Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00381

Resumé

Jyllands-Posten har i efteråret 2012 skrevet om det barn, politiet fandt i en garage. Forældrene klager, fordi de føler sig hængt ud og ønsker oprejsning, men Jyllands-Posten har bl.a. mailet med moderen. Pressenævnet finder, at det burde have været anført i artiklerne, at klagernes stillingtagen til beskyldningerne var forsøgt indhentet. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten i denne forbindelse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Klagens rettidighed og indhold

Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører artikler bragt i Jyllands-Posten og på jp.dk i perioden fra den 21. september 2012 til den 2. oktober 2012.

Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod. Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.

Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a. Jyllands-Posten for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater i Jyllands-Postens artikler, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat. Henvendelsen til Jyllands-Posten er derfor rettidig. Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier.

Jyllands-Posten besvarede ved e-mail af 29. oktober 2012 [Klager 1] og [Klager 2]s klage og bad klagerne præcisere, hvilke oplysninger i mediets artikler, som var forkerte. Klagerne har ikke imødekommet denne anmodning.

Da klagen over tilsidesættelse af god presseskik er modtaget i Pressenævnet inden for 4-ugers klagefristen fra mediets svar den 29. oktober 2012, er klagen den 26. november 2012 indgivet rettidigt.

Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om god presseskik.

God presseskik

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke henhører under Pressenævnet at tage stilling til, om Helsingør Kommune har tilsidesat sin tavshedspligt.

Det falder også uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om Jyllands-Posten ved offentliggørelsen af tekst og billede fra [Klager 1]s hjemmeside har krænket ophavsretlige regler og kan gøres ansvarlig herfor.

Klagen behandles derfor alene i relation til de vejledende regler for god presseskik.

Regler for god presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3.

Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v.

Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse. Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af Jyllands-Posten for at omtale omstændighederne omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 med oplysninger om barnets tilstand og den efterfølgende tvangsfjernelse af barnet. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside.

Nævnet finder i forlængelse heraf heller ikke grundlag for at kritisere gengivelsen af billedet af huset – som er gerningssted for sigtelsen for vanrøgt – med oplysning om bopælens vejnavn.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Postens øvrige oplysninger og vurderinger, herunder om klagernes yngste barns fysiske og psykiske tilstand og forholdene under hans opvækst. Det samme gælder gengivelsen af udtalelserne fra klagernes nabo om chikane og fra Nordvestskolens tidligere inspektør.

Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne

Parterne har afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt Jyllands-Posten har forelagt eller har forsøgt at forelægge alle oplysningerne for klagerne.

Som følge af nævnets begrænsede muligheder for at føre bevis har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om Jyllands-Posten har forsøgt at indhente klagernes stillingtagen til alle beskyldningerne. Nævnet finder dog, at det burde have været anført i artiklerne, at klagernes stillingtagen til beskyldningerne var forsøgt indhentet. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten i denne forbindelse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en række mediers omtale af ”Garagedrengen” i september og oktober 2012, herunder en række artikler i Jyllands-Posten og på jp.dk i perioden fra den 21. september til den 2. oktober 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere klagernes anmodning om genmæle.

[Klager 1] og [Klager 2] er forældre til ”Garagedrengen”.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 12-70-00367 (ekstrabladet.dk), sag nr. 12-70-00372 (Ritzaus Bureau), sag nr. 12-70-00373 (Helsingør Dagblad), sag nr. 12-70-00380 (Kristeligt Dagblad), sag nr. 12-70-00382 (JydskeVestkysten), sag nr. 12-70-00383 (Berlingske), sag nr. 12-70-00384 (Sjællandske Medier), sag nr. 12-70-00385 (politiken.dk), sag nr. 12-70-00386 (avisen.dk), sag nr. 12-70-00387 (bt.dk), sag nr. 12-70-00389 (information.dk) og sag nr. 13-70-00406 (Lokalavisen Nordsjælland).

1 Sagsfremstilling

I august 2012 fandt Nordsjællands Politi et barn i garagen på klagernes bopæl. En række medier har omtalt hændelsen og omtalt barnet som ”Garagedrengen”. Klagerne blev efterfølgende sigtet for vanrøgt og barnet tvangsfjernet af Helsingør Kommune.

De påklagede artikler

Den 21. september 2012 bragte Jyllands-Posten på hjemmesiden jp.dk artiklen ”Forældre skjulte dreng i garagen” med underrubrikken ”Et forældrepar, som havde fået tvangsfjernet seks børn, skjulte det syvende. Af artiklen fremgik følgende:

”Da politiet i august ransagede en villa i Helsingør, fandt betjentene lidt mere, end de havde regnet med.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Under et tæppe bag en bil i garagen lå en dreng på ca. fire år, som både psykisk og fysisk var ilde tilredt.

Anede ikke at der var et barn

Familien havde tidligere fået tvangsfjernet seks børn, men betjentene var på stedet i anden anledning, da de fandt drengen.

