Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om
genoptagelse af skatteansættelser, hvor overdragelsessummer
efter
afskrivningsloven og ligningsloven er kontantværdiansat
efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj
19941)

 

1. I henhold til §§ 19 A, 33 A og 44 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændringer, skulle overdragelsessummerne for henholdsvis bygninger, installationer og dræningsanlæg samt driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens afsnit I-III omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Ligeledes skulle goodwill knyttet til en erhvervsvirksomhed, tidsbegrænsede rettigheder, såsom særlig fremstillingsmåde eller lignende (know-how), patentret, forfatterret og ret til mønster og varemærke samt retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren, jf. §§ 14 J, 16 E og 16 F i lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 med senere ændringer.

I bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 fastsatte skatteministeren med henvisning til ovennævnte lovbestemmelser nærmere retningslinier for, hvorledes omregningen til kontantværdi skulle foretages. Ifølge bekendtgørelsens § 5 er skatteydere bortset fra i nogle særligt opregnede undtagelsestilfælde pligtige til at foretage kursansættelsen på unoterede gældsbreve m.v. efter et tabelmateriale, der kvartalsvis udsendes af Told- og Skattestyrelsen.

De nævnte regler om omregning til kontantværdi blev ved lov nr. 433 af 26. juni 1998 og lov nr. 434 af 26. juni 1998 ophævet med virkning fra og med indkomståret 1999 og erstattet af § 45, stk. 1, i lov nr. 433 af 26. juni 1999. Efter disse bestemmelser omregnes overdragelsessummer til kontantværdi ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter.

2. Landsskatteretten afsagde den 5. april 2000 en kendelse, hvori et spørgsmål om værdiansættelsen af et gældsbrev var udskilt til særskilt prøvelse forud for afholdelse af eventuel syns- og skønsforretning. Ved selvangivelsen for indkomstårene 1994 og 1995 havde skatteyderen ansat kursen på gældsbrevet til kurs 45. Efter at have solgt gældsbrevet til kurs 35 anmodede skatteyderen om, at denne kurs blev lagt til grund ved ansættelserne for de påklagede indkomstår. De stedlige skattemyndigheder forhøjede imidlertid kursen til 86, idet kommunen anså sig for forpligtet til at ansætte kursen i overensstemmelse med det tabelmateriale, som Told- og Skattestyrelsen havde udsendt i medfør af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994. Skatteyderen indbragte herefter spørgsmålet for Landsskatteretten, der fandt, at bekendtgørelsens § 5 om adgang for Told- og Skattestyrelsen til bindende fastsættelse af kursen på nærmere specificerede arter af fordringer og gæld ikke havde den fornødne lovhjemmel i afskrivningsloven og ligningsloven.

3. Det følger af Landsskatterettens kendelse, at skatteydere, der ved selvangivelsen har fulgt retningslinierne i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 og ansat kursen på unoterede gældsbreve m.v. i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens tabelmateriale inden for fristerne i skattestyrelsesloven, jf. nedenfor under pkt. 4 og 5, er berettigede til at få ansættelserne genoptaget med henblik på, at kursen på unoterede gældsbreve m.v. ansættes til handelsværdien.

Det samme gælder i tilfælde, hvor skattemyndighederne har ændret en selvangiven indkomst ved anvendelse af Told- og Skattestyrelsens tabelmateriale.

Ændring af den kursansættelse, der er lagt til grund ved skatteansættelserne for de pågældende indkomstår, forudsætter, at den skattepligtige dokumenterer eller sandsynliggør, at den anvendte kurs i ikke uvæsentlig grad afviger fra fordringens handelsværdi.

4. I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom senest fremsættes 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Er skatteyderens indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 5.

5. Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er overskredet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, efter anmodning ske ændret skatteansættelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse. Det vil i dette tilfælde sige fra og med indkomståret 1994.

Ekstraordinær skatteansættelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.

Anmodning om ekstraordinær skatteansættelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, det vil sige inden rimelig tid, efter at forholdet, der begrunder genoptagelse, er kommet til den skattepligtiges kundskab. Om forståelsen heraf henvises til cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999, punkt 4.3.

6. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 4 og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 5 skal indgives til den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.

7. Cirkulæret vil blive indarbejdet i Ligningsvejledningen for 2000, hvorfor det bortfalder den 1. marts 2001.

Told- og Skattestyrelsen, den 8. november 2000

Frantz Howitz

/Kim Lohse

Officielle noter

1) I Told- og Skattestyrelsens egen interne nummerrække har cirkulæret nr. 2000-30.