Links til EU direktiver, jf. note 1
31989L0391
 
31992L0091
 
32003L0088
 
32005L0036
 
32006L0025
 
32006L0042
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2 Almindelige pligter
Kapitel 3 Styring af sikkerhed og sundhed
Kapitel 4 Konstruktion, indretning, udstyr, drift og demontering
Kapitel 5 Udvalg m.v.
Kapitel 6 Tilsyn m.v.
Kapitel 7 Klageadgang
Kapitel 8 Privatretlige regler for offshoreanlæg
Kapitel 9 Straf
Kapitel 10 Ikrafttræden m.v.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter1)

Herved bekendtgøres lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), jf. lov nr. 1424 af 21. december 2005, med de ændringer, der følger af lov nr. 107 af 7. februar 2007, § 32 i lov nr. 512 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr. 1400 af 27. december 2008, lov nr. 287 af 15. april 2009 og lov nr. 467 af 18. maj 2011.

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Loven har til formål

1) at fremme et højt niveau for sikkerhed og sundhed offshore, som er i overensstemmelse med samfundets tekniske og sociale udvikling, samt

2) at skabe rammerne for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål offshore.

§ 2. Ved offshoreanlæg, som er omfattet af denne lov, forstås:

1) Platforme eller andre indretninger,

a) hvorfra der udføres efterforskning eller produktion af kulbrinter fra undergrunden under havbunden,

b) der anvendes til indkvartering af personer beskæftiget på de eller ved de i litra a nævnte indretninger, eller

c) der anvendes til brug ved rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem de under litra a indeholdte platforme og indretninger eller mellem disse og installationer på land.

2) Indretninger, der anvendes til lagring og lastning af kulbrinter produceret af en i nr. 1, litra a, nævnt indretning, og som er permanent knyttet til en sådan indretning.

Stk. 2. Skibe er ikke omfattet af definitionen i stk. 1 bortset fra boreskibe, flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder samt flydende lager- og afskibningsenheder, jf. dog § 3, stk. 3-5.

Stk. 3. Ved et mobilt offshoreanlæg forstås ethvert offshoreanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden ved forsejling eller bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid.

Stk. 4. Ved et fast offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg, som ikke er et mobilt offshoreanlæg.

Stk. 5. Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som opereres af samme driftsansvarlige virksomhed, anses som ét anlæg.

§ 3. Loven finder anvendelse for offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde, samt for faste offshoreanlæg, der planlægges anvendt i disse områder.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang §§ 5-10, 12-15, 18-23 og 25-27, § 28, stk. 1 og 2, §§ 29, 31, 32 a, 33-35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 4 og 5, og §§ 52, 52 a, 56, 57, 59-62 og 64-77 inden for søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, herunder bælter og sunde, finder anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang § 5, stk. 2, §§ 7, 8, 11-17 og 20-24, § 25, stk. 1, §§ 26, 34, 36 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52 og §§ 59 og 61-77 finder anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer.

Stk. 4. Indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger efter stk. 3, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, gennem længere tid indkvarteres, er tillige omfattet af § 38, stk. 3, og § 43.

Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang §§ 5-18, 20-22 og 24, § 25, stk. 1 og 3, §§ 26 og 26 a, § 33, stk. 2, §§ 34, 35 og 37, § 38, stk. 2 og 3, §§ 39-44, § 45, stk. 1-3 og 5, og §§ 46, 48-50, 52-55, 59-62 og 63 a-77 finder anvendelse på aktiviteter med tilhørende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter, udstyr m.v. på andre skibe og indretninger end dem, der er nævnt i stk. 3 og 4, og som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, i det omfang aktiviteterne er direkte eller indirekte knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang §§ 5-37, § 38, stk. 2 og 3, og §§ 39-77 finder anvendelse på aktiviteter på offshoreanlæg, som ikke er nævnt i § 2, stk. 1, og som er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.

§ 4. Ved rettighedshaver forstås den virksomhed eller gruppe af virksomheder, som i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund har tilladelse til efterforskning og produktion (indvinding) af kulbrinter eller anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål. For rørledninger eller offshoreanlæg, for hvilke der ikke er en rettighedshaver som nævnt i 1. pkt., skal ejeren af rørledningen eller offshoreanlægget anses for rettighedshaver.

Stk. 2. Ved operatør forstås den virksomhed, som på rettighedshaverens vegne udfører de aktiviteter, som rettighedshaveren har tilladelse til i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund, herunder rørbunden transport.

Stk. 3. Ved driftsansvarlig virksomhed forstås den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af et offshoreanlæg, en rørledning, jf. § 3, stk. 2, eller et skib eller en anden indretning, jf. § 3, stk. 5. For skibe og indretninger omfattet af § 3, stk. 3 og 4, anses den driftsansvarlige virksomhed for den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af det offshoreanlæg, som de pågældende indkvarterede på skibet eller indretningen arbejder på.

Stk. 4. Ved entreprenør forstås en virksomhed, der udfører arbejde for en anden virksomhed.

Stk. 5. Ved arbejdsgiver forstås den virksomhed, som har instruktionsbeføjelse for ansatte, der udfører arbejde på offshoreanlæg.

Stk. 6. Ved virksomhedsleder forstås enhver person, der i kraft af sin stilling deltager i den almindelige, overordnede ledelse af virksomheden.

Stk. 7. Ved arbejdsleder forstås enhver person, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i dennes virksomhed eller en del deraf.

