Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)1)2)

Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, med de ændringer, der følger af § 1, nr. 6 og 7, i lov nr. 1337 af 19. december 2008, § 4, nr. 1-3, i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 1, nr. 24 og 26, i lov nr. 519 af 12. juni 2009, § 38 i lov nr. 698 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 1061 af 22. november 2011, lov nr. 1379 af 28. december 2011, § 1 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, § 7 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 5 i lov nr. 273 af 27. marts 2012, § 8 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 3 i lov nr. 574 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 590 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 920 af 18. september 2012, § 1 i lov nr. 921 af 18. september 2012, § 1 i lov nr. 926 af 18. september 2012, § 4 i lov nr. 1255 af 18. december 2012, § 5 i lov nr. 1347 af 21. december 2012, § 11 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 27 i lov nr. 1374 af 23. december 2012, § 4 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, § 7 i lov nr. 1394 af 23. december 2012 og § 3 i lov nr. 1395 af 23. december 2012.

Den ændring, der følger af § 3 i lov nr. 624 af 14. juni 2011, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 6 i lov nr. 1255 af 18. december 2012.

Den ændring, der følger af § 2 i lov nr. 1386 af 23. december 2012, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen først træder i kraft den 1. januar 2014, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1386 af 23. december 2012, men det fremgår af noterne, hvilken bestemmelse, der ændres ved denne lov.

§ 1. Ved påligningen af indkomstskat til staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten med de ændringer og tilføjelser, der fastsættes i denne lov.

§ 2. Skattepligtige,

1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3) der er koncernforbundet med en juridisk person,

4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5. 3) Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land.

§ 2 A. (Ophævet).

§ 2 B. (Ophævet).

§ 2 C. (Ophævet).

§ 3. (Ophævet).

§ 3 A. (Ophævet).

§ 4. (Ophævet).

§ 4 A. (Ophævet).

§ 4 B. (Ophævet).

§ 5. Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører.

Stk. 3. Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån eller kaution, der omfattes af § 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst 2,5 pct. af lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen m.v. forfalder til betaling. Fradraget for overskydende provision m.v. fordeles over den resterende låneperiode.

Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde:

1) Selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v.,

2) banker,

3) sparekasser,

4) forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed,

5) investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

6) fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,

7) fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og

8) andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8, og som har mellemregning med disse.

Stk. 5. En skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele alle sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det pågældende år. En skattepligtig, der fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En skattepligtig, der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for ophørsåret eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne renteindtægter og renteudgifter. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første år, der berøres af valget.

Stk. 6. En skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, kan, senest i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvori kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages.

Stk. 7. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fradrages den del af renteudgifterne m.v. efter stk. 1, som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne m.v. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten indtræder eller ophører.

Stk. 8. Renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.

Stk. 9. Hvis en skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.

§ 5 A. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig selvangivelse for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter m.v. og renteindtægter efter § 5, stk. 5. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1. pkt., bliver betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten ophører.

§ 5 B. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fordeles renteindtægter over den periode, de vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 7, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 5 C. Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.

Stk. 3. Vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende fordringer kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

§ 5 D. Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, skal renteindtægter og renteudgifter, som vedrører renteindkomsten, fordeles over den periode, renteindtægten og renteudgiften vedrører. Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, ikke forfalder i samme år som den udgift, der vedrører indkomsten, skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres til forfaldsåret for indkomsten. Provisioner m.v. som nævnt i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.

§ 5 E. (Ophævet).

§ 5 F. Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler og renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Erhvervelse af fordringer for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse.

§ 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. skattekontrollovens § 3 B, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

Stk. 2. Såfremt en skattepligtig i en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens § 3 B, udlejer afskrivningsberettigede aktiver til en udenlandsk fysisk eller juridisk person og den udenlandske fysiske eller juridiske person efter udenlandske regler kan afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme udlejning i et senere indkomstår. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der udlejes efter færdiggørelsen eller leveringen.

§ 5 H. (Ophævet).

§ 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet selskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1. pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996 af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Indfries flere kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse af ét realkreditlån, er fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Endvidere er fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse - samt at der, hvor indfrielsen af kontantlånet sker før optagelsen af det nye realkreditlån, er afgivet et lånetilbud på det nye realkreditlån forinden indfrielsen.

Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det til det nye lån knyttede årlige fradrag under 100 kr., bortfalder fradraget dog. Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den til det indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.

Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.

Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen (skæringsdatoen).

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

§ 6 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage

1) beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet, forudsat at beløbet er betalt, og

2) beløb som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente, forudsat at beløbet er betalt.

§ 6 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renter af gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1) Gældsforholdet skal være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstrumenter, der udstedes i papirløs form (dematerialiseret), skal være registreret i en værdipapircentral.

2) Debitor i henhold til gældsinstrumentet skal enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EF af 18. september 2000, et fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

3) Kreditor i henhold til gældsinstrumentet skal have en årlig rente. Vilkårene for rentens størrelse og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af gældsinstrumentet, og vilkårene kan efterfølgende alene ændres som følge af forhold, hvorpå såvel debitor som kreditor i henhold til gældsinstrumentet er uden indflydelse.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renteindtægter af pengefordringer, der ikke forfalder til et forud aftalt tidspunkt, som renteindtægter af andre pengefordringer, såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer, der har været udsat for en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven er oppebåret én gang for alle og ikke har karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ.

2) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte.

3) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte.

4) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.

5) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne den 29. august 1943.

6) Legater, der udbetales fra en fond, stiftelse, forening m.v. til militært personel eller civile, der er udsendt eller har været udsendt på tjeneste af den danske stat på militær mission i udlandet, og som under eller som følge af opholdet får fysiske eller psykiske skader, samt legater, der ydes til de pågældendes pårørende, hvis den udsendte er kommet fysisk eller psykisk til skade eller er omkommet i forbindelse med opholdet.

7) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte renteydelser til efterladte.

8) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, personlige tillæg og helbredstillæg, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og personlige tillæg, helbredstillæg, invaliditetstillæg og tillæg efter § 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension.

9) Ydelser efter lov om social service, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser efter § 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og § 100 i lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34, ydelser efter § 28 a, stk. 4, i integrationsloven, andre ydelser efter integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter integrationslovens § 28 a, stk. 4, ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelse efter § 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret samt ydelser efter lov om repatriering.

10) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for Hvide Sande Fondet.

11) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social service § 52, stk. 3, nr. 8, i det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af Kommunernes Landsforening. Skattefriheden omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af personligt arbejde på opholdsstedet m.v.

12) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed.

13) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.

14) Børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11, stk. 1, 3. pkt.

15) Udetillæg, hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet. Beløb, der af Europa-Kommissionen er udbetalt til personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste ved Europa-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med udstationeringen.

16) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

17) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for neurosedynskadede børn.

18) Statslig godtgørelse til hiv-smittede personer eller disses efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden til blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret hiv-smittede, eller til disses efterladte og statslig godtgørelse til nyrepatienter med nefrogen systemisk fibrose (NSF), når godtgørelsen ydes, i sammenhæng med at patienterne har fået konstateret følgesygdommen NSF efter MR-scanning i det danske sundhedsvæsen med et gadoliniumholdigt kontrastmiddel.

19) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

20) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. § 85 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, samt kapitalbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 17, stk. 7, 2. pkt., og § 85, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring.

21) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 m.

22) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af beskæftigelsesministeren, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000 kr.

23) Eftergivet gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper efter kapitel 3 a i lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.

24) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

25) Bidrag efter lov om hjemmeservice.4)

26) Værdien af eget arbejde samt en i den forbindelse ikkerealiseret avance ved udtagning af varer og tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne formuegoder til privat brug for den pågældende.

27) Naturalydelser og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

28) Findeløn og godtgørelser, som udbetales i henhold til lov om hittegods eller bestemmelserne om danefæ og danekræ i museumsloven, samt dusører og belønninger for indsats for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller forhindre en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den pågældendes erhverv.

29) Tilskud til dækning af flytte- og etableringsudgifter efter § 63 c i lov om almene boliger m.v.

§ 7 A. 5) (Ophævet).

§ 7 B. Beløb, som udbetales fra en frivillig ordning, jf. § 21 a i lov om en garantifond for indskydere og investorer, til hel eller delvis dækning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved en skattepligtig overdragelse af aktiver og passiver kan det beløb, hvormed den skattemæssige værdi af passiverne overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne (den skattemæssige underbalance), afskrives som goodwill efter reglerne i afskrivningslovens § 40. Hvis det overtagende pengeinstitut ikke har valgt international sambeskatning, gælder 2. pkt. kun, i det omfang den skattemæssige underbalance er tilknyttet virksomhed, som beskattes her i landet.

Stk. 2. 6) Beløb, som i forbindelse med afviklingen af et nødlidende pengeinstitut udbetales til datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S i medfør af § 15 a i lov om en garantifond for indskydere og investorer, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Det samme gælder medgift, der udbetales i medfør af § 16 k, § 16 l, stk. 1, og § 16 n, stk. 1, i lov om finansiel stabilitet. Den del af overtagne forpligtelser, der er dækket af beløb efter 1. eller 2. pkt., kan ikke anses for en del af anskaffelsessummen for de overtagne aktiver fra det nødlidende pengeinstitut.

Stk. 3. Er der udbetalt beløb omfattet af stk. 2 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 2, og det nødlidende pengeinstitut omfattet af stk. 2 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.

§ 7 C. Værdien af en garanti stillet efter lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse og regler fastsat i medfør heraf skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

§ 7 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles lån, der ydes efter § 2, stk. 7, i lov om VækstFonden, og som kun er tilbagebetalingspligtige i tilfælde af kommerciel udnyttelse af projektet, som lån.

§ 7 E. Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.

Stk. 2. Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet eller kan ydes et offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, behandles andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1.

§ 7 F. 7) Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt kompensation efter boliglovgivningen til dækning af en lejers øgede nettoboligudgifter ved omdannelse af boligen til plejebolig eller friplejebolig,

2) støtte ydet efter § 37, stk. 1, 2 og 4, § 40, stk. 1 og 2, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 47, stk. 1, § 62, stk. 2 og 3, og § 74 a i lov om byfornyelse og boligforbedring og § 62, § 134, stk. 1, § 145, stk. 3, §§ 148-150, § 151, stk. 2 og 5, § 153, stk. 1 og 3, § 154, stk. 1, § 161, stk. 1, § 168, stk. 4 og 5, § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4, i lov om byfornyelse samt § 14, § 26, stk. 1, § 53, stk. 3, § 63, stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1, § 77, stk. 5 og 7, og § 78, stk. 1, og § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer,

3) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme,

4) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger,

5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,

6) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme,

7) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning m.v. af forurenede ejendomme,

8) tilskud til forbrugere til køb og installation af energieffektive produkter og til fjernvarmetilslutning som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2 og 5, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser,

9) beløb, som sælgeren af en fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis dækning af præmie for ejerskifteforsikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., og

10) tilskud, som i medfør af § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning ydes for at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser.

