Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og varighed
Kapitel 2 Indhold
Kapitel 3 Struktur og tilrettelæggelse
Kapitel 4 Udbud af og adgang til undervisningsfag
Kapitel 5 Prøver
Kapitel 6 Studieordning
Kapitel 7 Andre regler
Kapitel 8 Meritlæreruddannelsen
Kapitel 9 Klage
Kapitel 10 Ikrafttræden
Bilag 1 Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed
Bilag 2 Kompetencemål for Undervisningsfagene
Bilag 3 Kompetencemål for Praktik
Bilag 4 Kompetencemål for bachelorprojektet
Bilag 5 Kompetencemål for frivillige kurser
Bilag 6 Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til moduler, der kvalificerer til følgende undervisningsfag
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

I medfør af § 22, stk. 1 og 2, og § 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011, som ændret ved lov nr. 1235 af 18. december 2012, og § 2, stk. 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009, fastsættes:

Kapitel 1

Formål og varighed

§ 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1.

§ 2. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Den engelske titel for den uddannede er Bachelor of Education.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Education.

§ 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption.

Stk. 2. Institutionen kan, hvor særlige forhold foreligger, give dispensation til forlængelse af uddannelsens gennemførelse.

Kapitel 2

Indhold

§ 4. Uddannelsen består af følgende:

1) Lærernes grundfaglighed, svarende til 60-80 ECTS-point.

2) Undervisningsfag, svarende til 120-140 ECTS-point.

3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point.

4) Bachelorprojekt, svarende til 10-20 ECTS-point.

§ 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende:

1) Færdselslære, inklusive førstehjælp.

2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

3) Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

4) Det praktisk-musiske fagområde.

5) Skrivning og retorik.

Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset.

§ 6. Kompetencemål for uddannelsen, jf. § 4, nr. 1-4, og for de frivillige kurser, jf. § 5, nr. 1-5, fremgår af bilagene 1-5.

Stk. 2. Kompetencemålene for uddannelsen og de frivillige kurser, jf. stk. 1, beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere for at have opfyldt målene.

§ 7. De studerende kan tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. De studerende kan desuden tilbydes at deltage i korsang og sammenspil.

Stk. 2. De studerende kan tilbydes svømmelæreruddannelse, jf. bekendtgørelse om svømmelæreruddannelsen.

Kapitel 3

Struktur og tilrettelæggelse

§ 8. Lærernes grundfaglighed og undervisningsfag består af moduler på hver 10-20 ECTS-point.

Stk. 2. Et modul skal være kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål, jf. bilagene 1-3 og 5.

§ 9. Lærernes grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål, jf. bilag 1:

1) Pædagogik og lærerfaglighed:

a) Elevens læring og udvikling.

b) Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab.

c) Specialpædagogik.

d) Undervisning af tosprogede.

2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

§ 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2-4.

Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag.

Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4.-10. klassetrin, Matematik 1.-6. klassetrin eller Matematik 4.-10. klassetrin.

§ 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb.

Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag.

§ 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3.

Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed.

Stk. 3. Praktikken kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted på skoler på grundskoleniveau i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken.

§ 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet.

Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen.

§ 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Kompetencemålene for professionsbachelorprojektet fremgår af bilag 4.

§ 15. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen.

Kapitel 4

Udbud af og adgang til undervisningsfag

§ 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6.

Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6.

Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene.

Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget.

§ 17. Professionshøjskolen kan i studieordningen fastsætte begrænsning i adgangen til modulerne i et undervisningsfag. Adgang til modulerne i undervisningsfaget skal i givet fald ske på grundlag af en vurdering af den studerendes forkundskaber i faget.

Kapitel 5

Prøver

§ 18. I løbet af 1. studieår afholdes en ekstern prøve i mindst et kompetencemål, der skal bestås inden udgangen af den studerendes 2. studieår, jf bilag 1-3.

Stk. 2. Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fastlægges i studieordningen.

Stk. 3. Undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse afsluttes hver med 1 ekstern prøve. Prøven i hvert undervisningsfag består af to delprøver med hver sin prøveform, og der gives en samlet karakter for undervisningsfaget.

Stk. 4. Alle prøver bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.

§ 19. Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7- trins-skalaen.

Stk. 2. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor.

Stk. 3. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen.

Stk. 4. Prøverne finder sted på praktikskolerne eller på uddannelsesinstitutionen.

§ 20. Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for projektet og den mundtlige præstation.

§ 21. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-4.

Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende

1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer,

2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og

3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis.

Stk. 3. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Kapitel 6

Studieordning

§ 22. Inden for rammerne af denne bekendtgørelse og eksamensbekendtgørelsen fastsættes de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning, jf. § 23.

Stk. 2. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte professionshøjskole.

Stk. 3. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer heraf indhentes en udtalelse fra censorformandskabet.

Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 5. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af den gældende studieordning skal der fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 6. De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelige på professionshøjskolens hjemmeside.

§ 23. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende:

1) Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse.

2) Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III.

3) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.

Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende:

1) Udbud af undervisningsfag.

2) Hvert modul i uddannelsen, jf. § 8 og § 12, herunder

a) adgangsforudsætninger til undervisningsfag, jf § 16, stk. 1 og 2,

b) indhold,

c) ECTS-omfang, fordelt på uddannelseselementerne i § 4, stk. 1, nr. 1 – 4,

d) videns- og færdighedssmål,

e) evaluering af moduler,

f) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-3 og 5, og

g) placering af praktikmodulerne.

3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver.

4) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse.

5) Tilrettelæggelse af professionsbachelorprojektet.

6) Undervisnings- og arbejdsformer.

7) Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner.

8) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning.

9) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende.

10) Mulighed for talentforløb.

11) Mulighed for tværprofessionelle forløb.

12) Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser, jf § 5.

13) Merit.

14) Meritlæreruddannelsen.

15) Overgangsregler.

Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordning, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor.

Kapitel 7

Andre regler

§ 24. Professionshøjskolen skal tilbyde den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbuddet skal bl.a. indgå vejledning i den studerendes valg af undervisningsfag, fagmoduler mv. under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil og til folkeskolens behov.

§ 25. Professionshøjskolernes samlede udbud af fagmoduler skal sikre undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 2. Professionshøjskolerne skal hvert år udarbejde en samlet redegørelse om beståede undervisningskompetencer og frafald på uddannelsen i det foregående studieår. Redegørelsen indsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.

§ 26. For optagelse til uddannelsen gælder bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

§ 27. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser om studieophold i udlandet, merit og fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

Kapitel 8

Meritlæreruddannelsen

§ 28. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen.

Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

§ 29. Adgang til uddannelsen forudsætter

1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller

2) at ansøgeren

a) er mindst 25 år,

b) har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og

c) har mindst 2 års erhvervserfaring.

Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse.

§ 30. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter

1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. § 10, stk. 1,

2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og

3) praktik på niveau III i undervisningsfagene.

§ 31. Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af et eller flere af uddannelsens dele, jf. § 30, nr. 1-3, får merit for disse dele.

§ 32. Prøve i undervisningsfag og Pædagogik og lærerfaglighed aflægges efter reglerne i § 18.

Stk. 2. Prøve i praktik på niveau III aflægges efter reglerne i § 19, stk. 2.

