Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klagerne klagede over, at bladet i en artikel havde anvendt to billeder af henholdsvis deres afdøde datter og en krans med påskrift, samt at bladet havde bragte forkerte oplysninger.
Det var nævnets opfattelse, at der er knyttet en samfundsmæssig interesse til, at medierne omtaler trafikulykker og offentliggør billeder i tilknytning hertil, forudsat at billederne ikke i sig selv er krænkende. Da billederne alene var indgået som led i artiklens beskrivelse af, hvorledes de ansatte på den afdødes skole reagerede, da de skulle hjælpe skolens børn i sorg, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 90/2002

[Et ægtepar] har ved advokat Johnny Mæhlisen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ude og Hjemme nr. 35, offentliggjort den 28. august 2002, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften " [A] blev 11 år: Dræbt på første skoledag" fremgik følgende af en brødtekst:

"Lærerne på Morten Børup Skolen var klar til handling, da tragedien ramte på første skoledag. fra 5. c blev dræbt på vej til skole på cykel. Dagen før havde lærerne fået undervisning i, hvordan man hjælper børn i sorg."

Artiklen var sålydende:

"Det var første skoledag for 781 børn på Morten Børup Skolen i Skanderborg. Glade og spændte mødte eleverne op efter sommerferie. Men hurtigt blev latter og forventning afløst af sorg og gråd, da rygtet om tragedien spredte sig i skolegården og rundt om i klasserne.

Èt af børnene, 11-årige [A] fra 5. c, nåede aldrig frem til sine skolekammerater. Den lille pige blev dræbt, da en 31-årig lastbilchauffør overså hende i et stærkt befærdet lyskryds få hundrede meter fra skolen.

En time efter skolestart samledes alle børn og lærere. Skolens flag gik på halv, og inspektøren, John Møller, 48, fortalte de chokerede og ulykkelige børn, at de havde mistet en kær kammerat. Det var ikke noget let job for John Møller, der har været inspektør på Morten Børup Skolen i tre år. Men han var forberedt.

Paradoksalt nok havde skolens 60 lærere mindre end 24 timer før tragedien gennemført et dagskursus over emnet: Hvad gør vi, hvis sorgen en dag rammer vores skole?

- Selvfølgelig havde vi ikke kalkuleret med, at tragedien, og dermed sorgen, ville ramme os så hurtigt, siger inspektør John Møller. Det vigtigste for mig var at få pigens død gjort konkret og at få forklaret eleverne, at [A] ikke kommer tilbage, at hun ikke er på ferie, og at hun aldrig igen sætter sig på sin plads i klassen.

- Det er første gang, at jeg ikke har skullet bede nogle af eleverne stå stille, mens jeg fortalte om [A]s død, siger John Møller. På vores Om-Sorgs-kursus dagen før lærte vi, at børnene skulle have lov til at foretage sig konkrete handlinger i forbindelse med deres kammerats død. Vi har elever fra børnehaveklasse til 10. klasse, og vi så alle tænkelige reaktioner. Vi opfordrede børnene til at tage til ulykkestedet, hvis de havde lyst til det. Mange gjorde det. Nogle lagde blomster. Andre skrev breve, tændte lys eller afleverede en lille bamse.

- Børn har en anden måde at tackle sorg på end voksne, der tænker mere over tragedien. Børnene foretager sig noget konkret. De handler. Specielt den første uge efter en stor sorg er det vigtigt at være opmærksom på børnenes reaktioner. Jeg er ikke i tvivl om vigtigheden af, at lærerne var forberedte på tragedien.

En kær veninde

Inspektøren blev informeret af politiet kort efter dødsulykken, og John Møller har under hele forløbet været i dialog med pigens forældre. Samarbejdet resulterede bl.a. i, at elever fra Morten Børup Skolen sang i slotsholmens Kirke, da [A] tirsdag den 20. august blev begravet. Mange af pigens skolekammerater og veninder var mellem de ca. 300, der fulgte den 11-årige pige til graven.

Mange af skolens elever fulgte opfordringen til at gøre noget konkret ved deres sorg over tabet af en kær veninde. Både ved skolens flagstang og ved krydset, hvor [A] blev dræbt, ligger der snesevis af blomster med rørende breve. En lille pige har således med sirlig skrift skrevet disse ord til farvel: "Kære [A]. Hvorfor skulle det ske og hvorfor lige nu? Du havde det sødeste og mest smigrende udtryk i ansigtet. Og det smil. Du var sådan en sød "lillesøster" for mig. Jeg vil altid huske dig. Du vil altid være i mit hjerte. Kærlig hilsen "

Skoleinspektør John Møller besluttede, at alle blomster og hilsner til den dræbte pige efter begravelsen skulle fjernes fra området ved skolens flagstang. Livet må og skal gå videre."