11) tilskud efter lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger.

Stk. 2. Den del af udgifterne, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 3. Kompensation i henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens skattepligtige indkomst. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den del af udgifterne, som svarer til kompensation, som er skattefri efter 1. pkt.

§ 7 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udlodning af beløb fra en andelsboligforening til andelshaverne, i det omfang beløbet hidrører fra et tilskud i henhold til byfornyelses- og boligforbedringslovens § 56, stk. 1, eller saneringslovens § 64 c eller lov om byfornyelse § 161, stk. 1.

§ 7 H. (Ophævet).

§ 7 I. Beløb, der af staten udbetales som inflationsgaranti i forbindelse med Danmarks Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer til finansiering af ny- og ombygning af skibe, er skattefri for låntager.

§ 7 J. Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme og §§ 2 b-d i lov om indeksregulerede realkreditlån af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri for låntager. Afdragsbidrag ydet i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes skattefri for låntager.

§ 7 K. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.

Stk. 2. Ved befordring i egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af satsen, som Skatterådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet.

Stk. 3. Legater til dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med studierejsen i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der dækkes, er betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign. , herunder betaling for kurser i studiestedets sprog.

Stk. 4. Legater er indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier.

Stk. 5. Legater er indkomstskattefri, når de ydes til en stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her i landet, både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland. Skatterådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses for udviklingslande.

Stk. 6. Stipendier i øvrigt efter lov om statens uddannelsesstøtte er ikke indkomstskattefri.

Stk. 7. Udgifter, som dækkes af et indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 3, 4 og 5, kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst. Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater.

§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, medregnes for indkomster omfattet af § 2 i lov om arbejdsmarkedsbidrag ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i kildeskattelovens § 49 B.

§ 7 M. Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.

Stk. 2. Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.

Stk. 3. Uanset at en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, får stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør omfattet af § 16, stk. 12 og 13, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet, og vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighed over de pågældende goder. Har en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør som nævnt i 1. pkt. til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse efter stk. 1 og 2 for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser.

§ 7 N. (Ophævet).

§ 7 O. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:

1) Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, nr. 19.

2) Beløb efter § 16 G, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 24.

3) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 8, jf. stk. 3.

4) Den skattepligtiges indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter, som efter at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et sammenligningsbeløb. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra stipendier eller legater. Sammenligningsbeløbet opgøres som 25 pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10. pkt., i de 3 år, der ligger umiddelbart forud for det år, hvori de i 1. pkt. nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte indkomst erhverves, er mindre end det anførte gennemsnit, forhøjes sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre år, der indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, forhøjes den skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf. virksomhedsskattelovens § 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ. Forhøjelsen skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år er overført til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager henlæggelser til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, eller indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d, forhøjes den skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke med henlæggelser, der er hævet i et af de tre år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst, men i øvrigt på grundlag af den skattepligtige indkomst med regulering for virksomhedsindkomst og henlæggelser til konjunkturudligning efter § 22 b og indkomstudligning efter § 22 d.

Stk. 2. Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau), medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 7 P. (Ophævet).

§ 7 Q. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Godtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52 samt renter efter samme lovs § 57, stk. 2 og 5.

2) Beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen.

Stk. 2. Beløb, som er nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre yderen er en fond eller forening m.v., der efter lovgivningens almindelige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig bistand m.v., og fradrager arbejdsgiveren m.v. beløbet i sin skattepligtige indkomst, medregnes beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Udgifter til sagkyndig bistand i skatteansættelsessager og skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Selskaber m.v. og selvstændigt erhvervsdrivende kan dog fradrage udgifter som nævnt i 1. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19.

§ 7 R. (Ophævet).

§ 7 S. Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Hvis der til foranstaltninger til begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller 2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1 eller 2.

Stk. 4. Den del af udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.

§ 7 T. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v., såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.

§ 7 U. Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at

2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.

Stk. 4. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at

2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.

§ 7 V. For modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet for uddelingen tilsvarende.

§ 7 X. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger.

Stk. 2. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.

§ 7 Y. Værdien af kvoter og betalingsrettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A-40 C, og som er tildelt vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 2. En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, kan overdrage betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf. afskrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden den 1. januar 2006, hvor forpagteren (primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder fra den sekundære forpagter til den primære forpagter.

§ 7 Z. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal spildevands- og vandforsyningsselskaber, ikke medregne beløb, som selskabet indregner i sine priser som følge af, at selskabet er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til den aktuarmæssigt opgjorte værdi af de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for selskabets overtagelse af driften af spildevands- og vandforsyningen, og hvortil kommunen ikke har hensat midler.

§ 7 Æ. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag eller godtgørelser, som med henblik på pasning af syge børn i en privat husstand udbetales af personer i husstanden til personer over 60 år. Følgende betingelser skal være opfyldte:

1) Den samlede indtægt for den pågældende ved børnepasningen overstiger ikke et grundbeløb på 3.100 kr. (2010-niveau) årligt. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

2) Udgifter i forbindelse med børnepasningen fradrages ikke i den skattepligtige indkomst.

3) Børnepasseren deltager i en ordning, som skal være administreret af kommunen eller en frivillig social organisation. Det skal af foreningen eller fondens vedtægter bl.a. fremgå, at ordningen er rettet mod syge børn. Den kommune, hvori ordningen fungerer, skal have ordningen, herunder sædvanlige vedtægtsmæssige oplysninger, registreret som en reservebedsteforældreordning.

§ 7 Ø. I tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen yder betaling efter kildeskattelovens § 69 A, medregnes de rejse- og befordringsgodtgørelser, der indgår i beregningen af den indeholdelsespligtiges betaling, samt den indeholdelsespligtiges betaling efter kildeskattelovens § 69 A ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren af godtgørelserne.

Stk. 2. Betalinger efter kildeskattelovens § 69 A kan ikke fradrages ved opgørelsen af den indeholdelsespligtiges skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Modtagere af godtgørelser, der er skattefri efter stk. 1, kan ikke foretage befordringsfradrag for befordring, der har dannet grundlag for godtgørelserne, eller for rejseudgifter m.v. efter § 9 A, stk. 7, 1. eller 3. pkt., der er godtgjort med de pågældende godtgørelser.

§ 7 Å. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af sædvanlige ydelser, der udføres inden for privatsfæren som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement (familie- og vennetjenester). Ydelserne må ikke

1) være af kommerciel karakter,

2) indgå i organiseret byttehandel,

3) bestå i forud aftalt udveksling af ydelser eller

4) inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag til en person under 16 år som betaling for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en person, der opfylder alderskravet i lov om social pension til at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed. Vederlag efter 1. pkt., der inden for et indkomstår overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af vederlaget, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af en forenings formue efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages:

1) løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af hans tilgodehavende,

2) præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og

3) stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2 år.

Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.

§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Fradraget kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens § 20. Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3.

Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.

Stk. 4. Gaver, der er fradraget efter § 8 S, kan ikke fradrages efter stk. 1 og 2.

§ 8 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives udgifterne dog med lige store årlige beløb over 5 år fra og med det indkomstår, hvori erhvervet blev påbegyndt. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan told- og skatteforvaltningen desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages på én gang.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 8 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udlodninger efter § 13, stk. 1, i lov om afgifter af spil.

§ 8 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt i straffelovens § 144 til en person, der er ansat, udnævnt eller valgt til tjeneste eller hverv ved lovgivende, administrative og dømmende organer, uanset om det er for Danmark, Færøerne eller Grønland eller en fremmed stat, herunder lokale myndigheder eller politiske underafdelinger, eller for en international organisation, som er dannet af stater, regeringer eller andre internationale organisationer.

§ 8 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven for udgifter til bjærgning og opbevaring m.v. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen benyttes til fyring i anlæg, som forsyner den private bolig med varme.

§ 8 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 5 A, kan kun fradrage renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis låntager har afgivet oplysninger om identiteten af långiver efter skattekontrollovens § 7 L, eller hvis lånet er indberetningspligtigt efter andre bestemmelser i skattekontrolloven.

§ 8 G. (Ophævet).

§ 8 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som giveren har ydet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning. Foreningerne, stiftelserne, institutionerne m.v. skal være hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Fradraget er betinget af, at foreningen, stiftelserne, institutionerne m.v., har indberettet gaven til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Told- og skatteforvaltningen skal forinden godkendelsen indhente en udtalelse fra Det Frie Forskningsråd om, hvorvidt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. anvender sine midler til forskning.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt gavegiver og gavemodtager er interesseforbundne, jf. § 2.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk.1, finder § 8 A ikke anvendelse.

§ 8 I. (Ophævet).

§ 8 J. Udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen sælges eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser herom, og at fredskovspligten registreres i matrikelregisteret og på matrikelkortet. Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn samt supplerende lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn og tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter efter 1. pkt. afholdes.

Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder i form af ask, el, elefantgræs, hassel, pil, poppel og præriegræs fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Det er en betingelse, at den skattepligtiges areal med planter af de arter, som er nævnt i 1. pkt., i ren eller blandet bestand er på mindst 0,30 ha. Der kan dog ikke opnås fradrag for udgifter, der afholdes til plantning af flerårige energiafgrøder uden for EU/EØS, Grønland og Færøerne.

Stk. 5. Anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer m.v. omfattet af stk. 1-4 omregnes til kontantværdi.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller forpagtningsforholdet ophører.

Stk. 7. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 1-5, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 8. Uanset stk. 1-4 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som efter lov om friplejeboliger er indbetalt til Landsbyggefonden som følge af, at huslejeindtægterne overstiger udgifterne på bygningerne opgjort efter reglerne i lov om friplejeboliger.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages beløb, som er indbetalt til Landsbyggefonden i forbindelse med, at friplejeboliger eller servicearealer tilknyttet friplejeboliger er solgt eller taget i brug til anden anvendelse efter kapitel 9 i lov om friplejeboliger.

