Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00386

Resumé

Pressenævnet kritiserer avisen.dk for i artikler i efteråret 2012 at skrive, at drengens tilstand var dårlig, og at drengen har været udsat for vanrøgt, uden at give forældrene mulighed for at svare på beskyldningerne. Det samme gælder, at avisen.dk refererede en nabo og tidligere skoleinspektør for kritiske udtalelser om familien, uden at give forældrene adgang til at svare på kritikken. Det er imod god presseskik, og derfor får avisen.dk kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Klagens rettidighed og indhold

Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører artikler bragt på avisen.dk i perioden fra den 21. til den 29. september 2012.

Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod. Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.

Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a. avisen.dk for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater i avisen.dks artikler, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat. Henvendelsen til avisen.dk er derfor rettidig. Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier.

avisen.dk besvarede ikke klagernes henvendelse. Dette må sidestilles med en afvisning.

Klagen vedrører artikler bragt i avisen.dk i perioden fra den 21. til den 29. september 2012. Da klagen først er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012, er klagen som udgangspunkt indgivet efter klagefristens udløb. Nævnet finder imidlertid, at klagen er indgivet til Pressenævnet i så nær tidsmæssig sammenhæng med den af avisen.dk ubesvarede henvendelse, at klagen må anses for rettidigt indgivet. Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik.

God presseskik

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke henhører under Pressenævnet at tage stilling til, om Helsingør Kommune har tilsidesat sin tavshedspligt.

Klagen behandles derfor alene i relation til de vejledende regler for god presseskik.

Regler om god presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3.

Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v.

Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse. Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af avisen.dk for at omtale omstændighederne omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 med oplysninger om barnets tilstand og den efterfølgende tvangsfjernelse af barnet. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside.

Nævnet finder i forlængelse heraf heller ikke grundlag for at kritisere gengivelsen af billedet af huset – som er gerningssted for sigtelsen for vanrøgt – med oplysning om bopælens vejnavn.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere avisen.dks øvrige oplysninger og vurderinger, herunder om klagernes yngste barns fysiske og psykiske tilstand og forholdene under hans opvækst. Det samme gælder gengivelsen af udtalelserne fra klagernes nabo om chikane og fra Nordvestskolens tidligere inspektør.

Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne

Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at avisen.dk ikke før offentliggørelsen af meddelelsen har indhentet klagernes kommentarer til beskyldningen om, at klagernes yngste barns tilstand var dårlig, da barnet blev fundet i august 2012, og at barnet har været udsat for vanrøgt. Pressenævnet finder endvidere, at også oplysningerne fra klagernes nabo om klagernes chikane og udtalelserne fra Nordvestskolens tidligere inspektør kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne. De nævnte oplysninger har derfor skullet efterprøves, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne. Dette ses ikke at være sket.

Pressenævnet finder, at avisen.dk derfor har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik . Det kan ikke føre til et andet resultat, at avisen.dk helt eller delvis har baseret sine artikler på, hvad der har været offentliggjort i andre medier.

Pressenævnet finder, at der ud over det nævnte kritiserede forhold ikke er grundlag for at kritisere avisen.dk.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af avisen.dk at offentliggøre følgende:

”(Rubrik)

avisen.dk får kritik for artikler om ”Garagedrengen”

(tekst)

Pressenævnet kritiserer avisen.dk for i artikler i efteråret 2012 om den dreng, politiet fandt i en garage i Helsingør, at skrive, at hans tilstand var dårlig, og at drengen har været udsat for vanrøgt, uden at give forældrene mulighed for at svare på beskyldningerne. Det samme gælder, at avisen.dk refererede en nabo og en tidligere skoleinspektør for kritiske udtalelser om familien, uden at give forældrene adgang til at svare på kritikken.

Det er imod god presseskik, og derfor får avisen.dk kritik.