Stk. 8. Ved anlægschef forstås den arbejdsleder, der på den driftsansvarlige virksomheds vegne forestår den daglige drift af et offshoreanlæg.

§ 4 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger.

Kapitel 2

Almindelige pligter

Ansvarsfordeling mellem de enkelte typer af virksomheder

§ 5. Rettighedshaveren skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på et offshoreanlæg er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Rettighedshaveren skal sørge for, at operatøren har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler denne.

Stk. 3. Hvor der ikke er udpeget en operatør, skal rettighedshaveren sørge for, at den driftsansvarlige virksomhed har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler den driftsansvarlige virksomhed.

Stk. 4. For offshoreanlæg, hvor der er flere rettighedshavere, påhviler forpligtelserne efter stk. 1-3 rettighedshaverne i fællesskab.

§ 6. Rettighedshaveren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at driften af et offshoreanlæg foregår i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. For offshoreanlæg, hvor der er flere rettighedshavere, påhviler forpligtelsen efter stk. 1 rettighedshaverne i fællesskab.

§ 7. Operatøren skal sørge for, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne, specielt til den driftsansvarlige virksomhed i de tilfælde, hvor denne ikke er operatøren selv. Endvidere skal operatøren sørge for, at der føres tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører arbejdet således, at krav fastsat i lovgivningen er overholdt, og at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Operatøren skal sørge for, at den driftsansvarlige virksomhed har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler den driftsansvarlige virksomhed.

§ 8. På bemandede offshoreanlæg skal den driftsansvarlige virksomhed udpege en anlægschef.

Stk. 2. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at der føres tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører arbejdet således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at arbejdet til fremme af sikkerhed og sundhed, der udføres af flere forskellige entreprenører på offshoreanlægget, samordnes, og for, at anlægschefen har mulighed for at opfylde de særlige forpligtelser, der påhviler denne.

Stk. 4. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på offshoreanlægget er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, inden anlægget sættes i drift.

Stk. 5. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at udstyr, inden det sættes i drift, opfylder gældende lovgivning.

Stk. 6. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendelse af stoffer og materialer er identificeret, vurderet og nedbragt, så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 9. Den enkelte entreprenør skal sørge for, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal den pågældende entreprenør sørge for, at der føres tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører arbejdet, således at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt, så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

Ansvarsfordeling inden for den enkelte virksomhed, der beskæftiger ansatte

§ 10. Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at de i stk. 1 nævnte risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risiciene identificeres, vurderes og reduceres så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 4. Hvis forholdene taler herfor, skal arbejdsgiveren sørge for undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om de i stk. 1 nævnte forpligtelser er opfyldt.

Stk. 5. Hvis der er flere arbejdsgivere på samme offshoreanlæg, skal arbejdsgiverne indgå i et samarbejde om forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed. Dette samarbejde skal etableres af den driftsansvarlige virksomhed, jf. § 8, stk. 3.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 om arbejdsgiverens pligter gælder også for virksomhedsledere.

§ 11. Anlægschefen har det øverste sikkerheds- og sundhedsmæssige ansvar på offshoreanlægget og skal sørge for, at anlægget drives i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Stk. 2. Anlægschefen skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med aktiviteterne på anlægget er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Anlægschefen skal sørge for, at drift, vedligeholdelse og ændringer af anlægget finder sted i overensstemmelse med det i § 20 nævnte ledelsessystem.

Stk. 4. Bliver anlægschefen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, skal anlægschefen sørge for, at risikoen bliver fjernet eller nedbragt.

§ 12. Øvrige arbejdsledere skal hver især medvirke til, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt inden for det arbejdsområde, som vedkommende leder. Arbejdslederen skal sørge for, at de foranstaltninger, der træffes for at reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker efter deres hensigt.

Stk. 2. Bliver arbejdslederen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, skal arbejdslederen sørge for, at risikoen bliver fjernet eller nedbragt. Kan risikoen ikke fjernes eller nedbringes ved indgriben på stedet, skal anlægschefen straks gøres bekendt med forholdet.

Stk. 3. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. § 46.

§ 13. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. § 46. Endvidere skal de ansatte medvirke til, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker efter deres hensigt.

Stk. 2. Bliver de ansatte bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til deres arbejdsleder, anlægschefen eller til den ansatte, der repræsenterer dem i sikkerheds- og sundhedsforhold.

Stk. 3. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås.

Stk. 4. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine ansættelsesforhold på grund af, at den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 3.

Stk. 5. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 4, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 14. Arbejdsgiveren skal sikre, at en ansat under hensyntagen til sin viden og adgang til arbejdsudstyr selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følger af en alvorlig og umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdslederen eller anlægschefen.

Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine ansættelsesforhold på grund af, at den ansatte har iværksat foranstaltninger efter stk. 1, medmindre den ansatte i den forbindelse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 2, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 15. Bestemmelserne i § 13, stk. 3-5, og § 14 finder ikke anvendelse, hvis en kollektiv overenskomst giver en ansat tilsvarende eller bedre rettigheder.

§ 16. Alle ombordværende på et offshoreanlæg skal rette sig efter de procedurer, som er fastsat for arbejde og ophold på anlægget, og skal respektere de foranstaltninger, som er truffet vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

§ 17. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens, anlægschefens og øvrige arbejdslederes samt ansattes pligter.

Leverandører m.v.

