Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00458

Resumé

Ritzau bragte telegrammet ”Kommune tjekker oplysninger om nyt garagebarn”. Tre uger efter skrev forældrene og bad om berigtigelse, hvilket Ritzau afviste, hvorefter forældrene klagede til Pressenævnet, der afviste sagen, fordi klagefristen på fire uger var overskredet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Klagens rettighed

Klage over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal først fremsættes til mediet, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Efter § 38 skal genmælets indhold i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Genmælet kan af vedkommende massemedie kræves udformet af den, der anmoder om genmæle.

Afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem til den, der har anmodet herom, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører et telegram bragt på Ritzau den 2. februar 2013.

Pressenævnet lægger til grund, at Ritzau den 22. februar 2013 besvarede klagernes henvendelse af samme dag, og at Ritzau den 22. marts 2013 besvarede en ny henvendelse af 21. marts 2013 fra klagerne. Klagen er herefter først modtaget i Pressenævnet den 29. april 2013, det vil sige mere end fire uger fra offentliggørelsen og mere end fire uger efter mediets svar.

Nævnet finder, at klagen indgivet til Pressenævnet den 29. april 2013 ikke er rettidig, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2, og § 40, stk. 1. Klagen afvises derfor. At klagerne flere gange tidligere i forløbet har underrettet Pressenævnet om deres henvendelser til Ritzau kan ikke føre til et andet resultat. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at Ritzau ikke besvarede klagernes henvendelse af 25. marts 2013. Nævnet bemærker, at klagerne ved Pressenævnets e-mail af 22. februar 2013 blev gjort bekendt med klagefristen for klage over afslag på genmæle.

Efter det anførte afvises klagen herefter.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over et telegram bragt den 2. februar 2013 på Ritzau.

[Klager 1] og [Klager 2] er forældre til den i pressen omtalte ”garagedreng”.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 29. april 2013.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 13-70-00454 (sn.dk).

1 Sagsfremstilling

I august 2012 fandt Nordsjællands Politi et barn i garagen på klagernes bopæl. I februar 2013 bistod Nordsjællands Politi Helsingør Kommune i forbindelse med kommunes søgning efter et yderligere barn på klagernes bopæl. Politiet fandt ikke noget barn.

Klagen vedrører følgende telegram bragt på Ritzau den 2. februar 2013:

Kommune tjekker oplysninger om nyt garagebarn

Helsingør Kommune undersøger nu for anden gang, om forældrepar med tvangsfjernede børn har et ottende barn

Helsingør Kommune undersøger nu for anden gang, om forældrepar med tvangsfjernede børn har et ottende barn.

Medarbejdere fra Helsingør Kommune besøgte fredag aften med politiets hjælp det hus på [Vej] i Helsingør, hvor der i august sidste år blev fundet en dreng, som forældrene havde holdt skjult for myndighederne siden fødslen.

Han er familiens syvende barn og blev i pressen døbt ”garagebarnet”. Seks andre børn var tidligere blevet tvangsfjernet.

Kommunen havde fået et tip om, at der måske var endnu et barn skjult. Men der blev ikke fundet spor af noget ottende barn, siger kommunaldirektør Bjarne Pedersen, Helsingør Kommune, til Ritzau.

Besøget hos forældreparret kom i stand, fordi kommunen havde fået en såkaldt ”begrundet underretning” om, at parret skulle have et ottende barn.

- Vi har fået en underretning, der var så begrundet, at vi tænkte, at det blev vi nødt til at undersøge, siger Bjarne Pedersen.

- Allerede da vi hentede den lille dreng, talte han på sit dårlige sprog om en lillesøster, og dengang vendte vi om og at undersøgte huset en gang til. Nu har vi to gange været inde at kigge efter det ottende barn, siger kommunaldirektøren.

Ifølge Helsingør Dagblad deltog 10 betjente og to kommunale medarbejdere i eftersøgningen af det mulige ottende barn.

Bjarne Pedersen oplyser, at politiet var med for at skaffe kommunens medarbejdere adgang, fordi forældreparret ikke ønsker at tale med kommunen.

Hverken i huset eller garagen eller i en bus, som familien har holdende udenfor, blev der fundet tegn på, at der skulle være endnu et barn.

- Der er ikke spor af et ottende barn. Ingen som helst spor, siger Bjarne Pedersen.

Helsingør Kommune foretager sig nu ikke mere i sagen, siger han.

Anklagemyndigheden har endnu ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale mod forældreparret for vanrøgt af den dreng, de holdt skjult.”

Yderligere oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager 1] og [Klager 2] klagede over telegrammet til Ritzau ved e-mail af 22. februar 2013 kl. 00.25. Klagerne ønskede berigtigelse af en række forhold.

Ved e-mail af 22. februar 2013 kl. 17.28 besvarede Ritzau klagen. Ritzau afviste at berigtige noget, idet Ritzau ikke fandt, at der var givet oplysninger i telegrammet, som ikke var korrekte. Ritzau vejledte endvidere om muligheden for at klage til Pressenævnet.

Ved e-mail af 21. marts 2013 rykkede klagerne for svar.

Ved e-mail af 22. marts 2013 besvarede Ritzau henvendelsen og henviste til sit svar af 22. februar 2013 til klagerne, som også fremgik af Ritzaus svar.

Ved e-mail af 25. marts 2013 rettede klagerne på ny henvendelse til mediet, idet de ikke fandt, at deres klage var blevet seriøst behandlet. Denne e-mail ses ikke umiddelbart at være besvaret af Ritzau.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

Klagerne finder, at Ritzau har bragt en række forkerte oplysninger i artiklen.

2.2 Ritzaus Bureaus synspunkter

Ritzau har flere gange besvaret klagernes henvendelse og finder ikke, at bureauet er fremkommet med forkerte oplysninger i telegrammet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Klagens rettighed

Klage over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal først fremsættes til mediet, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Efter § 38 skal genmælets indhold i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Genmælet kan af vedkommende massemedie kræves udformet af den, der anmoder om genmæle.

Afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem til den, der har anmodet herom, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører et telegram bragt på Ritzau den 2. februar 2013.

Pressenævnet lægger til grund, at Ritzau den 22. februar 2013 besvarede klagernes henvendelse af samme dag, og at Ritzau den 22. marts 2013 besvarede en ny henvendelse af 21. marts 2013 fra klagerne. Klagen er herefter først modtaget i Pressenævnet den 29. april 2013, det vil sige mere end fire uger fra offentliggørelsen og mere end fire uger efter mediets svar.

Nævnet finder, at klagen indgivet til Pressenævnet den 29. april 2013 ikke er rettidig, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2, og § 40, stk. 1. Klagen afvises derfor. At klagerne flere gange tidligere i forløbet har underrettet Pressenævnet om deres henvendelser til Ritzau kan ikke føre til et andet resultat. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at Ritzau ikke besvarede klagernes henvendelse af 25. marts 2013. Nævnet bemærker, at klagerne ved Pressenævnets e-mail af 22. februar 2013 blev gjort bekendt med klagefristen for klage over afslag på genmæle.

Efter det anførte afvises klagen herefter.

Afgjort den 21. maj 2013