Noget tyder på, at forældrene i al hemmelighed har fået et syvende barn, for da politiet kontaktede kommunen, lød det, at man ikke anede, at der var endnu et barn i familien.

[…]

Drengen er nu tvangsfjernet.

[…]”.

Samme dag bragte Jyllands-Posten på samme hjemmeside artiklen ”K kræver ministersvar om skjult garagebarn” med underrubrikken ”Ministeren skal svare på, hvorfor ankestyrelse stoppede undersøgelse af vanrøgt”. Af denne fremgik blandt andet følgende:

”Socialminister Karen Hækkerup (S) trækkes nu ind i sagen om mulig vanrøgt i Helsingør.

De Konservative kræver nemlig ministerens svar på, hvorfor Den Sociale Ankestyrelse angiveligt stoppede Helsingør Kommune fra at undersøge et tip om den vanrøgten.

- Jeg undrer mig meget over, at Ankestyrelsen har været inde og sige til kommunen, at man ikke måtte undersøge, hvorvidt der var hold i den underretning, som man havde fået ind fra en borger, siger tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) til Ritzau.

[…]

- Det er vigtigt, vi får det undersøgt. Hvis man har mistanke om, at der er et barn, som er udsat for omsorgssvigt, så er det vigtigt, at det altid bliver undersøgt, siger Benedikte Kiær, der i øvrigt er kandidat til borgmesterposten i netop Helsingør.”

Senere samme dag bragte Jyllands-Posten på jp.dk artiklen ”Kommune om garagebarn: Vi kunne have givet ham et bedre liv” med underrubrikken ”Det er ikke Ankestyrelsen, men lovgivningen, som har svigtet, siger kommunaldirektør”. Af artiklen fremgik følgende:

”"Hvis vi havde fået lov til at gribe ind dengang, ville vi allerede for to år siden have kunnet give drengen et bedre liv."

Sådan siger kommunaldirektør i Helsingør Kommune Bjarne Pedersen om den ca. fireårige dreng, som tilsyneladende har levet hele sit korte liv fuldstændig isoleret med sine forældre i en villa i Helsingør.

For to år siden henvendte en borger sig til en lokalpolitiker i Helsingør om drengen.

[…].”

Har levet afsondret

Drengen blev straks tvangsfjernet fra hjemmet, og forældrene er nu sigtet for vanrøgt, ligesom de er sigtet i en anden verserende straffesag, som politiet ikke vil oplyse mere om.

"Om barnets tilstand kan jeg i generelle vendinger sige, at et barn, der har levet afsondret for omverdenen, ikke har samme kontaktberedskab som andre børn. Et barn, der ikke har leget med andre børn, udvikler sig ikke fysisk og sprogligt som andre. Vi er i gang med at rette op på det nu," forklarer Bjarne Pedersen.

Usikkerhed omkring drengens præcise alder, betød at man måtte måle knogletykkelsen for at aldersbestemme ham.”

Samme dag bragte Jyllands-Posten på jp.dk artiklen ”Ankestyrelse: Helsingør har misforstået svar” med underrubrikken ”Helsingør Kommune har fejltolket svar om garagebarn, siger Ankestyrelsen”. Af denne fremgik blandt andet følgende:

”Helsingør Kommune har fejltolket det svar, som Ankestyrelsen gav kommunen i sagen om det såkaldte garagebarn i Helsingør. Det skriver helsingordagblad.dk

[…]

Politiransagning

[…]

Det cirka fireårige barn blev fundet under en politiransagning af forældreparrets bolig i anden anledning. Ifølge avisen var den pågældende dreng i en meget dårlig fysisk og psykisk forfatning.”

Senere samme dag bragte Jyllands-Posten på hjemmesiden artiklen ”Garagebarnet: Det skrev Ankestyrelsen” med underrubrikken ”Se et uddrag af den mail, som Ankestyrelsen skrev til Helsingør Kommune”. Artiklen beskrev kommunens henvendelse til og svar fra Ankestyrelsen i sagen.

Samme dag bragte Jyllands-Posten på jp.dk artiklen ”Skjult dreng kan have lidt varig skade” med underrubrikken ”Børnepsykolog frygter for helbredet hos den dreng, som politiet fandt skjult i en garage”. Heraf fremgik følgende:

”Den ca. fireårige dreng, som politiet tidligere i dag fandt skjult i en garage hos en familie i Helsingør, kan have lidt varig skade.

Sådan lyder vurderingen fra en børnepsykolog, fordi drengen sandsynligvis ikke har fået den kontakt og omsorg, som er livsnødvendig i barnets første levemåneder.

"Det kan have væsentlig og fatal betydning for barnets udvikling. I værste fald har man set eksempler på, at børn, som er blevet frarøvet alle de stimuli, der skal til, har fået hjerneskade," siger psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen til Jyllands-Posten.

Stort arbejde venter

Han understreger, at kontakt og omsorg i en tidlig alder er helt afgørende for, at hjernen udvikler sig både fysisk og psykologisk.

Derfor venter nu et stort arbejde for at forsøge at rejse drengen, der tilsyneladende har levet fuldstændig isoleret med sine forældre.