§ 8 M. Arbejdsmarkedsbidrag af indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, og §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag fragår ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører. Tilsvarende gælder indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorar m.v. til den ansatte.

Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende

1) i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne og

2) er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på personer, som i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt, er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning.

Stk. 4. Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning og afregning af bidrag efter stk. 4.

§ 8 N. (Ophævet).

§ 8 O. Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.

§ 8 P. Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg, og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb af et andet vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg, der for hver ejer overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter:

1) Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, og

2) vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 6. Ved overdragelse af vedvarende energi-anlæg eller andele i sådanne anlæg, hvor indkomsten inden overdragelsen blev beskattet efter stk. 2, skal der dog ikke fastsættes nogen udbudspris efter stk. 5, nr. 2.

Stk. 7. Skatteministeren kan bestemme, at Energinet.dk eller en offentlig myndighed afgør sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr. 2.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for betaling af et gebyr i forbindelse med behandling af sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr. 2. Gebyret skal dække de omkostninger hos Energinet.dk eller en offentlig myndighed, der er forbundet med behandlingen af sagen.

Stk. 9. Ejere af vedvarende energi-anlæg omfattet af stk. 1-8 beskattes ikke af værdien af den energi, der produceres og anvendes af ejeren i dennes private ejendom. Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et vedvarende energi-anlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed, til forsyning af den erhvervsdrivendes private beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende af værdien af den leverede elektricitet med en værdi svarende til den værdi, som den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter og afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra elforsyningsnettet. 2. pkt. omfatter også leverancer af elektricitet til private ejendomme, der bebos af nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22, eller bebos af medarbejdere i virksomheden. Værdien af elektricitet efter 2. pkt. fastsættes i 2013 til 2,20 kr. pr. kWh og reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes.

§ 8 Q. (Ophævet).

§ 8 R. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan skattepligtige efter selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003 for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:

1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på 1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003, og sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af rammen.

2) Den faste ejendom skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.

3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i investeringsrammen.

4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet.

5) Ibrugtagningstilladelse til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet byggetilladelse.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.

Stk. 3. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom for skattepligtige, der har fået fradrag efter stk. 1, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, gælder for det indkomstår, hvori fradraget er foretaget.

§ 8 S. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde fradrage handelsværdien af gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som giveren har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Gavens handelsværdi fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der modtager gaven. Hvis gavegiveren selv frembringer eller forhandler kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande, kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som et kunstværk, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som en kultur- og naturhistorisk genstand, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at

1) gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver,

2) gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,

3) kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven, og at

4) kulturinstitutionen indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Stk. 4. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr. Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter stk. 1 og 2 overstiger 500 kr. årligt.

Stk. 5. Fradragsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på tidspunktet for ydelsen af gaven er nærtstående til medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen af kulturinstitutionen, eller af selskaber, som de samme personer eller nærtstående til disse udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Stk. 6. Skattepligtige kan i stedet for fradrag efter denne bestemmelse vælge at fradrage en gave efter bestemmelserne i § 8 A.

Stk. 7. Hvis den skattepligtige efter en anden bestemmelse i skattelovgivningen får eller har fået fradrag for en del af eller hele værdien af gaven eller de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske genstand, reduceres fradraget efter stk. 1 og 2 tilsvarende.

§ 8 T. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå eller snus, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, eller som er afholdt til repræsentation eller reklame. 1. pkt. omfatter ikke vareprøver udleveret af registrerede tobaksvirksomheder til detailhandelen.

§ 8 U. Studerende, som fra og med indkomståret 2011 bliver berettiget til et særligt fradrag for gæstestuderende i Danmark i medfør af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem Danmark og Færøerne eller Grønland, kan ved indkomstopgørelsen som et rigsfællesskabsfradrag fratrække et beløb på 36.000 kr., jf. dog stk. 2. Fradrag efter 1. pkt. gives ud over fradrag i medfør af dobbeltbeskatningsaftalen og kan ikke vælges i stedet for dette.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 gives i den periode, hvor betingelserne for fradrag til gæstestuderende efter de nævnte dobbeltbeskatningsaftaler er opfyldt, og med de begrænsninger, som følger af dobbeltbeskatningsaftalerne. Er betingelserne kun opfyldt i en del af et indkomstår, gives fradraget forholdsmæssigt.

§ 8 V. 8)9) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf. stk. 2-7. Installation, reparation eller udskiftning af biokedelanlæg og husstandsvindmøller anses som istandsættelse i hjemmet. Installation, reparation eller udskiftning af oliefyr anses ikke som istandsættelse i hjemmet.

Stk. 2. 9) Fradraget er betinget af,

1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,

2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse,

3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark,

4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og

5) at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012.8)

Stk. 3. 9) For arbejde udført i 2011 henføres fradraget til indkomståret 2011, såfremt arbejdet er betalt i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 29. februar 2012. For arbejde udført i 2011, der er betalt fra og med den 1. marts 2012 til og med den 28. februar 2013, og for arbejde udført i 2012, der er betalt i perioden fra og med den 1. januar 2012 til og med den 28. februar 2013, henføres fradraget til indkomståret 2012. For personer med forskudt indkomstår henføres fradraget uanset 1. og 2. pkt. til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, forudsat at betaling for lønudgiften er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Der kan ikke foretages fradrag for arbejde, der betales den 1. marts 2013 eller senere.

Stk. 4. 8) De fradragsberettigede udgifter kan årligt højst udgøre 15.000 kr. pr. person.

Stk. 5. 8) Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, som der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen.

Stk. 6. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres.

Stk. 7. Skatteministeren kan bestemme, at det er en betingelse for fradrag, at betalingen sker via et særligt betalingsmodul. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfattede ydelser, om dokumentation for det udførte arbejde og om kontrol og administration af reglerne.

§ 8 X. Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt 25 pct. af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr. svarende til 25 pct. af 5 mio. kr. Udgør indkomståret en kortere periode end 12 måneder, nedsættes beløbet forholdsmæssigt. Beløb, der udbetales efter 1. pkt., medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelsen af stk. 1. Anmodning efter stk. 1 indgives af administrationsselskabet. Opgørelsen af udbetalingen sker på grundlag af sambeskatningsindkomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling. Beløbet udbetales til administrationsselskabet. Administrationsselskabet skal fordele beløbet forholdsmæssigt mellem de selskaber m.v., hvis underskud nedsættes, jf. stk. 4, i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 31, stk. 8, og § 31 A, stk. 6. Beløb, der udbetales på grundlag af underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet, medregnes til genbeskatningssaldoen, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10.

Stk. 3. Der kan til selskaber m.v., der på anmodningstidspunktet, jf. stk. 4, kontrolleres af samme aktionær, jf. § 16 H, stk. 6, og til en eller flere personligt drevne virksomheder, som den anførte personkreds driver i virksomhedsordningen, for hvert indkomstår højst udbetales et samlet beløb på 1,25 mio. kr. svarende til 25 pct. af 5 mio. kr. Der foretages en særskilt opgørelse for henholdsvis hvert ikke sambeskattet selskab, hver sambeskattet koncern og virksomheder i virksomhedsordningen. Er der anmodet om udbetaling på grundlag af et større beløb end 5 mio. kr., fordeles beløbet mellem selskaber, sambeskattede koncerner og virksomheder i virksomhedsordningen m.v. i forhold til den del af underskuddet for det enkelte selskab m.v., der stammer fra udgifter til forskning og udvikling, der er anmodet om kontant udbetaling på grundlag af.

Stk. 4. Anmodning efter stk. 1 indgives samtidig med selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Ved selvangivelsen skal årets underskud nedsættes med den del af underskuddet, hvoraf der anmodes om udbetaling, jf. stk. 1. Ved udbetalingen finder selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 5.-10. pkt., om udbetaling af overskydende skat tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er der sket udbetaling med et større beløb, end stk. 1-3 berettiger til, opkræves det for meget udbetalte beløb. Selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., og § 30 om opkrævning af restskat finder tilsvarende anvendelse. Det tilbagebetalte beløb omregnes til underskud for det pågældende indkomstår.

Stk. 6. Ved udbetaling af skattekredit modregnes virksomhedens restancer af skatter og afgifter med påløbne morarenter, uanset om der er sket overdragelse af kravet.

§ 8 Y. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign. , anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.

Stk. 3. Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om andre betalingsmåder, som sidestilles med betaling via pengeinstitut, og om krav til dokumentation.

§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4.

Stk. 2. Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter § 9 A, § 9 B, stk. 4, § 9 C, § 9 D og § 13 i denne lov som fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, eller efter § 49, stk. 1, § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B, stk. 4, og §§ 9 C og 9 D, i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.

Stk. 4. 10) Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

Stk. 5. Godtgørelser til hotelophold og befordring, der ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.

Stk. 6. Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold omfattet af § 142, stk. 1 og 2, i lov om social service, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del af godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter § 142, stk. 8, i lov om social service. Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis formidlet døgnophold udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.

§ 9 A. Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Stk. 2. Følgende satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:

1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 455 kr. (2010-niveau) pr. døgn til kost og småfornødenheder. Skatterådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 142 kr. (2010-niveau) pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.

2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.

3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.

4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 195 kr. (2010-niveau) pr. døgn til logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.

Stk. 3. Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.

Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser, der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted.

Stk. 6. En ny 12-måneders-periode påbegyndes, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted, eller når lønmodtageren har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted før tilbagevenden til det tidligere midlertidige arbejdssted.

Stk. 7. 11) Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Begrænsningen af fradraget efter 4. pkt. omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, jf. § 9, stk. 1. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.

Stk. 8. 11) Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter. Fradrag med satserne i stk. 2 og 3 kan dog ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår.

Stk. 9. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign. , hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign. , der modtager vederlag herfor, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.

Stk. 10. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Stk. 11. Personer, der modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-9. Tilsvarende gælder for personer, der kan foretage fradrag efter § 3 i lov om beskatning af søfolk, jf. § 4, stk. 2, og for personer, der kan anvende § 5, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, jf. § 5, stk. 4. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder ikke anvendelse for personer, der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.

Stk. 12. Grundbeløbene i stk. 2, 7 og 8 reguleres årligt efter personskattelovens § 20. De regulerede beløb i stk. 2 afrundes opad til nærmeste kronebeløb.

§ 9 B. Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Stk. 2. Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.