§ 33. For meritlæreruddannelsen gælder i øvrigt følgende bestemmelser i denne bekendtgørelse: § 3 om frist for afslutning af uddannelsen, §§ 11- 13 om praktikken, §§ 16 og 17 om adgang til undervisningsfagene, § 21 om prøver og eksamensbekendtgørelsen, § 23 om studieordningen, § 24 om vejledning og rådgivning og § 34 om klager.

Kapitel 9

Klage

§ 34. Klage over en afgørelse truffet af professionshøjskolen kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Klagen indgives til professionshøjskolen. Fastholder professionshøjskolen sin afgørelse, afgiver professionshøjskolen en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist af 1 uge. Professionshøjskolen sender klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 3. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren.

Stk. 4. Klage over helt eller delvist afslag på merit indbringes via professionshøjskolen for Kvalifikationsnævnet inden for en frist af 4 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren.

Stk. 5. Klage over prøver følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Kapitel 10

Ikrafttræden

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2013 og har virkning for studerende, der efter denne dato begynder på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen. § 25, stk. 2, har dog først virkning fra 1. august 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 562 af 1. juni 2011 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen bortfalder og bekendtgørelse nr. 651 af 29. juni 2009 om uddannelsen til meritlærer ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 1. juni 2013, kan færdiggøre uddannelsen efter de i stk. 2 nævnte bekendtgørelser indtil sommeren 2018, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 1. juni 2013, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, den 8. marts 2013

Inge Mærkedahl

/ Kirsten Lippert


Bilag 1

Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed

Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Lærerens grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder:

’Pædagogik og lærerfaglighed’ og ’Almen dannelse’ med hver sin prøve.

Pædagogik og lærerfaglighed

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling

Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen.

Kompetencemål: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål:Den studerende kan
elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet,
udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet,
elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation,
observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling,
udviklingsstøttende relationer
facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer,
klasse-, lærings- og gruppeledelse,
facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling,
samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører,
selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed,
pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring,
anvende og begrunde forskellige vejledningformer,
attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og
kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og
inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering.
lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes.

Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner,
planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev,
undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold,
anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler,
forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedback-processer,
evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning,
undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer,
differentiere undervisningen i henholdtil elevernes forudsætninger og potentialer,
klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik,
lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og den givne kontekst,
kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling,
planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle
det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling og
udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning og
relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater.
kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring.

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet,
analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde,
internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau,
begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling,
metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil,
foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever,
metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner,
udarbejde elev- og handlingsplaner,
forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning og
begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser og
kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde.
samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner.

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling,
vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis,
intersprog,
støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling,
sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv,
planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling,
sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen,
inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen,
andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde,
identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen,
lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen,
samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling,

Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM)

Kompetenceområde: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.

Kompetencemål: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn,
vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning,
kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst,
gå i dialog med med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn,
forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag,
håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag,
livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund,
anvende forskellige typer af etisk argumentation,
ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner,
organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen,
menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati,
begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse,
forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv og
udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave og
den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen.
organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab.


Bilag 2

Kompetencemål for Undervisningsfagene

Billedkunst

Billedkunst omhandler visuelle undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag, på tværs af fag samt til fagoverskridende aktiviteter, hvor det æstetiske læringspotentiale udvikler og kvalificerer en læringssituation.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer,
anvende analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billed- og udtryksformer,
billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier,
producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med med afsæt i medieressourcer,
varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder og
anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for andre fagområder og
analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder.
analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen.

Kompetenceområde 2: Visuel afkodning inden for det visuelle område omhandler afkodning af analoge og digitale billeder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser,
analysere forskellige analoge og digitale billedmedier,
visuel og æstetisk læring,
identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer,
synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk,
forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af,
visuel kultur og
anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt og
analoge og digitale se- og synserfaringer.
analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen.

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske og digitale læringsomgivelser.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer,
anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser,
kunstneriske metoders funktioner i innovative processer,
anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer,
undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder,
gennemføre undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt,
sociale mediers visuelle læringspotentialer og
anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser og
forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis.
analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen.

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning,
begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning,
videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder,
analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer,
fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og
analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv og
fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv.
analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger.

Biologi

Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi, koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde samt væsentlige elementer i faget. Det sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse samt anvendelse af bioteknologi og af levende organismer i produktion.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i biologiundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning,
udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag,
betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen,
planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser,
naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression,
planlægge og gennemføre differentieret biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,
naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
anvende forskellige undervisningsressourcer,
læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier,
planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer,
formativ og summativ evaluering i biologiundervisning og
begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte og
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene.
planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning.

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi,
planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende,
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen,
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen,
handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og
planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter og
nyere forskning inden for naturvidenskab.
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen.

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,
planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,
tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen,
tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse,
tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og
tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget.
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder omhandler kerneområderne i biologi i læreruddannelsen samt relationen til folkeskolens biologifag. Kompetenceområdet omhandler studie af levende organismer i samspil med deres omgivende miljø.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser,
planlægge og gennemføre praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser,
udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer,
planlægge og gennemføre en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer,
opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationer,
planlægge og gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme,
evolution, artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling,
planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold,
genetik og genteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø,
planlægge og gennemføre undervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø,
relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber,
planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed,
fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forskningsinstitutioner og
planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv og
lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører.
sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling.

Dansk, 1.-6. klassetrin

Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper,
vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning,
nordiske sprog og nabosprogsdidaktik,
planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur,
sprog og medier,
kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier,
sprogdidaktik,
planlægge gennemføre og evaluere differenitierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence,
læremidler til sprogundervisning i skolen,
kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse,
dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt,
skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler,
mundtlig udtryksfærdighed og
planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning og
intersprog og intersprogsudvikling.
vejlede tosprogede elever i deres skriftligt og mundtlig udvikling på baggrund af intersprogsanalyse.

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
teorier om læsning,
planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin,
læsestrategier,
vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster,
læsningens didaktik,
planlægge og gennemføre differentieret læeudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget,
læremidler til læseundervisningen,
kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler,
it som læringsressource i læseundervisningen,
understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen,
test og evaluering og
anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og
sammenhænge mellem læsning og skrivning.
anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag.

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin,
anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettlæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter,
skrivningens didaktik,
understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsproget,
læremidler til undervisning i skriftlighed og
kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning og
tekstproduktion i forskellige medier.
understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier.

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
tekster, genrer og medier,
kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv,
tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv,
kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog,
tekster til elever og elevers tekstbrug,
udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner,
tekstdidaktik,
udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,
dansk børne- ungdomslitteratur,
begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1. – 6. klassetrin,
evaluering af tekstarbejde og
anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og
tekstperformance.
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning.

Dansk, 4.-10. klassetrin

Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper,
vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning,
nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik,
planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur,
sprog og medier,
kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier,
sprogdidaktik,
planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence,
læremidler til sprogundervisning i skolen,
kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog på ,
dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt,
skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler,
mundtlig udtryksfærdighed og
vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning og
intersprog og intersprogsudvikling.
give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse.