"Man skal ligesom lirke barnet op igen, fordi barnet måske har vænnet sig til en tilværelse uden stimulation og omsorg og derfor er lidt angst over for den kontakt, der nu er mulighed for," siger Kuno Sørensen.

Drengens eget tempo

Hvor lang tid den proces tager, vil Kuno Sørensen ikke gisne om.

Han understreger, at hjælpen skal foregå i drengens eget tempo.

"Derfor er det vigtigt, at det er professionelle og trænede mennesker, der nu tager hånd om barnet og i rette tempo kompenserer for den kontakt og stimulation, som barnet ikke har fået," tilføjer han.

[…] ”

Senere samme dag bragte Jyllands-Posten på hjemmesiden jp.dk artiklen ”Nabo til garagebarnet: De forskansede sig” med underrubrikken ”en nabo til den familie, som skjulte et barn i fire år, så dem aldrig”. Af artiklen fremgik blandt andet følgende:

”[…]

Har aldrig set dem

Han har aldrig haft mistanke om, at parret havde et barn.

"Jeg har aldrig set eller snakket dem, så jeg har ingen opfattelse af dem. Vi aner ikke, hvad de foretog sig inde i huset. Vi så dem heller aldrig forlade huset," siger han til Jyllands-Posten.

Forældreparret, som nu er sigtet for vanrøgt, har gjort deres for, at ingen har kunnet se, hvad der foregik bag murene.

"De har forskanset huset og grunden med et stort, sort hegn og bygget mure inde på deres egen grund," fortæller [Person A].

Drengen blev tvangsfjernet fra sine forældre i august.”

Samme dag på samme hjemmeside bragte Jyllands-Posten artiklen ”Kommune: Vi kunne ikke handle anderledes” med underrubrikken ”Kommunaldirektør mener ikke, at Helsingør Kommune har fejltolket svar om garagedrengen”. Artiklen beskriver diskussionen, der havde været mellem Helsingør Kommune og Ankestyrelsen. Af artiklen fremgik blandt andet følgende:

”[…]

Beklager diskussionen

Derfor understreger Bjarne Pedersen [kommunaldirektør i Helsingør Kommune] vigtigheden af, at kommunerne i denne slags sager får fuldstændigt klare svar.

Han beklager, at sagen nu er endt i en diskussion mellem Helsingør Kommune og Ankestyrelsen.

"Jeg synes, at det er beklageligt, at denne sag, som har kostet et barn to års af dets barndom, nu ender i, at en ankestyrelse og en kommune begynder at diskutere, hvad der er forstået og misforstået," siger han.”

Den 22. september 2012 bragte Jyllands-Posten i papirudgaven forsidehenvisningen ”Da politiet tvangsfjernede en fireårig dreng fra en garage, tog de ham med til [Person B og C] lidt længere nede af villavejen i Helsingør”.

Inde i avisen blev på side 12 bragt artiklen ”Ægtepar assisterede politiet med nutella og kaffe” med underrubrikken ”Et ægtepar på [Vej] i Helsingør fik sig en overraskelse i august. Her dukkede politiet op med naboens lille, ukendte dreng”. Artiklen omhandlede interview med et ægtepar, der boede på vejen, og som politiet havde bedt om at se efter barnet.

På samme side bragte Jyllands-Posten artiklen ”Forældre forskansede sig i deres hjem” med underrubrikken ”Naboerne snakkede aldrig med parret og mødte dem sjældent. Et forældrepar skjulte i fire år deres søn for myndighederne”. Artiklen omhandlede blandt andet interview med naboer.

Samme dag bragte Jyllands-Posten på hjemmesiden jp.dk artiklen ”Ekspert: Isolation er vanrøgt af børn” med underrubrikken ”Det fireårige garagebarn fra Helsingør kan sagtens have været udsat for psykisk vanrøgt, vurderer forsker”. Af artiklen fremgik følgende:

”Selvom et barn ikke har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, kan det sagtens være blevet vanrøgtet.

Sådan lyder det fra socialforsker Karin Kildegaard ved Aalborg Universitet, efter at en fireårig dreng er blevet tvangsfjernet fra sin familie i Helsingør, fordi han hele sit liv har levet hemmeligt og isoleret i en garage.

- Vanrøgt kan både være fysisk og psykisk, understreger hun.

For få stimuli

Ifølge Karin Kildegaard dækker psykisk vanrøgt over en alenlang række faktorer, der kan betyde, at barnet ikke er i stand til at udvikle sig, som det skal.

- Psykisk vanrøgt kan være, at barnet bliver overset af sine forældre, at barnet ikke får et afpasset samspil, eller at barnet ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt. Mange faktorer kan spille ind, når vi taler om psykisk vanrøgt, siger hun.

Da de sociale myndigheder blev orienteret om drengen, der blev fundet i familiens garage under et tæppe, blev han tvangsfjernet øjeblikkeligt.