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk ”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en række mediers omtale af ”Garagedrengen” i september og oktober 2012, herunder en række artikler på avisen.dk i perioden fra den 21. september til den 29. september 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere klagernes anmodning om genmæle.

[Klager 1] og [Klager 2] er forældre til ”Garagedrengen”.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 12-70-00367 (ekstrabladet.dk), sag nr. 12-70-00372 (Ritzaus Bureau), sag nr. 12-70-00373 (Helsingør Dagblad), sag nr. 12-70-00380 (Kristeligt Dagblad), sag nr. 12-70-00381 (Jyllands-Posten), sag nr. 12-70-00382 (JydskeVestkysten), sag nr. 12-70-00383 (Berlingske), sag nr. 12-70-00384 (Sjællandske Medier), sag nr. 12-70-00385 (politiken.dk), sag nr. 12-70-00387 (bt.dk), sag nr. 12-70-00389 (information.dk) og sag nr. 13-70-00406 (Lokalavisen Nordsjælland).

1 Sagsfremstilling

I august 2012 fandt Nordsjællands Politi et barn i garagen på klagernes bopæl. En række medier har omtalt hændelsen og omtalt barnet som ”Garagedrengen”. Klagerne blev efterfølgende sigtet for vanrøgt og barnet tvangsfjernet af Helsingør Kommune.

De påklagede artikler

avisen.dk bragte den 21. september 2012 følgende artikler:

Kl. 8:53

”Mor og far skjulte fireårig i garage” ”Forældre i Helsingør har fået tvangsfjernet dreng på cirka fire år. Også seks søskende er fjernet fra hjemmet”

”I flere år har et forældrepar i Helsingør skjult for myndighederne, at de havde fået en dreng, skriver Helsingør Dagblad.

Drengen skønnes til at være fire år. I forvejen har forældrene fået tvangsfjernet seks børn.

Drengens tilstand var dårlig, da en politimand ved et tilfælde i august opdagede ham.

Barnet var skjult under et tæppe bag en bil.

På grund af sagen har politiet besluttet at sigte forældrene for vanrøgt af drengen, skriver Helsingør Dagblad fredag.

Politiet gik videre til kommunen, og her fulgte man op ved hurtigt at fjerne barnet.

Der er i øvrigt usikkerhed om drengens alder. Ved at måle knogletykkelsen anslår man dog, at alderen er fire år.

Da politiet besøgte parret i august, var formålet et helt andet. Det var helt tilfældigt, at en betjent i garagen fik øje på barnet.

Ifølge Helsingør Dagblad skyldes tvangsfjernelserne af drengens seks søskende, at forældrene har holdt dem isoleret fra omverdenen”.

Kl. 9:50

”Børnepsykolog frygter for gemt barns helbred” ”Barnet, der er fundet skjult i Helsingør, kan få massive problemer i resten af sit liv på grund af vanrøgten, vurderer børnepsykolog”

”Psykologer, pædagoger og andre eksperter på børneområdet får rigtig travlt.

Det vurderer psykolog i Red Barnet, Kuno Sørensen, efter nyheden om, at et tilsyneladende fireårigt barn har levet skjult hos en socialt belastet familie i Helsingør.

Drengen kan få store problemer i resten af sit liv. Han har med stor sandsynlighed ikke fået den omsorg og menneskelige kontakt, der er livsvigtig i barnets første tid.

[…]

Det meget usædvanlige i sager som denne betyder, at der skal sættes massivt ind for at redde drengens ve og vel.

- Han skal have hjælp fra professionelle, der har erfaring med denne form for sager, men det skal ske i hans tempo. Man skal langsomt begynde at samle ham op og få genetableret alt det, han aldrig har fået. Det kan tage mange år, og han kan neurologisk have lidt stor skade, forklarer Kuno Sørensen.

Ifølge Helsingør Dagblad var det en betjent, der i august fandt drengen skjult under et tæppe. Den pågældende familie har i forvejen fået tvangsfjernet seks børn”.

