Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klagerne klagede over, at bladet i en række artikler havde omtalt, at tre drenge, herunder klagernes søn, havde overfaldet en yngre dreng.
Pressenævnet bemærkede, at det i en artikel på baggrund af forklaringer fra den forurettede dreng til Middelfart Politi fremstod som et faktum, at de tre drenge, heriblandt klagernes søn, havde overfaldet en yngre dreng.
Pressenævnet fandt, at uanset at klagerne var blevet forelagt de pågældende artikler, at de ikke havde ønsket at kommentere dem, og at de havde været klar over konsekvensen heraf, havde bladet handlet i strid med god presseskik ved ikke i tilknytning til artiklerne at have præciseret, at klagerne havde fået lejlighed til at udtale sig, men ikke havde ønsket dette.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 87/2002

[Ægteparret - K og L] har klaget til Pressenævnet over en række artikler bragt i Fyens Stiftstidende den 21., 22., 23. og 24. august 2002, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

På forsiden af bladet den 21. august 2002 havde en artikel overskriften "Syv-årig mishandlet med kniv og nåle". I en underoverskrift hed det: "Vold: Dreng overfaldet af børn med hobbykniv og spark".

I artiklen hed det:

"En syv-årig dreng fra Strib blev mandag aften groft mishandlet af tre jævnaldrende drenge.

Til politiet har drengen fortalt, hvordan han blev slået i baghovedet, sparket flere gange, stukket med nåle og snittet med en hobbykniv.

Mishandlingen foregik ved et stisystem bag et villakvarter i udkanten af Strib. Her plukkede de tre drenge en majskolbe, som de tissede på og tvang ned i halsen på deres syv-årige offer.

Det var den syv-åriges mor, der i går tog drengen med på politigården i Middelfart.

- Her kunne vi ved selvsyn se de store blå mærker på drengens ryg og ben. Der var kradsemærker på låret, sår efter nåle. Han havde snitsår efter en hobbykniv på højre hånds finger og en stor bule i højre side af hovedet, fortæller vicepolitikommissær Bjarne Clemmensen.

Blev mobbet

De tre drenge og deres offer går i Strib Skole og kendte hinanden på forhånd. Den syv-årige har forklaret politiet, at han ofte blev mobbet i skolen af de tre børn, fortæller Bjarne Clemmensen.

I løbet af i dag vil de tre drenge blive afhørt af politiet, der behandler sagen som en almindelig voldssag. Når den er efterforsket til bunds, overdrager politiet sagen til de sociale myndigheder, da de tre er for unge til at blive stillet for en domstol.

Den syv-årige dreng vil i dag modtage psykologisk krisehjælp."

En artikel samme dag i 2. sektion havde overskriften "Børn bag grov vold mod 7-årig" og underoverskriften "Mareridt: Mobning af lille dreng endte i ydmygelser og mishandling".

I artiklen hed det:

"Moderen til en syv-årig dreng fra Strib meldte sig i går på Middelfart Politistation sammen med sin søn for at anmelde en ualmindelig grov forbrydelse. Til politiet fortalte den syv-årige dreng detaljeret om årsagen til, at hans krop var tilredt med stiksår, blå mærker og buler i en grad, der krævede behandling på skadestuen.

Mareridtet startede mandag aften, da han var ude at stå på rulleskøjter. Tæt ved Chr. Dannings Vej ligger et system af små stier. Mellem fodboldbanen ved Brændeskoven og en majsmark mødte den syv-årige tre jævnaldrende drenge fra Strib Skole. Den syv-årige genkendte dem, for de mobbede ham i skolen, forklarede han politiet. Mandag aften var ingen undtagelse.

Her er den beretning, han fortalte politiet:

De tre drenge begyndte at skubbe til den syv-årige. Et nærtstående træ var det første han ramte. Med hænderne tvunget om bag ryggen og et fast greb i drengens hår styrede de ham ned ad stisystemet, mens der konstant blev skubbet og sparket. På Chr. Dannings Vej mødte drengene en kvinde. Hun kendte den syv-årige og stoppede scenen.

Men drengen var skræmt. Han turde ikke fortælle kvinden om, hvad de tre andre var i færd med. Og så snart hun var gået, fortsatte ydmygelsen. Mere voldsomt end før. Et skub ind i en lygtepæl fik den syv-årige ned at ligge. Her holdt de to af drengene ham, mens den tredje fandt en hobbykniv frem og skar et langt snit i den ene finger på højre hånd. Ved majsmarken havde den ene af drengene plukket en majskolbe. Han fandt den frem og tissede på den. Med en jævnaldrende siddende på hver arm, kunne den syv-årige intet gøre, da han fik den våde majskolbe stoppet i munden. Et øjeblik følte drengen, at han var ved at blive kvalt, siger politiet.