Stk. 3. Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

§ 9 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Stk. 3. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomstårene 2007-2018 beregnes fradraget for befordring over 120 km med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø. Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2018 opnået ret til fradrag efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 7 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået, jf. dog 6. og 7. pkt., for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage forhøjet befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret 2006 efter ligningsloven § 9 C, stk. 3, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, har opnået ret til forhøjet fradrag for befordring over 100 kilometer, bevarer retten til fradraget i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået, såfremt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de indtil den 31. december 2006 eksisterende kommuner Arden, Fjends, Holsted, Lundtoft, Nørager, Sallingsund, Sejlflod, Spøttrup, Tinglev eller Aalestrup og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. For skattepligtige, som er omfattet af 5. pkt., og som i løbet af perioden 2007-2018 opnår ret til fradrag efter 3. pkt., regnes de 7 år fra den 1. januar 2007, jf. dog 7. pkt. Opfyldte den skattepligtige den 1. januar 2007 hverken betingelserne for at foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt., regnes de 7 år efter 4. pkt. fra det tidspunkt efter den 1. januar 2007, hvor den skattepligtige første gang opnår ret til at foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt.

Stk. 4. For indkomstårene 2010 og 2011 kan yderligere fratrækkes en tillægsprocent på 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst et maksimumsbeløb på 6.000 kr. For indkomståret 2012 udgør tillægsprocenten 29 og maksimumsbeløbet 7.000 kr. For indkomståret 2013 udgør tillægsprocenten 33 og maksimumsbeløbet 7.900 kr. For indkomståret 2014 udgør tillægsprocenten 37 og maksimumsbeløbet 8.900 kr. For indkomståret 2015 udgør tillægsprocenten 42 og maksimumsbeløbet 10.100 kr. For indkomståret 2016 udgør tillægsprocenten 47 og maksimumsbeløbet 11.300 kr. For indkomståret 2017 udgør tillægsprocenten 52 og maksimumsbeløbet 12.500 kr. For indkomståret 2018 udgør tillægsprocenten 58 og maksimumsbeløbet 13.900 kr. Fra indkomståret 2019 og frem udgør tillægsprocenten 64 og maksimumsbeløbet 15.400 kr. For skattepligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på 248.700 kr. (2010-niveau), aftrappes tillægsprocenten i 2010 og 2011 med en aftrapningsprocent på 0,5 procentenheder pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet. For indkomståret 2012 udgør aftrapningsprocenten 0,58. For indkomståret 2013 udgør aftrapningsprocenten 0,66. For indkomståret 2014 udgør aftrapningsprocenten 0,74. For indkomståret 2015 udgør aftrapningsprocenten 0,84. For indkomståret 2016 udgør aftrapningsprocenten 0,94. For indkomståret 2017 udgør aftrapningsprocenten 1,04. For indkomståret 2018 udgør aftrapningsprocenten 1,16. For indkomståret 2019 og frem udgør aftrapningsprocenten 1,28. Maksimumsbeløbet reduceres fra 2010 og frem med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet. Indkomsten efter 10. pkt. omfatter indtægter m.v. efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, § 4 og § 5, ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1., 2. og 3. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov om sygedagpenge. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.

Stk. 6. Modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen.

Stk. 7. Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt. finder også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser og regionsråd. 1. pkt. finder ligeledes anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra staten i jobcenteret.

Stk. 8. Medlemmer af Folketinget, ministre og danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke foretage fradrag efter stk. 1-4 for befordring i forbindelse med folketingshvervet. Det samme gælder, hvis de ovennævnte anvender et frikort eller frirejse til offentlige transportmidler i forbindelse med andre hverv eller andet arbejde.

Stk. 9. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller på motorcykel kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de samkørende, som har afholdt udgiften til A/S Storebælt eller Øresundsbro Konsortiet for benyttelsen af forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen.

§ 9 D. Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet.

§ 9 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset § 9 A, stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.

Stk. 2. Som eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.

Stk. 3. Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de af Skatterådet fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet.

Stk. 4. Den skattepligtige skal inden selvangivelsesfristens udløb indsende en erklæring fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene.

§ 9 F. (Ophævet).

§ 9 G. Personer, der ved indkomstårets udløb er, eller som i løbet af indkomståret har været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed. Fradraget vælges for hele indkomståret og kan højst udgøre 41.800 kr. årligt.

Stk. 2. Hvis fradrag foretages efter stk. 1, kan udgifter i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker ikke fradrages efter §§ 9 A-9 D. Der indrømmes heller ikke fradrag efter § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., hvis medlemskabet af fagforeningen m.v. eller arbejdsløshedskassen har tilknytning til beskæftigelsen som erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder fradraget endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1. Selvstændige fiskere kan ikke fradrage driftsudgifter, som kan sidestilles med lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1.

§ 9 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører kommunal eller privat dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge eller privat pasning i eget hjem efter kapitel 14 i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, i stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et standardfradrag, jf. stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset den beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.

Stk. 2. Standardfradraget beregnes med den i stk. 3 anførte procent af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Ved sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af sygeperioden.

Stk. 3. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 46. For indkomståret 2012 udgør procenten 47. For indkomståret 2013 udgør procenten 48. For indkomståret 2014 udgør procenten 50. For indkomståret 2015 udgør procenten 52. For indkomståret 2016 udgør procenten 54. For indkomståret 2017 udgør procenten 56. For indkomståret 2018 udgør procenten 58. For indkomståret 2019 og frem udgør procenten 60.

§ 9 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten anført i stk. 2 af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, og §§ 4 og 5 med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet anført i stk. 2. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for bidragspligtige, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne, og som erhverver bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver. Hvis beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.

Stk. 2. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 4,25 og grundbeløbet 13.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2012 udgør procenten 4,4 og grundbeløbet 14.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2013 udgør procenten 6,95 og grundbeløbet 22.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør procenten 7,25 og grundbeløbet 23.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procenten 7,8 og grundbeløbet 25.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten 8,15 og grundbeløbet 26.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten 8,6 og grundbeløbet 27.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og grundbeløbet 30.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten 10,1 og grundbeløbet 32.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og grundbeløbet 33.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør procenten 10,6 og grundbeløbet 33.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 34.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Personer, der er enlige forsørgere og omfattet af stk. 1, kan ud over fradraget opgjort efter stk. 2 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i stk. 4 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1., 3. og 4. pkt. Ved enlige forsørgere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Den angivne procent kan fradrages med en fjerdedel for hvert kvartal, for hvilket de enlige forsørgere får det ekstra børnetilskud. Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 4.

Stk. 4. For indkomståret 2014 udgør procenten 2,6 og grundbeløbet 8.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procenten 5,4 og grundbeløbet 17.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten 5,6 og grundbeløbet 17.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten 5,75 og grundbeløbet 18.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør procenten 6,0 og grundbeløbet 19.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 10. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene til underhold af den anden ægtefælle medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb.

Stk. 2. Fradragsretten for bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den bidragspligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på underholdsbidrag fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så vidt angår bidrag i anledning af separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til bidrag i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse på bidrag, der er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af 22. december 1941.

Stk. 5. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, er betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget efter skattekontrollovens § 7 L.

§ 11. Bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger normalbidraget, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb.

Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er yderligere betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget efter skattekontrollovens § 7 L. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den skattepligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

§ 12. Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-7.

Stk. 2. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt. Fradraget er betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3.

Stk. 3. Fradragsretten efter stk. 2 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, jf. § 8 A, stk. 2. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. Endvidere må midlerne kun anvendes til humanitære formål, til forskning, til beskyttelse af naturmiljøet eller til et trossamfund.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.

Stk. 5. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for modtageren. Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 finder ikke anvendelse på sådanne ydelser.

Stk. 6. De i stk. 5 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.

Stk. 7. Uanset begrænsningen i stk. 6 kan der indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i stk. 5, hvis ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag indrømmes endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan fradrages med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget af, at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år.

Stk. 8. Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået før den 1. juli 1999 har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgifter til sådanne ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den skattepligtige. Det samme gælder, hvis institutionen m.v. er stiftet af den skattepligtiges ægtefælle, af disses forældre eller livsarvinger, eller hvis disse personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 12 A. I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist, efterlønsmodtager, fleksydelsesmodtager eller har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Stk. 2. Den skattepligtiges samlever gennem de sidste to år, inden friboligen stilles til rådighed, sidestilles med en ægtefælle.

§ 12 B. Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.

Stk. 2. Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås, indgive meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den indgåede aftale, herunder oplyse om kapitaliseringen og den efter 4. pkt., foretagne fordeling.

Stk. 3. Parterne, der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for selvangivelse for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1, foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.

Stk. 6. Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 7. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 8. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales.

Stk. 9. Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog således, at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene gælder stk. 5, 1.-4. pkt.

Stk. 10. Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.

Stk. 11. Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 13. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb på 3.000 kr. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer). Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger som nævnt i 1. pkt., medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen.

§ 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4 og 6-10. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4, 9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse.

Stk. 3. Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.

§ 14 A. Beløb, som låntager betaler til et realkreditinstitut efter § 10 b, stk. 3, 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for indbetalingsåret.

Stk. 2. Beløb, som udbetales fra en restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 14 B. (Ophævet).

§ 14 C. (Ophævet).

§ 14 D. (Ophævet).

§ 14 E. (Ophævet).

§ 14 F. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende. Fonden må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter. Hvis arbejdsgiveren yder bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for fonden, fradrages et beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.

Stk. 2. Et flertal af fondsbestyrelsens medlemmer skal vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.

Stk. 3. Bidrag til fonde efter stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 12, stk. 2.

§ 14 G. Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke medregne den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal afsættes efter lejelovens § 63 a eller efter boligreguleringslovens § 18 b, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder for godtgørelser, der efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes på ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 18 b.

Stk. 2. Renter af beløb, der er bundet efter lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens § 18 b, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Beløb til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22 a, stk. 2, og udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63 e eller boligreguleringslovens § 22 b, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen anses for fortrinsvis at være afholdt af de beløb, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Hvis de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom, som ejeren har afholdt i et indkomstår, overstiger summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende samme indkomstår, anses de i stk. 3 nævnte beløb for fortrinsvis at være anvendt til forbedring af ejendommen.

Stk. 5. Hvis summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende et indkomstår overstiger de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen i samme indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Beløb, der udbetales efter lejelovens § 63 f, eller boligreguleringslovens § 22 e, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Det beløb, der herefter kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt., nedsættes dog først med et beløb svarende til de udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen efter den 1. januar 1983, i det omfang disse i de enkelte indkomstår har oversteget summen af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i tidligere indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb, der kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere indkomstår.