Kl. 11:52

”Kendt politiker forsvarer Helsingørfamilie” ”Hele den tragiske sag om syv tvangsfjernede børn skyldes Helsingør Kommune, mener politiker Tove Videbæk”

”Familien fra Helsingør, der har fået tvangsfjernet syv børn, får nu opbakning fra den konservative lokalpolitiker i Ikast/Brande Tove Videbæk.

[…]”

Kl. 14:20

”Kommunaldirektør: Drengen skal have tid” ”Den fireårige dreng, som blev fundet i en garage i Helsingør, har endnu ikke åbnet sig for psykologerne”

”Det har været umuligt for Helsingør Kommune at opnå en fornuftig dialog og et samarbejde med det par, som netop har fået tvangsfjernet deres barn nummer syv.

Det forklarer kommunens kommunaldirektør, Bjarne Pedersen, til Ritzau.

- Vi har slet ikke kunnet samarbejde omkring børnene. Vi skulle bare holde os væk, siger han til Ritzau.

- Vi blander os ikke i, hvordan voksne mennesker vælger at leve deres liv, men problemet med denne her familien har været, at børnene er blevet systematisk isoleret fra omverdenen, og det, mener vi, er så alvorligt, at vi har været nødt til at gribe ind, siger han.

Den fireårige, som blev tvangsfjernet i august, har ifølge Bjarne Pedersen lidt skade af sin isolerede opvækst.

- Det er klart, at hans udvikling er hæmmet. Han har ikke haft adgang til de fysiske udfoldelser, som andre børn har. Han har heller ikke haft de sociale kontakter, som børn har brug for.

- Men han er i de bedste hænder nu, og vi forsøger at rette op på så meget, vi kan, siger Bjarne Pedersen.

Spørgsmål: Hvordan vurderer kommunen drengens følelsesmæssige udvikling og den følelsesmæssige kontakt til forældrene?

- Det ved vi ikke noget om endnu, siger Bjarne Pedersen.

- Det, der sker med sådan et barn, som pludselig kommer ud i et mere almindeligt miljø, det er, at det for det første overhovedet skal vænne sig til det nye miljø.

- Og så skal det opbygge en tillid til dem, der er omkring det, før man kan begynde at spørge om, hvad der er sket i hjemmet. Det er vi ikke nået til endnu, og der er heller ikke nogen, der presser på. Han skal have lov til at komme selv, siger Bjarne Pedersen.

Han ærgrer sig over, at kommunen ikke greb ind et par år tidligere, da kommunen fik en henvendelse fra en borger, der havde "en fornemmelse" af, at parret skjulte et syvende barn.

- Det, der er rigtig dumt ved denne her sag, det er, at vi ikke havde et lovgrundlag til at gribe ind for to år siden, så vi kunne have givet barnet to år bedre barndom, siger Bjarne Pedersen.

Men fordi borgeren ifølge Bjarne Pedersen ikke havde nogen konkret begrundelse for sin mistanke, kunne kommunen ikke foretage et kontrolbesøg i hjemmet”.

Kl. 14:31

”Styrelse: Kommune svigtede garagebarnet” ”Helsingør Kommune har fejltolket det svar, som Ankestyrelsen gav kommunen i sagen om hemmeligt garagebarn”

”Helsingør Kommune har fejltolket det svar, som Ankestyrelsen gav kommunen i sagen om det såkaldte garagebarn i Helsingør. Det skriver helsingordagblad.dk

På baggrund af svaret fra Ankestyrelsen undlod kommunen at undersøge et tip om, at der måske boede et lille barn på en adresse i Helsingør hos et forældrepar, der tidligere har fået tvangsfjernet seks børn.

[…]

Det cirka fireårige barn blev fundet under en politiransagning af forældreparrets bolig i anden anledning. Ifølge avisen [Helsingør Dagblad] var den pågældende dreng i en meget dårlig fysisk og psykisk forfatning”.