Kommunen mener, at drengen har lidt skade af sin isolerede opvækst, og politiet har sigtet forældrene for vanrøgt, fordi hans udvikling er blevet hæmmet af mangel på menneskekontakt og fysisk udfoldelse.

Karin Kildegaard understreger, at tvangsfjernelser sker på baggrund af et fagligt skøn fra kommunens side.

- Det er et subjektivt skøn, men også et fagligt skøn. Det skal det være, siger hun.

Aldrig set lignende

Forskeren er aldrig før stødt på en lignende sag, men er overbevist om, at kommunen har handlet efter bogen.

- Kommunens børne- og ungeudvalg skal vurdere, om der er skaffet dokumentation, der begrunder en tvangsfjernelse. Så jeg går ud fra, at kommunen har det materiale og den dokumentation, der skal til for at kunne tvangsfjerne barnet, siger hun.

Familien har nu fået fjernet i alt syv børn.

Ifølge forældreparret forfølger kommunen dem på grund af familiens anderledes livsstil, der blandt andet betyder, at de selv underviser deres børn.

Senere samme dag blev på jp.dk bragt artiklen ”Nabo til garagebarn føler sig truet” med underrubrikken ”En nabo til den isolerede familie i Helsingør fortæller, at familien tidligere har terroriseret andre naboer”. Af denne fremgik følgende:

”En nabo til den familie, der i august fik fjernet et hemmeligt barn fra deres hjem, er meget varsom med at udtale sig om den isolerede familie, skriver Helsingør Dagblad.

Familie chikaneret væk

- Jeg er bange for at sige noget. For familien har tidligere chikaneret og forfulgt en familie på vejen så meget, at husejerne blev skilt og måtte sælge villaen, så de tabte 400.000 kroner.

- Familien beskyldte dem blandt andet for pædofili, fortæller naboen til Helsingør Dagblad.

Den isolerede familie, der bor i et helt tillukket hus med en bus parkeret ved siden af, har tidligere fået tvangsfjernet seks børn, og nu har det så vist sig, at de i hemmelighed har fået et syvende barn.

Politiet fandt det syvende barn under et tæppe i familiens garage i august, og familien er nu blevet sigtet for vanrøgt af barnet, som ifølge kommunen har lidt skade af sin isolerede opvækst.

Affyrede jagtgevær

Naboen til familien fortæller også, at han har set familiefaren affyre et jagtgevær nytårsaften.

En anden nabo på vejen fortæller til Helsingør Dagblad, at de ikke har set hverken moren eller faren på adressen i årevis.

Gordon David Lees, der var skoleinspektør på den skole, hvor familiens to ældste og nu tvangsfjernede børn i sin tid var tilmeldt, havde også dengang svært ved at komme i kontakt med familien.

Børnene kom aldrig i skole

- Børnene kom aldrig i skole. Jeg var ude at banke på hos familien flere gange. Det gjorde jeg altid, når børn udeblev fra skolen. Men jeg kom ikke ind. Familien levede fuldstændigt isoleret, siger han til Helsingør Dagblad.

Helsingørs skole- og socialforvaltning og psykologer gik så sammen om at få gjort noget ved sagen, som så udviklede sig dramatisk.

- Da vi endeligt gik til den, truede faderen med at ville skyde sig selv, og det endte med, at politiet gik ind.

Hjemmeundervisning

- Derefter blev børnene testet af en børnesagkyndig person. Alle børnene blev fundet fuldstændigt normale, fortæller Gordon David Lees.

Analyserne viste dengang, at børnene intet fejlede og forældrene overtog så hjemmeundervisningen med tilsyn fra Helsingør Kommune.

Først mange år senere blev alle seks børn tvangsfjernet.”

Den 23. september 2012 bragte Jyllands-Posten på jp.dk artiklen ”Forældre til garagebarn skjulte to børn mere” med underrubrikken ”Familien, der i august fik fjernet et hemmeligt barn, har hele to gange før skjult et barn”. Af denne fremgik følgende:

”Det var ikke første gang, at familien fra Helsingør, der i august fik fjernet et fireårigt hemmeligt barn fra deres hjem, har forsøgt at holde børn skjult for myndighederne. […]

Fejltolkede svar

- Det er dybt ulykkeligt, at vi så stjæler yderligere to år af den lille drengs barndom, siger Bjarne Petersen.

[…]”.

Jyllands-Posten bragte den 24. september 2012 på hjemmesiden jp.dk artiklen ”Vred borgmester vil tale ud med minister” med underrubrikken ”Helsingørs borgmester vil ikke tage hele skylden for den såkaldte ”garagebarn-sag””. Artiklen beskrev, at borgmesteren i Helsingør, Johannes Hecht-Nielsen (V), snarest ville have et møde med socialminister Karen Hækkerup (S) for at få talt ud om den såkaldte "garagebarn"-sag.

