Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00434

Resumé

Under rubrikken ” Prisbelønnet firma sælger fup-test ” bragte nordjyske.dk en artikel fra 24timer om et firma, der tester, om kunden kan tåle forskellige medvarer. I artiklen kalder forskere testen for ubrugelig og plattenslageri. Pressenævnet giver ikke kritik, dels fordi der er tale om vurderinger, dels fordi nordjyske i relevant omfang har gengivet direktørens kommentarer.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at artiklen oprindeligt er bragt af Ritzaus citattjeneste, ændrer således ikke nordjyske.dks ansvar for at overholde god presseskik.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende jf. punkt A.1 og A.3.

Artiklen indeholder blandt andet udsagnene ”[Klagers virksomhed]s test, den såkaldte 'ELISA-test', hvor der måles niveauet af igG-antistoffer i blodet, kan nemlig ikke sige noget som helst om, hvilken mad en person er allergisk eller intolerant over for”, ”Den siger noget om, hvad du har spist, men ikke noget om, hvorvidt du kan tåle det” og ”Testen fortæller folk, hvad de har spist cirka den sidste måned. Men det skulle man jo ikke behøve at bruge flere tusind kroner på at få at vide. Man kunne jo nøjes med at spørge personen…".

Pressenævnet finder, at de nævnte udsagn indeholder oplysninger af faktisk karakter.

Da oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] og selskabet, har de skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for hende.

Nævnet lægger til grund, at 24timer har forelagt de oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, for [Klager] inden offentliggørelsen af artiklen i 24timer, og hendes kommentarer fremgår af denne artikel. Endvidere har 24timer også i øvrigt levet op til kravet om at efterprøve oplysningerne inden offentliggørelsen. Da artiklen i nordjyske.dk er baseret på artiklen i 24timer, og da nordjyske.dk i relevant omfang har gengivet [Klager]s kommentarer, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af nordjyske.dk.

Udsagnene ”Test som skal afsløre fødevareintolerance er det rene fup”, ”Problemet er blot, at ifølge eksperter er [Klager]s fødevareintolerancetest det rene fup”, ”Hun kalder [Klagers virksomhed]s test for 'ubrugelig '” og ”[…]Carsten Bindslev-Jensen mener, at testen er det rene plattenslageri”, fremstår dels som nordjyske.dk’s vurderinger på baggrund af kildernes udtalelser og dels som kildernes egne vurderinger.

Nævnet finder, at det er gjort klart for læserne, at der er tale om vurderinger og ikke faktiske oplysninger, og nævnet finder ikke grundlag for at kritisere nordjyske.dk for at offentliggøre vurderingerne.

Nævnet finder af samme grund heller ikke anledning til at kritisere rubrikteksten ”Prisbelønnet firma sælger fup-test”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Klagers virksomhed]s fødevareintolerancetest er ”fup”, klart har almen interesse. [Klager] er selskabets direktør og har derudover udtalt sig i medierne om fødevareintolerancetesten. Det kan derfor ikke kritiseres, at ikke blot selskabets navn, men også hendes navn omtales.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af nordjyske.dk.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt på nordjyske.dk i februar 2013, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 13-70-00432 (24timer), 13-70-00433 (metroXpress.dk) og 13-70-00435 (jp.dk).

1 Sagsfremstilling

nordjyske.dk bragte den 22. februar 2013 artiklen ”Prisbelønnet firma sælger fup-test” med underrubrikken ”FORSKERE Test som skal afsløre fødevareintolerance er det rene fup”. Af artiklen fremgik følgende:

”KØBENHAVN: Firmaet [Klagers virksomhed] reklamerer med, at det via blodprøvetest kan vise dets kunder, om de lider af fødevareintolerance over for mere end 40 forskellige typer madvarer.

Ejeren af [Klagers virksomhed], [Klager], blev i 2011 hædret som årets kvindelige iværksætter med anden etnisk baggrund, også kaldet Q-iværksætterprisen.

Problemet er blot, at ifølge eksperter er [Klager]s fødevareintolerancetest det rene fup, skriver 24timer.

[Klagers virksomhed]s test, den såkaldte 'ELISA-test', hvor der måles niveauet af igG-antistoffer i blodet, kan nemlig ikke sige noget som helst om, hvilken mad en person er allergisk eller intolerant over for.

Plattenslageri

- Den siger noget om, hvad du har spist, men ikke noget om, hvorvidt du kan tåle det," siger Charlotte Bernhard Madsen, seniorforsker ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, til 24timer.

Hun kalder [Klagers virksomhed]s test 'ubrugelig'.

Professor ved Allergicentret på Odense Universitetshospital Carsten Bindslev-Jensen mener, at testen er det rene plattenslageri.

- Testen fortæller folk, hvad de har spist cirka den sidste måned. Men det skulle man jo ikke behøve at bruge flere tusind kroner på at få at vide. Man kunne jo nøjes med at spørge personen," siger han til 24timer.

Testen har hjulpet

[Klager] anerkender, at [Klagers virksomhed]s test ikke siger noget om, hvorvidt folk kan tåle bestemte madtyper.

- Det er rigtigt, at testen siger noget om, hvad folk spiser. Folk kommer til os, når de har gener, og når de har spist meget af noget, så tyder det på, at de er intolerante. Og så hjælper det at lægge sin kost om, siger [Klager] til 24timer.