§ 18. Leverandører m.v., der overdrager eller overlader maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer og materialer til anvendelse på anlægget, skal sørge for, at udstyret, henholdsvis stofferne og materialerne, ved udlevering opfylder gældende lovgivning om indretning samt emballering og mærkning. Endvidere skal leverandører m.v., der overdrager eller overlader, sørge for, at datablade samt anvisninger om anvendelse af udstyret eller stofferne og materialerne samt om udstyrets vedligeholdelse, transport og opstilling følger med ved leveringen og opfylder gældende lovgivning, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

Stk. 2. Hvis udstyr fremstilles til brug på et offshoreanlæg efter modtagerens skriftlige, udførlige anvisninger, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren.

Stk. 3. Hvis maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer og materialer leveres til et offshoreanlæg fra en leverandør uden for Den Europæiske Union, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren.

Stk. 4. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbuddet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, der er forbundet med opgavens udførelse, med henblik på at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.

Stk. 5. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligterne efter stk. 1-5.

Kapitel 3

Styring af sikkerhed og sundhed

Ledelsessystem for sikkerhed og sundhed

§ 19. Operatøren skal sørge for, at der for faste offshoreanlæg etableres og vedligeholdes et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, der sikrer og dokumenterer, at anlæggets design, bygning, installation, ændring eller demontering er i overensstemmelse med krav fastsat i eller i medfør af denne lov.

Stk. 2. Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller andre lignende ordninger og skal etableres, før projektering eller demontering af anlægget påbegyndes.

Stk. 3. Operatøren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at ledelsessystemet følges.

§ 20. Den driftsansvarlige virksomhed skal etablere og vedligeholde et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, der sikrer og dokumenterer, at offshoreanlæg, deres tilstand, drift og vedligeholdelse samt arbejdets udførelse i øvrigt er i overensstemmelse med sikkerheds- og sundhedsmæssige krav fastsat i eller i medfør af denne lov.

Stk. 2. Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller andre lignende ordninger og skal etableres, før drift af anlægget påbegyndes.

Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at der føres tilsyn med, at ledelsessystemet følges.

§ 21. Uafhængig verifikation af, at anlægget, dele heraf eller dets udstyr opfylder krav fastsat i eller i medfør af denne lov kan delvis træde i stedet for de i §§ 19 og 20 nævnte systemer.

Stk. 2. Verifikationen skal foretages af sagkyndige anerkendt af tilsynsmyndigheden.

§ 22. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i §§ 19 og 20 nævnte systemer, herunder om rapporteringsrutiner og audit- og kontrolprocedurer. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om den i § 21 nævnte verifikationsordning, herunder om, at nærmere fastsatte dele af anlægget skal verificeres.

Sikkerheds- og sundhedsredegørelse

§ 23. Operatøren skal sørge for, at der for et fast offshoreanlæg udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der som minimum indeholder:

1) Identifikation af de risici, der er forbundet med offshoreanlægget, herunder enhver aktivitet i forbindelse med offshoreanlægget og dets demontering, og som kan have alvorlige følger for de ansattes sikkerhed og sundhed.

2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.

3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at den maksimale og minimale bemanding til drift af anlægget er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret evakuering af offshoreanlægget kan finde sted i kritiske situationer.

4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. §§ 19 og 20, sikrer og dokumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i medfør heraf overholdes i både normale og kritiske situationer.

Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbejdes i forbindelse med projektering af et nyt fast offshoreanlæg og indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger, i det omfang det er muligt på projekteringstidspunktet.

Stk. 3. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal løbende ajourføres i takt med, at detaljer vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold bliver tilgængelige i forbindelse med projektering, bygning, installation, drift og demontering af anlægget.

§ 24. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at der for et mobilt offshoreanlæg udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der som minimum indeholder:

1) Identifikation af de risici, der er forbundet med offshoreanlægget, herunder enhver aktivitet i forbindelse med dette, og som kan have alvorlige følger for de ansattes sikkerhed og sundhed.

2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.

3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at den maksimale og minimale bemanding til drift af anlægget er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret evakuering af offshoreanlægget kan finde sted i kritiske situationer.

4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. § 20, sikrer og dokumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i medfør heraf overholdes i både normale og kritiske situationer.

Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbejdes, før offshoreanlægget sættes i drift.

§ 25. Under driften af et offshoreanlæg skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen ajourføres ved ændringer af offshoreanlægget, dets indretning, udstyr eller operationelle forhold, hvis disse ændringer har betydning for risiko for arbejdsskader

Stk. 2. Såfremt drift af et fast offshoreanlæg planlægges videreført efter udløbet af dets designlevetid, skal det i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen godtgøres, at sikkerhedsmæssige risici hidrørende fra anlæggets bærende konstruktioner i den planlagte driftsperiode er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Den planlagte driftsperiodes længde skal fremgå af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.

Stk. 3. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal forefindes på offshoreanlægget og være tilgængelig for anlæggets ledelse og ansatte samt for tilsynsmyndigheden.

§ 26. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af de i §§ 23 og 24 nævnte sikkerheds- og sundhedsredegørelser samt om ajourføring af disse i henhold til § 25, stk. 1.

§ 26 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den driftsansvarlige virksomheds pligt til at sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til offshoreanlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.

Godkendelser, tilladelser m.v.

§ 27. Operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnede design indhentes inden igangsættelse af:

1) Bygning af et nyt fast offshoreanlæg.

2) Større ombygninger af et eksisterende fast offshoreanlæg, herunder tilføjelse af en platform eller anden indretning, der er omfattet af definitionen på faste offshoreanlæg, jf. § 2, stk. 1 og 4.

