhold til den førnævnte fejl vedrørende måneden for tilkendelsen af forældremyndigheden, står der fejlagtigt 'derefter' i denne sætning.

Da faderen ifølge dansk ret på tidspunktet for offentliggørelsen af billedet af sønnen var indehaver af forældremyndigheden, er det i overensstemmelse med reglerne for samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at offentliggøre navn og billede af [Drengen].

Til artiklen den 15. juli 2012 blev klager ikke kontaktet, da nyhedsartiklen omhandler, at der nu var rejst tiltale mod faderen. Derfor er [Faderen]/talsmanden [Person A] primærkilden i historien. BT ønskede faderens kommentar til tiltalen. Da artiklen derfor kun perifert handler om [Moderen], fandt BT ingen grund til at kontakte hende for en kommentar.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er videre massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.1-A.3.

Efter det oplyste lægges det til grund, at [Moderen] havde forældremyndigheden over [Drengen] alene (efter dansk ret), da hun i den 17. juli 2010 flyttede til Østrig med sønnen. [Faderen] ansøgte om fælles forældremyndighed den 2. juli 2010. Det fremgår af Retten i Helsingørs dom af 22. december 2010, som senere er blevet stadfæstet af Østre Landsret den 17. juni 2011, at [Faderen]s anmodning om fælles forældremyndighed ikke – ifølge de danske afgørelser – var trukket tilbage på tidspunktet for [Moderen]s og sønnens flytning til Østrig.

[Faderen] blev den 24. august 2010 midlertidigt tillagt forældremyndigheden, og ved dommen af 22. december 2010 blev han tillagt forældremyndigheden efter dansk ret. De østrigske myndigheder har imidlertid afslået at fuldbyrde den danske forældremyndighedsafgørelse under henvisning til, at den oprindelige afgørelses virkninger ikke længere er forenelige med, hvad der er bedst for barnet.

Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en børnebortførelse den 17. juli 2010 – og om BT derved kunne omtale det som en bortførelse – henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.

[Faderen] er modpart til [Moderen] i forældremyndighedsspørgsmålet, hvilket gav BT anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for hans og hans repræsentants, [Person A]s, oplysninger og vurderinger. Oplysningerne i de påklagede artikler kan endvidere være krænkende for [Moderen], hvorfor de skulle have været efterprøvet i særlig grad, herunder som udgangspunkt ved forelæggelse for klager.

BT ses alene at have forelagt klager oplysningerne i artiklen ”Mor: Det er dybt traumatisk for [Drengen]” den 5. april 2012. BT ses dog ikke i den forbindelse at være gjort opmærksom på konkrete ukorrekte oplysninger, idet klager alene generelt henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger.

Ved herefter udelukkende at have indhentet kommentarer fra faderen og dennes repræsentant, [Person A], kom BTs dækning af sagen til udelukkende at gengive den ene parts synspunkter. Pressenævnet finder imidlertid, at dette må stå klart for læserne, og finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Omtalen af [Faderen]s Facebook-opdatering vedrørende den telefoniske kontakt mellem moderen og sønnen fremgår klart som et citat fra faderens Facebook-side. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at BT ikke kontrollerede oplysningen nærmere.

Angivelsen af flyttedatoen til Østrig (rettelig 17. juli i stedet for 19. juli 2010) og datoen for forældremyndighedsafgørelsen (rettelig december 2010 i stedet for september 2010) kunne være angivet korrekt ved nærmere kontrol. Pressenævnet finder dog, at unøjagtighederne ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at udtale kritik.

Selv om det er beklageligt, at [Moderen] er omtalt som faderens ”ekskone” giver heller ikke dette forhold – som BT har beklaget over for klager og fremadrettet korrigeret – tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Til omtalen var indsat et billede af [Drengen]. Nævnet finder, at det kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at offentliggøre navne og billeder af børn i følsomme sager, som den foreliggende. Da [Faderen] imidlertid ifølge dansk ret på tidspunktet for offentliggørelsen i 2012 var indehaver af forældremyndigheden, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af BT for at offentliggøre billedet eller i øvrigt af omtalen, hvor det var muligt at identificere sønnen.

Pressenævnet finder, at de øvrige klagepunkter ikke giver grundlag for at kritisere BT for at have handlet i strid med god presseskik.

Genmæle – omtale af 3. maj 2012

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt klager med rette er efterlyst for at føre [Drengen] ud af Danmark henhører under anklagemyndigheden og domstolene og vurderes ikke af Pressenævnet.

Da rigtigheden af BTs oplysning imidlertid ikke er dokumenteret af BT som utvivlsom rigtig, og oplysningen samtidig er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Moderen] berettiget til ved henvendelse til den ansvarshavende redaktør af BT, såfremt hun ønsker det, at få bragt et genmæle heroverfor. Hun er endvidere berettiget til et genmæle for så vidt angår oplysningen i artiklen om, at [Drengen] var i telefonisk kontakt med hende, samt at hun skulle have nægtet at deltage i et mæglingsmøde. Genmælet skal udformes af [Moderen] og være i overensstemmelse med medieansvarslovens § 38 og 39.

Afgjort den 19. februar 2013