Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Overenskomst af 3. juli 2000 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

    Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og får virkning i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28, stk. 1 og 2.

    Stk. 3. Efter bestemmelsen i overenskomstens artikel 28, stk. 3, skal overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, som ændret ved protokol af 17. maj 1994 om ændring af overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, ophæves og ophøre med at have virkning.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 22. november 2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Ole Stavad


Bilag

(Oversættelse)

OVERENSKOMST

mellem
regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse,
for så vidt angår indkomstskatter

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på vegne af en kontraherende stat eller dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

(a) i Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«);

(b) i Singapore:

indkomstskatten

(herefter omtalt som »Singapore skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning:

(a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Singapore, alt efter sammenhængen;

(b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk lovgivning er blevet eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

(c) udtrykket »Singapore« betyder Republikken Singapores territorier, Singapores territorialfarvande og havbunden og dens undergrund og omfatter, når udtrykket anvendes i geografisk forstand, ethvert område uden for grænserne for Singapores territorialfarvand, og havbunden og dens undergrund af ethvert sådant område, som ifølge lovgivningen i Singapore og i overensstemmelse med folkeretten er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Singapore har suverænitetsrettigheder med hensyn til at efterforske og udnytte naturforekomster, levende såvel som ikkelevende;

(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

(h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) i Danmark:

Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) i Singapore:

Finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(i) udtrykket »statsborger« betyder:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat.

2. Ved en kontraherende stats anvendelsen af overenskomsten til enhver tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet fremgår af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i andre love, der anvendes i denne stat.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

(a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3 I tilfælde, hvor en ikkefysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter især:

(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

(b) en filial;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

(e) et værksted; og

(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter ligeledes:

(a) en byggeplads, et anlægs-, monterings- eller samlearbejde eller dertil knyttet tilsynsvirksomhed, men kun i tilfælde, hvor sådan plads, arbejde eller virksomhed vedvarer i mere end 6 måneder inden for enhver 12 måneders periode.

(b) en installation eller borerig eller skib, der anvendes ved efterforskning af naturforekomster, men kun i tilfælde, hvor en sådan installation, borerig eller skib anvendes i mere end 6 måneder inden for enhver 12 måneders periode. Ved anvendelsen af dette litra skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9 (forbundne foretagender), anses for udøvet af det foretagende med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed:

(i) er væsentlig den samme som den virksomhed, der udøves af det sidstnævnte foretagende; og

(ii) vedrører samme projekt eller operation;

dog undtagen i det omfang, disse virksomheder er udøvet på samme tid,

(c) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsvirksomhed, af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem ansatte eller andet personale, der er ansat af virksomheden, for en eller flere perioder, der tilsammen udgør mere end 90 dage inden for enhver 12 måneders periode.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel, skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;

(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver kombination af de i litra (a) til (e) nævnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i tilfælde, hvor en person der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandlet i stykke 6 handler på et foretagendes vegne, og som har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder, på hvilke bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst fra fast ejendom, der anvendes ved udøvelse af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage alle omkostninger, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, som ville være fradragsberettiget, hvis det faste driftssted var et uafhængigt foretagende, i det omfang de med rimelighed kan henføres til det faste driftssted, hvad enten de er afholdt i den kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andetsteds.

4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

5. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

6. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved driften af skibe og luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller en international driftsorganisation.

3. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved driften af skibe og luftfartøjer i international trafik omfatte:

(a) fortjeneste ved udleje på bareboat-basis af skibe eller luftfartøjer; og

(b) fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer;

hvor henholdsvis sådan udleje eller sådan brug, rådighedsstillelse eller udleje er knyttet til driften af skibe eller luftfartøjer i international trafik.

4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

5. I tilfælde, hvor et skib eller et luftfartøj udelukkende anvendes mellem steder i en kontraherende stat og en eller flere strukturer, der anvendes til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster, som er beliggende i vande, der grænser op til denne stats territorialfarvande, skal den skattefritagelse, der er fastsat i stykke 1, 2 og 4 i denne artikel, ikke finde anvendelse.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat eller

(b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner og i overensstemmelse hermed beskatter fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten, hvis den er enig i den regulering, som den førstnævnte kontaherende stat har foretaget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige:

(a) 0 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, såfremt en sådan aktiebesiddelse har været ejet i en uafbrudt periode på ikke under et år og udbyttet er blevet fastsat inden for denne periode;

(b) 5 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution, der yder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik på at sikre pensionsfordele, såfremt en sådan pensionskasse eller anden lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og kontrolleret i henhold til lovgivningen i denne stat;

(c) 10 pct. af udbyttets bruttobeløb i alle andre tilfælde.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stiftelsesandele eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikkeudloddede fortjeneste en skat på selskabets ikkeudloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikkeudloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

6. (a) I tilfælde, hvor udbytte er udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Singapore, til en person, som er hjemmehørende i Danmark, og som er den retmæssige ejer af sådant udbytte, er der i henhold til gældende lovgivning i Singapore ikke nogen skat i Singapore, der pålignes udbytte i tillæg til den skat, der pålignes selskabets fortjeneste eller indkomst. I henhold til det vedtagne system om fuld skattegodtgørelse er den skat, der fratrækkes udbyttet, en skat på selskabets fortjeneste eller indkomst og ikke en skat på udbytte i denne artikels forstand.

