Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Et nyt stuehus tilbygget til et afsnit af driftsbygningerne kunne ikke anses for en blandet bygning i relation til bestemmelserne i (gl.) afskrivningslovs § 20. Bygningerne havde et fælles murafsnit og indre gennemgang, men fremtrådte i øvrigt som to selvstændige bygninger.
Den fulde tekst

Landsskatteretskendelse

 

 

Landbrugsejendom

- afskrivning på udgifter til etablering af nyt stuehus

- straksfradrag, forbedring af maskinhus

Reference:

AL § 20 og § 21

A klagede for indkomstårene 1995 og 1996 over, at told- pg skatteregionen ikke havde godkendt straksafskrivning samt afskrivning på stuehus bl. bygning.

Regionen havde lagt følgende faktiske forhold til grund for ansættelserne:

"Regionen er på foranledning af X Kommune, skattekontoret anmodet om at undersøge spørgsmålet vedr. afskrivningsgrundlag på byggeri af stuehus i 1995. Stuehuset er sammenbygget med driftsbygningerne.

Ejendommen er købt i 1993 og drives som landbrug med kvæg og kornavl. Kornavl anvendes til egne dyr, og overskydende korn sælges.

Ejere af ejendommen har fuldtids arbejde ved siden af landbruget.

Ejendommen er vurderet som landbrug med 3 driftsbygninger og stuehus.

Ejendommen havde før ombygningen fritliggende stuehus.

Bygningernes areal ifølge stamkort:

Stuehus, opført 1995

263 kvm.

Bygning 2 stald, opført 1928

240 kvm.

Bygning 3 lade/stald, opført i 1930

160 kvm.

Bygning 4 garage, opført i 1905

120 kvm.

X Kommune har ved besigtigelse af ejendommen konstateret at:

Bygning 2 stald på 240 kvm., er opdelt i 3 rum, hovedparten af bygningen anvendes til kreaturer samt hønsehold. Derudover er der i rum på 30 kvm. opbevaret fryser, vaskemaskine og indrettet rum med toilet og bruser.

Bygning 3 lade/stald på 160 kvm., anvendes til opbevaring af halm til dyrene. Stalden anvendes hovedsagelig til heste og tilbehør til heste.

Bygning 4 garage på 120 kvm., anvendes til opbevaring af halm, værksted og private genstande og garage til privatbil.

Stuehuset er opført for 1.406.987 kr., hvoraf de 13.785 kr. ifølge regnskab er vedr. maskinhus.

Stuehuset er bygget op af bygning 4 med egen sokkel og egen skillevæg og den foretagne sammenbygning udgør ca. 25% af bredden på bygningen, ca. 1,5 m svarende til dørens bredde (bilag A).

Der er ikke andre adgangsmuligheder fra stuehus til bygning 4 udover isat ny dør, der fører ud i garage.

Revisor har i regnskabet opgjort afskrivningsgrundlag på 925.243 kr., da stuehuset er sammenbygget med driftsbygningerne.

Afskrivningsgrundlag vedr. stuehus, bl. bygning efter lov om afskrivninger nr. 932. af 24/10 1996 § 20, er opgjort således:

Ombygningsudgift 1.393.202 kr.

heraf til afskrivning

1.393.202 x 520 kv.,

 
 

783 kvm.

925.243 kr.

Den foretagne forbedring på 13.785 kr. vedr. maskinhuset, bygning 4, er straksafskrevet efter afskrivningslovens § 21."

Regionen havde begrundet sin afgørelse således:

"Det er regionens opfattelse, at bygning 4 og stuehus ikke kan anses som een bygning, men må anses som to bygninger.

Der lægges herved vægt på, at stuehuset er opført på egen sokkel og med egne vægge. Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke er fælles skillevæg bortset fra ca. 3 m svarende til dørparti der fører ud i garage.

Bygningerne kan hver bestå uden den anden, de har ingen fælles installation, ingen fælles funktioner og udgør ikke en driftsmæssig enhed."

Klagerens revisor påstod over for Landsskatteretten, at skatteansættelserne skulle foretages som selvangivet.

