Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klageren klagede over, at bladet i en artikel skrev, at han skulle have haft arbejdet som falsk læge ved brug af falske papirer og have arbejdet som falsk sygeplejerske på et hospital. Endvidere skulle hans projekter skulle være falske, idet fattige og handicappede børn angiveligt blev udnyttet med det formål at skabe en økonomisk ramme til klagers egen fordel. Endvidere skulle klager have brugt et adeligt navn under falske forudsætninger.
Pressenævnet bemærkede f.s.v.a. klagen over, at klager skulle have arbejdet som falsk læge og sygeplejeske, at der var tale om oplysninger, der tidligere havde været offentliggjort, og som nævnet ikke havde mulighed for at efterprøve og vurdere. Nævnet havde derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt. Som sagen forelå oplyst, havde nævnet endvidere ikke grundlag for at afgøre, om klager var berettiget til et genmæle over for de pågældende oplysninger.
F.s.v.a. oplysningerne om, at klagers firma snød dem, der meldte sig til hans projekt, havde nævnet ikke mulighed for at kunne foranstalte bevisførelse. Nævnet fandt ikke grundlag for genmæle eller for at udtale kritik.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 61/2002

[En mand K] har klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Ekstra Bladet den 2. og 3. maj 2002, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

Artiklen den 2. maj 2002 havde overskriften "PRINS PLAT" og underoverskriften "[K]s kongelige aner er opdigt".

I artiklen hed det:

"[K] har i flere år forsøgt at dupere danske donorer og borgerskabet i Bangkok med sin kones kongelige forbindelser og sin egen prinselige herkomst. Ved hjælp af de fine aner legitimerede han sine tvivlsomme humanitære projekter, hvor snesevis af danske frivillige og danske fonde er blevet fuppet.

Men nu er sandhedens time kommet for manden, der påstår, at hans mor er Hendes Kongelige Højhed Emmi Jablon-Jablonowski. Og som på sit visitkort skriver "Mr. [K], medlem af Prins Jablo Jablonowski familien". Visitkortet har også påtrykt, at han har residens i Schweiz, London, Danmark, Australien og Bangkok.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at [K]s kongelige aner er opdigt.

- Der findes ingen personer ved navn prinsesse Emmi Jablon-Jablonowski i den adelige Jablonowski-familie, siger Rafal Heydel-Mankoo, der er den fornemme adelige familiens historiker.

- Kvinden ([K]s mor: red.) har ingen ret til titlen, og jeg er meget utilfreds med, at nogen optræder som prinsesse Jablonowski. En af mine hobbyer er at afsløre og dokumentere falske titler, og jeg kan nu tilføje endnu en.

Foreholdt den ægte Jablonowski-families udtalelser siger [K]:

- Det må vi afvise, vi har vores familieforhold helt på plads.

Over for de mennesker i Danmark, som han lokker til Thailand som deltagere i sine projekter, har [K] fortalt, at hans mor HKH Emmi Jablon-Jablonowski er protektor for hans humanitære paraply-organisation PinMo.

MERE FUP

[K]s troværdighed fik et andet knæk i dag. Han fortæller gerne, at hans kone Pintip Nuankao er ud af den kongelige thailandske familie, et påstået slægtskab han har benyttet til at true danske frivillige med politiafhøringer og fængsel.

Med da Ekstra Bladet i går henvendte sig på den thailandske kong Bhumiphols Hof Bureau på det berømte Grand Palace i Bangkok, undersøgte to ansatte sagen i flere timer.

Og de siger samstemmende, at der ikke findes en person med navnet Pintip Nuankao i den kongelige familie. Efternavnet Nuankao "Hvidskinnende" er ikke kongeligt, men et jævnt thai-familienavn.

Pintip Nuankao er overhovedet ikke kongelig, men hendes far er derimod pensioneret lærer ved skolen Ban Don Phai, hvor [K] tidligere sendte danske deltagere på humanitære rejser.

- Vi brød imidlertid med [K], fordi vi skulle betale al maden til hans gæster, og så lovede hans fond skolen 20 computere, som vi aldrig fik. Og vi havde endda indrettet computerrum til dem, siger en lærer ved skolen, Vichai Kengkam.

- Åh, åh, de computere. Jeg tror ikke, vi har mere at kommentere, siger [K] og slukker abrupt sin konens mobiltelefon. Bzzzzz."

Artiklen var ledsaget af et billede af klager med følgende billedtekst:

"[K] (th.) præsenterer sig med royale aner og hævder, at hans kone Pintip (i det blå sæt) også er kongelig. Men det er det rene fup og fidus."

