Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag AFTALE OM INDFØDSRET
Bilag 1 Særlige retningslinjer vedrørende ophold
Bilag 2 Retningslinjer for personer, der er straffet
Bilag 3 Ud over bestået Prøve i Dansk 2 anses følgende prøver m.v. for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber, jf. aftalens § 24, stk. 1
Bilag 4 Følgende ansøgere er undtaget fra kravet om dokumentation for bestået statsborgerskabsprøve, jf. aftalens § 24, stk. 2
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse om naturalisation

(Til samtlige politidirektører, samtlige statsforvaltninger, Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne)

Retningslinjer for naturalisation

1. Den 23. maj 2013 indgik regeringspartierne Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre med Enhedslisten en aftale om indfødsret. Ved aftalen fastlægges de fremtidige generelle retningslinjer for justitsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Aftalen er optrykt som bilag til denne cirkulæreskrivelse.

2. De nye retningslinjer indebærer bl.a., at kravet om danskkundskaber ændres, således at ansøgere fremover alene skal bestå danskuddannelsernes prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3 angivne prøver. Ansøgere skal endvidere bestå en ny statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund.

Herudover indebærer aftalen en ændring af selvforsørgelseskravet, således at ansøgere fremover alene skal have været selvforsørgende i 2½ år inden for de seneste 5 år.

Aftalen indeholder desuden en ændring af opholdskravet for ansøgere, som på grund af ægtefællens arbejde i udlandet for danske interesser har bopæl i udlandet, ligesom der indføres en generel bestemmelse om forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Endelig indeholder aftalen visse ændringer som følge af Danmarks internationale forpligtelser på indfødsretsområdet.

Der er således med henblik på at tydeliggøre, hvilke betingelser der kan stilles overfor personer omfattet af FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder, foretaget en tilpasning af aftalens § 17 om ansøgere, der er født statsløse i Danmark, og som indgiver en ansøgning om indfødsret inden det fyldte 18. år.

Endvidere er der med henblik på at sikre efterlevelsen af FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed indsat en særskilt bestemmelse i aftalen om de særlige rettigheder for personer omfattet af denne konvention, jf. aftalens § 26.

Der er desuden på baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i Genovese-sagen foretaget en ændring af aftalens § 16, således at børn født inden for og uden for ægteskab ligestilles. Ændringen betyder, at børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation.

Herudover er bestemmelsen i aftalens § 24, stk. 3, om mulighed for dispensation fra kravet om danskkundskaber og statsborgerskabsprøve, tilpasset i lyset af FN’s konvention af 2006 om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen).

3. Aftalen træder i kraft den 15. juni 2013, jf. aftalens § 33, stk. 1.

Det fremgår dog af aftalens § 33, stk. 2, at kravet i § 24, stk. 2, om en bestået statsborgerskabsprøve først træder i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af lov om statsborgerskabsprøve. Dette lovforslag forventes fremsat i folketingssamlingen 2013-14. I forlængelse heraf forventes den første statsborgerskabsprøve at blive afholdt i juni 2014. Materiale til brug for forberedelse til prøven forventes at være tilgængeligt 3 måneder før prøveafholdelsen i juni 2014.

Aftalen har i medfør af aftalens § 33, stk. 3, virkning for behandling af ansøgninger om naturalisation og anmodninger om genoptagelse, der er indgivet efter aftalens ikrafttrædelse. Ansøgninger om naturalisation, herunder anmodninger om genoptagelse, som ikke er færdigbehandlet ved aftalens ikrafttrædelse, vil endvidere blive behandlet efter bestemmelserne i aftalen.

Aftalens § 16 om børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far har virkning for personer født efter den 11. oktober 1993, som ikke tidligere har erhvervet dansk indfødsret, jf. aftalens § 33, stk. 4.

Indtil ikrafttrædelsen af aftalens § 24, stk. 2, vedrørende en statsborgerskabsprøve, finder § 24, stk. 2, om bevis for en særlig indfødsretsprøve i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation fortsat anvendelse, idet ansøgere, der har bestået en indfødsretsprøve ved prøveterminen maj 2007 til og med juni 2008, dog tillige vil blive anset for at opfylde kravet om bevis for en særlig indfødsretsprøve, jf. aftalens § 33, stk. 5.

Det fremgår af aftalens § 33, stk. 6, at ansøgere, der har bestået en indfødsretsprøve, også efter ikrafttrædelsen af aftalens § 24, stk. 2, vil blive anset for at opfylde betingelsen om dokumentation for en bestået statsborgerskabsprøve.

4. Ved aftalens ikrafttræden ophæves Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation.

Justitsministeriet, den 6. juni 2013

Morten Bødskov

/ Louise Vadheim Guldberg


Bilag

AFTALE OM INDFØDSRET

Det aftales mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, at der fastlægges følgende generelle retningslinjer for justitsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Retningslinjerne offentliggøres.

Det bemærkes i tilknytning til aftalen, at det følger af regeringsgrundlaget, at unge, som er født og opvokset i Danmark, i visse tilfælde automatisk skal tilbydes statsborgerskab, og at det skal være muligt at have dobbelt statsborgerskab. Regeringen har i december 2012 nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab, herunder Danmarks internationale forpligtelser på området.

Ændringerne vedrørende dobbelt statsborgerskab samt muligheden for statsborgerskab til unge, som er født og opvokset i Danmark, forventes at blive udmøntet i folketingssamlingen 2013-14.

