Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klager klagede over, at bladet i forbindelse med en artikel om mobning på arbejdspladsen havde bragt forkerte oplysninger, undladt at udvise kritik overfor kilderne samt undladt at søge information hos de i artiklen involverede personer.
Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det ikke kunne udelukkes, at det ud fra artiklens oplysninger var muligt for personer med et vist kendskab til de stedlige forhold at identificere klager som den i artiklen omtalte person Y.
Nævnet bemærkede, at omtalen hovedsageligt vedrørte en konflikt mellem to andre personer en omtale, hvor oplysningen om en e-mail fra klager spillede en begrænset rolle. Nævnet fandt på den baggrund, at bladet ikke havde handlet i strid med god presseskik ved ikke at have anmodet klager om en kommentar til indholdet af klagers e-mail eller til artiklens øvrige oplysninger.
Nævnet fandt ikke ud fra sagens oplysninger at kunne vurdere, om der i forhold til klager var bragt forkerte oplysninger. Nævnet fandt ej heller grundlag for at fastslå, at bladet i forhold til oplysninger om klager ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik.
Nævnet fandt ikke, at bladet havde handlet i strid med god presseskik ved at bringe en til artiklen knyttet illustration.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/2002

[En mandlig lektor ved Handelshøjskolen i Århus] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i FORSKERforum nr. 159, der udkom den 1. november 2002, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen havde overskriften "Ikke et ord om mobning" og i underoverskriften hed det: "En lille sag om en institutleder, der ikke ville reagere på overfusning af en lektor, har udviklet sig til et angreb på tillidsmanden ".

I artiklen hed det:

""Jeg vil gerne fritages for denne slags opkast.

Selv om jeg synes, at det er fantastisk flot, at du kan stave til lærerdækning, så KAN sure gamle mænd med korslagte arme og nedadvendte mundvige altså ikke skabe den mindste interesse eller respekt hos mig, uanset hvor meget de går i selvsving.

Så slet mig venligst på din udsendelsesliste.

X"

Sådan lød beskeden fra en hk’er på handelshøjskolen i Århus. Overfusningen gik ud over en lektor, som var raget uklar med nogle kolleger og med institutlederen. Lektoren mente sig majoriseret i undervisningsplanlægningen og var blevet pålagt et undervisningsforløb, som ikke er hans forskningsfelt, og som han mente, at andre ville være bedre kvalificerede til at tage sig af. Lektoren beskrev sin utilfredshed i en mail, der førte til, at parterne beskyldte hinanden for urent trav i planlægningsfasen. FORSKERforum har set de pågældende mails, der nu er alment kendte på arbejdspladsen. Mens lektorens kan beskrives som vred og utilfreds, så er hk-erens mail et stilskifte mod det usaglige og uforskammede.

Men lektoren var kommet i et modsætningsforhold til instituttets magtfulde kerne og var kommet i en kollegialt udsat position. Han oplevede pludselig at være offer for chikane og mobning.

Tillidsmandens ind i sagen

Også vip’ere deltog i overfusningen pr. mail:

"Tak for den sure mail men den er nu for lang og indviklet til at få læst helt igennem. For at være mere konstruktiv: - hvad med at skifte job til advokatbranchen? Du må da kunne lave noget textlæsning, tolkning, fortolkning, fejlfinding etc etc for sagførere inden de skal i retten; her kunne du udøve dine komparative fordele og spidde selskabstømmere og fagforeningsbosser det er der også mere go’daw i end at gafle rundt efter institutforvaltere og hobbylandmænd. Der er også flere penge i branchen, hvorfor du nok hurtigt får råd til en ordentlig bil.

Med munter hilsen

Y"

Da samarbejdsklimaet på instituttet er præget af en magtfuld kerne, og da der året forud havde været samarbejdsproblemer en anden kollega flyttede til et andet institut syntes den mobbede lektor, at det var bedst at inddrage sin tillidsmand.

Tillidsmanden bad så om institutlederens reaktion på hk-erens "mobbemail".

Institutleder: Der er ingen sag

Institutlederen ville imidlertid ikke forholde sig til "mobbemailen" fra hk-eren.

"Jeg mener umiddelbart ikke, at der er nogen sag. Jeg havde medarbejdersamtaler med de involverede et par dage efter, at sagen var opstået, og de pågældende medarbejdere mener heller ikke, at der er en sag. Det er alene tillidsmanden, som skaber sagen", siger institutlederen til FORSKERforum.

Men tillidsmanden har trods flere rykkere ikke fået institutlederens reaktion på mobbesagen?