Den syv-årige kæmpede sig fri, men blev igen skubbet omkuld. Denne gang så hårdt, at han faldt til jorden og slog sin cykelhjelm i stykker. Flere spark fulgte, indtil skæbnen ville, at en af de jævnaldrendes bror kom forbi. Først da stoppede volden.

- Der er ingen tvivl om, at det er en alvorlig sag, siger vicepolitikommissær Bjarne Clemmensen.

De tre drenge afhøres i dag."

Artiklen var ledsaget af et billede af en majskolbe liggende i et grønt område. Billedteksten var sålydende:

"Bag Chr. Dannings Vej blev en syv-årig dreng udsat for ydmygelser fra tre andre børn. Bl.a. tissede de på en majs-kolbe og tvang den i munden på drengen."

Den 22. august 2002 blev der bragt en artikel på forsiden af bladet med overskriften "Drenge indrømmer vold mod jævnaldrende" og underoverskriften "BØRNEVOLD: Drenge tilstår at have slået og skubbet deres offer. Skoleleder vil ikke gøre mere ved sagen".

Artiklen var sålydende:

"De tre drenge fra Strib, der mandag aften mishandlede en jævnaldrende, tilstod i går efter timelange afhøringer på Middelfart Politistation nogle af voldshandlingerne.

De tre drenge nægtede at skulle have skåret deres offer med en kniv eller have overtisset en majskolbe, inden de stak den i munden på ham. Men de tilstod at have slået den jævnaldrende, skubbet ham og holdt ham nede, mens de stak majskolben i munden på ham. Ingen af drengene har kunnet forklare, hvorfor de overfaldt deres offer. Men en af dem har forklaret politiet, at majskoblen blev brugt, da de ville have drengen til at holde kæft.

Sekretariatsleder for Middelfart Politi, Per Olsen, tager sagen meget alvorligt.

- Det svarer til, at du gik over og tæskede din nabo. Det er en fuldstændig uacceptabel gerning, siger ham.

To af de voldelige drenge går på Strib Skole ligesom deres offer. Ifølge drengens forklaring til politiet mobbede drengene ham ofte i skolen. Alligevel vil skoleleder Henning Deurell ikke gøre mere ved sagen. Han mener ikke, at mobningen har fundet sted på Strib Skole."

I en anden artikel samme dag var overskriften "Drengevold uden årsag" og underoverskriften "BØRNEVOLD: Ingen af voldsdrengene fra Strib vidste, hvorfor de mishandlede jævnaldrende".

I artiklen hed det:

"I løbet af i går afhørte politiet i Middelfart de tre drenge, der mandag aften mishandlede en jævnaldrende. Efter timelange forløb indrømmede de tre på henholdsvis ni, otte og ni år, at de havde slået og skubbet den jævnaldrende flere gang, så han fik store blå mærker på ryggen, sår og skrammer på lår og arme og en stor bule i panden. Ofret, der er otte år og ikke syv som skrevet i går, fik desuden stoppet en majskolbe i munden af de tre, som ingen forklaring havde på deres handlinger.

- Men her stopper enigheden mellem offer og voldsudøvere, siger sekretariatsleder ved Middelfart Politi, Per Olsen.

De nægter at have snittet ofret med en kniv eller tisset på majskolben.

Benægtelsen af disse handlinger, gør dog ingen forskel i efterforskningen.

- Der er ingen tvivl om, at her er sket noget, der ikke måtte ske, siger Per Olsen, og sammenligner sagen med, at tre voksne mænd bankede deres nabo.

- Netop fordi sagen er så alvorlig, har vi behandlet den som en normal voldssag, forklarer Per Olsen.

Det otte-årige offer fik i dag tilbudt krisehjælp. Et tilbud ledende skolepsykolog fra Middelfart Kommune, Nicolai Møller, håber drengen tager imod.

- Det er vigtigt, at drengen allerede nu får behandling, så han kan komme videre. Han skal snakke, tegne og fortælle det til andre, siger Nicolai Møller.

Han er overrasket over, at voldsepisoden kom så langt.

- Alle børn har fantasi, men det er de færreste, der lever sådanne fantasier ud i virkeligheden. Normalt stopper de selv, før samfundets normgrænse er nået. Men den må åbenbart have ligget længere væk hos de her drenge, siger Nicolai Møller.