Stk. 6. Skatteministeren kan bestemme, at der for ejendomme, der er omfattet af lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens § 18 b, føres en særlig konto over beløb, der anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, og over de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om, at Grundejernes Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning om ind- og udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter lejelovens § 63 a og boligreguleringslovens § 18 b samt om kontoens indestående. I denne forbindelse kan skatteministeren fastsætte bestemmelser om, at kontohaverne skal give Grundejernes Investeringsfond oplysninger om personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (SE- eller cvr-nr.).

§ 15. (Ophævet).

§ 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog ejendomsværdiskatteloven.

Stk. 2. Lejeværdien kan dog ikke overstige lejeværdien efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., for indkomståret 2001, medmindre der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning af boligen den 1. januar 2002 eller senere, der begrunder en huslejestigning. I så fald forhøjes lejeværdien med den pågældende huslejestigning. Hvis den skattepligtige har fået bolig i egen ejendom 1. januar 2002 eller senere, anvendes lejeværdien i indflytningsåret i stedet for lejeværdien i 2001. Hvis der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning af boligen, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i indflytningsåret, og som begrunder en huslejestigning, finder bestemmelsen om forhøjelse af lejeværdien i 2. pkt. tilsvarende anvendelse.

§ 15 B. (Ophævet).

§ 15 C. (Ophævet).

§ 15 D. (Ophævet).

§ 15 E. (Ophævet).

§ 15 F. (Ophævet).

§ 15 G. (Ophævet).

§ 15 H. (Ophævet).

§ 15 I. (Ophævet).

§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K.

Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7, bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, kan bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

§ 15 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, fradrage de faktisk afholdte driftsudgifter vedrørende disse bygninger. 1. pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, vælge at fradrage de faktisk afholdte udgifter til istandsættelse af disse bygninger efter reglerne i stk. 3. Udgifter til istandsættelse omfatter både vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter. Udgifter til vedligeholdelse, der er fradraget efter stk. 1, kan ikke fradrages efter 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren.

Stk. 3. Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for holdbarheden af de enkelte bygningsdele. I forhold til det efter 1. pkt. fastsatte tidsrum fastsættes tillige en beregnet udgift til istandsættelse pr. år pr. bygningsdel, der benævnes forfald pr. år. Udgiften til istandsættelse, der beregnes efter 2. pkt., reguleres årligt efter Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger. Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som ikke overstiger beløbet, der er beregnet efter 2. og 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beregnede udgifter, der ikke er anvendt i et indkomstår, fremføres til efterfølgende indkomstår og reguleres efter 3. pkt. Hvis de faktisk afholdte udgifter i et indkomstår overstiger summen af indkomstårets beregnede udgifter og de fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår, kan et beløb svarende til de overskydende faktisk afholdte udgifter overføres til fradrag i efterfølgende indkomstår i overensstemmelse med reglerne i 2-5. pkt., idet beløbet reguleres efter 3. pkt. Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. og fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår, som ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, bortfalder ved ejerskifte. Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som dækkes af skattefri tilskud, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. nedsættes ikke med et beløb, der svarer til de skattefri tilskud, jf. § 7 E.

Stk. 4. Beregning af forfald pr. år og indberetning af fradrag, jf. stk. 2 og 3, foretages af Bygnings Frednings Foreningen. Fradrag efter stk. 2 og 3 er betinget af, at Bygnings Frednings Foreningen har indberettet fradraget til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Ø, stk. 3.

Stk. 5. Ophæves fredningen for en bygning, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 i resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis bygningen er udpeget som bevaringsværdig efter kapitel 5 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Udgifter til vedligeholdelse, jf. stk. 1, og udgifter til istandsættelse, jf. stk. 2 og 3, der afholdes efter fredningens ophævelse, kan kun fradrages, hvis udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden, der benævnes klimaskærmen. Udgifter til istandsættelse, som er afholdt inden ophævelsen af fredningen, og som ikke er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan efter ophævelsen af fredningen fortsat fradrages.

Stk. 6. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

§ 15 L. (Ophævet).

§ 15 M. (Ophævet).

§ 15 N. (Ophævet).

§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Hvis der sker indberetning af lejeindtægter efter skattekontrollovens § 11 G, er bundfradraget det beløb, der indberettes efter § 11 G, dog maksimalt 20.000 kr. (2010-niveau). Hvis det indberettede beløb er under 10.000 kr. (2010-niveau), finder 1. pkt. anvendelse. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1.-5. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret. Bundfradraget efter 1.-3. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2. Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.

§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 11/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af udenlandsk ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, eller i mangel heraf handelsværdien beregnet efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.

Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i udlejningsperioden.

Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1 og 2, der ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Stk. 2. Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:

1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier.

3) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13.

4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.

Stk. 4. 12) Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-7. pkt., medmindre der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen, jf. § 4 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Er dagsafgiften som nævnt i 9. pkt. betalt af arbejdsgiveren, skal den skattepligtige beskattes af værdien heraf, jf. stk. 3. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder anses ved anvendelsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-9. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-11. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-11. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Stk. 5. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 6. Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 2.-4. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som led i et ansættelsesforhold stiller en lystbåd til rådighed, har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har det som overvejende beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 7. Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at bebo under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør, herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30 pct. Den skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt. kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele måneder, hvori boligen ikke har været til rådighed. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 8. Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den ansatte har pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo under ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er højest. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

Stk. 10. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes ikke.

Stk. 11. Værdien af sparet hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1 modtager fri kost eller får kosten dækket efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted, beskattes ikke.

Stk. 12. 13)14) Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 13. 13) Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.

Stk. 14. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign. Værdien af en datakommunikationsforbindelse tilsluttet den erhvervsdrivendes computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når den erhvervsdrivende fra sin computer har adgang til virksomhedens netværk. Værdien af en selvstændigt erhvervsdrivendes private benyttelse af en computer med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og anvendes i forbindelse hermed, beskattes ikke.

Stk. 15. Værdien af fri kost beskattes ikke, hvis pædagogisk spisetræning indgår som en del af den ansattes arbejde og den ansatte spiser sammen med og får samme mad som de personer, den ansatte spisetræner med.

Stk. 16. Værdien af fribilletter, som giver adgang til at deltage i et sportsligt eller kulturelt arrangement, beskattes ikke, hvis fribilletterne modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Det er en forudsætning for skattefritagelsen efter 1. pkt., at den ansatte modtager fribilletterne af sin arbejdsgiver, der sponsorerer det sportslige eller kulturelle arrangement, og at fribilletterne indgår som en tillægsydelse til arbejdsgiverens sponsorkontrakt med den sportslige eller kulturelle institution eller virksomhed.

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstigerminimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3) Den del af minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår:

a) De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.

b) Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation.

3) Udlodning som nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 og det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

1) Friaktier og friandele.

2) Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

3) Den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 16 C, der er nævnt i § 16 C, stk. 4, nr. 10, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens § 13.

Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.

§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, eller til et selskab, hvorover det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse, jf. § 2, stk. 2, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

1) Ved afståelse af aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 28, og når erhvervelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4.5)

2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbytttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den afstående fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d) Det afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

3) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, når det afstående selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

4) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsbeviser.

5) Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3.

6) Ved afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader det.

Stk. 3. Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, der har udstedt dem, kan sælger, når afståelsen ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, overfor told- og skatteforvaltningen tilkendegive, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor afståelsen sker.

Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til aktier omfattet af § 28, der afstås ved tilbagesalg til det udstedende selskab.

Stk. 5. Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, skattefrie for modtageren.

§ 16 C. 15) Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8.

Stk. 2. Beviserne i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller afdelinger heri skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller en afdeling heri. Det forholdsmæssige afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i instituttet eller en afdeling heri. Et investeringsinstitut kan uanset 1. pkt. vælge, at indkomsten skal beskattes hos deltagerne, selv om der handles eller udstedes beviser uden ret til udbytte i perioden fra indkomstårets udgang til førstkommende dato for vedtagelse af udbyttet henholdsvis tidspunktet for instituttets godkendelse af regnskabet for det tidligere indkomstår, hvor instituttet ikke foretager en egentlig vedtagelse af udbyttet.

Stk. 3. 16) Minimumsindkomsten udgør summen af indkomstårets indtægter som nævnt i stk. 4 med fradrag for tab efter stk. 5 og udgifter efter stk. 6. Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ophører eller vælger at ændre skattemæssig status, opgøres minimumsindkomsten for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil henholdsvis ophørstidspunktet eller overgangen til anden skattemæssig status. Ved opgørelse af minimumsindkomsten ved ophør finder stk. 7, 1. pkt., ikke anvendelse.

Stk. 4. 17) I minimumsindkomsten indgår følgende indtægter:

1) Indtjente renter og løbende ydelser fordelt over den periode, som indtægten vedrører.

2) Vederlag for udlån af værdipapirer.

3) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat, afståelsessummer efter § 16 B og låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån.

4) Gevinst på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, i det omfang gevinsten ikke er omfattet af nr. 10. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5. Dog kan instituttet vælge at opgøre gevinst på alle konti i fremmed valuta efter gennemsnitsmetoden, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4. Er gennemsnitsmetoden valgt, kan instituttet ikke senere vælge at opgøre gevinst efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5.

5) Gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.

6) Gevinst på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 33.

7) Gevinst ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.

8) Gevinst på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

9) Beløb, der er fremført som følge af en nedrunding af minimumsindkomsten, jf. stk. 7.

10) Gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fradrages, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

Stk. 5. I det samlede beløb efter stk. 4, nr. 1-9, fratrækkes følgende tab m.v.:

1) Tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortset fra tab omfattet af stk. 4, nr. 10, og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009. For investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Tabet, jf. 1. pkt., opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5, idet stk. 4, nr. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

2) Tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Tabet opgøres efter kursgevinstlovens § 33.

3) Tab ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Tabet opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.

4) Tab på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Tabet opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

5) Beløb fremført efter stk. 8 som følge af en negativ minimumsindkomst.

6) Beløb, der er anvendt til indløsning af beviser, i det omfang beløbet kan henføres til indtægter som nævnt i stk. 4, nr. 1-9, der er erhvervet før eller som følge af indløsningen, jf. dog stk. 9.