Kl. 16:24

”Kommunaldirektør fortryder manglende reaktion” ”Helsingørs kommunaldirektør ærgrer sig over, at kommunen ikke reagerede på henvendelse om garagebarn”

”Kommunaldirektør Bjarne Pedersen erkender, at Helsingør Kommune skulle have reageret allerede for to år siden, da kommunen fik den første henvendelse om det såkaldte garagebarn, som forældrene har skjult for kommunen i fire år.

[…]

Den fireårige dreng, som blev fundet i garagen, har ifølge Bjarne Pedersen lidt skade af sin isolerede opvækst.

- Det er klart, at hans udvikling er hæmmet. Han har ikke haft adgang til de fysiske udfoldelser, som andre børn har. Han har heller ikke haft de sociale kontakter, som børn har brug for.

- Men han er i de bedste hænder nu, og vi forsøger at rette op på så meget, vi kan, siger Bjarne Pedersen”.

avisen.dk bragte den 22. september 2012 følgende artikler:

Kl. 12:36

”Skoleinspektør: Far til garagebarn gik amok” ”Faren i den meget omtalte Helsingør-familie truede med at skyde sig selv, da man forsøgte at få de ældste børn i skole”

”De to ældste af de seks tvangsfjernede børn fra [Vej] i Helsingør, der er store søskende til det hemmelige garagebarn, der blev opdaget og tvangsfjernet i sidste måned, var tilmeldt Nordvestskolen i Helsingør, men kom aldrig i skole.

Det skriver Helsingør Dagblad i dag.

Den ældste [Søn A], tvangsfjernet fra familien i 2005, 19 år, bosat i Espergærde og brolægger, siger, at han har svært ved at læse og skrive den dag i dag, fordi han aldrig kom i skole.

Det var den daværende inspektør på Nordvestskolen, Gordon David Lees, der lavede en meget barsk indberetning til Helsingør Kommunes socialforvaltning. En indberetning, han fik mange »bank« og megen kritik for dengang.

- Børnene kom aldrig i skole. Jeg er ked af, at det ikke lykkedes mig at sparke døren ind, siger Gordon David Lees, der i dag er skoleinspektør i Lyngby-Tårbæk Kommune.

[…]

- Da vi endeligt gik til den, truede faderen, [Klager 2], med at ville skyde sig selv og det endte med, at politiet gik ind. Derefter blev børnene testet af en børnesagkyndig person. Alle børnene blev fundet fuldstændigt normale. De fejlede intet, viste analyserne dengang og forældrene »overtog« så hjemmeundervisningen med tilsyn fra Helsingør Kommune. Derfra var sagen ude af mine hænder, husker Gordon David Lees.

Det var først mange år senere, at samtlige seks børn blev tvangfjernet fra [Klager 2] og [Klager 1].

Det, der i dag harmer Nordvestskolens daværende inspektør er, at Danmarks Radio gik markant ind på forældrenes side og kørte sagen som »den lille mands kamp mod det store stygge system.«

- En journalist, som jeg desværre har glemt navnet på, klyngede mig op på den barske indberetning, jeg havde formuleret. Blandt andet led det ene barn jo af sukkersyge, som var ubehandlet.

[…]

Gordon David Lees.

- Han mener, at der i de mellemliggende år er sket et holdningsskift og at dét, han oplevede med børnene, der ikke kom i skole og blev holdt isolerede på [Vej] i Helsingør, ikke ville være sket i dag.

[…]

Det var angiveligt i denne garage, at politiet fandt en lille dreng, som familien havde holdt skjult fra myndighederne. Han havde intet cpr-nummer. Familien havde i forvejen fået tvangsfjernet seks andre børn..”

I forbindelse med artiklen var der indsat et billede af klagernes bopæl.