Samme dag (den 24. september 2012) bragte Jyllands-Posten kl. 15.40 på jp.dk artiklen ”Garagebarn-mor angriber kommune” med underrubrikken ”Kommunaldirektør afviser barske anklager. Politiet bekræfter, at de kan være strafbare”. Af denne fremgik følgende:

”Moderen til det såkaldte "garagebarn", der i august blev fundet skjult i en garage og straks efter blev tvangsfjernet, langer nu på sin personlige hjemmeside kraftigt ud efter Helsingør Kommune.

På hjemmesiden har hun offentliggjort en lang række dokumenter, hvori beskylder hun kommunen for "offentlig vanrøgt" og retter flere alvorlige anklager mod navngivne personer, primært lokalpolitikere og offentligt ansatte.

AA7054_1_1.png Size: (0 X 1)

"Jeg er meget bekymret for, om min søn kunne have været udsat for en seksuel krænkelse af støttepersonen X," lyder det blandt andet på hjemmesiden.

Har ikke lidt overlast

Anklagerne kommer, fordi den ca. fireårige dreng angiveligt havde både læsioner i hovedet og blodsprængninger under øjnene, da moderen for første gang efter tvangsfjernelsen fik lov til at se ham.

Det har fået moderen til at tro, at drengen har været udsat for både kvælningsforsøg og andre overgreb.

Men hos Helsingør Kommune bliver beskyldningerne mødt med hovedrysten.

"Der er ikke tale om, at det barn har lidt overlast," siger kommunaldirektør i Helsingør Kommune Bjarne Pedersen, der mener, at anklagerne er et udtryk for den situation, forældrene befinder sig i:

"Hvis man som forældre nu har fået tvangsfjernet syv børn og bagefter får en sigtelse for vanrøgt, så er det hele vel i virkeligheden sagt," siger han.

Kan blive straffet

Hos Nordsjællands Politi er man opmærksomme på den seneste opdatering på moderens hjemmeside, og derfor vil politiet nu tage en snak med kommunen.

"I første omgang skal vi tale med dem om, hvorvidt de føler sig anklaget på nogen måde, og hvad de har tænkt sig, der skal ske i denne sag," siger vicepolitiinspektør Niels Jørgen Møller fra Nordsjællands Politi til Jyllands-Posten.

Han understreger, at udtalelserne i sidste ende kan vise sig at være strafbare, hvis de ikke har hold i virkeligheden.

"Man kan blive straffet, hvis man med forsæt siger noget, der kan få uskyldige dømt og straffet for noget, de ikke har gjort. Der er jo selvfølgelig grænser for, hvad man kan tillade sig at sige," siger Niels Jørgen Møller, der dog samtidig pointerer, at han endnu ikke har nærlæst hjemmesiden.

Fortjener ikke opmærksomheden

Men Nordsjællands Politi skal formentlig ikke forvente en anmeldelse fra Helsingør Kommune.

Det er nemlig langt fra første gang, at familien, der tidligere har fået tvangsfjernet seks andre børn, bruger deres hjemmeside til at rase mod kommunen.

Tværtimod bærer den præg af mange års hård kamp mod kommunen.

"Jeg tror ikke, vi gør noget. De fortjener næsten ikke den opmærksomhed. Meget firkantet sagt, så er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad hun skriver på sin hjemmeside. Vi læser den sådan set ikke," siger Bjarne Pedersen til Jyllands-Posten.

Begræder familiens valg

Han begræder i stedet, at familien har valgt udelukkende at kommunikere via deres hjemmeside i stedet for at indgå i en dialog med kommunen.

"Vi har siden 1999 ringet og skrevet til den familie for at komme i kontakt med dem. De eneste gange, vi har kunnet komme ind, er når politiet har været med og har banet vejen for os," siger Bjarne Pedersen.

Jyllands-Posten har uden held forsøgt at få en kommentar fra moderen til den tvangsfjernede dreng.”

Den 25. september 2012 bragte Jyllands-Posten i papirudgaven artiklen ”Minister og borgmester mødes om garagebarn” med underrubrikken ”Kritik: Socialminister Karen Hækkerup (S) fastholder sin kritik af Helsingør Kommune. Moderen i sagen langer også ud efter kommunen”. Artiklen omhandlede diskussioner og møde mellem Helsingørs borgmester og socialministeren om sagen og dens opståen. Herudover fremgik blandt andet følgende:

”[…]

Anklager fra moderen til den fireårige dreng, der i august blev fundet skjult i en garage og straks efter blev tvangsfjernet, langer på sin personlige hjemmeside også ud efter Helsingør Kommune.

På hjemmesiden har hun offentliggjort en lang række dokumenter, hvori hun beskylder kommunen for »offentlig vanrøgt« og retter flere alvorlige anklager mod navngivne personer, primært lokalpolitikere og offentligt ansatte.

»Jeg er meget bekymret for, om min søn kunne have været udsat for en seksuel krænkelse af støttepersonen X,« lyder det bl.a.

Kan blive straffet

Men hos Helsingør Kommune bliver beskyldningerne mødt med hovedrysten.

»Der er ikke tale om, at det barn har lidt overlast,« siger kommunaldirektør i Helsingør Kommune Bjarne Pedersen.