Stk. 6. Investeringsinstituttet kan ved opgørelse af minimumsindkomsten fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt beløb opgjort efter stk. 4, nr. 1-9, og stk. 5.

Stk. 7. Minimumsindkomsten kan nedrundes til nærmeste beløb, som er deleligt med 0,10 pct. af bevisets pålydende. Beløb, der efter 1. pkt. ikke skal medtages i minimumsindkomsten, fremføres til minimumsindkomsten i det følgende indkomstår. En acontoudbetaling opgøres altid som det faktisk udbetalte beløb.

Stk. 8. En negativ minimumsindkomst fremføres til fradrag ved opgørelsen af minimumsindkomsten i det følgende indkomstår.

Stk. 9. Investeringsinstitutter, der er minimumsbeskattet, kan vælge at foretage en regulering af de indtægter, tab og administrationsudgifter, jf. stk. 4-6, der indgår ved opgørelse af minimumsindkomsten, som følge af udstedelse af nye beviser og indløsning af beviser. Investeringsinstitutter kan ikke efterfølgende ændre princip. Hvis investeringsinstituttet vælger at foretage en regulering som nævnt i 1. pkt., kan investeringsinstituttet ved opgørelse af indkomstårets minimumsindkomst dog ikke foretage fradrag for de beløb, der er omfattet af stk. 5, nr. 6. Reguleringen efter 1. pkt. foretages således:

1) Ved udstedelse af nye beviser øges de indtægter, tab og administrationsudgifter indtil emissionstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse af minimumsindkomsten efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter, tab og administrationsudgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle beviser efter emissionen og den pålydende værdi af alle beviser inden emissionen. Forøgelse af tab sker dog ikke, hvis der er tale om en investeringsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, på det tidspunkt, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

2) Ved indløsning af beviser nedsættes de indtægter, tab og administrationsudgifter indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse af minimumsindkomsten efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter, tab og administrationsudgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle beviser efter indløsningen og den pålydende værdi af alle beviser inden indløsningen.

Stk. 10. Valget i stk. 1 af skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal være truffet inden det første af instituttets indkomstår, som valget gælder for. I et nyoprettet investeringsinstitut skal valget være truffet i forbindelse med oprettelsen, hvis det skal gælde fra instituttets første indkomstår. Valget har alene virkning for indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelse om valget er indsendt til told- og skatteforvaltningen. For nyoprettede investeringsinstitutter, jf. 2. pkt., kan valget dog have tidligere virkning, hvis meddelelse indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden udløbet af det første af instituttets indkomstår, som valget skal gælde for. Investeringsinstituttet skal inden for samme tidsfrist som angivet i 3. og 4. pkt. indsende meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvorvidt instituttet er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.

Stk. 11. Investeringsinstituttet skal senest 2 måneder efter instituttets godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af instituttets indkomstår, indsende oplysning til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af minimumsindkomsten og dens sammensætning og oplysning om en eventuel difference, hvis det beløb, der faktisk henføres til deltagerne, overstiger minimumsindkomsten. Endvidere skal instituttet inden den i 1. pkt. angivne tidsfrist indsende oplysning til told- og skatteforvaltningen om minimumsindkomsten og eventuelle merbeløbs sammenhæng med instituttets indkomst i det år, som minimumsindkomsten hidrører fra.

Stk. 12. Hvis meddelelse efter stk. 10 eller oplysninger efter stk. 11 ikke indsendes rettidigt, beskattes deltagerne af gevinst og tab på beviser i investeringsinstituttet, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for den manglende rettidige indsendelse af oplysninger og de derefter følgende 4 indkomstår, efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsindkomst m.v. og sammensætningen heraf til deltagernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning. Hvis der fra investeringsinstituttet mangler rettidige og korrekte oplysninger for flere på hinanden følgende år, fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 19 fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med det fjerde år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

Stk. 13. Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. stk. 1, efterfølgende vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, skal instituttet indsende en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Valget har alene virkning for de af instituttets indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelse om valg af skattemæssig status som investeringsselskab er indsendt til told- og skatteforvaltningen. Gevinst og tab på beviser i instituttet, der hidrører fra indkomstårene fra og med det indkomstår, som valg af statusskift gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår, beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligt m.v. efter stk. 11.

§ 16 D. Bestemmelserne i §§ 16 A og 16 B finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og § 5 a om udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt om fortjeneste og tab på de nævnte værdipapirer.

§ 16 E. 18) Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

§ 16 F. (Ophævet).

§ 16 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 24.

§ 16 H. Hvis en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), jf. stk. 6, skal den skattepligtige medregne selskabets CFC-indkomst opgjort efter stk. 7-10 samt selskabsskattelovens § 32, stk. 5, når indkomsten er positiv. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis selskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor den kontrollerende aktionær er hjemmehørende, eller betingelserne nedenfor er til stede:

1) Selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4 og 5 for det pågældende indkomstår.

2) Selskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for samme periode udgør mere end ½ af selskabets skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af selskabet, hvis selskaberne er hjemhørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.

3) Den skattepligtiges aktier, investeringsbeviser m.v. i selskabet er ikke aktier eller investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Stk. 2. Den skattepligtige kan efter anmodning fritages for beskatning efter stk. 1, for så vidt angår selskaber, som er hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU eller EØS, hvis den skattepligtige kan dokumentere, at selskabet reelt er etableret i den pågældende stat og dér udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for fritagelse, at det er muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere den skattepligtiges dokumentation vedrørende CFC-indkomsten. Den skattepligtige beskattes ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 31 A eller § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 3. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomsten i selskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.

Stk. 4. Ved opgørelse af selskabets CFC-indkomst og selskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt, medmindre lagerprincippet skal anvendes. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger selskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes selskabsskattelovens § 31 A, stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der i forvejen er fastsat en dansk skattemæssig værdi for de pågældende aktiver og passiver. Hvis selskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og den skattepligtige efter overdragelsen kontrollerer det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 5. Ved opgørelsen af selskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang selskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud, og underskud kan medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i selskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme selskab.

Stk. 6. Stk. 1 finder anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.

Stk. 7. Ved den skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets CFC-indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af selskabet i den del af den skattepligtiges indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over datterselskabet.

Stk. 8. Ved afståelse af selskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før den skattepligtige fik kontrol over selskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over selskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Dette gælder kun, hvis fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Når selskabet opfylder betingelserne i stk. 1 uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses aktiverne for afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 3. pkt., tilsvarende anvendelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne bestemmelse overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over selskabet. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter og den skattepligtige efter overdragelsen fortsat kontrollerer det modtagende selskab med samme direkte eller indirekte ejerandel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 9. Ved den skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets fremførte underskud, som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2, udgør af den samlede skattepligtige indkomst. Den øvrige del af underskuddet bortfalder. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres. Selskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler.

Stk. 10. CFC-indkomsten efter stk. 7-9 kan ikke overstige den skattepligtiges andel af selskabets samlede skattepligtige indkomst efter stk. 4 og 5.

Stk. 11. Selskabsskattelovens § 32, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige skal medregne selskabets indkomst, medregnes tillige den udenlandske skat, som efter udenlandske regler ville være pålignet selskabet i anledning af indkomsten.

Stk. 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, dog gives der kun nedslag for udenlandske skatter med den del af årets samlede skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7-9 og selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4 og 5.

Stk. 13. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

Stk. 14. Har den skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 11, og den faktisk betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.

§ 16 I. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller investeringsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber.

Stk. 2. Selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.

Stk. 4. Selskabets aktieindkomst, jf. stk. 1, opgøres som summen af:

1) Udbytter og afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.

2) Gevinst og tab vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.

3) Fradrag for standardafkastet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 4, af selskabets indskudte kapital i kapital- og venturefonden.

Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., jf. stk. 4, anvendes realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.

Stk. 6. Hvis aktieindkomsten efter stk. 4 for et indkomstår udviser underskud, kan dette underskud fradrages i indkomst efter stk. 4 for de følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over selskabet.

Stk. 8. Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 6, for selskabets danske og udenlandske skatter samt skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H og selskabsskattelovens § 32. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.

Stk. 9. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

§ 16 J. Hvis en skattepligtig for et indkomstår har betalt skat af merafkast i en kapital- eller venturefond, kan skatten udbetales kontant til den skattepligtige i et senere indkomstår, i det omfang merafkastet tilbagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af afkastfordelingen i kapital- og venturefonden.

Stk. 2. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af § 16 H, stk. 13, eller § 16 I, stk. 9, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor skatten tilbagebetales.

§ 17. Renter af gæld kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, skyldneren som gave eller som arveforskud har påtaget sig gælden over for livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds, legater eller lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 17 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter § 36 i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 2. Renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder renter af lån ydet efter § 33 i lov om forurenet jord.

Stk. 3. Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse til pensionister eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Renter som følge af for sen betaling af told- og skatteforvaltningens udlæg for honorar til revisor efter skattekontrollovens § 3 D, stk. 3, eller opkrævningslovens § 5 a, stk. 3, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 17 B. Beløb, der udbetales efter lov om kommunal ejendomsskat § 29 A medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.

§ 17 C. Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 17 D. Gevinster, som bortloddes af pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti efter lov om gevinstopsparing, kan ikke fradrages ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst.

§ 17 E. (Ophævet).

§ 18. Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi.

Stk. 2. Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.

§ 18 A. (Ophævet).

§ 18 B. (Ophævet).

§ 18 C. (Ophævet).

§ 19. (Ophævet).

§ 20. (Ophævet).

§ 21. (Ophævet).

§ 21 A. (Ophævet).

§ 22. (Ophævet).

§ 23. (Ophævet).

§ 24. (Ophævet).

§ 25. (Ophævet).

§ 26. (Ophævet).

§ 27. (Ophævet).

§ 27 A. Skattepligtige personer, der skal svare almindelig indkomstskat af vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder eller af vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how), kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det pågældende år. Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det år, hvori de betales. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at den skattepligtige er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.

Stk. 2. Det samme gælder for selskaber og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt i stk. 1 efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. 1. pkt. gælder dog ikke ved overdragelser mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

§ 27 B. (Ophævet).

§ 27 C. (Ophævet).

§ 27 D. (Ophævet).

§ 27 E. Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for en 10-års-periode, der begynder med det indkomstår, hvori afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af ovennævnte arbejde, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter i det nævnte selskab.

Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for 10-års-perioden, jf. dog stk. 3 og 4. Beløb, der er medregnet i indkomsten for ét år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der gives oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Ved afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter skal en til afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori afståelsen sker.