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
literacy,
anvende teorier om literacy,
læseforståelse,
vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning,
skrivestrategier,
vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning,
digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen,
planlægge og genenmføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier,
argumentationsanalyse og kildekritik,
planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier,
test og evalueringsformer og
anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og
folkeskolens afgangsprøve i dansk
forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk.

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
innovation i dansk,
udvikle begrundede innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen,
didaktisk design,
kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter,
læremiddelproduktion til danskundervisningen,
udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden,
fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk,
udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven,
tværfagligt samarbejde i skolen og
samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb og
digitale ressourcer og danskfaglig læring.
kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning.

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
tekster, genrer og medier,
kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv,
tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv,
kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog,
tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur,
udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner,
tekstdidaktik,
Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,
Dansk litteraturs kanon,
begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på 4.–10. klassetrin,
evaluering af tekstarbejde og
anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og
tekstperformance.
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning.

Engelsk

Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt med fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige strukturer som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
det engelske sprogs opbygning og anvendelse,
beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat,
metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse,
beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper,
kommunikativ kompetence og
planlægge undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og
intersprog.
anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder.

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier,
planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier,
læringsstrategier,
anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger,
intersprogsudvikling,
vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejledning,
faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og
inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og
it og læreprocesser.
anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning omhandler interkulturel kompetence og almen viden som mål for sprogundervisning gennem arbejdet med tekst, kultur, samfund og kulturmøder internationalt og i den engelsktalende verden.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet,
planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder,
sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering,
begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning,
tekstkompetence, herunder it og medier,
anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i engelskundervisningen,
interkulturel kompetence og
planlægge og gennemføre processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence og
metoder for internationalt samarbejde, herunder brug af it.
planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i engelskundervisningen.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn,
begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv,
lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer,
begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev,
kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning,
planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed,
fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag,
planlægge, gennemføre og evaluere enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse,
teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og
udvikle egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden og
national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik
orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt.

Fransk

Fransk omhandler udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden

Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
interkulturel kommunikation,
analysere eksempler på forskelligeartede kulturelle praksisser og kulturmøder,
sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden,
analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed,
den internationale dimensions betydning for såvel egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse og
analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet og
tekstkompetence, herunder IT og medier.
anvende tekster, medier og it i franskundervisning.

Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning omhandler det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og intersprogsudvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre,
beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug,
kommunikativ kompetence og intersprog og
analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller og
intersprogsudvikling.
give respons på intersprog.

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion,
facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion,
analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier,
analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse,
undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive og
udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget og
modersmål-, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse.
planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af differentieret undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning,
kan anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalaueringer,
læremidler og medier og deres anvendelse til franskundervisningen,
anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser,
læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer og
udvikle egen undervisning i et samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune og
national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik.
anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat.

Fysik/kemi

Fysik/kemi omhandler didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysikkens og kemiens verden, udvikling i naturvidenskabelig erkendelse, anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund samt arbejdsmåder og tankegange. Fysik/kemi har en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen gennem teknologi og samfund.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i fysik/kemi-undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning,
udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag,
betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser,
naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence, samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression,
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,
naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
anvende forskellige undervisningsressourcer,
læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer,
formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning og
evaluere fysik/kemi-undervisning og elevers udbytte og
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene.
planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning.

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi,
planlægge og gennemføre fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen,
planlægge og gennemføre fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende,
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen,
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i fysik/kemi-undervisningen,
handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter og
nyere forskning inden for naturvidenskab
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning.

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,
tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen,
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen,
tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse,
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse,
tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og
tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget.
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder omhandler undervisning i kerneområder fra fysikkens og kemiens verden.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser,
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser,
lyd og lys,
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning om lyd og lys,
elektricitet og magnetisme,
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning om elektricitet og magnetisme,
astronomi,
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning om astronomi,
energi og energistrømme,
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning om energi,
laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger og
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser og
stoffers kredsløb i naturen
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi-undervisning om stofkredsløb i naturen.

Geografi

Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi udgør en væsentlig del af geografididaktikken og omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i geografiundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning,
udvikle differentieret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag,
betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser,
geografifaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression,
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning, der er afpasset den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige progression,
geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
anvende forskellige undervisningsressourcer,
læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier,
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer
formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning og
evaluere geografiundervisning og elevers udbytte
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget.
planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi,
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen,
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende,
naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen,
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen,
handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter og
nyere forskning inden for naturvidenskab.
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning.

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer,
planlægge, gennemføre og evaluere og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser,
naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker,
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskelligt natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning,
nyere tværfaglig forskning i relation til geografi,
inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen,
universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,
strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen,
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen,
stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse,
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse,
menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og
bæredygtig udvikling i et globalt, regional og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold.
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases.

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder omhandler geografisk identitet, orienteringsfærdighed, omverdensforståelse og handlekompetence, der søger forklaring på levevilkårenes forskellighed og menneskers interaktion i lokal, regional og global sammenhæng.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS,
anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper,
kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske og økonomiske interesser og beslutninger,
planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning om rumlige mønstre som følge af demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger samt politiske beslutningsprocesser,
geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet,
klimatiske og meteorologiske forhold, deres forandring og betydning for levevilkår,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske forhold og deres betydning for levevilkårene, fx gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og fortolkninger, herunder brug af it,
dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiressourcer samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levehvilkår,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere,
samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære,
vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik,
verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold samt økonomiske og politiske forhold og
anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder og
globaliseringen ogdens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere.

Historie

Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse

Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie omhandler historiedidaktiske teorier, undersøgelser og undervisningsformer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
historiedidaktik og historie som livsverden og som fag,
begrunde historieundervisning med referenence til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner,
historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen,
planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter,
teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidshed og historiebrug,
udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug,
teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie,
planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie,
problemorienteret historieundervisning,
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer,
varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler,
anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen,
didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget og
anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes forskellige læringsforudsætninger og
faglig læsning, billed- og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andersproget.
understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver.

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed omhandler samfundsmæssig og individuel historiebrug og erindring i et samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber,
inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen,
forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv,
anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen,
teorier om historiebevidsthed og
planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og
samspil mellem historie, identitet og kulturer.
inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen.

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse omhandler samspillet mellem aktører og strukturer i historiske forløb med spredning i tid, rum og emne med henblik på at styrke forståelsen af at være historieskabt og historieskabende.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen,
udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter,
historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisning i folkeskole,
udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdenshistorie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter,
lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb,
historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer,
vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen,
historievidenskabelige perspektiver,
vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver,
sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet og
inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb og
innovation i et historisk perspektiv.
inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi.

Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling omhandler historievidenskabelige teorier og metoder til frembringelse, fortolkning og vurdering af historisk viden samt kendskab til forskellige historiske formidlingsformer.