Stk. 2. Ansøgningen efter stk. 1, nr. 1, skal være ledsaget af den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23, stk. 1 og 2, samt overordnede tidsplaner for bygning og installation.

Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1, nr. 2, skal være ledsaget af den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23, stk. 1, og som er ajourført i overensstemmelse med § 23, stk. 3, og § 25, stk. 1, samt overordnede tidsplaner for bygning og installation.

§ 28. Operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes, inden et nyt fast offshoreanlæg eller en ændring af et eksisterende fast offshoreanlæg, jf. § 27, eller et mobilt offshoreanlæg sættes i drift. Ansøgningen herom skal bl.a. indeholde oplysninger om tidspunktet for forventet idriftsættelse og for mobile offshoreanlæg tillige oplysning om den ønskede varighed af tilladelsen.

Stk. 2. Ansøgningen efter stk. 1 skal være ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1 og 3, og § 24.

Stk. 3. Tilladelsen for mobile offshoreanlæg efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 24. Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysning om den ønskede varighed af forlængelsen.

Stk. 4. Tilladelsen til mobile offshoreanlæg efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 3 kan gives for en periode af højst 5 års varighed.

§ 29. Den driftsansvarlige virksomhed skal indhente tilsynsmyndighedens tilladelse, inden der foretages ændringer, som ikke er omfattet af § 27, af et offshoreanlæg eller af anlæggets operationelle forhold, hvis ændringerne samlet set er af væsentlig betydning for risikoen for større ulykker.

Stk. 2. Ansøgningen om tilladelse efter stk. 1 skal ledsages af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 25, stk. 1.

§ 30. Forinden et mobilt offshoreanlæg flyttes fra en position til en anden, skal anlæggets operatør informere tilsynsmyndigheden om den nye position.

§ 31. Forinden et fast offshoreanlæg demonteres, skal rettighedshaveren sørge for, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes. Ansøgningen om tilladelse skal ledsages af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23.

§ 32. Efter anmodning herom fra den driftsansvarlige virksomhed kan tilsynsmyndigheden give forhåndstilsagn om driftstilladelse for et mobilt offshoreanlæg, jf. § 28, stk. 1.

Stk. 2. Gyldigheden af forhåndstilsagnet efter stk. 1 er højst 5 år.

Stk. 3. Forudsætningen for, at anmodningen efter stk. 1 behandles, er, at den driftsansvarlige virksomhed afholder tilsynsmyndighedens udgifter herved i henhold til regler om betaling fastsat efter § 65, stk. 2.

§ 32 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler

1) om, i hvilke tilfælde der skal søges om godkendelse efter § 27 og tilladelse efter §§ 28, 29 og 31, og i hvilke tilfælde der kan søges om forhåndstilsagn efter § 32,

2) om indholdet af ansøgning om godkendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn som nævnt i nr. 1 og

3) om vilkår i forbindelse med tilladelser og godkendelser.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelse efter § 27, tilladelse efter §§ 28, 29 og 31 og forhåndstilsagn efter § 32.

Kapitel 4

Konstruktion, indretning, udstyr, drift og demontering

Risikovurdering

§ 33. Ved projektering af et fast offshoreanlæg og ved ændringer heraf skal operatøren sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anlæggets konstruktion, indretning og udstyr samt alle aktiviteter forbundet med anlægget, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Der skal ved projekteringen tages rimeligt hensyn til fremtidige behov for udvidelser af anlæggets kapacitet og funktion. Under hensyn til bl.a. anlæggets designlevetid, skal det så vidt muligt tilstræbes at anvende den bedst mulige teknologi.

Stk. 2. Ved indgåelse af aftale om anvendelse af et mobilt offshoreanlæg skal operatøren sikre sig, at anlæggets konstruktion, indretning og udstyr er i sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig stand.

Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal ved projektering af ændringer af et mobilt offshoreanlæg sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med ændringen, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 34. Den driftsansvarlige virksomhed skal i forbindelse med drift af et offshoreanlæg sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, som er forbundet med aktiviteterne på offshoreanlægget samt alle aktiviteter forbundet med anlægget, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Den driftsansvarlige virksomhed skal løbende søge at forbedre sikkerheds- og sundhedsniveauet gennem fortsat reduktion af de i stk. 1 nævnte sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

§ 35. Den enkelte arbejdsgiver skal, inden arbejdet påbegyndes, sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 36. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at de sundhedsmæssige risici på anlægget, der ikke er relateret til arbejdets udførelse og indretningen af arbejdspladser, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 37. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om risikovurdering og om løbende forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet.

Konstruktion, indretning og udstyr

§ 38. Ved konstruktion af et fast offshoreanlæg skal indkvarteringen i videst mulig udstrækning adskilles fra hovedaktiviteterne boring og produktion.

Stk. 2. Faste og mobile offshoreanlæg skal med hensyn til brand- og eksplosionsfare inddeles i områder efter faregraden. Anlægget skal indrettes og anvendes i overensstemmelse med den foretagne områdeinddeling.

Stk. 3. Faste og mobile offshoreanlægs indkvarteringsforhold skal være tilpasset det antal personer, som forventes at opholde sig på anlægget, og skal være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution, med henblik på at de kan varetage deres arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis.

§ 39. Der skal på permanent bemandede offshoreanlæg indrettes passende behandlingsrum, så syge og tilskadekomne kan få den nødvendige behandling før eventuel ilandbringning til hospital eller lignende.