Forskerne siger, at [Klagers virksomhed]s test ikke siger noget om, hvad man ikke kan tåle - hvorfor rådgiver du så folk på baggrund af testen?

- Man kan have allergi eller intolerance. Det har ikke noget med hinanden at gøre. Folk må tro på, hvad de vil. Vi har mange patienter, der kan fortælle, hvordan testen har hjulpet dem, siger hun til 24timer.”

Til artiklen var bragt et modelfoto fra et laboratorium.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klagers virksomhed] og [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at hun er blevet hængt ud som ”fupmager” uden grund eller saglig argumentation.

nordjyske.dk er gået efter klagerne og ikke efter fødevareintolerancetesten, idet der også er andre laboratorier, der gennemfører nøjagtig samme testmetode (ELISA), uden at disse udstilles som ”fupmagere”.

Artiklen giver indtryk af journalistisk objektivitet, idet to forskere udtaler sig om, at testen ikke viser det, den lover – fødevareintolerance. Men udsagnene udvælges og sættes sammen, således at de danner et bestemt billede af klagerne som fupmagere. Formuleringen ”udnytter mennesker” er med til at styrke dette billede. Dette har haft store økonomiske og personlige omkostninger for klagerne.

Klager [Klager] har anført, at hun ikke har fået en reel mulighed for at komme til orde i artiklen, herunder med henblik på at kommentere de krænkende oplysninger og med henblik på at redegøre for hendes klienters tilfredshed med testen. Mediet har ikke kontaktet hende og givet hende mulighed for at kommentere oplysningerne i artiklen, før den blev offentliggjort, men har valgt alene at gengive dele af hendes kommentarer til 24timer, gengivet i en artikel i dette mediet, som nordjyske.dk i det hele har baseret sin artikel på. [Klagers virksomhed] har efterfølgende foretaget en undersøgelse blandt virksomhedens patienter, som viser, at der er stor tilfredshed med testen, ligesom udenlandsk dokumentation viser positiv effekt af testen.

2.1 nordjyske.dk’s synspunkter

nordjyske.dk har anført, at artiklen stammer fra 24timer og Ritzaus citattjeneste.

Det fremgår af historien, at klager har fået forelagt den kritik, som rejses i artiklen: At testen ikke som lovet kan påvise intolerance overfor fødevarer, men kun kan påvise, hvad testpersonen har spist. Dette fremføres af to forskere. Både journalistens spørgsmål og [Klager]s svar på samtlige kritikpunkter er gengivet i artiklen.

Undersøgelsen som [Klager] henviser til, er klagen uvedkommende, da den er iværksat efter artiklens offentliggørelse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at artiklen oprindeligt er bragt af Ritzaus citattjeneste, ændrer således ikke nordjyske.dks ansvar for at overholde god presseskik.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende jf. punkt A.1 og A.3.

Artiklen indeholder blandt andet udsagnene ”[Klagers virksomhed]s test, den såkaldte 'ELISA-test', hvor der måles niveauet af igG-antistoffer i blodet, kan nemlig ikke sige noget som helst om, hvilken mad en person er allergisk eller intolerant over for”, ”Den siger noget om, hvad du har spist, men ikke noget om, hvorvidt du kan tåle det” og ”Testen fortæller folk, hvad de har spist cirka den sidste måned. Men det skulle man jo ikke behøve at bruge flere tusind kroner på at få at vide. Man kunne jo nøjes med at spørge personen…".

Pressenævnet finder, at de nævnte udsagn indeholder oplysninger af faktisk karakter.

Da oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] og selskabet, har de skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for hende.

Nævnet lægger til grund, at 24timer har forelagt de oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, for [Klager] inden offentliggørelsen af artiklen i 24timer, og hendes kommentarer fremgår af denne artikel. Endvidere har 24timer også i øvrigt levet op til kravet om at efterprøve oplysningerne inden offentliggørelsen. Da artiklen i nordjyske.dk er baseret på artiklen i 24timer, og da nordjyske.dk i relevant omfang har gengivet [Klager]s kommentarer, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af nordjyske.dk.

Udsagnene ”Test som skal afsløre fødevareintolerance er det rene fup”, ”Problemet er blot, at ifølge eksperter er [Klager]s fødevareintolerancetest det rene fup”, ”Hun kalder [Klagers virksomhed]s test for 'ubrugelig '” og ”[…]Carsten Bindslev-Jensen mener, at testen er det rene plattenslageri”, fremstår dels som nordjyske.dk’s vurderinger på baggrund af kildernes udtalelser og dels som kildernes egne vurderinger.

Nævnet finder, at det er gjort klart for læserne, at der er tale om vurderinger og ikke faktiske oplysninger, og nævnet finder ikke grundlag for at kritisere nordjyske.dk for at offentliggøre vurderingerne.

Nævnet finder af samme grund heller ikke anledning til at kritisere rubrikteksten ”Prisbelønnet firma sælger fup-test”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Klagers virksomhed]s fødevareintolerancetest er ”fup”, klart har almen interesse. [Klager] er selskabets direktør og har derudover udtalt sig i medierne om fødevareintolerancetesten. Det kan derfor ikke kritiseres, at ikke blot selskabets navn, men også hendes navn omtales.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af nordjyske.dk.

Afgjort den 21. maj 2013