Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven)1)

 

Herved bekendtgøres lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 2000, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, § 35 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 2 i lov nr. 1282 af 20. december 2000, lov nr. 1290 af 20. december 2000 og § 1 i lov nr. 1294 af 20. december 2000.

Kapitel 1

Skattepligten

§ 1. Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler

1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A eller 12, og

9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

    Stk. 2.2)  Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:

1) Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.

2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 15 A, jf. § 11 A.

3) Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

4) Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15.

5) Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

Kapitel 2

Skat af formueafkast3)

§ 2.3) Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er nævnt i § 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog § 12, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet gevinster og tab opgøres ved kreditor indeksfaktoren den 1. september 2000. I det indkomstår, hvori obligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 ikke overstiger parikurs, og tillægges et beløb svarende til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 overstiger parikurs,

4) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

5) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

6) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

7) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,

8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,

9) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

10) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt afkast,

11) gevinst eller tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,

12) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 7-10,

13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf og

14) skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der har et datterselskab, som ikke selv er skattepligtigt efter denne lov, modtager for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1)4) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998,

2) en skattefri del af udbytte samt gevinst eller tab vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 4,

3) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer renteindtægt og indekstillæg af indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1,

4) valutakursgevinst og -tab vedrørende skattefrit afkast,

5) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,

6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

7) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

8) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

9) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven.

    Stk. 4. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke medregne udbytte af aktier eller andele i selskaber, der selv er skattepligtige efter denne lov, såfremt det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilket udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Moderselskabet skal ikke medregne gevinst og tab på aktier eller andele i et datterselskab, der selv er skattepligtig efter denne lov, såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år frem til afståelsen. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.

§ 3.5)  6)  (Ophævet)

§ 4. 7)  8)  Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer som nævnte i § 2, stk. 3, nr. 1, bortset fra foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 4 og 12. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 8. Den resterende del er skattefri.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at investeringsforeningen ikke udsteder nye investeringsbeviser efter den 31. december 2000.

Stk. 3. Ved opgørelsen efter stk. 1 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, med værdien af de underliggende aktiver.

Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.

§ 5. De i indkomståret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

§ 5 a.9)  De omkostninger, der er afholdt i indkomståret til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov om innovationsforeninger, som den skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb. Har en innovationsforening ved udgangen af et af indkomstårene 2001-2005 ikke anbragt alle indskudte midler i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om innovationsforeninger, kan der for dette indkomstår højst fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den pågældende forening, der ved indkomstårets udgang er anbragt i kapitalandele og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om innovationsforeninger. Den del af det årlige maksimale fradrag efter 1. og 5. pkt., der som følge af bestemmelsen i 2. pkt. ikke kan udnyttes i indkomståret 2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til indkomståret 2006 henholdsvis 2007, dog, såfremt fradrag foretages første gang for indkomståret 2002, til indkomståret 2006. For indkomstårene 2006 og 2007 finder 2. pkt. ligeledes anvendelse. Det årlige fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af den skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb.

§ 6.10)  Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

    Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.

    Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

    Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs beskatningsgrundlag.

    Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes til det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

§ 7. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

    Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

    Stk. 3. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

    Stk. 4. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 3. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.

    Stk. 5. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

    Stk. 6. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 3. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 16, stk. 3, regulerede værdi ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom opgøres til den kontante handelsværdi.

    Stk. 7.11)  For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5a, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsvirksomheder og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedet Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

2) Ved udgangen af indkomståret den ifølge § 16, stk. 3, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

    Stk. 8. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.

    Stk. 9. Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan fradrages efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 8, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

    Stk. 10.12)  Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 14, 15 og 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

Kapitel 3

§ 8.13)  14)  (Ophævet)

Kapitel 4

§ 9.15)  16)  (Ophævet)

Kapitel 5

Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

§ 10. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder indkomståret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

§ 11. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de forsikringer, der er tegnet her i landet. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.

    Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der udelukkende udbyder forsikringer eller pensionskasseordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

§ 12.17)  Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtigtig del af andelens afkast. Opgørelsen skal ske efter reglerne om beskatningsgrundlaget for skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2. Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 13. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, opgør renteindtægter som de renter, der er påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 23. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

    Stk. 2.18)  19)  Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 12, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3.20)  Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

    Stk. 4.20) Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.

§ 14.21)  For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens § 31, jf. dog stk. 2. Denne procentdel svarer til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget indgår negativt skattepligtigt formueafkast og negativt formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.

    Stk. 2.21) I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet, jf. selskabsskattelovens § 31, med et selskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, opgøres den skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, som den forholdsmæssige andel af summen af livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst.

    Stk. 3.21) Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

    Stk. 4.12) 21) Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages sideløbende med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.

§ 15. Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

    Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, som nævnt i stk. 1, 1. pkt., tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

    Stk. 3. Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 4.10) Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 5. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer, der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Ejeren af forsikringen skal på opfordring fra livsforsikringsselskabet afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er skattepligtig til Danmark, jf. 1. pkt.

Stk. 6. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser og passiver, der er nævnt i stk. 1-5.

Stk. 7.12) Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

§ 16. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. stk. 2, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

    Stk. 2. Hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af indkomståret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets børsnoterede obligationer, bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer, ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter stk. 3. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af indkomståret anvendes som vægte.

    Stk. 3. De årlige urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner opgøres på grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

    Stk. 4. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver.

Stk. 5.12) 22)  Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

§ 17. Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner (fission) eller

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

    Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, såfremt den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

    Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

    Stk. 4. Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

Stk. 5. Er den overdragende og den fortsættende institution skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen tillige ske efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse for at anvende reglerne i stk. 2-4 på en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner, der er skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens regler.

§ 17 a. Selskabsskattelovens § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en skattepligtig institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller anparter. Er institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal fusionen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

§ 18.23)  Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den sats, der er angivet i § 2, stk. 1. Den negative skat kan fradrages i skat efter denne lov for efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 19.24)  25)  Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter denne lov efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.

    Stk. 2. For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, bortset fra skat af afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-forsikringer, forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.

    Stk. 3. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og denne paragrafs stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne paragrafs stk. 2 af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

    Stk. 4. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter denne lov vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder negativt beskatningsgrundlag, der svarer til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

    Stk. 5. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

    Stk. 6. Fradrag efter stk. 1 og 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte af den skattepligtige.

    Stk. 7. I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fradrages for hver enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.

Kapitel 6

Opkrævning m.v.

§ 20.17) De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf samt af skatten. Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26, til den 31. december i indkomståret. Renten svarer til den rente, der er nævnt i stk. 2. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

Stk. 2. Renten for et indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

§ 21.17) Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen.

    Stk. 2.26)  Pengeinstituttet hæver skatten på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.

§ 22.17) De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

    Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af indkomståret ikke overstiger de ifølge § 7, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret revisor.

§ 23.26) Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til den centrale told- og skatteforvaltning inden en måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

    Stk. 2.17) Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

    Stk. 3.26) Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.

§ 24.17) Når skattepligten for de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret til den centrale told- og skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

    Stk. 2. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for det løbende indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter. Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent, anvendes § 28.

§ 25. Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten for en af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat svarende beløb udbetales til ordningen eller institutionen. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

§ 26. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 27.17) Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter § 20, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

    Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.

    Stk. 3. Anser en skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger efter betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

    Stk. 4. Medmindre andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten over skatteansættelser og indbringelse for domstolene tilsvarende anvendelse på såvel klager over Ligningsrådets opgørelse eller ændringer af skat, der ikke er foreløbig efter § 20, som på klager over pengeinstituttets opgørelse af skat. De pågældende klager medfører ikke, at fristen for indbetaling af skat forlænges.

    Stk. 5. Medfører en ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede skat.

    Stk. 6. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

    Stk. 7. Ligningsrådet kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse, i det omfang Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.

§ 28. Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.

    Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

§ 29.17) Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 1, stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver skatten hos de skattepligtige efter § 1, stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den skattepligtige efter § 1, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8 uger efter, at underretning om den skønsmæssige ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over ændringen af skatten medfører ikke, at fristen for indbetaling af skatten forlænges.

    Stk. 2. Er skatten opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 20-24 og 26, til betaling sker.

    Stk. 3.27)  Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.

    Stk. 4.27) Indsendes opgørelserne efter §§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om

1)28) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, nr. 3,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-24,

3)17) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13, stk. 3,

5)17) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,

7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7, stk. 9,

8)28) regler for modregning af negativ skat efter § 25 ved indbetaling af skat efter § 23,

9)28) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.

§ 31. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 20-24,

3) undlader at indbetale skatten rettidigt.

    Stk. 2.29)  Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

    Stk. 3. I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

    Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

    Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 34. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 35. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. Skat efter denne lov svares første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og § 36.

    Stk. 3. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov fra og med indkomståret 1999 i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i stedet for satsen efter denne lovs § 2, stk. 1. Bestemmelserne i stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald ikke anvendelse.

    Stk. 4.30)  31)  Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende:

1) For indkomståret 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b-4 d i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og 6.

2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres til den særlige saldo med 0.

3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom. Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 finder § 13, stk. 3, anvendelse ved beskatningen af gevinst og tab på indeksobligationer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

§ 36. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 4. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb efter stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.

    Stk. 5.32)  Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte faste ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 6.32) Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 7.32) Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 12, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37.33)  (Ophævet)

§ 38.33) (Ophævet)

§ 39.33) (Ophævet)

§ 39 a.34)  Ved anvendelsen af denne lovs § 5, 2. pkt., anses rente af afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.

    Stk. 2. Ved anvendelsen af denne lovs § 13, stk. 1, 3. pkt., anses renter af afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 30. januar 2001

Frode Sørensen

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesbestemmelser for lov nr. 105 af 14. februar 2000, lov nr. 348 af 17.maj 2000, lov nr. 1029 af 22. november 2000, lov nr. 1282 af 20. december 2000, lov nr. 1290 af 20. december 2000 og lov nr. 1294 af 20. december 2000. Den i lovbekendtgørelsen angivne affattelse har virkning fra og med indkomståret 2001. Dog har den angivne affattelse af § 32, stk. 2, først virkning fra den 1. juli 2001.

2) § 1, stk. 2, nr. 2, er ændret ved § 2 i lov nr. 1282 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 1. januar 2001, jf. lovens § 5, stk. 1.

3) Overskriften til kapitel 2 er ændret, og § 2 er nyaffattet ved lov nr.1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6. I lovens § 7, stk. 6, fastsættes:
»Stk. 6. Indeksobligationer som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den skattepligtige ejer den 1. september 2000, anses ved beskatningen for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til handelsværdien den 1. september 2000. Indeksobligationer som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den skattepligtige har anskaffet i perioden fra og med den 1. september 2000 til og med udgangen af indkomståret 2000, anses ved beskatningen for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til den faktiske anskaffelseskurs ganget med 1,97921. Gevinst eller tab ved afståelse af indeksobligationer som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, i perioden fra og med den 1. september 2000 til og med udgangen af indkomståret 2000, medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Uanset bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, finder pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, anvendelse. Som anskaffelsessum anvendes handelsværdien den 1. september 2000 henholdsvis den senere faktiske anskaffelseskurs ganget med 1,97921.«.

4) § 2, stk. 3, nr. 1, er ændret ved lov nr. 348 af 17. maj 2000. Loven trådte i kraft den 1. juli 2000.

5) § 3 er ændret ved lov nr. 1290 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2000.

6) § 3 er ophævet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

7) § 4 er ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000. Loven trådte i kraft den 16. februar 2000 og har virkning for aktier i investeringsforeningens besiddelse i indkomståret 2000 og senere, jf. lovens § 8, stk. 1 og 2.