Han fortæller, at vold og mobberi almindeligvis kun sker når parterne kender hinanden på forhånd.

To af de voldudøvende drenge gik på Strib Skole sammen med offeret. Den sidste går på en skole udenfor Middelfart Kommune.

På Strib Skole stiller man sig uforstående overfor, at episoden skulle have nogen sammenhæng med skolen.

- Jeg har talt med lærerne og eleverne. Det er ikke mit indtryk, at drengen er blevet mobbet her, siger skoleleder Henning Deurell. Han vil derfor ikke forfølge sagen videre.

- Lærerne har fået besked på at holde ekstra øje med de implicerede, siger han og tilføjer, at man følger sagen nøje i fremtiden.

Politiet vil efterforske episoden i nogle dage endnu, hvorefter sagen går videre til de sociale myndigheder, da drengene er for unge til at blive straffet.

- Vi tager hver sag for sig. Så må vi se, hvilke tilbud vi kan give drengene, så de kommer på ret køl igen, siger socialdirektør Bente Meunier."

I artiklen var indsat en faktaboks, hvori der var anført:

"DET TILSTOD DRENGENE

- At have skubbet og slået den jævnaldrene flere gange, så han fik skrammer, blå mærker og sår over hele kroppen.

- At have holdt ham til jorden, mens de stak en majskolbe i munden på ham."

I en artikel den 23. august 2002 lød overskriften "Voldsoffers mor ville helst flytte" og underoverskriften "BØRNEVOLD: Familien føler sig ikke tryg i kvarteret mere".

I artiklen hed det bl.a.:

"STRIB: Stod det til moderen for den 8-årige dreng, der mandag aften blev mishandlet af tre jævnaldrende i Strib, ville hun flytte med det samme. Så utryg har voldsepisoden gjort hende.

Den forklaring de tre voldudøvende drenge tirsdag gav politiet, stiller hun sig uforstående overfor.

- Det er tydelige mærker efter både nåle og en kniv på min drengs krop. Og jeg har selv hørt to af drengene tilstå, at de tissede på den majskolbe inden de stak den i munden på min søn, siger hun.

Hun har brug for at vide, hvad der nu skal ske med de tre drenge, der mishandlede hendes søn."

Artiklen den 24. august 2002 havde overskriften "Mor chokeret over skoleleder" og underoverskriften "ANSVAR: Skoleleder ringede til otte-årigt voldsoffers mor og bad hende tale pænt om skolen".

I artiklen hed det bl.a.:

"

Tror ikke på drengen

Da Fyens Stiftstidende talte med skoleleder Henning Deurell tirsdag, sagde han, at han intet indtryk havde af, at den otte-årige var blevet udsat for speciel mobning på skolen, og at skolen derfor ikke ville gøre mere ved sagen.

- Jeg har talt med lærerne og eleverne, og jeg ser ingen tegn på, at netop disse drenge skulle mobbe hinanden mere end gennemsnittet, sagde Henning Deurell og valgte at tro sine læreres ord fremfor den voldsramte drengs.

Den otte-årige hævdede i sin forklaring til politiet, at drengene ofte har mobbet ham på skolen.

Moderen er godt klar over, at hendes søn var blevet mobbet af drengene, endda med grove konsekvenser.

- De samme drenge skubbede ham ned ad en trappe henne på skolen engang. De lovede ham tæsk og råbte sjofle, seksuelt nedværdigende bemærkninger efter ham, siger hun.

At løfterne skulle blive alvor, havde moderen aldrig drømt om. Nu undrer hun sig over, at skolelederen ikke tager et ansvar i det skete.

- Han vasker hænder, siger hun.

Siden voldsepisoden har hendes søn ikke været i skole. Moderen er ikke tryg ved at sende ham derhen. Hendes eneste mulighed er nu at lade drengen skifte skole.

"

Klagerne er forældre til den ene af de tre drenge, der efter det oplyste overfaldt en mindre dreng.