Han mener, at anklagerne er et udtryk for den situation, som forældrene befinder sig i: »Hvis man som forældre nu har fået tvangsfjernet syv børn og bagefter får en sigtelse for vanrøgt, er det hele vel i virkeligheden sagt,« siger han.

Hos Nordsjællands Politi er man opmærksom på den seneste opdatering på moderens hjemmeside, og derfor vil politiet nu tage en snak med kommunen.

»I første omgang skal vi tale med dem om, hvorvidt de føler sig anklaget på nogen måde, og hvad de har tænkt sig, der skal ske i denne sag,« siger vicepolitiinspektør Niels Jørgen Møller.

Niels Jørgen Møller understreger, at udtalelserne i sidste ende kan vise sig at være strafbare, hvis de ikke har hold i virkeligheden.

Til artiklen var bragt en faktaboks under rubrikken ”FAKTA Sagen kort”. Af denne fremgik følgende:

”Da politiet i august ransagede en villa i Helsingør, fandt betjente tilfældigvis en ca.

fireårig dreng, der var blevet skjult i garagen.

Forældrene til drengen har tidligere fået tvangsfjernet seks andre børn.

Drengen, der var fysisk og psykisk ilde tilredt, blev straks tvangsfjernet fra forældrene.

Myndighederne kendte ikke til drengen, fordi han hverken er blevet døbt eller født på et sygehus”.

Den 29. september 2012 bragte Jyllands-Posten på jp.dk artiklen ”Garagebarn: Kommunen frikender sig selv” med underrubrikken ”Helsingørs kommunaldirektør føler sig sikker på, at kommunen handlede korrekt i opsigtvækkende vanrøgtsag”. Heraf fremgik følgende:

”Kommunen var nødt til at handle som den gjorde i sagen om det såkaldte garagebarn i Helsingør.

Det vil fremgå, når Helsingør Kommunes redegørelse om sagen fra [Vej] vil blive offentligt tilgængelig, erfarer Helsingør Dagblad.

Hidtil har kommunen da også sagt, at man ikke kunne have handlet anderledes, end den gjorde i den sagen, hvor et forældrepar nu er sigtet for vanrøgt efter fundet af et barn på cirka fire år, som er vokset op under uacceptable forhold.

Barnet blev fundet ved et tilfælde under en politiransagning i anden anledning i en villa på [Vej] i Helsingør i starten af august.

Sikker i sin sag

Kommunaldirektør Bjarne Pedersen siger, at han er blevet mere sikker i sin sag under forløbet med redegørelsen:

- Nu, hvor vi liner det hele op med sådan en redegørelse og forsøger at være meget kritiske over for os selv, hvis vi ser noget, hvor vi måske har gjort noget forkert, føler jeg mig endnu mere overbevist om, at vi var nødt til at handle, som vi gjorde.

- Ellers skulle vi have gjort noget ulovligt og være brudt ind derude, siger Bjarne Pedersen til Helsingør Dagblad.

Møde med ministeren

[…]

.”

Den 2. oktober 2012 bragte Jyllands-Posten på jp.dk artiklen ”Hækkerup: Loven beskytter ikke garagebørn godt nok” med underrubrikken ”Socialministeren vil undersøge, om der skal lovændring til for at forhindre forældre i at skjule børn”. Artiklen beskrev socialministerens opfattelse efter et afholdt møde med Helsingørs borgmester. Af artiklen fremgik herudover følgende:

”[…]

Fundet ved et tilfælde

I første omgang havde kommunens udtalelser indikeret, at man havde henlagt sagen, da man havde forstået på Ankestyrelsen, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag til at foretage et uanmeldt besøg.

Men den skriftlige redegørelse fortæller en anden historie, hvor kommunen løbende har forsøgt at kontakte familien via opringninger, breve og ved at møde op på adressen.

Drengen, som menes at være fire år, blev fundet ved et tilfælde under en politiransagning i anden anledning i villaen på [Vej] i Helsingør i begyndelsen af august.

Barnets forældre fik i 2005 og 2006 tvangsfjernet deres seks andre børn, fordi de blev holdt isoleret fra omverdenen og ikke fik den nødvendige omsorg.”

I forbindelse med flere af artiklerne blev der bragt billeder af klagernes bopæl.

Yderligere oplysninger

I perioden fra den 24. september 2012 til den 5. oktober 2012 har der været en mailkorrespondance mellem en journalist på Jyllands-Posten og [Klager 1] omkring klagernes yngste søn. Følgende fremgår blandt andet:

Ved mail af 24. september 2012 kl. 10.23 til [Klager 1] anmodede journalist [Journalist] om at komme i kontakt med hende til et kort interview.

Ved mail af 24. september 2012 kl. 16.17 fra [Klager 1] til journalist [Journalist] anførte [Klager 1] sin opfattelse af episoden, og oplyste herudover blandt andet:

”[…] Du får denne mail, fordi Du har vist interesse for at finde sandheden i Helsingørsagen. […]

PS. Undertegnede behøver IKKE at være anonym, da Jeg allerede har mærket repressalierne, de har ødelagt Mit hjem, Min familie, de har […] ”

I mail af 25. september 2012 kl. 08.43 skrev journalist [Journalist] til [Klager 1]:

”[…]

Jeg kan forstå, at der er meget materiale i sagen. Så for at forstå dine synspunkter, kan vi så ikke i stedet tale over telefon eller mail?