8) § 4 er nyaffattet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

9) § 5 a er indsat ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

10) § 6, stk. 1, og § 15, stk. 4, er ændret ved lov nr. 1290 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lovens § 2.

11) § 7, stk. 7, 1. pkt., er ændret ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

12) § 7, stk. 10, er ændret, § 14, stk. 4, er nyaffattet, og § 15, stk. 7, og § 16, stk. 5, er ændret ved lov nr. 1290 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lovens § 2.

13) § 8, stk. 1, er ændret, og § 8, stk. 3, er indsat ved lov nr. 1290 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lovens § 2.

14) Kapitel 3, d.v.s. § 8, er ophævet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

15) § 9, stk. 2, 4 og 5, er ændret ved lov nr. 1290 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lovens § 2.

16) Kapitel 4, d.v.s. § 9, er ophævet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6. I lovens § 7, stk. 2 og 3, fastsættes: »Stk. 2. Aktiver og passiver i et datterselskab, der som følge af bestemmelsen i § 1, nr. 7, om ophævelse af pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 4, udgår af beskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, anses ved beskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, for indkomståret 2000 for afstået til handelsværdien ved udgangen af indkomståret 2000. Stk. 3. Aktier i et datterselskab, der som følge af bestemmelsen i § 1, nr. 7, om ophævelse af pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 4, udgår af beskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, anses ved beskatningen for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2001.«

17) § 12, 1. pkt., § 20, stk. 1, 1. pkt., § 21, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 2, 2. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt., § 27, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., § 30, nr. 3, og § 30, nr. 5, er ændret ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

18) § 13, stk. 2, er ændret ved lov nr. 1290 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lovens § 2.

19) § 13, stk. 2, er nyaffattet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

20) § 13, stk. 3, 1. pkt., er ændret, § 13, stk. 3, 8. og 9. pkt., og § 13, stk. 4, er ophævet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

21) § 14, stk. 1 og 2, er nyaffattet, § 14, stk. 3, er ændret, og § 14, stk. 4, er nyaffattet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

22) § 16, stk. 5, er nyaffattet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

23) § 18 er nyaffattet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

24) § 19, stk. 2, er ændret, ny § 19, stk. 3, er indsat, og § 19, stk. 3, 6 og 7, der bliver stk. 4, 7 og 8, er ændret ved lov nr. 1290 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lovens § 2.

25) § 19 er nyaffattet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

26) § 21, stk. 2, og § 23, stk. 1 og 3, er ændret ved lov nr. 1290 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lovens § 2.

27) § 29, stk. 3 og 4, er ændret ved lov nr. 1290 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lovens § 2. § 29, stk. 3, er ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 ændret tilbage til den før lov nr. 1290 gældende affattelse. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

28) § 30, nr. 1, er ændret, og § 30, nr. 8, er indsat ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

29) § 32, stk. 2, er ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. lovens § 58. Hvis der den 1. juli 2001 eller senere skal idømmes straf for en tidligere begået overtrædelse, for hvilken straf af hæfte indtil 30 dage ville være forskyldt, idømmes fængsel med samme antal dage som tidligere hæfte, jf. lovens § 59.

30) § 35, stk. 4, er nyaffattet ved lov nr. 1290 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lovens § 2.

31) 35, stk. 4, er nyaffattet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

32) § 36, stk. 5, 6 og 7, er ændret ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6.

33) §§ 37, 38 og 39 er ophævet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6. Indholdet af §§ 38 og 39 er flyttet til ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7, stk. 4 og 5, der fastsætter: »Stk. 4. Tab på en kontrakt, der efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Stk. 5. Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2 og negativ skat efter de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 og 3, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fremføres til fradrag i skat efter pensionsafkastbeskatningsloven for indkomståret 2001 og senere indkomstår. Pensionsafkastbeskatningslovens § 18, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, finder tilsvarende anvendelse.«

34) § 39 a er indsat ved lov nr. 1290 af 20. december 2000. Loven trådte i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lovens § 2.