Stk. 2. Adgangsveje på offshoreanlægget skal være indrettet således, at båretransport af syge og tilskadekomne til behandlingsrum og evakueringssteder kan ske effektivt.

§ 40. Et offshoreanlæg skal være forsynet med udstyr, som er nødvendigt for opfyldelse af anlæggets formål. Udstyret skal være placeret, indrettet og kunne anvendes således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici efter identifikation og vurdering er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Udstyret skal konstrueres og anvendes i overensstemmelse med områdeinddelingen, jf. § 38, stk. 2.

§ 41. Løbende vedligeholdelse af offshoreanlægget skal ske således, at anlægget og dets udstyr opfylder sikkerheds- og sundhedsmæssige krav fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør heraf.

§ 42. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal følges i forbindelse med offshoreanlægs konstruktion, indretning og udstyr.

Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 43. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om offshoreanlægs konstruktion, herunder om adskillelse af indkvartering fra borings- og produktionsaktiviteter, områdeinddeling af offshoreanlæg, indretning af arbejdspladser, opholds - og behandlingsrum på offshoreanlæg, adgangsveje og indretning og anvendelse af udstyr.

§ 43 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

§ 44. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at internationale vedtagelser inden for lovens område og forskrifter fastsat af anerkendte klassifikationsselskaber m.v. skal være gældende, uanset om de foreligger på dansk.

Beredskab

§ 45. For ethvert offshoreanlæg skal der oprettes et beredskab til imødegåelse af konsekvenserne af uheld og ulykker.

Stk. 2. Forinden et offshoreanlæg tages i brug, skal der udarbejdes en plan for det i stk. 1 nævnte beredskab. Planen skal være samordnet med myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger, jf. § 59, og i videst mulige omfang med beredskabsplaner udarbejdet for øvrige offshoreanlæg.

Stk. 3. Med henblik på at sikre en effektiv rednings- og bekæmpelsesindsats kan tilsynsmyndigheden påbyde ændringer i den i stk. 2 nævnte plan.

Stk. 4. Driftsansvarlige virksomheder, der producerer kulbrinter, og driftsansvarlige virksomheder og øvrige virksomheder, der udøver rørbunden transport af olie eller naturgas mellem to eller flere offshoreanlæg eller mellem offshoreanlæg og landbaserede anlæg, skal foretage den nødvendige planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre egne offshoreanlæg, rørledninger m.v. samt naturgas- henholdsvis olieforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler for de i stk. 1, 2 og 4 nævnte beredskabsforanstaltninger, herunder regler for samordning af det enkelte offshoreanlægs beredskab med myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger og med det nationale beredskab til sikring af samfundets energiforsyning.

Sikkerheds- og sundhedsarbejde

§ 46. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at arbejdet for sikkerhed og sundhed organiseres i samarbejde med de ansatte.

Stk. 2. De ansatte eller repræsentanter for disse skal inddrages i forbindelse med planlægning af arbejdets udførelse og planlægning af ændringer af offshoreanlægget, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, herunder den tilhørende ajourføring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. § 25, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal betale udgifterne ved hverv, der varetages af de ansatte i forbindelse med samarbejdet efter stk. 1, herunder udgifter ved den derved forbundne uddannelse.

§ 47. På ethvert permanent bemandet offshoreanlæg skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at personale med fornøden sundhedsmæssig uddannelse og kompetence indgår i bemandingen med henblik på varetagelse af forebyggende og behandlende sundhedsmæssige opgaver.

§ 48. Hvis rettighedshaveren, operatøren, den driftsansvarlige virksomhed, entreprenører eller arbejdsgivere ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal disse indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 49. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om det i § 46, stk. 1, nævnte samarbejde, herunder om beskyttelse af ansatte, der varetager hverv i forbindelse med dette samarbejde mod afskedigelse eller anden forringelse af deres ansættelsesforhold, om de i § 47 nævnte forhold, herunder uddannelse, og om sagkyndig bistand efter § 48.

Uddannelse og kompetence

§ 50. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at de ansatte, forinden arbejdet påbegyndes, er tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaverne efter anlæggets beredskabsplan, jf. § 45, stk. 2, og til at varetage deres egen sikkerhed i en nødsituation.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte er tilstrækkeligt instruerede, og at de besidder den kompetence, der sikrer, at deres arbejdsfunktioner på offshoreanlægget kan varetages sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der foreligger dokumentation for denne kompetence.

Stk. 3. Personer under 18 år må ikke udføre arbejde på offshoreanlæg.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsen efter stk. 1 og om, hvilke kompetencer der er nødvendige efter stk. 2.

§ 50 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, kun må udføre arbejde inden for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Energistyrelsen.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Energistyrelsen.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.

§ 50 b. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for Energistyrelsen, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring el.lign.

§ 50 c. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal indgive skriftlig anmeldelse til Energistyrelsen, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om ansøgning og anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om aflæggelse af egnethedsprøve eller gennemførelse af prøvetid for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland eller i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom.

§ 50 d. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at den driftsansvarlige virksomhed selv skal sikre, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer ikke skal anerkendes af Energistyrelsen i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 50 a og 50 c, opfylder krav fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.