[….]”

I mail af 25. september 2012 kl. 08.57 svarede [Klager 1] journalist [Journalist]. I den forbindelse skrev hun følgende:

” […]

Jo, det kan vi I hvert fald, Vi er indstillet på at Vi skal have sandheden 100 % belyst denne gang. Så hvis du læser på det Jeg har sendt og ser lidt rundt på Vores hjemmesider imens. Derefter er Du meget velkommen til at stille spørgsmål til OS, og Ja gerne på mail, ikke fordi Vi ikke vil tale med Dig, men der sker rigtigt meget lige nu, og så kan Vi jo ta resten pr. telt.

[…]”

I en ny mail senere samme dag kl. 16.04 til journalist [Journalist] fortalte [Klager 1] sin version af, hvad der var sket, den dag ransagningen fandt sted i august 2012.

I mail af 5. oktober 2012 oplyste journalist [Journalist] [Klager 1], at han fortsat var meget interesseret i at høre hendes side af historien, og håbede at hun ville svare på hans spørgsmål.

Herudover har Jyllands-Posten oplyst, at de den 5.oktober 2012 kl. 23.45 modtog en e-mail fra [Klager 1], der besvarede spørgsmål, som hun forstod lidt som en gentagelse. Hun anførte blandt andet, at ” Der findes ingen grundlag for at fjerne ham, han er fjernet på en løgn, og kun grundet sine søskende der er anbragt, man har IKKE set på [Drengen], som et selvstændigt menneske, der er ikke lavet nogen § 50 undersøgelse af familien nogensinde og altså heller ikke af [Drengen].” Til slut i mailen anførte hun: ” Har Du læst på Websiderne? og i debatten, der står om skoleforløbet.”

Herudover har journalist [Journalist] oplyst, at han har prøvet at kontakte familien på det telefonnummer, der står på familiens hjemmeside.

[Klager 1] og [Klager 2] sendte den 17. oktober 2012 e-mailen ”PRESSEMEDDELELSE: Dementi NU eller Pressenævnet ind i sagen til en række medier, herunder til Jyllands-Posten.

Af pressemeddelelsen fremgik bl.a. følgende:

Vi er blevet hængt ud i verdenspressen og har været på mange forsider på baggrund af løgne fra Helsingør Dagblad - og derefter i ALLE medier med endnu mere direkte løgn om vores familie:

Vi ønsker dementi og berigtigelse af de indslag, der er bragt i såvel de skrevne som de digitale medier. Vi forventer, at I giver plads til dementiet på samme spalteplads og på samme sendetidspunkt, hvor I tidligere har bragt løgnen, som beskrives nedenfor.”

I meddelelsen kommenterede klagerne Helsingør Dagblads omtale af ”Garagedrengen”, og anførte, at andre medier ukritisk havde gengivet oplysninger fra Helsingør Dagblad.

Klagerne anførte vedrørende deres søn, at

”[Drengen].. har IKKE været vanrøgtet af sine forældre.

[Drengen].. var IKKE i dårlig fysisk og psykisk stand, da han blev fjernet af Nordsjællands Politi fra sine forældre.

[Drengen].. har IKKE levet i en garage.

[Drengen].. har IKKE levet i en papkasse.

[Drengen].. har IKKE været på den samme adresse hele sit liv.

[Drengen].. har IKKE levet et liv uden kontakt til andre voksne og børn.

[Drengen].. har IKKE levet i et hjem med tæpper for vinduerne.

[Drengen].. har set dagens lys og åben himmel daglig.”

Under overskriften ”IKKE KRIMINALITET” oplyste klagerne, at Nordsjællands Politis ransagning af deres bopæl beroede på en mistanke om ulovlig personfotografering i strid med straffelovens § 264a begået af [Klager 1]. Mistanken var ifølge klagerne begrundet i, at [Klager 1] havde indgivet fire politianmeldelser mod en gruppe politibetjente og i anmeldelserne oplyst, at hun var i besiddelse af bevismateriale i form af billeddokumentation.

Klagerne oplyste i pressemeddelelsen, at Nordsjællands Politi havde sigtet dem for:

”Overtrædelse af straffelovens § 213, ved i perioden fra ca. 2006/2007 og frem til den 9. august 2012 på adressen [Vej], 3000 Helsingør i forening med samlever, ved vanrøgt eller nedværdigende behandling at have krænket deres drengebarn, idet de tiltalte lod deres barn tage ophold på adressen [Vej], 3000 Helsingør, uagtet at adressen var uegnet til beboelse.”

Pressemeddelelsen sluttede:

”Vi imødeser jeres skriftlige forslag til, hvordan jeres medie vil få givet os oprejsning.”