Klagerne har anført, at artiklerne den 21. august 2002 ensidigt fremfører en række grove beskyldninger fra sagens ene part som har karakter af uigendrivelige fakta uden at høre modpartens forklaringer. Klagerne har henvist til udsagnene "Syv-årig mishandlet med kniv og nåle", "Dreng overfaldet af børn med hobbykniv og spark" samt "Bl.a. tissede de på en majs-kolbe og tvang den i munden på drengen". Udsagnene er alene baseret på den forulempede dreng og en politimands udsagn til bladet. Det er ligeledes forkert, når det anføres, at drengen måtte behandles på skadestuen for "stiksår, blå mærker og buler", ligesom det er forkert, når det anføres, at "Her holdt de to af drengene ham, mens den tredje fandt en hobbykniv frem og skar et langt snit i den ene finger på højre hånd". Bladet efterlever således hverken punkt A.3. eller A.4. i de vejledende presseetiske regler. Overtrædelsen af begge punkter er med til at stemple de tre drenge som voldsmænd i ministørrelse, uden at de kommer til orde. Ligeledes overtrædes punkt A.5., idet udsagnet "Her er den beretning, han fortalte politiet" sammenblander faktiske oplysninger og kommentarer. Endvidere har bladet tilsidesat reglernes punkt A.2., idet den forulempede drengs udtalelser skal tages med forbehold i betragtning af de konstaterede milde skader. Påstanden/forklaringen om brug af en hobbykniv og nåle kan være givet for at få politiet til at stemple de tre drenge, herunder klagernes søn, som bøller og problembørn.

I relation til forsideartiklen den 22. august 2002 har klagerne anført, at drengenes benægtelse af at have anvendt kniv og nåle ikke har samme fremtrædende plads som den første artikel, hvor drengene stemples for grov vold med kniv og nåle, og bladet retter derfor ikke i tilstrækkelig grad op på denne fejl. Artiklen overtræder endvidere punkt A.1., idet der flere gange står, at alle drengene "tilstår at have slået og sparket deres offer", til trods for at klagernes søn under forhøret hos politiet har nægtet at have slået og sparket offeret. Samme fejl går igen i den anden artikel samme dag. Det er heller ikke korrekt, når det i artiklen anføres, at "Ifølge drengens forklaring mobbede drengene ham ofte i skolen", idet klagernes søn ligeledes har afvist dette under politiets forhør.

Klagerne har særligt i relation til den anden artikel den 22. august 2002 anført, at oplysningen om drengenes korrekte alder sammenholdt med oplysningen om Strib Skole har medført, at læserne kan udpege drengene blandt ca. 60 skolebørn. Allerede den 21. august 2002 ved en del klassekammerater til klagernes søn, at han er involveret i sagen. Bladet har krænket privatlivets fred, punkt A.1., idet offentligheden kort efter hændelsen ved, hvem der er involveret og hvem forældrene er. Punkt B.3. er ligeledes tilsidesat. Endvidere er punkt C.4. tilsidesat ved, at det oplyses, at de pågældende drenge er skoleelever på Strib Skole.

Med hensyn til artiklen den 23. august 2002 har bladet anført, at bladet har tilsidesat punkt A.2. ved helt ukritisk at lade moderen til den overfaldne dreng fremkomme med følgende udsagn: "Der er tydelige mærker efter både nåle og kniv på min drengs krop. Og jeg har selv hørt to af drengene tilstå, at de tissede på den majskolbe, inden de stak den i munden på min søn. Hun har brug for at vide, hvad der nu skal ske med de tre drenge, der mishandlede hendes søn". Punkt A.3. og A.1. er ligeledes tilsidesat, idet det igen ikke er undersøgt, om der er rimelig tvivl om påstanden om kniv og nåle. Klagernes barn stemples atter for vold. Middelfart Politi oplyser imidlertid, at der på dette punkt brug af kniv og nåle er tale om påstand mod påstand. Klagerne mener derfor heller ikke, at bladet har taget størst muligt hensyn til den/de implicerede i denne sag, jf. punkt B.3.

I relation til artiklen den 24. august 2002, hvori det blandt andet af moderen til den forulempede oplyses, at de tre drenge tidligere har mobbet den forulempede på skolen, har klagerne anført, at dette er en klar og udokumenteret påstand. Klagernes dreng og skolelederen har afvist dette. Igen lader bladet helt ukritisk moderen fortælle, hvordan hendes søn bliver forfulgt. Punkt A. 1-4 er derfor tilsidesat. Desuden er det ikke klart, om der er tale om fakta eller en kommentar fra bladets journalist, når denne skriver "Moderen er godt klar over, at hendes søn var blevet mobbet .".

Bladet har indledningsvis anført, at vold begået af mindreårige mod en tilsvarende mindreårig er en så væsentlig begivenhed, at det både er en ret og en pligt for bladet at videregive den og søge at få analyseret baggrunden for den ulykkelige hændelse.