Kompetencemål: Den studerende kan indkredse, analysere formulere og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger med henblik på historieundervisning.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden,
analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper,
historievidenskabelige metoder,
anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning,
it og digitale medier i erkendelse og formidling,
inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling,
narrativitet i konstruktion og formidling af historie og
udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer og
forskellige historiske fremstillingsformer.
udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger.

Hjemkundskab

Hjemkundskab omhandler valg af mad såvel ved indkøb som fremstilling og indtagelse. Som grundlag herfor kombineres teoretisk viden og praktiske færdigheder med æstetiske erfaringer og etiske holdninger.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sundhed, helbred og livskvalitet

Kompetenceområde 2: Måltider og madkultur

Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer

Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik

Kompetenceområde 1: Sundhed, helbred og livskvalitet omhandler at tilegne sig og anvende viden om sundhed, helbred og livskvalitet, herunder mad, kost, ernæring og hygiejne.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundetplanlægge, gennemføre og evaluere en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor ernæring, kost, hygiejne og sundhed.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost- og sundhedsanbefalinger,
anvende det alsidige brede sundhedsbegreb,
begreber inden for ernæringslæren, herunder teoretisk forståelse af energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed,
beherske en sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge,
kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder og kostanbefalinger og deres anvendelse samt om de fejlkilder, der er forbundet med disse,
mestre sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger,
de officielle anbefalinger og kostråd, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår,
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med inddragelse af it-baserede kostanalyseprogrammer, der motiverer eleverne til at gøre brug af sundhedskompetencer,
kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, æstetiske og kulturelle aspekter samt med ressourcer i det daglige liv og de rammer, samfund og fødevareudbud sætter,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til såvel sundhed som livskvalitet,
hygiejne og forskellige mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings- og konserveringsmetoder og
anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer og
sammenhænge mellem mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i både hjemmet, industrien og detailhandlen.
planlægge og gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger.

Kompetenceområde 2: Måltider og madkultur omhandler analyse af madvaner, måltider og madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder,
anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer,
måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt og tidsmæssigt,
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer,
forskelle og ligheder i madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som påvirker dem,
vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv,
måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasserumsledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde og
inddrage den fælles håndværksfremstilling, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis og
forholdet mellem udvalgte teoretiske standpunkter og forskningstilgange inden for madkultur og madsociologi.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i madlavning som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler.

Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourceromhandler at anvende og kombinere viden om fødevarer, forbrug, ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation

Kompetencemål: Den studerende kan analysere og vurdere fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
forskellige veje for fødevarer fra jord til bord til jord i forhold til det brede kvalitetsbegreb, herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk etc.,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fødevarers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og pris,
fødevareforarbejdning, husholdning og mærkningsordninger samt kendskab til forbruger- og fødevarelovgivning og til institutioner på området,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, sundhed, hygiejne og miljøaspektet,
fødevarefremstillingsteknikker og -metoders fysisk-kemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder,
beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder,
madlavningsmetodik og teoretiske baggrund samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser,
beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning,
sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg,
eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation og sammenhæng med, hvordan det styrer forbruget,
æstetiske udtryk (det skabende, genskabende og perceptive), deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen,
planlægge, gennemføre og evaluere eksperimenterende undervisning, der gennem begrundede madlavningsprocesser kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af ”nye” produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab,
teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for forbrug, madvaner og måder at holde hus på og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i anvendelse af principper for madens, forbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet og
sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg.

Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik omhandler at anvende æstetiske og videnskabelige lærings- og virksomhedsformer i et samfundsmæssigt handlende perspektiv.

Kompetencemål: Den studerende kan omsætte fagets kundskaber i en begrundet undervisningspraksis, der forener viden og kunnen med det etisk handlingsorienterede, kritisk vælgende, reflekterende lystorienterede liv.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde og skolens fortolkning heraf,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn, undervisningens indhold og tilrettelæggelse under hensyntagen til den enkelte elevs læring, progression og medbestemmelse i fællesskabet,
maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med livslang læring, sundhedssyn og menneskets stadige forpligtigelse til at skulle vælge og dømme,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i hjemkundskab,
mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner, omsorgsfuldhed og ansvarlighed med eget og andres liv,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forhold til mad, barrierer, måltider, forbrug og husholdning i et ansvar for sig selv og andre,
fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn,
mestre omsætning af fagsyn i hjemkundskab i undervisningstilrettelæggelse og praksis,
analyse og fortolkning af fagsyn, refleksion og vurdering af eget fagsyn og omsætning af dette gennem kommunikation,
beherske fremstilling af undervisningsmaterialer i hjemkundskab, metoder og læremidler, herunder brug af digitale medier, i forhold til forskellige dannelses- og fagsyn,
læringsteorier, læringsmodeller og tilegnelsesformer, herunder virksomhedsformer, deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold samt deres relevans i menneskets omgang med mad: den håndværksmæssige, den analytiske og den æstetiske og den handlende vurderende etiske omgang med mad,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad,
organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, undervisningsmaterialer, læremidler og metoder og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i hjemkundskab på baggrund af en overordnet plan basseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en undervisningspraksis organiseret og tilrettelagt under hensyntagen til skolen og dens rammer og
fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn, herunder betydningen for fagets udfoldelse i skolens liv.
beherske en eksemplarisk undervisning i hjemkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning.

Håndarbejde

Håndarbejde omhandler praktisk og æstetisk arbejde med designprocesser, hvorved man tilegner sig kompetencer til at undervise i skabende håndværksmæssigt arbejde og materiel kultur. Faget skal gøre den studerende i stand til begrundet at planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig, differentieret og inkluderende undervisning i håndarbejde som fag i skolen og som element i tværfaglige temaer.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Håndværk, formsprog og teknologi

Kompetenceområde 2: Design – proces og produkt

Kompetenceområde 3: Materiel kultur

Kompetenceområde 4: Bæredygtighed

Kompetenceområde 1: Håndværk, formsprog og teknologiomhandler håndværksmæssige teknikker og metoder, formsproglige virkemidler samt planlægning og gennemførelse af undervisning med relevant valg af redskaber, materialer og arbejdsgange i forhold til elevgruppe.

Kompetencemål: Den studerende kan beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker, teknologier og formsproglige virkemidler.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder, håndværksmæssige teknikkers funktion og udtryksmuligheder,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fremstilling og formning af produkter i relevante tekstile materialer og teknikker,
håndværksmæssige teknikkers udførelse og muligheder i formgivningsarbejde,
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i håndværk,
funktionsanalyser, teknologi, formsprog og formalæstetiske virkemidler og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i undersøgende og eksperimenterende designmetoder og
hensigtsmæssige arbejdsstillinger, gode arbejdsvaner.
vejlede i ergonomisk hensigtsmæssige arbejdsstillinger og sikker værkstedsadfærd.