Pressemeddelelsen henviste derudover til hjemmesiderne [Hjemmeside], [Hjemmeside] og [Klager1].dk, hvor pressemeddelelsen er offentliggjort.

Ved e-mail af 26. oktober 2012 rykkede klagerne for svar.

Jyllands-Posten besvarede ved e-mail af 29. oktober 2012 klagernes henvendelse. Jyllands-Posten anførte, at henvendelsen af 17. oktober 2012 måtte opfattes som en anmodning om genmæle i henhold til medieansvarsloven. Jyllands-Posten anmodede [Klager 1] om at præcisere, hvad det præcis var for oplysninger af faktisk karakter, som Jyllands-posten og jp.dk havde fremsat, som var egnede til at påføre klagerne økonomisk eller anden skade af betydning. Jyllands-Posten gav samtidig om klagevejledning.

Klagerne ses ikke at have efterkommet Jyllands-Postens anmodning.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de som forældre til sønnen, der er omtalt som ”Garagedrengen”, er blevet hængt ud i medierne på grundlag af fejlagtige og udokumenterede påstande om bl.a. vanrøgt af sønnen. Medierne har ikke undersøgt oplysningernes rigtighed.

Medierne og Helsingør Kommune har aldrig fået tilladelse til at omtale de følsomme oplysninger, der er private. Jyllands-Posten har bragt et billede og gengivet uddrag fra [Klager 1]s hjemmeside uden tilladelse. Det er en krænkelse af [Klager 1]s ophavsret.

Mediernes omtale er iværksat af klagernes politiske modstandere til årets kommunalvalg. [Klager 1] og [Klager 2] er politisk aktive og har gennem flere perioder været opstillet som kandidater på Kronborglisten til såvel kommunalvalg som regionsvalg. Klagernes familie har som følge af mediernes omtale lidt uoprettelig skade.

Klagerne mener at have krav på et genmæle.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands Posten har ikke opfattet klagernes henvendelse af 17. oktober 2013 som en klage, og har ikke registreret den før henvendelsen af 26. oktober 2013. Herefter har Jyllands-Posten anmodet klagerne om at udforme et genmæle, såfremt henvendelsen skulle forstås som en anmodning om genmæle. Jyllands-Posten har aldrig modtaget en anmodning om genmæle. Jyllands-Posten har herudover igennem hele forløbet givet klagerne rig mulighed for at komme til orde og komme med deres version af sagen. Jyllands-Posten afviser i øvrigt at have gjort sig skyldig i tilsidesættelse af god presseskik

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Klagens rettidighed og indhold

Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører artikler bragt i Jyllands-Posten og på jp.dk i perioden fra den 21. september 2012 til den 2. oktober 2012.

Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod. Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.

Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a. Jyllands-Posten for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater i Jyllands-Postens artikler, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat. Henvendelsen til Jyllands-Posten er derfor rettidig. Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier.

Jyllands-Posten besvarede ved e-mail af 29. oktober 2012 [Klager 1] og [Klager 2]s klage og bad klagerne præcisere, hvilke oplysninger i mediets artikler, som var forkerte. Klagerne har ikke imødekommet denne anmodning.

Da klagen over tilsidesættelse af god presseskik er modtaget i Pressenævnet inden for 4-ugers klagefristen fra mediets svar den 29. oktober 2012, er klagen den 26. november 2012 indgivet rettidigt.

Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om god presseskik.

God presseskik

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke henhører under Pressenævnet at tage stilling til, om Helsingør Kommune har tilsidesat sin tavshedspligt.

Det falder også uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om Jyllands-Posten ved offentliggørelsen af tekst og billede fra [Klager 1]s hjemmeside har krænket ophavsretlige regler og kan gøres ansvarlig herfor.

Klagen behandles derfor alene i relation til de vejledende regler for god presseskik.

Regler for god presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3.

Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v.

Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse. Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af Jyllands-Posten for at omtale omstændighederne omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 med oplysninger om barnets tilstand og den efterfølgende tvangsfjernelse af barnet. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside.

Nævnet finder i forlængelse heraf heller ikke grundlag for at kritisere gengivelsen af billedet af huset – som er gerningssted for sigtelsen for vanrøgt – med oplysning om bopælens vejnavn.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Postens øvrige oplysninger og vurderinger, herunder om klagernes yngste barns fysiske og psykiske tilstand og forholdene under hans opvækst. Det samme gælder gengivelsen af udtalelserne fra klagernes nabo om chikane og fra Nordvestskolens tidligere inspektør.

Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne

Parterne har afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt Jyllands-Posten har forelagt eller har forsøgt at forelægge alle oplysningerne for klagerne.

Som følge af nævnets begrænsede muligheder for at føre bevis har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om Jyllands-Posten har forsøgt at indhente klagernes stillingtagen til alle beskyldningerne. Nævnet finder dog, at det burde have været anført i artiklerne, at klagernes stillingtagen til beskyldningerne var forsøgt indhentet. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten i denne forbindelse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Afgjort den 19. marts 2013