Stk. 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indkomstskattepligten ophører, eller hvor der sker flytning af det skattemæssige hjemsted.

§ 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3. Er der ydet køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.

Stk. 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 5. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 6. Den skattepligtige kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4.

Stk. 7. Ved udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge for disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til told- og skatteforvaltningen, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 8. Såfremt købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til told- og skatteforvaltningen inden selvangivelsesfristens udløb, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden selvangivelsesfristens udløb.

Stk. 9. For køberetter og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter og tegningsretter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende købe- eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt.

Stk. 10. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7, eller bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og 9, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 5)

§ 28 A. (Ophævet).

§ 28 B. (Ophævet).

§ 28 C. (Ophævet).

§ 29. Har en selvstændig erhvervsvirksomhed flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skal virksomheden for sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter skattelovgivningens almindelige regler. Dog skal renteindtægter og renteudgifter m.v., jf. § 5, fordeles over den periode, renterne vedrører. Afskrivninger og nedskrivninger skal foretages med samme satser for de pågældende ejere, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Det fælles skatteregnskab opgøres for kalenderåret, medmindre Skatterådet tillader anvendelsen af et andet regnskabsår.

Stk. 3. Det fælles skatteregnskab opgjort efter stk. 1 og 2 skal anvendes af den skattepligtige ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.

Stk. 4. Ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1.

§ 30. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke den rentefordel, som medarbejderen opnår, ved at arbejdsgiveren yder denne et lån til dækning af udgifterne ved behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller ved rygeafvænning. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med de nævnte behandlinger, eller såfremt medarbejderen har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med medarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra første behandlingsdag bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik el.lign. Tilsvarende gælder for skattefriheden for rentefordelen ved et lån, forsikringspræmier eller beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, i det omfang medicinudgifter dækkes af lånet eller forsikringen ud over den nævnte periode.

Stk. 3. Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden for ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren efter stk. 1 til medarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen.

Stk. 5. Det er en betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 3. pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 1, der opfylder kravene i stk. 4.

Stk. 6. Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, der gives til personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i tilfælde, hvor virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1. Stk. 1-5 gælder også tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, der gives til personer, som er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Stk. 1-5 gælder endvidere tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, der gives til medlemmer af en fagforening, pensionskasse el.lign.

§ 30 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning for sig selv og for en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efter reglerne i stk. 2-6. Fradragsretten er betinget af, at

1) den person, som behandlingen vedrører, deltager i virksomhedens drift med en personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og

2) eventuelle medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende, bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, med mindst to ejere som led i virksomhedernes generelle personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for den selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, jf. § 30. Hvis der efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et tilsvarende anciennitetskrav.

Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ydelser, som afholdes til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med sådan behandling eller rygeafvænning og der for eventuelle medarbejdere i virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring efter § 30, stk. 1, 3. pkt., er forsikringspræmien fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne i en virksomhed er tegnet en forsikring som nævnt i § 30, stk. 1, 3. pkt., og den selvstændigt erhvervsdrivende eller en eventuel ægtefælle omfattet af kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, af forsikringsmæssige grunde ikke kan blive omfattet af forsikringen, kan der fradrages ydelser som nævnt i 1. og 2. pkt., forudsat at disse ydelser svarer til de ydelser, der for medarbejdernes vedkommende er omfattet af forsikringen.

Stk. 3. Fradragsretten for udgifter til medicin, som afholdes i forbindelse med en behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra første behandlingsdag bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik el.lign. Tilsvarende gælder for fradragsretten for forsikringspræmier, i det omfang medicinudgifter dækkes af forsikringen ud over den nævnte periode.

Stk. 4. Det er en betingelse for fradragsretten for ydelser, som afholdes efter stk. 2, 1. pkt., til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov for behandlingen.

Stk. 5. Det er en betingelse for fradragsretten for forsikringspræmier efter stk. 2, 2. pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 2, 1. pkt., der opfylder kravene i stk. 4.

Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelser fra den anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer som nævnt i stk. 1, 2, 4 og 5. § 30, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt gives til arbejdstagere som led i selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager fra staten i jobcenteret, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, der ydes af et uddannelsessted eller i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Tilsvarende gælder for tildeling af friplads efter lov om universiteter (universitetsloven) eller lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), samt for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS), herunder støtte, der ydes efter § 23, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.

Stk. 3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst:

1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.

2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.

3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.

4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.

Stk. 4. Udgifter til logi, kost og småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer mindst 24 timer, kan satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A, stk. 3, for sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder på uddannelses- eller kursusstedet anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet. Uanset 1. pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, skattefrit dække de faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelses- eller kursusstedet.

Stk. 5. Der kan for befordringen frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet eller mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller motorcykel ad den normale transportvej udbetales en befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som Skatterådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Tilsvarende gælder for befordringen mellem uddannelses- eller kursussteder eller inden for samme uddannelses- eller kursussted. Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme strækning, medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere overgås til godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i forbindelse med samme uddannelse eller kursus.

Stk. 6. Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre dette følger af skattelovgivningens almindelige regler.

§ 31 A. (Ophævet).

§ 32. (Ophævet).

§ 32 A. (Ophævet).

§ 32 B. (Ophævet).

§ 32 C. (Ophævet).

§ 32 D. Skatteministeren fastsætter regler om:

1) Optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer.

2) I hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til statsskat.

3) Selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning m.v. af skat i følgende tilfælde:

a) Hvor der for en person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.

b) Hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

c) Vedrørende dødsboer.

§ 32 E. (Ophævet).

§ 32 F. Ved beregningen af forældelsesfristen for krav på skat af fortjenester omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40, bortses fra den tid, i hvilken told- og skatteforvaltningen på grund af den skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at gøre kravet gældende ved dansk domstol.

§ 33. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 3. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted eller faste ejendomme, som er beliggende i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske Union, til et modtagende selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted eller den faste ejendom ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var omfattet af direktiv 2009/133/EF.

Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og som ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed, i forbindelse med fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning overdrager aktiver og passiver til et modtagende selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den relevante medlemsstat med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det indskydende selskab ved overdragelsen, såfremt selskabet ikke var omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF.

Stk. 5. Hvis et selskab eller forening m.v. efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7 og 8, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.

Stk. 6. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter stk. 1. Danske skatter, som er opkrævet hos sambeskattede udenlandske selskaber efter selskabsskattelovens § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Indgår flere selskaber, som er hjemmehørende i samme land, i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Den samlede indkomstopgørelse efter 4. pkt. omfatter tillige danske selskabers faste driftssteder, som er beliggende i samme land, og som indgår i sambeskatningen, når der lempes for overskud i de faste driftssteder efter creditmetoden. Vælger et sambeskattet selskab, der har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen efter stk. 1.

Stk. 7. 19) Stk. 1 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af § 33 A eller af § 5 eller § 8 i lov om beskatning af søfolk.

Stk. 8. Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf. stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de følgende indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske indkomst. Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international skibstrafik.

§ 33 A. 20) Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 9 A. Tilsvarende finder stk. 1 ikke anvendelse for lønindkomst erhvervet fra den danske stat eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter stk. 1.

Stk. 3. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om henstand med opkrævning af skatten.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

§ 33 B. (Ophævet).

§ 33 C. (Ophævet).

§ 33 D. 21) Overskud eller underskud i et fast driftssted i en fremmed stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste driftssted efter eksemptionsmetoden. Med fast driftssted i en fremmed stat sidestilles fast ejendom i en fremmed stat. Såfremt en person eller et selskab m.v. har flere faste driftssteder i samme stat, anses de i denne henseende som et fast driftssted. Som underskud anses også benyttelse af henlæggelser til investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på et aktiv. Ved eksemptionsmetoden forstås, at Danmark skal nedsætte den danske skat med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet i det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten uanset størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede stat.

Stk. 2. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af skattepligtig indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud heraf, eller hvor det faste driftssted eller en del heraf afhændes eller ophører, ske genbeskatning af et beløb svarende til det tidligere fradragne underskud. I efterfølgende indkomstår skal der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst medregnes et beløb svarende til det fradragne underskud, indtil der er sket beskatning af et beløb svarende til det fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb svarende til overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme indkomstår.

Stk. 3. Har en person eller et selskab m.v. underskud i fast driftssted i en fremmed stat, kan dette underskud kun fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, i det omfang underskuddet overstiger overskud eller fortjeneste i det faste driftssted for tidligere indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen efter stk. 2 eller dette stykke.

Stk. 4. Reglen i stk. 2 om genbeskatning af tidligere fradragne underskud og reglen i stk. 3 om begrænsning af fradrag for underskud gælder dog ikke, i det omfang overskuddet eller fortjenesten for efterfølgende henholdsvis tidligere indkomstår modsvares af personens eller selskabets negative indkomst ved anden virksomhed i samme indkomstår.

Stk. 5. 21) Ophører selskabet med at være skattepligtigt efter § 1, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet umiddelbart efter ophøret af skattepligt omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.

Stk. 6. 21) Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 7. 21) Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og det modtagende selskabs overskud beskattes her i landet efter lovgivningens almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende selskab.

§ 33 E. 22) (Ophævet).

§ 33 F. Ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat, enten i henhold til reglerne i ligningslovens § 33 eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der ved opgørelsen af den indkomst, der oppebæres fra udlandet, fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre sådan indkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Såfremt en eksportør yder lån til sin aftager i forbindelse med kreditsalg af varer m.v., skal renteudgifter m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, i forbindelse hermed ikke fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst.

§ 33 G. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan told- og skatteforvaltningen efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 1, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

§ 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i selskabsskattelovens § 12. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder. Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelse af 1.-4. pkt.

Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på underskud, der indgår i virksomhedsordningen.

§ 34. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de dermed forbundne omkostninger.

Skatteministeriet, den 22. april 2013

P.M.V.
Jens Brøchner

/ Søren Schou

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. L 58, s. 19).

2) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsårene 2011-2012 og 2012-2013. Bemærkningerne om ikrafttrædelsesbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af ligningsloven er som hovedregel ikke medtaget. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2010-2011, findes i lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011.

3) Indsættelsen af nyt 2. og 3. punktum i § 2, stk. 5, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 926 af 18. september 2012, har virkning for betalingsforpligtelser, der påtages fra og med den 14. august 2012, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 926 af 18. september 2012.