Kompetenceområde 2: Design og produkt omhandler idéudvikling, designprocesser samt produktfremstilling og analyse.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor elever eksperimenterer, undersøger og analyserer funktion og betydning i genstandsfremstilling.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
faser i designprocesser, undervisningsdifferentiering og evalueringsmetoder,
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret og varieret undervisning i målrettede arbejds- og designprocesser med inddragelse af data fra evalueringer,
ideskabelse, eksperimentering, konstruktion, afprøvning, produktion og vurdering i skabende håndværksmæssig virksomhed,
planlægge, gennemføre og evaluere alsidig undervisning med fokus på kreativt skabende processer og personligt udtryk,
it og medier som arbejdsredskaber i designprocesser,
anvende it og andre medier i undervisningen,
komposition, materialers anvendelsesmuligheder, form, farve, funktion,
udvælge materialer og formsproglige virkemidler,
æstetisk, funktionel og kommunikativ produktkultur og
vejlede i betydningen af teknik, udtryk og funktion for produkters udformning og
tidstypiske træk i produktkulturer, stilhistorie og levemåder.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i stilhistorie og levemåder.

Kompetenceområde 3: Materiel kultur omhandler praktisk og undersøgende med lokale og globale, historiske og nutidige genstande som ramme og betydning for menneskers levede liv.

Kompetencemål: Den studerende kan fremstille, undersøge og vurdere materielle produkter med tilknytning til forskellige kulturer og historiske perioder, ideologier og levevilkår.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
håndværksmæssige teknologiers betydning som kommunikationsmiddel,
kommunikere med elever om skabende håndværksmæssige processer og produkters udtryk, funktion og betydning,
naturgivne og kulturelle forholds indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter,
mestre og formidle historiske og kulturbestemte håndværksmæssige teknikker i undervisningen,
genstands- og kulturanalyse af egen og andre kulturer og historiske perioder,
planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende designprocesser af genstandes betydninger, kultur og tidsånd,
skandinavisk håndværk og design, kunstindustrielle bevægelser og deres ideologiske begrundelser og
undersøge smag og udtryk i historiske designprodukter sammen med elever og
materiel kulturs betydning for menneskers iscenesættelse som identitet, køn og kultur.
planlægge, gennemføre og evaluere praktisk-analytisk arbejde af designprocesser og produkter.

Kompetenceområde 4: Bæredygtighedomhandler etiske overvejelser for udvælgelse af materialer, ressourceudnyttelse og genbrug samt fremgangsmåder i fremstillingsprocesser, der minimerer miljøbelastninger.

Kompetencemål: Den studerende kan undersøge, udvælge og inddrage designprocesser, materialers oprindelse, ressourceudnyttelse, genbrug og bæredygtighed i et etisk perspektiv i håndarbejdsundervisningen.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
bæredygtighed, genbrug, genanvendelse,
formidle begreber og teorier om bæredygtige designmetoder,
bæredygtigt design i en miljø/klima, økonomisk og social/etisk dimension,
anvende bæredygtigt design differentieret i undervisning,
designmetoder til innovativt og brugerorienteret arbejde,
planlægge, gennemføre og evaluere brugerorienterede, problemløsende og entreprenante designprocesmetoder,
innovationspædagogik og entreprenørskab i produktudvikling og
arbejde praksisnært og innovativt med udvikling af tekstile produkter og
materialeanvendelse, bearbejdningsformer og ressourceudnyttelse.
vejlede elever om ressourceudnyttelse ved anvendelse af hensigtsmæssige materialer og arbejdsformer samt maskiner og værktøj ud fra et bæredygtigt miljøperspektiv i undervisningen.

Idræt

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen

Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed omhandler udvikling af bevægelsesfærdigheder og kompetencer gennem idræt som leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen.

Kompetencemål: Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser inden for et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter,
anvende det alsidige, brede idrætsbegreb,
undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive,
udvikle idrætsundervisning,
kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen,
beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk,
fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen og
gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser og
fagbegreber af relevans for undervisning i idræt.
analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori.

Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt omhandler udvikling af handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder.

Kompetencemål: Den studerende kan anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
officielle anbefalinger om fysisk aktivitet, sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet,
anvende træningsfysiologiske planer og motoriske test med fokus på sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet,
træningsfysiologiske planer, motoriske test, analysemetoder, det brede sundhedsbegreb,
udvikle varierede og målrettede træningsplaner og træningsformer,
handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring og
anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer og
formativ og summativ evaluering, sundhed og sociale forhold, levevilkår, miljøer og livsstil.
anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring.

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen omhandler alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling,
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet,
progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet,
planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression,
varierede evalueringsmetoder og brug af digitale teknologier,
anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning,
idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori og
planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter og
resultater af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.
udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde.

Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur omhandler værdimæssig og kulturel udvikling af fagsyn samt udvikling af idrætsfaget såvel kreativt, innovativt som entreprenant på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter.

Kompetencemål: Den studerende kan udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv,
anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt,
idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter,
udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer,
idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion og
planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber og
organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau.
planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau.

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv og med menneskers kollektive og individuelle verdens- menneske- og samfundsopfattelser i både religiøse og ikke-religiøse sammenhænge og de handlinger, der er forbundet hermed.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom

Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner

Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse,
skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning,
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb,
entreprenørskab, kreativitet og innovation,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi,
undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier,
anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it,
elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulere elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning,
faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være,
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation,
skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv og
analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen og
udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk.
udvikle faget i konkrete handlingsforslag.

Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet kristendom.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
kristendom som nutidig religion i Danmark,
formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark,
kristendom som verdensreligion i historie og nutid,
beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker,
kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur,
analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik,
fortællinger i Bibelen,
give eksempler på, hvordan bibelske fortællinger bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt deres betydning i sprog, kunst og samfund,
kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser og
beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden og
kristendommen i det virtuelle rum.
formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission.

Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
islam som verdensreligion,
redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver,
islam som nutidig religion i Danmark,
formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark,
centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam,
analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam,
andre religioner, herunder religioner i Danmark,
analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag,
religiøse og spirituelle forandringer,
beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning,
religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk,
vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst.
religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser og
beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden og
religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum.
formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse.

Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner,
give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med,
forskellige etiske positioner,
give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer,
livsfilosofi og dansk filosofisk tradition,
redegøre for opfattelser af livsfilosofi,
filosofi for børn,
begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen,
livsopfattelser uden religion og
redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning og
filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser.
formulere moralsk praksis samt værdigrundlag for individ og samfund.

Matematik, 1.-6. klassetrin

Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 1.-6. klassetrin. Hertil hører matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal,
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet,
regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it,
variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse,
benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it,
plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner, retning og mønstre, herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse,
begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen,
rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af it,
anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri blandt andet med inddragelse af it,
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it,
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af it,
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation og
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it og
matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 1.- 6. klassetrin.
anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger.

Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger.

Kompetencemål: Den studerende kan stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.-6. klassetrin.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
matematisk tankegang,
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn,
matematisk problembehandling,
problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer,
matematisk modellering,
modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller,
matematisk ræsonnement,
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse,
matematiske repræsentationer,
anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder,
matematisk symbolbehandling- og formalisme,
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken,
matematisk kommunikation og
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og
matematiske hjælpemidler.
vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it.

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid,
anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning,
forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling,
tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring,
matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløbi matematik på 1.-6 klassetrin med forskellige syn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring,
forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering,
vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn,
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler,
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster og
hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i 1.-6. klasse.

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 1.-6. klassetrin.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik,
udforme undervisnings- og læringsmål,
undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen,
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed,
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik,
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik,
evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen,
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer,
lærermidler til aldersgruppen 1.-6- klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger,
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matamatik,
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og
kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.