Kl. 15:51

”Nabo til garagebarn føler sig truet” ”En nabo til den isolerede familie i Helsingør fortæller, at familien tidligere har terroriseret andre naboer”

”En nabo til den familie, der i august fik fjernet et hemmeligt barn fra deres hjem, er meget varsom med at udtale sig om den isolerede familie, skriver Helsingør Dagblad.

- Jeg er bange for at sige noget. For familien har tidligere chikaneret og forfulgt en familie på vejen så meget, at husejerne blev skilt og måtte sælge villaen, så de tabte 400.000 kroner.

- Familien beskyldte dem blandt andet for pædofili, fortæller naboen til Helsingør Dagblad.

Den isolerede familie, der bor i et helt tillukket hus med en bus parkeret ved siden af, har tidligere fået tvangsfjernet seks børn, og nu har det så vist sig, at de i hemmelighed har fået et syvende barn.

Politiet fandt det syvende barn under et tæppe i familiens garage i august, og familien er nu blevet sigtet for vanrøgt af barnet, som ifølge kommunen har lidt skade af sin isolerede opvækst.

Naboen til familien fortæller også, at han har set familiefaren affyre et jagtgevær nytårsaften.

[…]

Helsingørs skole- og socialforvaltning og psykologer gik så sammen om at få gjort noget ved sagen, som så udviklede sig dramatisk.

- Da vi endeligt gik til den, truede faderen med at ville skyde sig selv, og det endte med, at politiet gik ind.

- Derefter blev børnene testet af en børnesagkyndig person. Alle børnene blev fundet fuldstændigt normale, fortæller Gordon David Lees.

Analyserne viste dengang, at børnene intet fejlede og forældrene overtog så hjemmeundervisningen med tilsyn fra Helsingør Kommune.

Først mange år senere blev alle seks børn tvangsfjernet”.

avisen.dk bragte den 23. september 2012 følgende artikel:

”Forældre til garagebarn skjulte to børn mere” ”Den familie, der i august fik fjernet et hemmeligt barn fra deres hjem, har hele to gange før skjult et barn”

”Det var ikke første gang, at familien fra Helsingør, der i august fik fjernet et fireårigt hemmeligt barn fra deres hjem, har forsøgt at holde børn skjult for myndighederne.

Parret har faktisk gjort det hele to gange før, og også her blev børnene opdaget ved ransagninger i hjemmet, skriver B.T.

[…]

Men kommunen fejltolkede lodret styrelsens svar, og de kunne sagtens have undersøgt påstanden om det syvende og hemmeligholdte barn, lyder meldingen fra Ankestyrelsen.

Men det skete altså ikke, hvilket betød at den fireårige dreng måtte være indespærret i sit hjem i to år mere”.

I forbindelse med artiklen var der indsat et billede af klagernes bopæl.

avisen.dk bragte den 29. september 2012 følgende artikel:

”Garagebarn: Helsingør frikender sig selv” ”Helsingørs kommunaldirektør føler sig sikker på, at kommunen handlede korrekt i opsigtvækkende vanrøgtsag”

”Kommunen var nødt til at handle som den gjorde i sagen om det såkaldte garagebarn i Helsingør.

Det vil fremgå, når Helsingør Kommunes redegørelse om sagen fra [Vej] vil blive offentligt tilgængelig, erfarer Helsingør Dagblad.

Hidtil har kommunen da også sagt, at man ikke kunne have handlet anderledes, end den gjorde i den sagen, hvor et forældrepar nu er sigtet for vanrøgt efter fundet af et barn på cirka fire år, som er vokset op under uacceptable forhold.

Barnet blev fundet ved et tilfælde under en politiransagning i anden anledning i en villa på [Vej] i Helsingør i starten af august.

[…]”.

I forbindelse med artiklen var der indsat et billede af klagernes bopæl.

Yderligere oplysninger

[Klager 1] og [Klager 2] sendte den 17. oktober 2012 e-mailen ”PRESSEMEDDELELSE: Dementi NU eller Pressenævnet ind i sagen til en række medier, herunder til avisen.dk.