Artiklen den 3. maj 2002 havde overskriften "NYT NAVN SAMME PLATUGLE". Under underoverskriften "[K] har under falske navne udgivet sig for blandt andet greve og læge" hed det i artiklen:

"Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at den 46-årige mand, der kalder sig for [K], de sidste 25 år har levet som plattenslager under forskellige identiteter.

Senest har det været danske pensionisters tur til at stifte bekendtskab med den driftige herre og hans selskab PinMo.

Men op igennem firserne og halvfemserne har [K] været vidt omkring.

Hans rigtige navn er [A].

Han blev første gang kendt i offentligheden som den falske greve. Siden som den falske overlæge og så den falske sygeplejerske.

I 1984 kaldte han sig for grev [B], et par år senere blev det til læge [C], og i 1990 hed han sygeplejerske [K].

DEN FALSKE GREVE

I 1984 lejede [A] sig ind på godset Bjørnholm ved Grenaa.

Med efternavnet [B] og særdeles adelig opførelse imponerede [A] hele egnen. Han omgav sig med kokke og tjenestefolk og fik kredit overalt, hvor kan kom.

Bedrageriet blev dog opdaget, og [A] fik et års fængsel og en masse negativ omtale i de danske aviser.

Men efter afsonet straf var [A] klar til nye svindelnumre.

Under navnet [C] blev han ansat som reservelæge på Århus Kommunehospital.

Han eneste kendskab til medicin var et abonnement på Ugeskrift for Læger, og efter 3 måneder blev [A] da også afsløret endnu engang. Igen måtte han et år bag tremmer.

LYSTEN TIL AT BEDRAGE

I 1990 var den så gal igen, igen. Her udgav svindleren sig for medicinstuderende og blev ansat som sygeplejerske på et svensk hospital.

Denne gang kaldte [A] sig for [K]. Men da det svenske hospital i Stockholm fik mistanke om fupnummeret og bad om at se [A]s eksamensbeviser igen, forsvandt han som dug for solen. Nu er [A] altså dukket op igen.

Igen som [K] nu direktør for firmaet PinMo.

Et firma, der lever af at snyde pensionister, der tror, at de skal til Thailand og udføre humanitært arbejde.

I 1984 udtalte [A] ellers til Ekstra Bladet.

- Det er slut. Jeg har fået mit behov for at snyde og bedrage tilfredsstillet. Men nu er lysten åbenbart blevet vakt igen."

Til artiklen var indsat et billede af klager med følgende tekst:

"Hans rigtige navn er [A]. Bedre kendt i offentligheden som den falske greve."

Klageren har over for nævnet oplyst, at hans klage består af følgende fire klagepunkter. Det er også i forhold til disse punkter, at han ønsker genmæle:

A . Udsagnet om, at han for år tilbage skulle have virket som falsk læge på Århus Kommunehospital ved brug af falske papirer.

B. At han i 1990 skulle have virket som falsk sygeplejerske på et hospital i Stockholm i Sverige.

C. At hans projekter i Asien er falske, og at fattige og handicappede børn udnyttes med det formål at skabe en økonomisk ramme til klagers egen fordel.

D. At han udnytter det adelige navn Jablonowski under falske forudsætninger.

Klageren har vedrørende punkt A anført, at det er ukorrekt, at han skulle have indsendt falske papirer til Århus Kommunehospital, idet han aldrig har været ansat eller søgt om ansættelse på Århus Kommunehospital. Klager har tidligere læst medicin, men har dog ikke i den forbindelse har haft sin gang på Århus Kommunehospital, ej heller som medicinsk student. Klager har desuden ikke benyttet sig af navnet [C].

Klageren har desuden afvist påstanden under punkt B om, at han skulle have virket som falsk sygeplejerske i Stockholm. Det er korrekt, at han i sommeren 1990 arbejdede på et geriatrisk hospital i Stockholm som assistent for sygeplejersken på én af hospitalets mange afdelinger. Det pågældende ansættelsesforhold fandt ifølge klager sted under fuldt betryggende forhold og kom i stand på baggrund af klagers kvalifikationer, som blev fremlagt for hospitalets personaleafdeling. Det pågældende hospital afviste i sin tid en journalist fra bladet og støttede samtidig klager på en fantastisk måde.

Vedrørende punkt C har klageren anført, at påstandene om, at hans projekter i Asien er fup, er urigtige og blot endnu et udtryk for den personforfølgelse, bladet har udsat ham for.