Matematik, 4.-10. klassetrin

Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 4.-10. klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse,
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori,
regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af it,
funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering,
anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it,
plangeometri, euklidisk geometri og eksempler på ikke-euklidisk geometri fx på kugleoverfladen, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse samt supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse,
begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med inddragelse af it som baggrund for undervisningen i plangeometri,
rumgeometri, beskrivelse af rumlige figurer, eksempler på elementær topologi og grafteori og anvendelse af it,
beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri,
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it,
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it,
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med it og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse og
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt anvendelsen af test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it og
matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin.
anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger.

Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger.

Kompetencemål: Den studerende kan stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
matematisk tankegang,
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn,
matematisk problembehandling,
problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer,
matematisk modellering,
modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller,
matematisk ræsonnement,
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse,
matematiske repræsentationer,
anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder,
matematisk symbolbehandling - og formalisme,
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken,
matematisk kommunikation og
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og
matematiske hjælpemidler.
tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it.

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid,
forholde sig til gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning,
forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring,
hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4.-10. klassetrin med forskellige læringssyn,
forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering,
vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn,
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler,
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster og
hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af opgavetekster, i matematik i 4.-10. klasse.

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 4.-10. klassetrin.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik,
udforme undervisnings- og læringsmål,
undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen,
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed,
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik,
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik,
evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen,
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer,
læremidler til aldersgruppen 4.-10. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger,
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik,
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og
kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.

Musik

Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende i stand til begrundet at gennemføre musikundervisning og udvikle elevers dannelse.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Musikudøvelse

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben

Kompetenceområde 3: Musikforståelse

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik

Kompetenceområde 1: Musikudøvelse omhandler inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som i mindre grupper på baggrund af individuelle musikalske færdigheder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil,
lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter,
stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling og udvikling af egen og andres stemmer,
anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen,
musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning,
udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik,
udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner,
lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer,
sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi,
vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter,
kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring og
lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger og
læreprocesser og organisering.
etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse.

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben omhandler at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler,
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål,
kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer,
skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik,
lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer,
anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj,
kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer.
lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation.

Kompetenceområde 3: Musikforståelse omhandler analyse og oplevelse af musik i et strukturelt, kulturelt og historisk samt et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier,
perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen,
musikteori og musikalsk analyse,
fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer,
hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter,
udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse,
musikalske genrer, stilarter og musikhistorie og
formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder og
metoder til musiklytning og musikalsk udvikling.
planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse.

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik omhandler teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret musikundervisning i folkeskolen.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold,
formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning,
musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget,
udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende,
undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser,
agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik,
musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori,
varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer,
evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen,
analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer,
læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde,
analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde,
tværfaglighed og
anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen og
musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen.
bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt.

Natur/teknik

Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknik undervisningen i folkeskolen. Det sker med en almendannende naturfaglig indgang til naturfaglige arbejdsmåder og tankegange.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning

Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse

Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknikundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning,
udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag,
betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser,
naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression,
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret natur/teknikundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,
naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
anvende forskellige undervisningsressourcer,
læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer,
formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning og
evaluere natur/teknikundervisning og såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte og
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene.
planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning.

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknikundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi,
planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen,
planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende,
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen,
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknikundervisningen,
handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger,
planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter,
nyere forskning inden for naturvidenskab og
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og
naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder.
planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner.

Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse omhandler menneskets samspil med naturen, miljø, menneskets sundhed og menneskets anvendelse af teknologi.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer,
undervise i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv,
menneskets fysiologi, sundhedsundervisning,
undervise i menneskets fysiologi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv,
principper for strukturer, funktioner og konstruktioner, der optræder i natur og teknologi,
arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med modeller for strukturer og systemer i natur og teknologi,
lokal bebyggelse og infrastruktur og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager lokalsamfundet og
dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i interessemodsætninger om dyrs, planters og menneskers levevilkår forskellige steder på jorden.

Kompetenceområde 4: Natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden omhandler den nære og fjerne omverden, som det kommer til udtryk i skolefaget natur/teknik.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
naturfaglige hverdagsfænomener,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen,
levende organismer, landskaber og levesteder,
inddrage den lokale natur i undervisningen,
brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer,
vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces,
systematik og evolution,
undervise om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv,
grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen,
mønstre og systemer i natur og teknologi og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om mønstre og strukturer med særlig opmærksomhed på progression fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse og
universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden.

Samfundsfag

Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse

Kompetenceområde 2: Globalisering

Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd

Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode

Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse omhandler demokratisk og politisk dannelse for at styrke elevers evner til og muligheder for selvstændig kritisk stillingtagen og aktiv deltagelse i samfundslivet.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10 klasse.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer,
inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning,
politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse,
motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning,
sammenhænge mellem levevilkår, livsformer og deltagelses- og beslutningsmuligheder lokalt, nationalt og globalt,
styrke elevers forståelse af medansvar til fremme af fællesskab og til at løse fælles problemer, lokalt, nationalt og globalt,
forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it,
inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder,
skolen som demokratisk platform,
samarbejde med forskellige aktører herunder elever, forældre, kolleger og ledelse om undervisning.
samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum,
styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund,
sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen og
fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen og
sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer.
inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Kompetenceområde 2: Globalisering omhandler sammenhænge mellem politiske, økonomiske, kulturelle og sociale udtryk ud fra et globaliseringsperspektiv.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8.-10 klasse.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på globalt plan,
styrke elevers evne til at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt, regionalt og globalt,
Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens,
styrke elevernes evne til at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde,
Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU’s institutioner, beslutningsprocedurer og integration,
udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv,
sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration,
styrke elevers evner til at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk,
sammenhænge mellem kulturelle, politiske og økonomiske forhold på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau,
styrke elevers muligheder for at reflektere over regionale, nationale, europæiske og globale udtryk og påvirkninger i hverdagslivet,
teorier om sammenhænge mellem globalisering og værdifordeling, herunder forholdet mellem I- og U-lande,
motivere elever til at diskutere globalisering i et fordelingsmæssigt, menneskeretligt og demokratisk perspektiv,
massemedier i et globalt perspektiv, herunder internettet og it samt betydningen for lokale fællesskaber og
inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske sans og
identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelser og ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet.
fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark.

Kompetenceområde 3: Økonomisk borgerkompetence omhandler elevers evne til kritisk refleksion over egen økonomisk adfærd i et samfundsmæssigt perspektiv

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel,
inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it,
sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi,
styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab,
arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse,
sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet,
forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme,
anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning,
velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund,
styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv,
sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling og
inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource-og energiforbrug og
sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status.
inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner.

Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetodeomhandler undersøgelses- og metodekompetence.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens 8.–10. klasse.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
kvantitativ og kvalitativ metode,
analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it,
videnskabsteoretiske teorier,
styrke elever i at se hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv,
samfundsvidenskabelig problemformulering,
styrke den enkelte elev og grupper af elever i at problemformulere,
forskellige former for kilder og læremidler,
inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede,
projektarbejde som undervisningsform og tværfaglighed og
planlægge, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og
folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag.
planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt i skolefagets prøvebestemmelser.