Arbejdstid, hvile- og friperioder

§ 51. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet således, at den ansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer inkl. overarbejde beregnet over en referenceperiode på 12 måneder. Årligt betalte ferieperioder og sygeorlov indgår ikke i beregningen.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 3. Ved arbejdets tilrettelæggelse skal arbejdsgiveren i øvrigt sørge for, at der under hensyn til arbejdsperiodens varighed gives den ansatte rimelige muligheder for hvile- og friperioder, der er afpasset efter de ansattes og arbejdspladsens særlige forhold og med henblik på, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet kan nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder ved aftaler, regler om pauser i arbejdet, hvile- og friperioder, rådighedsarbejde og natarbejde.

Registrering og anmeldelse m.v.

§ 52. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om driftsansvarlige virksomheders, arbejdsgiveres, lægers og tandlægers pligt til registrering og anmeldelse af ulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.

§ 52 a. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger, skal underrette tilsynsmyndigheden. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om, at anden myndighed skal underrettes.

Arbejdets udførelse og helbredsundersøgelser m.v.

§ 53. Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at grænseværdier fastsat i regler udstedt i medfør af loven overholdes.

§ 54. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for arbejdets udførelse, skal følges.

Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 55. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdets udførelse og om helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og om arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden. Udgifterne ved undersøgelserne kan ikke pålægges de ansatte. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af disse udgifter på driftsansvarlig virksomhed og entreprenør.

Demontering af offshoreanlæg

§ 56. Demontering af et fast offshoreanlæg skal planlægges og udføres på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 57. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om demontering af faste offshoreanlæg.

Kapitel 5

Udvalg m.v.

Offshoresikkerhedsrådet

§ 58. Klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter et offshoresikkerhedsråd, der skal medvirke ved udarbejdelsen af regler i henhold til denne lov, følge den tekniske og sociale udvikling vedrørende offshoreanlæg og drøfte øvrige forhold, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Forinden der fastsættes regler i medfør af denne lov, skal der indhentes en udtalelse fra Offshoresikkerhedsrådet.

Stk. 3. Offshoresikkerhedsrådet sammensættes af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Energistyrelsen og andre relevante myndigheder, herunder Søfartsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren bestemmer, hvilke organisationer og myndigheder ud over de i stk. 3 nævnte der skal være repræsenteret i Offshoresikkerhedsrådet, og fastsætter rådets forretningsorden.

Myndighedernes Beredskabskomité

§ 59. Klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter en beredskabskomité, som har til opgave at koordinere myndighedernes indsats i ulykkessituationer på offshoreanlæg. Beredskabskomiteens medlemmer overvåger de forholdsregler, som de ansvarlige for offshoreanlæg træffer, og samordner myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger, jf. § 45, stk. 2.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter en forretningsorden for Beredskabskomiteen.

Havarikommission

§ 60. Klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter en havarikommission, der har til formål at undersøge større hændelser på offshoreanlæg, der har forårsaget alvorlig personskade eller skader på anlæg.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge Havarikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser, som må antages at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig interesse i forbindelse med anvendelsen af et offshoreanlæg, og kan fastsætte nærmere regler for Havarikommissionens virksomhed, herunder hvilke rettigheder og pligter Havarikommissionen har i forbindelse med undersøgelser af de i stk. 1 omfattede forhold.

Kapitel 6

Tilsyn m.v.

§ 61. Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med, at denne lov og de regler, der udstedes i medfør af denne lov, og EU-forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, overholdes.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fører ikke tilsyn med forhold omfattet af § 13, stk. 3-5, og §§ 14 og 15.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyndige Energistyrelsen og andre statslige myndigheder, betegnet tilsynsmyndigheden, til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt klima-, energi- og bygningsministeren.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at den i stk. 3 nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i nærmere bestemt omfang henlægges til private. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med sådanne opgaver.

Stk. 5. Inspektionsorganer, der er akkrediteret til kontrol, periodiske undersøgelser, prøvninger el.lign., jf. stk. 4, skal underrette tilsynsmyndigheden, hvis de vurderer, at udstyr eller dele af udstyr er til fare, hvis der ikke gribes ind. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 6. Øvrige private som nævnt i stk. 4 skal underrette den tilsynsmyndighed, hvis opgaver de har fået tildelt, om farer, der ikke kan afværges, medmindre der gribes ind. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 62. Enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af deres virksomhed. Dette gælder også personer, som handler på vegne af dem, som er pålagt pligter efter loven.

Stk. 2. Det påhviler enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, at yde tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommission al fornøden bistand ved deres undersøgelser.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation, i det omfang det er nødvendigt, adgang til alle dele af virksomheden bortset fra private dele af virksomhedens bygninger.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. §§ 52 og 52 a.

§ 63. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende forpligtelse er omfattet af en dokumenteret kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er en landsdækkende arbejdsgiverorganisation eller en enkelt virksomhed inden for offshorebranchen på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.

Stk. 2. Uanset stk. 1 har tilsynsmyndigheden til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Uanset stk. 1 har tilsynsmyndigheden til opgave at påse overholdelsen af reglerne over for ansatte, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for aftaler om retten til at forlade arbejdspladsen eller for aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstiden.

§ 63 a. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter § 52 a, § 55, stk. 1, §§ 58-60 og kapitel 6, og enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt i straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at tilsynsmyndigheden har modtaget en klage.