(b) Hvis Singapore efter undertegnelsen af denne overenskomst indfører en skat på udbytte i tillæg til den skat, der pålignes fortjeneste eller indkomst for et selskab, der er hjemmehørende i Singapore, kan en sådan skat opkræves, men den således opkrævede skat på udbytte, der oppebæres af en person, som er hjemmehørende i Danmark, og som er den retmæssige ejer af sådant udbytte, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af renternes bruttobeløb.

3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den fordring, som ligger til grund for den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet og sådan rente påhviler dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald kan det overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

7. Uanset bestemmelserne i de foregående stykker, kan renter, der hidrører fra en kontraherende stat, kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis de er betalt for et lån, der er bevilget, garanteret eller sikret af regeringen i den anden kontraherende stat.

8. Ved anvendelsen af stykke 7 skal udtrykket »regering« omfatte:

(a) for så vidt angår Danmark, Eksport Kredit Fonden eller enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden;

(b) for så vidt angår Singapore, ECICS Credit Insurance Ltd., eller enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i overensstemmelse med denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af royalties.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til ethvert litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til brug for radio eller fjernsynsudsendelser, ethvert computerprogrammel, patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalty er stiftet og sådan royalty påhviler dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald kan det overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier bortset fra aktier, der handles på en anerkendt fondsbørs hvis værdi for tre fjerdedeles vedkommende hidrører direkte eller indirekte fra fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller rørlig ejendom, der er knyttet til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved afhændelse af skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder end de i stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 4 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst, der oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved udøvelse af frit erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne stat undtagen i følgende tilfælde, hvor sådan indkomst også kan beskattes i den anden kontraherende stat:

(a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden stat, med henblik på udøvelse af hans virksomhed; i dette tilfælde kan dog kun den del af indkomsten, der kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden stat; eller

(b) hvis hans ophold i den anden stat strækker sig over en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 90 dage eller mere i enhver 12 måneders periode, som begynder eller slutter i det pågældende kalenderår; i dette tilfælde kan dog kun den del af indkomsten, der hidrører fra hans virksomhed i denne anden stat, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, uddannelses- eller undervisningsmæssig virksomhed såvel som selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført dér, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12 måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår, og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

(c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat. I tilfælde, hvor vederlaget oppebæres af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan det imidlertid også beskattes i denne anden stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende kunstner såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker eller som sportsmand ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved eller i forbindelse med personlig virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i en kontraherende stat af en kunstner eller sportsmand, hvis besøget i denne stat udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra den ene eller begge kontraherende stater eller en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution deraf. I sådant tilfælde kan indkomsten kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden er hjemmehørende.

Artikel 18

Pensioner, sociale sikringsydelser og lignende ydelser

1. Beløb, som modtages af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til den sociale sikringslovgivning i den anden kontraherende stat, eller i henhold til enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden stat eller en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution, kan beskattes i denne anden stat.

2. Såfremt bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag, der hidrører fra en kontraherende stat og udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvad enten det er vederlag for tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold eller ej, kun beskattes i denne anden stat, medmindre:

(a) bidrag, som er indbetalt af pensionsordningens retmæssige ejer, blev fratrukket i den retmæssige ejers skattepligtige indkomst i den førstnævnte kontraherende stat i henhold til lovgivningen i denne stat; eller

(b) bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver, ikke var skattepligtig indkomst for den retmæssige ejer i den førstnævnte kontraherende stat i henhold til lovgivningen i denne stat.

I sådanne tilfælde kan pensionerne beskattes i den førstnævnte kontraherende stat.

3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller anden lignende institution, der yder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik på at sikre pensionsfordele, når en sådan pensionskasse eller anden lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. (a) Gage, løn og andet lignende vederlag undtagen pension, der udbetales af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling, myndighed eller organ, kan kun beskattes i denne stat.

(b) Sådan gage, løn eller lignende vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som:

(i) er statsborger i denne stat eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. (a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution eller af midler tilvejebragt af disse til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling, myndighed eller organ, kan kun beskattes i denne stat.

