Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
En etableringskonto blev hævet i 1997 af A med henblik på at anvende den til anskaffelse af en landbrugsejendom til sin fraseparerede og senere fraskilte ægtefælle. Det måtte anses for en betingelse for anvendelse af etableringskontomidler i ægtefællens erhvervsvirksomhed, at ægtefællerne var gift i etableringsåret og det efterfølgende år. Da ægtefællerne var separeret og senere blev skilt var betingelserne ikke opfyldt, og der skulle derfor ske efterbeskatning. Der kunne ikke støttes ret på forventningsprincippet.
Den fulde tekst

Landsskatteretskendelse

 

 

Etableringskonto

- efterbeskatning

- separation/skilsmisse

- arbejdskrav

Forventningsprincippet

Reference:

ETBL § 5

A klagede for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet havde fundet, at der skulle ske efterbeskatning af etableringskontoindskud.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i indkomstårene 1994, 1995 og 1996 havde foretaget indskud på en etableringskonto med 50.000 kr. pr. år. Den 31. juli 1997 hævede han de pågældende midler til anvendelse i forbindelse med hans nu forhenværende hustrus etablering som landmand. Hustruen købte den 1. august 1997 halvdelen af sine forældres landbrugsejendom, og etableringskontomidlerne blev anvendt til forlodsafskrivning på bygninger på ejendommen.

Klageren havde oplyst, at det hele tiden havde været hensigten, at han og hustruen skulle overtage hendes forældres gård, og han begyndte derfor i 1994 at indbetale på en etableringskonto. I slutningen af 1996 og begyndelsen af 1997 blev det aftalt, at hustruen skulle købe halvdelen af gården, som hun skulle have særeje på, mens han skulle have særeje på den ejendom, hvor de havde bopæl. Hustruen skulle arbejde på gården og hendes forældre skulle indtil videre blive boende på gården.

Det fremgik videre af sagens oplysninger, at klageren og hustruen, der blev gift den 8. januar 1995, blev separeret den 6. november 1997 og skilt den 2. november 1998. Parret, der havde boet sammen siden 1990, havde to børn, der var født i henholdsvis 1992 og 1994.

Ved separationen indgik de omhandlede frigivne etableringskontomidler efter aftale mellem parterne i bodelingen, således at hustruen beholdt beløbet, og således at hun som modydelser for forlodsafskrivningen modtog 75.000 kr.

Skatteankenævnet havde fundet, at der skulle ske efterbeskatning af de hævede etableringskontomidler. Som begrundelse herfor havde nævnet anført, at betingelsen i etableringskontolovens § 5, stk. 2 og 3 om, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltog med personlig indsats i virksomheden i ikke uvæsentligt omfang i det år, hvor indskuddene anvendtes til forlods afskrivning og det følgende indkomstår, ikke kunne anses for opfyldt i det foreliggende tilfælde, idet klageren blev separeret i 1997 og skilt i 1998. Nævnet havde herved henvist til ordlyden af etableringskontolovens § 5, stk. 3, 4. og 5. punktum, hvori var anført: " Hvis kun en af ægtefællerne driver virksomheden, gælder 2. pkt., når denne ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død eller konkurs samt ved virksomhedsophør."

Nævnet havde anført, at da separation og skilsmisse ikke var nævnt i de meget præcist opregnede undtagelser måtte det anses, at det var en betingelse for, at arbejdskravet var opfyldt, at ægtefællerne var gift i både det år, hvor indskuddene blev hævet og i det efterfølgende indkomstår.

Nævnet havde herefter i henhold til etableringskontolovens § 11 A forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 1997 således:

Indskud etableringskonto 1994

50.000 kr.

+ tillæg 15%

7.500 kr.

Indskud etableringskonto 1995

50.000 kr.

+ tillæg 10%

5.000 kr.

Indskud etableringskonto 1996

50.000 kr.

+ tillæg 5%

2.500 kr.

Forhøjelse i alt

165.000 kr.

Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om ophævelse af den foretagne efterbeskatning. Til støtte for påstanden havde klageren anført, at betingelserne i etableringskontolovens § 5, stk. 3, efter hans opfattelse var opfyldt. Klageren havde herved anført, at hustruen til fulde havde opfyldt kravene i etableringskontolovens regler vedrørende både arbejdsindsats og anskaffelsessum m.v., at der hverken i afgørelser, etableringskontolovens forarbejder eller andre steder var anført, at der blev stillet krav om, at ægtefæller skulle vedblive med at være gift i etableringsåret og det efterfølgende år for at opfylde lovens krav, og at det ikke havde været lovgivers hensigt, at lovligt anvendte etableringskontomidler skulle beskattes, når man efter etableringstidspunktet blev separeret eller skilt.

Klageren havde videre anført, at aftalen om, at hustruen skulle overtage halvdelen af hendes forældres gård, blev indgået lang tid før den officielle overtagelsesdag, og at ingen på dette tidspunkt var vidende om, at ægteskabet ikke ville holde. Klageren havde herved understreget, at der på ingen måde havde været tale om skattespekulation.

Endvidere havde klageren anført, at hans far forud for bodelingen henvendte sig til den stedlige skatteforvaltning, der efter at have undersøgt spørgsmålet hos told- og skatteregionen, oplyste, at der efter forvaltningens opfattelse ikke var noget krav om, at ægtefællerne skulle vedblive med at være gift i etableringsåret og det efterfølgende år, og at der derfor ikke skulle ske efterbeskatning, under forudsætning af, at hustruen fortsatte med at opfylde betingelserne i etableringskontoloven.

Klageren havde fremlagt to notater af 16. oktober 1997 og 10. december 1998, som hans far havde foretaget under telefonsamtalerne med den pågældende medarbejder i skatteforvaltningen, og klageren havde bl.a. henvist til, at det var anført på notaterne, at der ikke skulle betales skat, at dette var besluttet sammen med Told- og Skat, samt at fordelingen skriftligt skulle indgå i boopgørelsen.

Klageren havde videre anført, at han tillige undersøgte spørgsmålet ved henvendelse til en landboforening, hvor han fik samme svar som fra den stedlige skatteforvaltning, og han og hustruen havde derfor været i god tro på både etableringstidspunktet og bodelingstidspunktet.

Landsskatteretten bemærkede, at for at en skatteyder kunne støtte ret på det såkaldte forventningsprincip, måtte der have foreligget en positiv tilkendegivelse fra en offentlig myndighed om et forhold, der havde betydning for de løbende skatteansættelser. For at der kunne etableres en retsbeskyttet forventning skulle der være foretaget en egentlig ligningsmæssig gennemgang, dvs. at der skulle være foretaget en ligningsmæssig stillingtagen til det omhandlede spørgsmål. En skattemyndigheds svar på forespørgsler, der ikke var omfattet af lov om bindende forhåndsbesked, kunne normalt ikke danne grundlag for en retsbeskyttet forventning. Bl.a. kunne svar i forbindelse med en isoleret telefonisk eller personlig henvendelse ikke danne grundlag for en retsbeskyttet forventning.

Landsskatteretten fandt derfor ikke, at klageren som følge af de af skattemyndighederne i sagen telefonisk afgivne oplysninger, havde været bibragt en sådan forventning om den skattemæssige behandling af de pågældende etableringskontomidler, at klageren ud fra forventningsprincippet kunne støtte ret herpå.

Landsskatteretten fandt endvidere, idet retten kunne tiltræde det af skatteankenævnet anførte, at det var med rette, at betingelsen om arbejdskravet, jf. etableringskontolovens § 5, stk. 2, således som denne bestemmelse måtte fortolkes, henset til den udtrykkelige opregning i etableringskontolovens § 5, stk. 3, 4. og 5. punktum, ikke var opfyldt i det foreliggende tilfælde. Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.