§ 64. Tilsynsmyndigheden kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2. Skønner tilsynsmyndigheden det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan den påbyde, at faren straks imødegås, herunder at arbejdet standses.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført udstyr, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1) at levering eller markedsføring standses, eller

2) at de pågældende udstyr, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan efter anmodning fra Europa-Kommissionen påbyde, at markedsføring af udstyr forbydes eller begrænses, eller at udstyr underkastes særlige betingelser, når

1) udstyr som følge af deres tekniske karakteristika udgør den samme risiko som udstyr, for hvilke markedsføring er forbudt eller begrænset, eller som er underkastet særlige betingelser, eller

2) udstyr har tekniske karakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoniseret standard.

Stk. 5. Tilsynsmyndigheden kan

1) forbyde markedsføring af udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning,

2) påbyde, at udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, kaldes tilbage fra markedet, eller

3) påbyde, at markedsføring af udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, begrænses.

Stk. 6. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den, der har leveret eller markedsført udstyr, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere dette på en forsvarlig måde, når det pågældende udstyr, personlige værnemiddel eller stof eller materiale udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.

§ 65. Rettighedshaveren, operatøren, den driftsansvarlige virksomhed og andre virksomheder betaler myndighedernes udgifter ved myndighedernes opgaver efter denne lov.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om betaling af myndighedernes udgifter i henhold til stk. 1.

§ 66. Ved elektronisk korrespondance forsynet med digitalsignatur til tilsynsmyndigheden skal den digitale signatur være i henhold til OCES-standard (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service) eller i henhold til anden standard, som accepteres af tilsynsmyndigheden.

§ 66 a. Klima-, energi- og bygningsministeren fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer. Klima-, energi- og bygningsministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2. § 61, stk. 3, og §§ 62 og 65 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.

Stk. 4. Klage over afgørelser efter stk. 1, der træffes af klima-, energi- og bygningsministeren eller den, der er bemyndiget hertil, kan indbringes for Energiklagenævnet. § 67, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 6, samt § 68 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7

Klageadgang

§ 67. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren efter en EU-forordning eller efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, anden myndighed eller private, som ministeren i henhold til § 61 har henlagt sine beføjelser til efter loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter en EU-forordning, loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og bygningsministeren, og

2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Stk. 5. Den i stk. 4, nr. 1, nævnte bemyndigelse omfatter ikke regler om afskæring af klage over afgørelser, som er truffet af private, jf. § 61, stk. 4.

Stk. 6. Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren, 1 medlem, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, og 1 medlem, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet. Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger de pågældende medlemmer. Udpegningen af de 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, sker efter indstilling fra de respektive organisationer.

§ 68. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Kapitel 8

Privatretlige regler for offshoreanlæg

§ 69. Ved anvendelse af reglerne i sølovens kapitel 9 på mobile offshoreanlæg under efterforsknings- eller indvindingsvirksomhed hæfter rederen, når ansvaret er begrænset, uanset anlæggets størrelse med indtil 50 mio. særlige trækningsrettigheder (SDR). For skade på person forhøjes dette beløb med 30 mio. SDR. 1. og 2. pkt. gælder ikke for flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder og flydende lager- og afskibningsenheder.

Stk. 2. Erstatning for forureningsskader som følge af efterforsknings- eller indvindingsvirksomhed er ikke sikret ved søpanteret efter sølovens kapitel 3.

Kapitel 9

Straf

§ 70. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den rettighedshaver, operatør, driftsansvarlige virksomhed, entreprenør, arbejdsgiver, virksomhedsleder og anlægschef, der ikke sørger for, at

1) identificere og vurdere risici efter § 5, stk. 1, § 8, stk. 4 og 6, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 33, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1, §§ 35-36 eller § 53,

2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, 2. pkt., § 8, stk. 2, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, § 19, stk. 3, eller § 20, stk. 3, eller

3) give instruktion eller oplæring efter § 7, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den arbejdsleder eller ansatte, der ikke medvirker til, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici identificeres og vurderes efter §§ 12 eller 13.

Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der

1) overtræder § 5, stk. 2 og 3, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, 3 og 5, § 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1 og 2, § 16, § 18, stk. 1-5, § 19, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1 og 2, §§ 23-25, §§ 27-31, § 33, stk. 2, § 45, stk. 4, § 46, stk. 1 og 3, § 47, § 50, stk. 1, § 52 a eller EU-forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov,

2) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1-3, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller

3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3, eller påbud eller forbud efter § 64.

Stk. 4. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

Stk. 5. Ved straffens udmåling efter stk. 3, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren og den driftsansvarlige virksomhed har opfyldt deres pligter efter kapitel 2 og 4, betragtes som en skærpende omstændighed for ansatte, hvis disse forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om

1) anvendelse af personlige værnemidler,

2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,

3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,

4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller

5) certifikater til kran og gaffeltruck.

Stk. 6. Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, skal det ved straffens udmåling efter stk. 1-4 betragtes som en skærpende omstændighed,

1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 4,

2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 64 eller truffet andre afgørelser af tilsynsmyndigheden om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold,

3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller

4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 7. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for personer under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 6, nr. 1.

Stk. 8. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelse, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af § 18, stk. 1-5, og regler udstedt i henhold til § 18, stk. 6.

§ 71. Der kan pålægges den enkelte arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3, hvis arbejdsgiveren

1) ikke sørger for at identificere og vurdere risici efter § 10, stk. 1, eller § 35,

2) ikke sørger for at føre tilsyn efter § 10, stk. 2,

3) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1, eller

4) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3, eller § 64.

Stk. 2. Det er en betingelse for bødeansvaret i henhold til stk. 1, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Ved bødens udmåling finder § 70, stk. 4, 6 og 7, for så vidt angår arbejdsgiverens bødeansvar, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter §§ 10 og 35, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om

1) anvendelse af personlige værnemidler,

2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,

3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,

4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller

5) certifikater til kran og gaffeltruck.