(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag og på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller lærling, som er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat, under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Anden indkomst

Indkomst, som ikke er omtalt i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

Artikel 22

Begrænsning af skattelempelse

1. I tilfælde, hvor denne overenskomst bestemmer (med eller uden andre betingelser), at indkomst fra kilder i Danmark skal fritages for beskatning eller beskattes med nedsat skatteprocent i Danmark og den nævnte indkomst i henhold til gældende lovgivning i Singapore alene er undergivet beskatning, for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i Singapore, og ikke for så vidt angår det fulde beløb, skal fritagelsen eller nedsættelsen, der i henhold til denne overenskomst skal indrømmes i Danmark, alene ske for så stor en del af indkomsten, som er overført til eller modtaget i Singapore.

2. Denne begrænsning finder imidlertid ikke anvendelse på indkomst, der er modtaget af Singapores regering eller af nogen person, der er godkendt af de kompetente myndigheder i Singapore, for så vidt angår dette stykke. Udtrykket »Singapores regering« omfatter dens regeringsorganer og offentlige institutioner.

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

1. I Danmark:

(a) Medmindre bestemmelserne i litra (c) medfører andet, skal Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Singapore, indrømme fradrag i den pågældende persons skat på indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Singapore;

(b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Singapore;

(c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Singapore, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra Singapore;

(d) i tilfælde, hvor udbytte betales af et selskab, der er hjemmehørende i Singapore, til et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte fritages for skat i Danmark.

2. I Singapore:

I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Singapore, oppebærer indkomst fra Danmark, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Singapore, med forbehold af dens lovgivning om indrømmelse af nedslag i Singapore skat for skat, der skal betales i noget andet land end Singapore, tillade den betalte danske skat enten ved direkte påligning eller ved indeholdelse fradraget i Singapore skat, der skal betales af den pågældende persons indkomst. I tilfælde, hvor sådan indkomst består af udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, som er hjemmehørende i Singapore, og som direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal der ved beregningen af nedslaget tages hensyn til den danske skat, som dette selskab har betalt af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst skal enhver indkomst, der modtages af en regering i en kontraherende stat fra enhver kilde i den anden kontraherende stat, være fritaget for skat i denne anden kontraherende stat. Udtrykket »regering«:

(a) i Danmark betyder regeringen i Danmark og omfatter:

(i) en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution deraf;

(ii) Danmarks Nationalbank;

(iii) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt omfang er ejet af regeringen i Danmark, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden;

(b) i Singapore betyder regeringen i Singapore og omfatter:

(i) Singapores Monetary Authority og Board of Commissioners of Currency;

(ii) Government of Singapore Investment Corporation Pte Ltd;

(iii) offentlig institution;

(iv) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt omfang er ejet af regeringen i Singapore, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden.

Artikel 24

Ikkediskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

3. Intet i denne artikel skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme:

(a) personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område; eller

(b) statsborgere i den anden kontraherende stat sådanne personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer egne statsborgere, der ikke er hjemmehørende i denne stat, eller sådanne andre personer, der måtte være nævnt i denne stats skattelovgivning.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. I tilfælde, hvor en kontraherende stat indrømmer skattebegunstigelser til sine statsborgere med henblik på at fremme økonomisk og social udvikling i overensstemmelse med dens nationale politik og kriterier, skal dette ikke anses som diskriminering i henhold til denne artikel.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse på de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående stykker.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omhandlet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 27

Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder

Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 28

Ikrafttræden

1. De kontraherende stater skal give hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den sidste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning:

(a) i Danmark:

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som begynder på eller efter 1. januar 2001, og følgende indkomstår.

(b) i Singapore:

for så vidt angår skatter, der kan opkræves i ethvert skatteår, som begynder den 1. januar eller senere i det andet kalenderår efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft.

3. Overenskomsten mellem regeringen i Republikken Singapore og regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter undertegnet i Singapore den 3. februar 1986, som ændret ved Protokol undertegnet i Singapore den 17. maj 1994, skal ophøre at have virkning fra den dag, på hvilken denne overenskomst får virkning i overensstemmelse med denne artikels stykke 2.

Artikel 29

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen mindst 6 måneder før udløbet af ethvert kalenderår, der følger efter et tidsrum på 5 år fra det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft. I så fald skal overenskomsten ophøre med at have virkning:

(a) i Danmark:

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet, og følgende indkomstår.

(b) i Singapore:

for så vidt angår skatter, der kan opkræves i ethvert skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det andet kalenderår efter det år, i hvilken meddelelsen om opsigelse er givet.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Singapore, den 3. juli 2000, på engelsk.

For regeringen

For regeringen

i Kongeriget Danmark

i Republikken Singapore