Sløjd

Sløjd omhandler praktisk og æstetisk arbejde med designprocesser, skabende håndværksmæssigt arbejde og materiel kultur.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design – proces og produkt

Kompetenceområde 3: Materiel kultur

Kompetenceområde 4: Bæredygtighed

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi omhandler materialer, håndværksmæssige teknikker og teknologier inden for områder som træ, metal og andre materialer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker og teknologier på forskellige trin i folkeskolen med udgangspunkt i træ, metal og andre materialer.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
forskellige materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder, håndværksmæssige teknikkers funktion og udtryksmuligheder,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fremstilling og formning af produkter, fortrinsvis i træ og metal,
hensigtsmæssige arbejdsstillinger og gode arbejdsvaner,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning ud fra overvejelser om ergonomisk bevidsthed og hensigtsmæssige arbejdsvaner,
sikkerheds- og sundhedskrav for arbejde med værktøj og maskiner i fagets materialer,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, så sikkerhedsforskrifter overholdes,
formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og kompostion og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor eleverne eksperimenterer med udtryk og betydning og
undersøgende og eksperimenterende teknikker og teknologier og evalueringsmetoder.
planlægge, gennemføre og evaluere alsidig og differentieret undervisning med inddragelse af data fra evalueringer.

Kompetenceområde 2: Design – proces og produkt omhandler idéudvikling og eksperimenteren gennem varierede designprocesser.

Kompetencemål: Den studerende kanbegrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om genstandskultur tilpasset forskellige trin i folkeskolen ud fra en eksperimenterende tilgang.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
forskellige faser i designprocesser,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i målrettede arbejdsprocesser,
fremstilling af produkter ud fra egne ideer,
vejlede i produktfremstilling ud fra de givne forudsætninger,
skabende håndværksmæssig virksomhed, kulturanalyse, genstandsanalyse og kulturforståelse,
planlægge, gennemføre og evaluere praktisk-undersøgende undervisning med materialer, værktøj og designprocesser i kunstneriske udtryksformer,
it og medier,
anvende it og andre medier tilpasset relevante processer og elevforudsætninger,
undervisningsdifferentiering og varierende materialers anvendelsesmuligheder, herunder form, farve, funktion,
anvende materialevalg, tilpasset elevforudsætninger,
produktkultur ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel,
vejlede elever om produktkultur,
identitet, køn og kultur og
planlægge, gennemføre og evaluere praktisk-æstetisk undervisning om udtryk for køn og identitet og
tidstypiske træk i produktkultur.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om forskellige stilhistorier og produktkulturer.

Kompetenceområde 3: Materiel kultur omhandler undersøgende arbejde med både lokale og globale, historiske og nutidige genstande som ramme og betydning for menneskers liv.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om eksemplariske produkter med tilknytning til forskellige kulturer og historiske perioder og relatere til menneskets tilgang til ressourceudnyttelse og bæredygtighed i samspil med det omgivende samfund.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
håndværksmæssige produkter som kommunikationsmidler,
analysere processer og håndværksmæssige produkters værdi som formidlingsobjekter i undervisningssammenhæng,
naturgivne og kulturelle forhold samt formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter og udtryk og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning ud fra forskellige naturgivne og kulturelle forudsætninger og
fremstilling af genstande med inspiration fra andre kulturer, kunstindustrielle bevægelser og historiske perioder.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om genstandsfremstilling fra fremmede kulturer, kunstindustrielle bevægelser og historiske perioder.

Kompetenceområde 4: Bæredygtighed omhandler udvælgelse af materialer ud fra etiske overvejelser om ressourceudnyttelse og genbrug og overvejelser om fremgangsmåder i fremstillingsprocesser, der minimerer miljøbelastningen.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i designprocesser og materialers oprindelse og udnyttelse ud fra etiske overvejelser om ressourceudnyttelse og genbrug.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
materialeanvendelse, ressourceudnyttelse, miljøbelastning, genbrug og bæredygtighed,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om bæredygtighed, ressourceudnyttelse og miljøbelastning gennem anvendelse af forskellige materialer,
designmetoder,
planlægge, gennemføre og evaluere brugerorienterede designprocesmetoder i undervisningen med fokus på bæredygtighed,
innovationspædagogik og produktudvikling og
planlægge, gennemføre og evaluere praktisk-æstetisk undervisningsarbejde med innovation, tilpasset forskellige elevgrupper og
håndværk og genbrug i historisk, samtidsorienteret og fremtidsrettet perspektiv.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på genbrug og bæredygtighed.

Tysk

Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering

Kompetenceområde 2: Sprog

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering omhandler den studerendes kulturelle samt kommunikative kompetence med speciel fokus på sproget tysk i en globaliseret verden

Kompetencemål: Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence,
planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer,
samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier,
forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen,
it og medier i tyskundervisningen og
anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen og
interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv.
planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog.

Kompetenceområde 2: Sprog omhandler mundtlig og skriftlig kommunikation med hensyn til pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale.

Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale,
analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale,
tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster og
udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne og
intersprog og intersprogsudvikling.
understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter.

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevernes sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion,
planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion,
læreprocessers betingelser og faktorer,
motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre,
sproglæringsstrategier,
anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger,
informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse og
anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse og
tværfaglighed.
samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler tilrettelæggelse og udvikling af sprogundervisning samt udvikling af elevernes innovative kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling,
analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden,
lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder viden om læremidler, mål- og evalueringsformer,
anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer,
undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper,
læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen,
udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper,
aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder,
anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning og
teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen.
anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne.


Bilag 3

Kompetencemål for Praktik

Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

Kompetenceområder:

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
1. praktikniveau
folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende,
evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen,
redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål,
observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder,
analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen,
2. praktikniveau
undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it,
planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende,
formative og summative evalueringsmetoder samt test,
evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte,
observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder,
observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen,
3. praktikniveau
organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer,
planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner,
metoder til formativ og summativ evaluering og
evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og
observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder.
udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag.

Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.

Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
1. praktikniveau
klasseledelse,
lede elevernes deltagelse i undervisningen,
2. praktikniveau
klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og
udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og
3. praktikniveau
læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning.
lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne.

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner.

Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennenføre, evaluere og udvikle undervisning.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
1. praktikniveau
kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer,
kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever,
skole-hjemsamarbejde,
kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave,
2. praktikniveau
kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel,
samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse,
kommunikation,
kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb,
3. praktikniveau
anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og
støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv og
processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper.
kommunikere med forældre om elevernes skolegang.


Bilag 4

Kompetencemål for bachelorprojektet

Kompetenceområde: Bachelorprojektetomhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger.

Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling,
identificere og vurdere viden af relevans for skolen og lærerarbejdet,
lærerens professionsfaglighed og -etik,
udvikle egen professionsfaglighed,
professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,
analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning,
nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen,
anvende resultater af nationale og internationale empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis,
egne og andres undersøgelser vedrørende skole- og undervisningsfaglig udvikling og innovation,
anvende undersøgelsesresultater som grundlag for udvikling af skolen og egen undervisning,
forsknings- og udviklingsmetoder og
anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og
akademisk arbejdsmåde og formidling.
formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis.