"Der er tale om en mail med en omgangsform, som jeg ikke billiger, og det har jeg også gjort den pågældende opmærksom på, der startede rundsendingen", siger institutlederen som altså irettesatte lektoren for sin mail, mens hk-eren slap fri for tiltale.

Institutlederen siger, at lektoren rundsendte en sur mail på hele instituttet, og hk-eren svarede lidt i samme stil. Det var "en meningsudveksling", og hk-erens mail kan derfor ikke kaldes "mobning". Institutlederen mener internt at have sluttet sagen ved at bede folk undlade at rundsende mails om disse emner på instituttet.

Institutlederen løser altså samarbejds- eller "mobbeproblemer" ved at bede folk lade være med at sende mails?

"Der er som sagt ingen sag. Jeg mener ikke, at der er problemer. Faktisk er vi et meget velfungerende institut med et godt dagligt arbejdsmiljø. Jeg forstår ikke, at FORSKERforum skal blande sig i vores personalepolitik "

Institutlederen: Bland dig udenom

Mens institutbestyreren ikke misbilligede hk-erens mail gik han til angreb på tillidsmandens kompetence: "Jeg skal desuden henstille, at du ikke i din egenskab af tillidsmand opsøger mine medarbejdere, men giver dem ro til deres forskning og undervisning".

Institutlederen henviste til, at det på vip’ernes generalforsamling var en forudsætning bag valget af tillidsmanden, at denne skulle blande sig udenom alle sager, hvor hans institut var indblandet! Tillidsmanden der er kendt som vedholdende og nøjeregnende havde nemlig året forud været involveret i en kontrovers på det samme institut og med samme institutleder. Her havde han "misbrugt" sin stilling som tillidsmand, konstaterede altså institutlederen.

Et løfte om mandatbegrænsning mente tillidsmanden imidlertid ikke at have givet, for det ville i praksis begrænse hans mandat og umuliggøre arbejdet som tillidsrepræsentant på det involverede institut. Han klagede derfor til rektor. Overfor rektor fastholdt institutlederen i første omgang begrænsningen i mandatet indtil rektors kontor kort og kontant i september fastslog, at tillidsmanden af DJØF var anmeldt som sådan uden indskrænkninger, og dermed har fuldt mandat som tillidsmand.

I dag siger institutlederen: "Jeg mener, at der ved valget af tillidsmanden blev indgået en uformel aftale om, at han ikke skulle blande sig i mit instituts sager. Rektor har siden fastslået, at tillidsmanden er anmeldt og altså formelt skal godkendes som sådan".

Betyder en formel godkendelse så, at institutlederen reelt anerkender tillidsmanden og lader ham fungere som sådan?

"Det har jeg svaret på "

Undsigelse af tillidsmanden

Tillidsmanden orienterede i en redegørelse DJØF-medlemmerne på instituttet om sagen i midten af september, dels fordi sagen med den mobbede var uløst, og dels fordi hans egen stilling som tillidsmand var draget i tvivl.

Herefter tog sagen en dramatisk drejning.

Først blev institutlederen indirekte bakket op af et flertal af vip’ere og tap’ere på det omhandlede institut. I en underskriftsindsamling tog de afstand fra tillidsmandens redegørelse om sagen, som tillidsmanden sendte ud i begyndelsen af august. De brød sig ikke om dens indhold og tone, og bad handelshøjskolens ledelse om at sikre, at de ikke fremover "generes" af tillidsrepræsentanten! De karakteriserer samtidig deres institut som "velfungerende og med et særdeles godt dagligt arbejdsmiljø".

Det underskrevne papir var stilet til handelshøjskolens ledelse og til DJØF. Dekanen reagerede ved at undsige tillidsrepræsentanten med henvisning til, at redegørelsen var et tillidsbrud, fordi sagen var bredt ud i en større offentlighed.

Tillidsmanden på sin side mente blot at have orienteret om en sag, som angik DJØF-erne. Han havde efter flere måneders forsøg ikke formået institutlederen til at tage stilling i den egentlige mobbesag, men havde tværtimod blot oplevet, at institutlederen forsøgte at demontere tillidsmandsinstitutionen.

Han var ikke kommet nogle vegne. Og det forbedrede ikke situationen, at fem vip’ere fra det involverede institut nu har krævet en ekstraordinær generalforsamling med et enkelt punkt på dagsordenen: Nyvalg af tillidsmand.

Og der står sagen så nu. Ikke et ord om mobning "

I tilknytning til artiklen var der indsat tre faktabokse med overskrifterne: "Mobning", "Mobning kan fx være", "Årsager til mobning" og "Akademiker-mobning". Endvidere var artiklen ledsaget af en illustration, hvor en mand bliver skubbet ud af et vindue af to personer, hvoraf den ene retter et stikvåben mod manden.