Af pressemeddelelsen fremgik bl.a. følgende:

Vi er blevet hængt ud i verdenspressen og har været på mange forsider på baggrund af løgne fra Helsingør Dagblad - og derefter i ALLE medier med endnu mere direkte løgn om vores familie:

Vi ønsker dementi og berigtigelse af de indslag, der er bragt i såvel de skrevne som de digitale medier. Vi forventer, at I giver plads til dementiet på samme spalteplads og på samme sendetidspunkt, hvor I tidligere har bragt løgnen, som beskrives nedenfor.”

I meddelelsen kommenterede klagerne Helsingør Dagblads omtale af ”Garagedrengen”, og anførte, at andre medier ukritisk havde gengivet oplysninger fra Helsingør Dagblad.

Klagerne anførte vedrørende deres søn, at

”[Drengen].. har IKKE været vanrøgtet af sine forældre.

[Drengen].. var IKKE i dårlig fysisk og psykisk stand, da han blev fjernet af Nordsjællands Politi fra sine forældre.

[Drengen].. har IKKE levet i en garage.

[Drengen].. har IKKE levet i en papkasse.

[Drengen].. har IKKE været på den samme adresse hele sit liv.

[Drengen].. har IKKE levet et liv uden kontakt til andre voksne og børn.

[Drengen].. har IKKE levet i et hjem med tæpper for vinduerne.

[Drengen].. har set dagens lys og åben himmel daglig.”

Under overskriften ”IKKE KRIMINALITET” oplyste klagerne, at Nordsjællands Politis ransagning af deres bopæl beroede på en mistanke om ulovlig personfotografering i strid med straffelovens § 264a begået af [Klager 1]. Mistanken var ifølge klagerne begrundet i, at [Klager 1] havde indgivet fire politianmeldelser mod en gruppe politibetjente og i anmeldelserne oplyst, at hun var i besiddelse af bevismateriale i form af billeddokumentation.

Klagerne oplyste i pressemeddelelsen, at Nordsjællands Politi havde sigtet dem for:

”Overtrædelse af straffelovens § 213, ved i perioden fra ca. 2006/2007 og frem til den 9. august 2012 på adressen [Vej], 3000 Helsingør i forening med samlever, ved vanrøgt eller nedværdigende behandling at have krænket deres drengebarn, idet de tiltalte lod deres barn tage ophold på adressen [Vej], 3000 Helsingør, uagtet at adressen var uegnet til beboelse.”

Pressemeddelelsen sluttede:

”Vi imødeser jeres skriftlige forslag til, hvordan jeres medie vil få givet os oprejsning.”

Pressemeddelelsen henviste derudover til hjemmesiderne [Hjemmeside], [Hjemmeside] og [Klager1].dk, hvor pressemeddelelsen er offentliggjort.

Henvendelsen er ubesvaret. Det er uklart, hvorvidt avisen.dk har modtaget en rykker fra klagerne.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de som forældre til sønnen, der er omtalt som ”Garagedrengen”, er blevet hængt ud i medierne på grundlag af fejlagtige og udokumenterede påstande om bl.a. vanrøgt af sønnen. Medierne har ikke undersøgt oplysningernes rigtighed.

Medierne og Helsingør Kommune har aldrig fået tilladelse til at omtale de følsomme oplysninger, der er private.

Mediernes omtale er iværksat af klagernes politiske modstandere til årets kommunalvalg. [Klager 1] og [Klager 2] er politisk aktive og har gennem flere perioder været opstillet som kandidater på Kronborglisten til såvel kommunalvalg som regionsvalg. Klagernes familie har som følge af mediernes omtale lidt uoprettelig skade.

Klagerne mener at have krav på et genmæle.

2.2 avisen.dks synspunkter

avisen.dk har ikke opfattet henvendelsen af 17. oktober 2012 som en klage. Klagerne har sendt henvendelsen til avisens fællesmailboks.