Bilag 5

Kompetencemål for frivillige kurser

Færdselslære, inklusive førstehjælp

Kompetenceområde: Færdselslære omhandler samspillet mellem den enkelte og trafikken samt ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp omhandler standsning af ulykker, livredende førstehjælp, mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Færdselslære inklusive førstehjælp i folkeskolen.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
adfærd, holdninger og ansvar i trafikken,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning ud fra konkrete undervisningsmaterialer for færdselslære,
sikker trafikal adfærd,
redegøre for øvelser, der fremmer sikker trafikal adfærd, og forklare deres teoretiske baggrund,
førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafik og hverdag,
prioritere rækkefølgen af indsatser i forbindelse med ulykker i trafik eller skolesammenhænge og tilrettelægge undervisning i dette, der tager hensyn til, hvad elever på forskellige klassetrin kan overskue og magte,
livreddende førstehjælp,
demonstrere livreddende førstehjælp, herunder anvendelse af hjertestarter, i en række tænkte situationer,
håndtering af mindre uheld og
redegøre for håndtering af mindre uheld som standsning af blødning og behandling af ledskader og
aflåst sideleje.
anbringe en person i aflåst sideleje og vide, hvornår det skal anvendes.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kompetenceområde: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab omhandler livsstil, levevilkår, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
sundhedspædagogik og handlekompetence,
anvende et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb til fremme af elevers sundhedsmæssige handlekompetence i undervisning om sundhed,
etik i forhold til undervisning i familie- og samlivsformer
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og lede diskussioner vedrørende sundhed og seksualitet med respekt for elevers forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier,
sundhedsmæssige forhold på individniveau, seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion,
tilpasse sundhedsundervisning til konkrete elevgruppers forudsætninger, behov og alder,
tværfaglighed i folkeskolens undervisning og
planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsundervisning i tværfaglige sammenhænge og
udvikling fra barn til voksen, drenge- og pigeroller samt fysiske og psykiske forandringer i puberteten og identitetsdannelse, herunder seksuel orientering.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager hensyn til udviklingsmæssige udfordringer i forskellige aldersgrupper.

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Kompetenceområde: Uddannelses- og erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringomhandler at fremme den enkelte elevs lyst og evne til at træffe selvstændige uddannelses- og karrierevalg samt til at kunne agere på arbejdsmarkedet.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, samt karriereplanlægning i folkeskolens 0. – 10. klasse.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
uddannelsesveje og erhvervsmuligheder,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der styrker elevernes evner til at se sammenhænge mellem valg af uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder samt motivere den enkelte elev til at afdække egne ønsker, muligheder og potentialer,
uddannelse på arbejdsmarkedet lokalt, nationalt, i EU og globalt,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevernes indsigt i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold lokalt, nationalt, i EU og globalt,
arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde,
skabe et læringsrum, der anskueliggør forskellige arbejdsmarkeds- og lønformer i konkret form samt motivere eleverne til at diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed,
børn og unges arbejdsvilkår,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der med evt. inddragelse af elevernes fritidsarbejde fremmer deres forståelse for og viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet,
levevilkår og livsformer,
planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der med inddragelse af den enkelte elevs hverdagsliv styrker eleven til at reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og livsformer og uddannelses- og karrieremuligheder,
lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle,
skabe læringsrum, der motiverer eleverne til at diskutere og reflektere over lighed og ulighed på arbejdsmarkedet,
forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af internettet og
planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der i praksis fremmer elevernes evne til uddannelses- og jobsøgning bl.a. ved brug af it og
den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomstsystemet, flexicuritybegrebet, A-kasser og jobcentre.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sikrer eleverne kendskab til den danske arbejdsmarkedsmodel og kompetencer til at agere på arbejdsmarkedet, herunder tilrettelægge projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt med efterfølgende evaluering.

Det praktisk-musiske fagområde

Kompetenceområde: Det praktisk-musiske fagområde.

Kompetencemål: Den studerende kan analysere, vurdere og integrere praktisk-musiske aktiviteter i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i folkeskolen

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
æstetiske læreprocesser og det praktisk-musiske som udtryksform og indgang til læring og erkendelse,
anvende praktisk-musiske tilgange til læring, der styrker elevernes evne til at udtrykke sig i og gennem praktisk-musiske og æstetiske udtryksformer,
det praktisk-musiske som indgang til motivation og stimulation af elevernes lyst til at lære,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der integrerer praktisk-musiske aktiviteter i folkeskolens fag med henblik på at facilitere og stimulere elevernes læring,
nonverbale og sansemæssige udtryksformer og elevernes alsidige udvikling og
anvende det praktisk-musiske i en undervisning, der fremmer elevernes alsidige udvikling, og skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst og
innovation og foretagsomhed.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der stimulerer elevernes lyst til innovation og foretagsomhed gennem praktisk-musiske aktiviteter.

Skrivning og retorik

Kompetenceområde: Skrivning og retorik omhandler lærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt, og hvordan de gennemføres hensigtsmæssigt.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende stemme, krop, medier, hjælpemidler og skriftlighed til kommunikation med elever, kolleger, forældre og andre aktører i et genreadækvat, modtagerrettet og korrekt sprog.

Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
lærerens kommunikative opgaver,
anvende medier og sproglige virkemidler til understøttelse af kommunikation i en given kommunikationssituation,
tekstproduktion i forskellige medier og med forskellige remedier, herunder håndskrivning,
understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige remedier,
stemmen som udtryksmiddel og
vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler og
tekstperformance.
anvende retoriske udtryksmidler i egen oplæsning og ved andre former for fremføring af tekst.


Bilag 6

Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til moduler, der kvalificerer til følgende undervisningsfag

Billedkunst

Kulturforståelse B, Mediefag B, Billedkunst C eller Design C.

Biologi

Teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed.

Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Naturgeografi B.

Dansk 1.-6. klassetrin

Dansk A.

Dansk 4.-10. klassetrin

Dansk A.

Engelsk

Engelsk B.

Fransk

Fransk begynder- eller fortsættersprog B.

Fysik/kemi

Teknikfag A eller Bioteknologi A.

Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B.

Geografi

Biologi B, Fysik B, International Økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B.

Historie

Historie B, Idéhistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B.

Hjemkundskab

Bioteknologi A eller Teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed.

Biologi C eller Kemi C.

Håndarbejde

Teknikfag A – design og produktion eller Teknikfag A – byggeri og energi.

Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C.

Idræt

Idræt B eller Dans B.

Kristendomskundskab/religion

Filosofi B, Historie B, Idéhistorie B, Kulturforståelse B, psykologi B, religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B.

Matematik 1.-6. klassetrin

Matematik B.

Matematik 4.-10. klassetrin

Matematik B.

Musik

Musik B.

Natur/teknik

Teknikfag A eller Bioteknologi A.

Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B.

Samfundsfag

Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B.

Sløjd

Teknikfag A – design og produktion eller Teknikfag A – byggeri og energi.

Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C.

Tysk

Tysk begynder- eller fortsættersprog B.