§ 72. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne og for manglende efterkommelse af påbud eller forbud i henhold til reglerne. Overtrædelse af regler, der ikraftsætter forskrifter, der ikke er affattet på dansk, jf. § 44, kan dog ikke strafbelægges. Det kan endvidere fastsættes, at den enkelte arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 2. Bødeansvar efter stk. 1, 3. pkt., og § 71 kan ikke pålægges virksomhedsledere, jf. § 10, stk. 6.

§ 73. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 71, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10

Ikrafttræden m.v.

§ 74. Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Samtidig ophæves lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg bortset fra § 8, stk. 1-3, § 9, stk. 2, 4 og 5, §§ 12 og 13 og § 21, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår fare for forurening af havmiljøet.2)

Stk. 2. Lov om arbejdsmiljø finder ikke anvendelse på anlæg omfattet af denne lov.

Stk. 3. (Udelades)

§ 75. Tilladelser og godkendelser, der er omfattet af denne lov, og som er meddelt før lovens ikrafttræden, bevarer fortsat deres gyldighed, indtil de skal fornys, bortfalder eller udløber. Derefter skal fornyede tilladelser og godkendelser gives i henhold til denne lov.

Stk. 2. Når godkendelse af bemandings- og organisationsplaner samt beredskabsplaner givet før denne lovs ikrafttræden skal fornys, skal de forhold, der fremgår af planen, indarbejdes i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. §§ 23 og 24.

§ 76. Sikkerhedsredegørelser og andre vurderinger af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold udarbejdet før ikrafttræden af denne lov skal helt eller delvis opfylde kravene til sikkerheds- og sundhedsredegørelser i denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf ved fornyelse af tilladelser og godkendelser, jf. § 75, stk. 1, eller senest til en nærmere fastsat frist efter lovens ikrafttræden.3)

Stk. 2. Kontrolordninger etableret før lovens ikrafttræden skal helt eller delvis opfylde kravene til sikkerheds- og ledelsessystemer i denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf i forbindelse med fornyelse af tilladelser og godkendelser eller senest til en nærmere fastsat frist efter lovens ikrafttræden.4)

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 77. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 107 af 7. februar 2007 om ændring af offshoresikkerhedsloven (Begrænsning af arbejdsgivernes strafansvar og skærpelse af straf for visse overtrædelser, der begås af ansatte, samt udvidelse af lovens anvendelsesområde til indkvarteringsfaciliteter på skibe, m.v.), der vedrører § 2, stk. 2, § 3, § 4, stk. 1-3, §§ 16 og 32 a, § 42, stk. 2, overskriften efter § 52, § 54, stk. 2, § 55, stk. 2, § 70 stk. 3, nr. 1, og stk. 5-10, § 71, stk. 1og 3, § 73, 2. pkt., og § 77, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.5)

Stk. 2. § 1, nr. 10-17, finder anvendelse på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, hvis § 32 vedrører § 66 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 27. Loven træder i kraft den 15. august 2007.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 1400 af 27. december 2008 om ændring af forskellige love på Klima- og Energiministeriets område (Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.), hvis § 1 vedrører § 43 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2009.


Lov nr. 287 af 15. april 2009 om ændring af offshoresikkerhedsloven (Gennemførelse af dele af direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ændringer af reglerne for godkendelser og tilladelser m.v.), hvis § 1 vedrører fodnoten til lovens titel, § 3, stk. 2, § 4 a, § 23, stk. 2, §§ 27-29, § 32 a, § 38, stk. 2 og 3, § 42, stk. 1, §§ 50 a-50 d, og § 72, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2009.


Lov nr. 467 af 18. maj 2011 om ændring af offshoresikkerhedsloven (Udvidelse af lovens anvendelsesområde, ændring af reglerne for godkendelser, tilpasninger til arbejdsmiljøloven m.v.), hvis § 1 vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, stk. 2 og 5, § 3, stk. 2, 3, 5 og 6, § 4, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 3-5, § 6, stk. 1-3, § 7, stk. 2, § 18, stk. 1, § 25, stk. 1, § 26 a, § 27, stk. 1 og 3, § 31, stk. 1 og 2, §§ 32 a, 48, 52 og 52 a, § 61, stk. 1, 5 og 6, § 62, stk. 4, § 63 a, § 64, stk. 3-6, § 67, stk. 1 og stk. 4, nr. 1, § 69, stk. 1, 3. pkt., § 70, stk. 1, stk. 3, nr. 1 og 3, og stk. 4, 6 og 10, og § 71, stk. 2, 3. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2011.

Energistyrelsen, den 13. maj 2013

Ib Larsen

/ Katrine Nissen

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EU-Tidende 2003, nr. L 299, side 9, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 38, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 24.

2) Lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg er ophævet den 1. juli 2008, jf. § 15, stk. 1 og 2, i lov nr. 507 af 17. juni 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Implementering af miljøansvarsdirektivet). Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, og § 9, stk. 5, i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, for så vidt angår fare for forurening af havmiljøet forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. § 15, stk. 4, i lov nr. 507 af 17. juni 2008.

3) Der er ikke fastsat en sådan frist.

4) Der er ikke fastsat en sådan frist.

5) Loven er bekendtgjort i Lovtidende A den 8. februar 2007 og er trådt i kraft den 9. februar 2007.