Bladet har oplyst, at artiklen indledningsvis bygger på de oplysninger, man fik fra politiet. Bladet forsøgte samtidig at få efterprøvet disse oplysninger. I den forbindelse fik klagerne mulighed for at få bragt deres version af det passerede allerede den 20. august 2002, altså dagen før den første artikel i bladet. Bladet måtte imidlertid konstatere, at klagerne ikke ønskede at medvirke, selv om det blev gjort klart for dem, hvad bladet ønskede at publicere. Udsagn fra klagerne sammenholdt med politiets oplysninger gjorde det klart, at det passerede ikke var en bagatelsag om drengestreger, men egentlig vold.

Bladet har videre oplyst, at klagerne har haft mange kontakter til bladet, men altid afvist at kommentere sagen. Den ene af klagerne har direkte afvist at tale med den pågældende journalist, der dækkede sagen. Det bringer naturligvis bladet i den situation, at man må holde sig til de oplysninger, man kan få fra anden side, herunder primært politiet. Bladet har herved bemærket, at samme klager som tidligere journalist ved Fyens Stiftstidende er helt klar over, at bladet altid søger at høre begge parter og dermed også konsekvensen af, at en part ikke ønsker at udtale sig.

Bladet har yderligere anført, at det var en væsentlig oplysning at fastslå drengenes alder, når der som anført ikke var tale om drengestreger, men egentlig vold.

Bladet har afslutningsvis henvist til, at man ikke har bragt navn eller andre oplysninger, som klart kunne identificere de pågældende, men i et lille lokalsamfund er det praktisk umuligt at bringe en historie uden, at der kan gisnes om, hvem de implicerede er.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke kan udelukkes, at det ud fra artiklernes oplysninger er muligt for personer med et vist kendskab til de stedlige forhold at identificere sønnen som en af de i artiklerne omtalte tre drenge. Der er derfor ikke grundlag for at afvise sagen som følge af manglende retlig interesse.

Nævnet bemærker videre, at nævnet ikke har mulighed for at efterforske og vurdere de nærmere omstændigheder i forbindelse med overfaldet på drengen, herunder hvad de tre andre drenge efterfølgende har forklaret til politiet.

I en overskrift og underoverskrift i forsideartiklen den 21. august 2002 fremstår det på baggrund af forklaringer fra den forurettede dreng til Middelfart Politi som et faktum, at tre drenge, heriblandt klagernes søn, har mishandlet ham med kniv, nåle og spark. Ligeledes fremstår det i en billedtekst i en anden artikel samme dag som en kendsgerning, at de tre drenge har tisset på en majskolbe og tvunget den i munden på den yngre dreng. Nævnet lægger til grund, at klagerne er blevet forelagt de pågældende artikler, at de ikke har ønsket at kommentere dem, og at de har været klar over konsekvensen heraf. Uanset dette finder nævnet, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke i tilknytning til artiklerne at have præciseret, at klagerne havde fået lejlighed til at udtale sig, men ikke havde ønsket dette. Tilsvarende gælder i tilknytning til udtalelserne fra den forurettede drengs moder, bragt i artiklerne den 23. og 24. august 2002.

Nævnet finder, at bladet ikke i øvrigt har handlet i strid med god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Fyens Stiftstidende at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Den 21., 23. og 24. august 2002 bragte Fyens Stiftstidende en række artikler om en dreng, der var blevet overfaldet af tre andre drenge.

Forældrene til en af de tre drenge har klaget til Pressenævnet, idet de finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

I en overskrift og underoverskrift i forsideartiklen den 21. august 2002 fremstår det på baggrund af forklaringer fra den forurettede dreng til Middelfart Politi som et faktum, at tre drenge, heriblandt klagernes søn, har mishandlet ham med kniv, nåle og spark. Ligeledes fremstår det i en billedtekst i en anden artikel samme dag som en kendsgerning, at de tre drenge har tisset på en majskolbe og tvunget den i munden på den yngre dreng. Nævnet lægger til grund, at klagerne er blevet forelagt de pågældende artikler, at de ikke har ønsket at kommentere dem, og at de har været klar over konsekvensen heraf. Uanset dette finder nævnet, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke i tilknytning til artiklerne at have præciseret, at klagerne havde fået lejlighed til at udtale sig, men ikke havde ønsket dette. Tilsvarende gælder i tilknytning til udtalelserne fra den forurettede drengs moder, bragt i artiklerne den 23. og 24. august 2002.

København, den 13. november 2002.

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig."

Afsagt dem 13. november 2002.