Klageren har indledningsvis anført, at han ikke gennem betegnelsen "Y" er sikret anonymitet. Forholdet er det, at DJØF´s tillidsmand på Handelshøjskolen i Århus tidligere har rundsendt en skrivelse på institutionen, hvor klagers mail var vedlagt med oplysning om navn mv. Dermed er de første hundrede personer oplyst om, hvem Y er, og man må formode, at denne information vil spredes i det mindste blandt medlemmer af Dansk Magisterforening, DJØF mv. i det århusianske miljø takket være bladets voldsomme udfald mod Handelshøjskolen, herunder klager. Endvidere vil publiceringen af artiklen reelt udstille klager over for en meget bred kreds af læserskaren primært bladets læsere på Århus Universitet og Handelshøjskolen m.fl. når rent interne forhold udspredes til en meget større offentlighed.

Klageren har oplyst, at han i artiklen hævdes at have deltaget i overfusning, chikane, mobning mv. af en anden person på klagers institut. Den sag er der flere meninger om, men bladet har valgt blot at publicere den ene sides synspunkt i sagen, og klager havde da heller ingen anelse om artiklens eksistens og indhold, før han den 4. november modtog kopi af denne.

Klageren har i tilknytning hertil anført, at bladet har tilsidesat reglen i de presseetiske regler om at bringe korrekt information og kontrollere, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Ligeledes har bladet tilsidesat reglen om at udvise kritik over for kilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Endelig har bladet tilsidesat reglen om, at oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes. I betragtning af artiklens alvorlige beskyldninger og den manglende anonymitet omkring sagen skulle man tro, at bladet ville søge information hos alle de personer, der involveres i en artikel af den omtalte karakter, men sådan foregår det åbenbart ikke hos indklagede.

Med hensyn til bladets anførsel om, at institutlederen har godkendt sine egne citater, og at han repræsenterer klager, har klager anført, at dette ikke indebærer, at institutlederen har godkendt resten af artiklen eller offentliggørelsen af de pågældende mail-skrivelser. Man kan ikke skrive hvad om helst om f.eks. klager og derefter hævde, at journalisten er frit stillet med hensyn til resten af artiklens udformning gennem institutlederens godkendelse af egne citater. Institutlederen var således bortset fra egne citater fuldstændig uvidende om artiklens faktiske indhold.

Klageren har endelig anført, at bladet har bragt en grov illustration i tilknytning til artiklen for at bibringe læserne et visuelt indtryk af de middelalderlige tilstande i det jyske. Klager må være personen øverst til venstre i billedet.

Bladet har anført, at man finder klagen grundløs. Bladet har forsøgt at løse fremstillingsproblemer ved at anonymisere aktørerne og institutnavnet (nationaløkonomi), fordi artiklens hovedærinde var at kaste focus på et tabu og ikke at hænge personer ud. Hvis tredjepart vil finde ud af, hvem klager er, kræver det et selvstændigt detektivarbejde uafhængigt af artiklen. Hvis klagers citat og navn cirkulerer i en bredere kreds på Handelshøjskolen i forbindelse med sagen, vedrører det sagen og ikke bladets fremstilling.

Bladet har med hensyn til spørgsmålet om kontradiktion anført, at institutlederen er blevet spurgt om sin rolle og om det principielle i sagen, og han har godkendt sine egne citater. Man kan sige, at han repræsenterer klager, og at bladet ikke har nogen forpligtelse til at partshøre alle de involverede.

Med hensyn til illustrationen, der ledsager artiklen, har bladet bestridt, at der er nogen forbindelse mellem klager og personen til venstre på tegningen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke kan udelukkes, at det ud fra artiklens oplysninger er muligt for personer med et vist kendskab til de stedlige forhold at identificere klager som den i artiklen omtalte person Y.

Nævnet bemærker, at omtalen hovedsageligt vedrører en konflikt mellem institutbestyreren og tillidsmanden en omtale, hvor oplysningen om klagers e-mail spiller en begrænset rolle. Nævnet finder på den baggrund, at bladet ikke har handlet i strid med god presseskik ved ikke at anmode klager om en kommentar til indholdet af klagers e-mail eller til artiklens øvrige oplysninger.

Nævnet finder ikke ud fra sagens oplysninger at kunne vurdere, om der i forhold til klager er bragt forkerte oplysninger. Nævnet finder ej heller grundlag for at fastslå, at bladet i forhold til oplysninger om klager ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.

Nævnet finder ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe den til artiklen knyttede illustration.

Afsagt den 11. december 2002.