Artiklen var ledsaget af billeder fra graven, skolen, ulykkesstedet samt af en krans med påskrift. Til sidstnævnte billede var knyttet følgende tekst: "Til begravelsen havde lærere, elever og forældre i [A]s klasse, 5.c. sendt en krans med denne tekst på båndet: "Du vil altid være i være hjerter"". Artiklen var herudover ledsaget af et lille billede af afdøde med følgende billedtekst: " [A] cyklede i et kryds ligeud, da en lastbil med anhænger drejede til højre. Chaufføren overså den 11-årige pige, der blev dræbt på stedet".

Klagerne er forældre til den afdøde pige.

Klagerne har indledningsvis oplyst, at de ikke inden offentliggørelsen er blevet kontaktet af bladets journalist, ligesom de ikke på anden måde har været involveret i artiklen eller givet tilladelse til, at denne blev bragt.

Klagerne har anført, at billederne er meget tendentiøse, og at bladet har tilsidesat god presseskik ved at affotografere billeder, som bladet ikke har haft tilladelse til samt ved at affotografere kranse med påskriften "du vil altid være i vore hjerter". Det er utilstedeligt uden forældrenes tilladelse at anvende et billede af [A], som en lille pige sammen med blomster har lagt på ulykkesstedet. Det forhold, at billedet har været tilgængeligt for forbipasserende, er ikke udtryk for, at det må anvendes i dag- og ugeblade som sket her. Det er nedværdigende for klagerne at se deres afdøde datter blive udstillet som sket i bladet.

Klagerne har i den forbindelse bestridt, at de skulle have vidst, at der lå billeder af deres datter på ulykkesstedet. Klagerne er endvidere ikke enig i bladets anførsel om, at de når de lod billedet ligge måtte forvente, at billedet blev bragt i forbindelse med omtale af en så ulykkelig begivenhed.

Klagerne har endelig anført, at dele af artiklen er urigtig og fordrejet. Overskriften er decideret forkert, idet skoleåret var påbegyndt ca. 1 uge forinden end angivet i artiklen.

Bladet har afvist, at man på nogen måde skulle have handlet i strid med god presseskik.

Bladet har oplyst, at artiklen om klagernes datter havde et hovedformål, nemlig at skildre, hvordan de ansatte på Morten Børup Skolen i Skanderborg reagerede, da de skulle hjælpe børn i sorg, efter at en tragedie pludselig indtraf. Denne svære opgave opstod, da klagernes datter på cykel blev dræbt af en lastbil på vej til skole. Så sent som dag før var skolens 60 lærere samlet til et kursus om, hvordan man skal reagere, hvis sorgen pludselig en dag rammer. Formålet med artiklen var endvidere at skildre, bl.a. via samtale med skoleinspektøren, hvordan børn reagerer, når én af deres venner dør.

Bladet har anført, at klagerne vidste, at der lå flere hundrede buketter på ulykkesstedet, og at der blandt breve og små gaver til deres datter også lå billeder af hende. Klagerne vidste altså, bl.a. fra indslag i TV 2 Østjylland og andre medier, at billeder af deres datter lå på et frit tilgængeligt og offentligt sted i byen ved et af Skanderborgs mest trafikerede vejkryds. Bladet besøgte først ulykkesstedet flere dage efter tragedien. Såfremt den dræbtes pårørende havde ønsket, at ingen måtte se fotos af hende efter ulykken, havde det vel været mest naturligt at fjerne billedet. Når forældrene længe efter ulykken lader billedet af deres dræbte datter ligge på et offentligt sted, må de også forvente, at billedet bliver brugt i forbindelse med omtale af en så ulykkelig begivenhed, der har stor offentlig interesse og bevågenhed.

Bladet har endelig anført, at man ligesom mange andre medier, der bragte reportager om den ulykkelige begivenhed ikke kontaktede den dræbtes familie, inden artiklen blev bragt. Det kan imidlertid ikke overraske nogen, inklusiv den dræbtes familie, at også ugebladene ville omtale den store tragedie. I givet fald kunne de pårørende blot have meddelt medierne, at man ikke ønskede datterens navn nævnt. På trods af, at TV 2 Østjylland allerede samme dag havde billeder fra ulykkesstedet, hvor man kunne se billedet af datteren, reagerede man ikke. Ikke engang ved at fjerne billederne fra ulykkesstedet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet har forstået klagen som en klage over, at bladet har bragt to billeder af henholdsvis klagernes datter og en krans med påskrift, samt at der er bragt forkerte oplysninger.

De vejledende regler for god presseskik er udtryk for en afvejning af hensynet til individets krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred med mediernes adgang til at indsamle oplysninger og offentliggøre disse. I reglerne hedder det blandt andet, at ofre for forbrydelser og ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt.

Det er nævnets opfattelse, at der er knyttet en samfundsmæssig interesse til, at medierne omtaler trafikulykker og offentliggør billeder i tilknytning hertil, forudsat at billederne ikke i sig selv er krænkende. Da billederne alene er indgået som led i artiklens beskrivelse af, hvorledes de ansatte på den afdødes skole reagerede, da de skulle hjælpe skolens børn i sorg, finder nævnet herefter ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Nævnet finder, at der ikke er bragt forkerte oplysninger af en sådan karakter, at bladet herved har tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 13. november 2002.