Til støtte herfor var anført følgende:

"Alle steder i afskrivningsloven, cirkulærer til afskrivningsloven, lovens forarbejder, domme og kendelser i øvrigt fremgår, at der er tale om en bygning, når der er en indvendig gennemgang - ikke nødvendigvis i gulvhøjde.

At stuehuset er opført på egen sokkel og med egne vægge er vel ikke unaturligt. Regionen lægger afgørende vægt på, at der ikke findes fælles skillevæg, bortset fra 1,5 m. Jamen, så er der altså fælles skillevæg. Den fælles skillevæg er i øvrigt på ca. 3m. og ikke 1,5m.

Regionen lægger i kendelsen afgørende vægt på, at bygningerne hver for sig kan bestå uden den anden bygning. Dette er naturligvis ukorrekt. Når der er fælles skillevæg betyder det, at væggen er væg for begge bygninger. Der er kun tale om en væg, ikke to. Rykkede man bygningerne fra hinanden, ville der være hul i den ene ende.

Regionen har tidligere fremsendt kopi af Vestre Landsrets dom 8.B. 1475/1989 af 920316, hvorfra regionens begrundelser er hentet. Dommen anses ikke for relevant i denne sag, idet VLD omhandler, hvorvidt der var en indvendig gennemgang mellem bygningerne eller ej.

Ud fra ovenstående begrundelse, sammenholdt med, at regionen ikke har set ejendommen, skal vi anmode om, at skatteansættelsen for 1995 og 1996 foretages som selvangivet".

Ejendommen var besigtiget af repræsentanter for Landsskatteretten og sagen havde herunder været drøftet med klageren og hans repræsentanter. Der var efterfølgende indsendt fotomateriale til fremlægning i sagen til belysning af de to bygningers udseende og sammenbygning.

Der var under besigtigelsen bl.a. oplyst, at også det gamle stuehus og driftsbygningerne var sammenbyggede.

Klagerens repræsentanter havde efterfølgende kommenteret en række afgørelser på det pågældende område og anførte at det var deres opfattelse, at al retspraksis støttede påstanden om medhold i, at der kunne afskrives efter afskrivningslovens § 20.

Der henvistes derved til:

at stuehus og driftsbygning var direkte sammenbyggede i ret vinkelform, således at bygningerne delte sokkel og mur (ca. 2-3 meter),

at der var intern gennemgang mellem bygningerne via en dør i stueplan og at bygningerne udefra fremstod som een bygning samt at ejendommen i sin helhed fremstod som en firlænget ejendom.

Landsskatteretten måtte efter det ved besigtigelsen konstaterede og oplyste lægge til grund, at det nybyggede stuehus havde selvstændig og fælles mur med ca. 1/4 af den tilstødende driftsbygnings gavl. Der var endvidere etableret en dør i stuehusets væg til denne del af driftsbygningerne, der for denne dels vedkommende bl.a. anvendtes som privat garage. De selvangivne bygningsinvesteringer på 926.479 kr. vedrørte alene stuehuset. Stuehuset fremtrådte i øvrigt i røde sten med udnyttet tagetage og tegltag.

Den tilstødende del af driftsbygningerne var i een etage med tag af metalplader og med pudset hvid mur. Der var ikke forbindelse mellem de to bygningers tagetage.

Under disse omstændigheder, hvor stuehuset og det pågældende afsnit af driftsbygningerne bygningsmæssigt fremtrådte som to selvstændige bygninger, fandt retten ikke, at der trods et fælles murafsnit og den etablerede gennemgang var tale om en blandet bygning i afskrivningslovens § 20's forstand.

De påklagede ansættelser blev derfor for så vidt angik nægtet afskrivning på udgifterne til etablering af et nyt stuehus i alt 1.393.202 kr. stadfæstet.

For så vidt angik den selvangivne bygningsinvestering på 13.785 kr. måtte det lægges til grund, at der var tale om en selvstændig udgift til forbedring af et maskinhus. Der sås ikke i de foreliggende oplysninger, herunder selvangivelsen eller regionens sagsfremstilling, at have været grundlag for at nægte klageren straksfradrag efter afskrivningslovens § 21, hvorfor der blev givet medhold på dette punkt.