Klagen er endvidere for ukonkret og har ikke en form, der gør den egnet til et dementi eller et genmæle.

avisen.dk har herudover oplyst, at de indklagede artikler enten er skrevet af Ritzaus Bureau eller Nyhedsbureuaet Newspaq. avisen.dk har derfor ikke været involveret i tilblivelsen af de indklagede artikler. avisen.dk vurderer, at artiklerne er lavet i overensstemmelse med reglerne for god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Klagens rettidighed og indhold

Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører artikler bragt på avisen.dk i perioden fra den 21. til den 29. september 2012.

Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod. Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.

Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a. avisen.dk for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater i avisen.dks artikler, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat. Henvendelsen til avisen.dk er derfor rettidig. Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier.

avisen.dk besvarede ikke klagernes henvendelse. Dette må sidestilles med en afvisning.

Klagen vedrører artikler bragt i avisen.dk i perioden fra den 21. til den 29. september 2012. Da klagen først er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012, er klagen som udgangspunkt indgivet efter klagefristens udløb. Nævnet finder imidlertid, at klagen er indgivet til Pressenævnet i så nær tidsmæssig sammenhæng med den af avisen.dk ubesvarede henvendelse, at klagen må anses for rettidigt indgivet. Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik.

God presseskik

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke henhører under Pressenævnet at tage stilling til, om Helsingør Kommune har tilsidesat sin tavshedspligt.

Klagen behandles derfor alene i relation til de vejledende regler for god presseskik.

Regler om god presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3.

Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v.

Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse. Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af avisen.dk for at omtale omstændighederne omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 med oplysninger om barnets tilstand og den efterfølgende tvangsfjernelse af barnet. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside.

Nævnet finder i forlængelse heraf heller ikke grundlag for at kritisere gengivelsen af billedet af huset – som er gerningssted for sigtelsen for vanrøgt – med oplysning om bopælens vejnavn.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere avisen.dks øvrige oplysninger og vurderinger, herunder om klagernes yngste barns fysiske og psykiske tilstand og forholdene under hans opvækst. Det samme gælder gengivelsen af udtalelserne fra klagernes nabo om chikane og fra Nordvestskolens tidligere inspektør.

Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne

Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at avisen.dk ikke før offentliggørelsen af meddelelsen har indhentet klagernes kommentarer til beskyldningen om, at klagernes yngste barns tilstand var dårlig, da barnet blev fundet i august 2012, og at barnet har været udsat for vanrøgt. Pressenævnet finder endvidere, at også oplysningerne fra klagernes nabo om klagernes chikane og udtalelserne fra Nordvestskolens tidligere inspektør kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne. De nævnte oplysninger har derfor skullet efterprøves, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne. Dette ses ikke at være sket.

Pressenævnet finder, at avisen.dk derfor har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik. Det kan ikke føre til et andet resultat, at avisen.dk helt eller delvis har baseret sine artikler på, hvad der har været offentliggjort i andre medier.

Pressenævnet finder, at der ud over det nævnte kritiserede forhold ikke er grundlag for at kritisere avisen.dk.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af avisen.dk at offentliggøre følgende:

”(Rubrik)

avisen.dk får kritik for artikler om ”Garagedrengen”

(tekst)

Pressenævnet kritiserer avisen.dk for i artikler i efteråret 2012 om den dreng, politiet fandt i en garage i Helsingør, at skrive, at hans tilstand var dårlig, og at drengen har været udsat for vanrøgt, uden at give forældrene mulighed for at svare på beskyldningerne. Det samme gælder, at avisen.dk refererede en nabo og en tidligere skoleinspektør for kritiske udtalelser om familien, uden at give forældrene adgang til at svare på kritikken.

Det er imod god presseskik, og derfor får avisen.dk kritik.

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk ”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 19. marts 2013