Klageren har for så vidt angår punkt D afvist, at han gør sig skyldig i misbrug af navnet Jablonowski, og at han skulle være uden tilknytning til Jablonowski-familien. Klager er søn af Emmi Jablon-Jablonowski og er selv født [fornavne udeladt] Jablonowski - et navn, han stadig har ret til at gøre brug af. Klager har i øvrigt aldrig brugt en titel som prins og derved udgivet sig som sådan ej heller over for donorer. Klagers familie stammer fra Rusland og hører ikke til den gren, som holder til i Tyskland og i Polen. Klager har dog over for nævnet bekræftet, at der på det i artiklen omtalte visitkort står "Medlem af prins Jablonowski family", men har samtidig forklaret, at kortet er lavet af hans privatsekretær, og at det ikke er blevet anvendt i årevis.

Klageren har endelig fremhævet, at bladets journalist alene har henvendt sig til klager med et kort opkald den 30. april 2002, og der blev ikke stillet nogen spørgsmål i relation til de artikler, der er bragt i bladet. God presseskik er derved tilsidesat.

Bladet har anført, at klagen er så ustruktureret, at man må afstå fra at imødegå den punkt for punkt. Begivenhederne i Thailand er dækket af en stedlig freelance-journalist, som redeligt har talt med mennesker, der føler sig snydt og forulempet af klageren. Klager har i de pågældende artikler haft lejlighed til at udtale sig om kritikken, hvilket han i et vist omfang har benyttet sig af. I så henseende er reglerne for god presseskik overholdt.

Bladet har oplyst, at det i forlængelse af artiklerne modtog op imod 30 henvendelser fra læsere, der følte sig snydt af klageren, som har optrådt under talrige identiteter gennem årene. Det gav anledning til, at bladet kort repeterede den farverige figurs synderegister.

Bladet har videre anført, at der ikke er grundlag for genmæle, da bladet ikke har bragt forkerte oplysninger. Bladet har blandt andet henvist til en erklæring fra en polsk historiker med kendskab til Jablonowski-familien.

Bladet har vedlagt en erklæring fra journalisten bag artiklen den 2. maj 2002, hvoraf fremgår, at man har kontaktet klager for at få hans kommentarer til de talrige klager og politianmeldelser, der verserer mod ham. Klager svarede kun på tre spørgsmål, hvorefter han afbrød samtalen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klageskrivelsen af 19. maj 2002 alene vedrører udsagn, som er indeholdt i bladets artikler den 2. og 3. maj 2002. Nævnet tager derfor ikke stilling til de klagepunkter, som er anført i klagers høringssvar af 25. juni 2002 til nævnet, og som vedrører to artikler den 30. april og 6. maj 2002, idet klagefristen i disse tilfælde ikke er overholdt, jf. medieansvarslovens §§ 34, stk. 2, og 36, stk. 3. Nævnet tager ej heller stilling til, om oplysningerne i artiklerne den 2. og 3. maj 2002 har været behørigt forelagt klager, idet dette punkt ligeledes først er fremført i klagers brev af 25. juni 2002.

Nævnet lægger til grund, at anmodningen om genmæle i forhold til artiklerne den 2. og 3. maj 2002 er afsendt den 25. maj 2002, og at indklagede har modtaget anmodningen inden for 4-ugers fristen i medieansvarslovens § 36, stk. 3.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Med hensyn til oplysningerne om, at klager skulle have arbejdet som falsk læge og svensk sygeplejeske på Århus Kommunehospital, henholdsvis på et sygehus i Stockholm, bemærker nævnet, at der er tale om oplysninger, som tidligere har været offentliggjort, og som nævnet ikke har mulighed for at efterprøve og vurdere. Nævnet har derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt. Som sagen foreligger oplyst, har nævnet herefter endvidere ikke grundlag for at afgøre, om klager er berettiget til et genmæle over for de pågældende oplysninger.

Ej heller med hensyn til oplysningerne om, at klagers firma snyder dem, der melder sig til klagers projekt, har nævnet mulighed for at kunne foranstalte bevisførelse. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at det fremgår af artiklerne, at disse udtrykker subjektive vurderinger baseret på bladets research blandt andet ved interviews med tidligere deltagere. Nævnet finder herefter ikke grundlag for genmæle eller for at udtale kritik.

Med hensyn til spørgsmålet om klagers tilknytning til familien Jablonowski finder nævnet ligeledes ikke at kunne foranstalte en bevisførelse. Nævnet finder derfor ikke således som sagen foreligger oplyst grundlag for at udtale kritik af bladet, ligesom nævnet ikke har grundlag for at afgøre, om klager er berettiget til et genmæle over for de pågældende oplysninger.

Afsagt den 13. november 2002.