4) § 7, nr. 25, ophæves den 1. januar 2014, jf. §§ 2 og 3, stk. 2, i lov nr. 1386 af 23. december 2012.

5) Ophævelsen af § 7 A, ændringen af § 16 B, stk. 2, nr. 1, og ophævelsen af § 28, stk. 11, jf. § 1 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, trådte i kraft den 1. januar 2012 og har virkning for tildelinger, der sker den 1. januar 2012 eller senere. Det gælder dog ikke aftaler mellem den ansatte og virksomheden om tildelingen af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, hvis aftalen er indgået inden den 21. november 2011, og tildelingen sker senest den 31. december 2012. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse, jf. § 16, stk. 3, i lov nr. 1382 af 28. december 2011.

6) Nyaffattelsen af § 7 B, stk. 2, 2. pkt., jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 1061 af 22. november 2011, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da bestemmelsen efterfølgende er affattet på ny ved § 5 i lov nr. 273 af 27. marts 2012.

7) Ved § 3 i lov nr. 574 af 18. juni 2012, blev § 7 F, stk. 1, nr. 6, ophævet, og nr. 7-12 blev herefter nr. 6-11. Den ophævede bestemmelse finder dog fortsat anvendelse for tilskud meddelt inden den 1. juli 2012, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 574 af 18. juni 2012.

8) Nyaffattelsen af § 8 V, stk. 1, ændringen af § 8 V, stk. 2, nr. 5, nyaffattelsen af § 8 V, stk. 4, og indsættelsen af et nyt stk. 5 i § 8 V, jf. § 1, nr. 4-7, i lov nr. 1382 af 28. december 2011, trådte i kraft den 1. januar 2012 og har virkning for lønudgifter vedrørende arbejde, der udføres fra den 1. januar 2012 og senere, jf. § 16, stk. 5, i lov nr. 1382 af 28. december 2011.

9) Ændringerne til § 8 V, stk. 1 og 2, og indsættelsen af nyt stk. 3 i § 8 V, jf. § 1, nr. 2-4, i lov nr. 593 af 18. juni 2012, har virkning for arbejde udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012. For arbejde udført i 2011, der er betalt senest den 29. februar 2012, kan den skattepligtige vælge at anvende de hidtil gældende regler i ligningslovens § 8 V. Personer med forskudt indkomstår kan vælge at henføre fradraget til det indkomstår, hvori betaling sker, forudsat at det sker for alle udgifter vedrørende arbejde, der fradrages efter ligningslovens § 8 V.

10) Nyaffattelsen af § 9, stk. 4, 3. pkt., har virkning for alle aftaler, der indgås eller ændres fra og med den 20. september 2012, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 921 af 18. september 2012.

11) Ændringen af beløbsgrænsen i § 9 A, stk. 7, 4. pkt., og i § 9 A, stk. 8, 2. pkt., finder ikke anvendelse for indkomstår, der påbegyndes inden den 20. september 2012, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 921 af 18. september 2012.

12) I § 16, stk. 4, 13. pkt., er der en henvisning til § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. Det er en fejl, der skyldes manglende konsekvensrettelse i ligningsloven, da lov om vægtafgift af køretøjer m.v. blev ændret ved § 3 i lov nr. 1386 af 21. december 2009. Den rigtige henvisning skal være til § 2 a i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. Konsekvensrettelsen vil blive foretaget snarest belejligt.

13) Nyaffattelsen af § 16, stk. 12 og stk. 13, jf. § 1, nr. 15 og 16, i lov nr. 1382 af 28. december 2011, trådte i kraft den 1. januar 2012. Efter § 16, stk. 6, i lov nr. 1382 af 28. december 2011, finder nyaffattelsen af bestemmelserne ikke anvendelse for indkomstår, der påbegyndes inden den 1. januar 2012. Hvis der inden lovens ikrafttræden er indgået aftale, hvorefter arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at få computer med tilbehør til rådighed, finder § 1, nr. 16, ikke anvendelse til og med indkomståret 2014, idet arbejdstageren i stedet beskattes, som om vedkommende har fået telefon til privat rådighed efter reglerne i § 1, nr. 15. Det er en forudsætning, at udstyret omtalt i 2. pkt. i indkomståret 2011 beskattes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for computer med tilbehør, der ville have været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, hvis udstyret var leveret inden lovens ikrafttræden, forudsat at levering sker senest den 29. februar 2012.

14) Nyaffattelsen af § 16, stk. 12, trådte i kraft den 14. juni 2009, og har virkning for multimedier, der er til rådighed for en arbejdstager eller en selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2010, jf. § 5, stk. 10, i lov nr. 519 af 12. juni 2009, som ændret ved § 16, nr. 1, i lov nr. 1278 af 16. december 2009. For computere med tilbehør hvor der inden den 22. april 2009 er indgået en aftale, hvorefter arbejdstageren skal betale arbejdsgiveren for at stille de pågældende goder til rådighed, og arbejdsgiveren skal afholde minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed, har nyaffattelsen af § 16, stk. 12 først virkning fra og med indkomståret 2013, jf. § 5, stk. 10, i lov nr. 519 af 12. juni 2009, som ændret ved § 16, nr. 1, i lov nr. 1278 af 16. december 2009. Indtil den 31. december 2012 gælder følgende formulering: »Stk. 12 Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren kan i denne forbindelse anses som tilbehør. I det omfang arbejdstageren betaler arbejdsgiveren for at få stillet computer med tilbehør til rådighed, kan arbejdstageren fradrage udgifterne, dog højst 3.500 kr. årligt, i sin skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed. Ved beregningen af, hvorvidt arbejdsgiveren opfylder forpligtelsen til at afholde minimum 25 pct. af udgifterne, kan medregnes arbejdsgiverens direkte omkostninger til erhvervelse eller leje af hard- og software, arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren samt arbejdsgiverens udgifter til deltagelse i pc-kurser m.v. for den enkelte arbejdstager, som får computer med tilbehør stillet til rådighed. Skattefriheden efter 1. pkt. og adgang til fradrag efter 3. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 6. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.«.

15) Hvis en udloddende investeringsforening før den 1. januar 2013 har truffet beslutning om beskatning efter ligningslovens § 16 C, stk. 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. § 15, stk. 10, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, som ændret ved § 23, nr. 2, i lov nr. 1354 af 21. december 2012.

16) Efter § 15, stk. 9, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, som ændret ved § 23, nr. 2, i lov nr. 1354 af 21. december 2012, skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, ved opgørelsen af minimumsindkomsten for indkomståret 2013 fradrage tab på aktier og finansielle kontrakter, der er konstateret i indkomståret 2012 eller tidligere, og som ikke har kunnet fradrages senest ved opgørelsen af minimumsudlodningen for indkomståret 2012, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 5 og 6, i lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011. Tilsvarende skal negative beløb omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, der er konstateret i indkomståret 2012 eller tidligere, og som ikke har kunnet fradrages senest ved opgørelsen af minimumsudlodningen for indkomståret 2012, fradrages ved opgørelsen af minimumsindkomsten for indkomståret 2013.

17) Ændringen af § 16 C, stk. 3, jf. § 3 i lov nr. 624 af 14. juni 2011, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 6 i lov nr. 1255 af 18. december 2012. Ved § 8, nr. 9, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, blev § 16 C helt nyaffattet.

18) § 16 E har virkning for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed, fra og med den 14. august 2012.

19) Ændringen af § 33, stk. 7, jf. § 1, nr. 6, i lov nr. 921 af 18. september 2012, fremgår ikke af denne lovbekendtgørelse, da § 33, stk. 7, efterfølgende er blevet nyaffattet ved § 3, nr. 1, i lov nr. 1395 af 23. december 2012.

20) Ophævelsen af § 33 A ved § 1, nr. 7, i lov nr. 921 af 18. september 2012, fremgår ikke af denne lovbekendtgørelse, da den ophævede bestemmelse i det væsentligste er indsat igen ved § 3, nr. 2, i lov nr. 1395 af 23. december 2012.

21) § 33 D, stk. 1 og stk. 5-7, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005, og har virkning for underskud, der vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2006. Indgiver et selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Hvis en koncern har valgt international sambeskatning, finder § 33 D anvendelse på overskud og underskud i faste driftssteder, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at Danmark skal lempe efter eksemptionmetoden, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 12. Er et fast driftssteds skattepligt ophørt som følge af § 1, nr. 5, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, kan underskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens ophør ikke fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med overskud i det faste driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Genbeskatningssaldoen for faste driftssteder, hvor der lempes efter creditprincippet, opgøres som et beløb svarende til 28 procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for skattepligtens ophør. Genbeskatningssaldoen, som nævnt i denne notes 6. pkt., nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel creditlempelse og skatteværdien af eventuel genbeskatning efter denne notes 11. og 12. pkt. Indgår flere faste driftssteder fra samme land, opgøres disse faste driftssteders saldi samlet. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33 D, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, finder fortsat anvendelse, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. For så vidt angår underskud, der er fradraget for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 D som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. Overgangsreglen i denne note fremgår af § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.

22) § 33 E er ophævet med virkning for underskud, der vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Indgiver et selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Loven trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. lovens § 15, stk. 1. Er en sambeskatning tilladt efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 1 i lov nr. 465 af 9. juni 2004 og § 33, nr. 8, i lov nr. 1384 af 20. december 2004, med et udenlandsk datterselskab ophørt i det førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske datterselskab i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at have deltaget i sambeskatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab tilsvarende anvendelse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i dette andet datterselskab. Ved medregningen af overskud i efterfølgende indkomstår opgøres indkomsten i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der inden denne lov fandtes for sambeskattede selskaber. Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Underskud i efterfølgende indkomstår kan uanset ligningslovens § 15 ikke fremføres. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne og danske skatter opkrævet efter selskabsskattelovens § 2 kan fradrages i den danske skat efter ligningslovens § 33, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004. Skatteværdien af nettooverskud efter creditlempelse fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. selskab som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for sambeskatningsophøret. Genbeskatningssaldoen nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Dispositioner, som ville udløse genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, udløser fortsat genbeskatning, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. Ved genbeskatningen, bortset fra genbeskatning efter § 33 E, stk. 3, medregnes en indkomst svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent, der gælder for det indkomstår, hvor genbeskatningen sker. For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 E som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. For transaktioner, som udløser genbeskatning vedrørende underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst i indkomstår påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996. Overgangsreglen i denne note fremgår af § 15, stk. 8, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.