Der er mellem aftaleparterne enighed om at fastholde et stærkt fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for behandlingen af ansøgninger om naturalisation. Samtidig skal det sikres, at sagsbehandlingen fortsat er af høj kvalitet i disse sager, idet de har stor betydning for den enkelte ansøger.

Med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden vil Justitsministeriet for ansøgninger om naturalisation indføre et servicemål om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 måneder inden udgangen af 2014.

Aftaleparterne vil kvartalsvis blive orienteret om status for opfyldelse af sagsbehandlingstiden, herunder antallet af verserende sager. Endvidere er aftaleparterne forpligtet til løbende at tage initiativer til fastholdelse af det fastsatte mål for sagsbehandlingstiden.

Kapitel 1

Indledning

Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret uden ved lov. Naturalisation beror derfor udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse. Lovforslag fremsættes to gange årligt af justitsministeren.

Denne aftale beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at regeringen uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg optager en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde kravene i denne aftale eller være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslagene stemmer aftaleparterne på denne baggrund for regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Myndighederne må ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved vejledning af personer, der vil indgive en sådan ansøgning, søge at bevirke, at de pågældende frafalder deres ønske om at få ansøgningen behandlet.

Behandlingen af ansøgninger om indfødsret foregår i to faser. Første fase varetages af Justitsministeriet efter retningslinjerne. Anden fase består i Folketingets behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som Justitsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er derfor grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne1).

Med hensyn til anden fase bemærkes, at Justitsministeriet til brug for Folketingets behandling af hvert lovforslag leverer forskellige oversigter om ansøgerne og besvarer udvalgsspørgsmål. Disse oplysninger kan danne baggrund for fremsættelse af private ændringsforslag om udtagelse af enkeltpersoner af lovforslaget.

Kapitel 2

Generelle bestemmelser

§ 1. Personer, der opfylder betingelserne i denne aftale for så vidt angår ophold, alder, afkald på hidtidigt statsborgerskab, vandel, forfalden gæld til det offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og statsborgerskabsprøve, optages på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. Optagelse er dog betinget af, at ansøgeren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige for Folketingets behandling af ansøgningen.

§ 2. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper.

§ 3 . Krav, der efter denne aftale skal være opfyldt, for at en person kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal være opfyldt frem til tidspunktet for lovforslagets vedtagelse.

Stk. 2. Kravene om opholdsperiode, jf. kapitel 3, og karenstid efter eventuel kriminalitet, jf. § 19, skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

§ 4. Det er en forudsætning for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er indforstået med at give afkald på sit hidtidige statsborgerskab. Hvis ansøgeren ikke automatisk mister sit hidtidige statsborgerskab ved naturalisationen, stilles der krav om løsning fra det hidtidige statsborgerskab som betingelse for erhvervelsen af indfødsret.

Stk. 2. Krav om løsning stilles dog ikke over for personer med flygtningestatus her i landet eller over for personer fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst. Det samme gælder, hvis en ansøger har fået afslag på løsning, eller hvis det er dokumenteret, at den pågældende har gjort et seriøst, men forgæves forsøg på at blive løst fra sit hidtidige statsborgerskab.

Kapitel 3

Ophold, herunder bopæl og tidsubegrænset opholdstilladelse

§ 5. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, § 12 og § 14, 1. pkt.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 7, 1. pkt., § 13, § 14, 3. pkt., § 15 og § 18, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse.

§ 6. De i § 7 og § 8 omtalte opholdsperioder regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren første gang har fået opholdstilladelse. Såfremt ansøgeren har fået opholdstilladelse forud for indrejse i Danmark, regnes opholdsperioden dog fra indrejsetidspunktet.

§ 7. Statsborgere fra de nordiske lande kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold. Personer, der er anerkendt som flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og statsløse personer, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 8 års uafbrudt ophold. Andre udlændinge kan optages efter 9 års uafbrudt ophold.

§ 8. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 6 års uafbrudt ophold her i landet, når ægteskabet har bestået, og ægtefællen har været dansk i mindst 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 7 års ophold her i landet, og ved 1 års ægteskab kræves 8 års ophold.

Stk. 2. Op til 1 års samliv inden ægteskabets indgåelse ligestilles med ægteskab i den pågældende periode.

Stk. 3. Hvis ægtefællerne har forskellig bopæl, og det på den baggrund er tvivlsomt, om de lever sammen, forelægges ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Stk. 4. Har ansøgeren på grund af ægtefællens arbejde bopæl i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte tidligere ophold her i landet opfylder opholdskravet i stk. 1. Det er en betingelse, at ægtefællens arbejde i udlandet er for danske interesser. Ved opgørelsen af ansøgers sammenlagte tidligere ophold, jf. 1. pkt., ligestilles ophold i udlandet i forbindelse med en ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser med ophold her i landet, hvis ansøgeren inden ægtefællens udstationering har haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3 år.

§ 9. Har ansøgerens ophold i Danmark været afbrudt af ophold i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte ophold her i landet mindst udgør den periode, der er nævnt i § 7 eller § 8, og det må lægges til grund, at ansøgeren har til hensigt at blive her i landet. Det er endvidere en betingelse, at

1) opholdsafbrydelserne sammenlagt højst har udgjort 1 år, eller

2) opholdsafbrydelserne højst har udgjort 2 år og udelukkende skyldes uddannelse, aftjening af værnepligt i den stat, som ansøgeren hidtil har været statsborger i, eller besøg hos nærtstående familie på grund af alvorlig sygdom hos det pågældende familiemedlem.

Stk. 2. Særlige retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor opholdsafbrydelserne er af længere varighed end nævnt i stk. 1, fremgår af pkt. 1 i bilag 1.

§ 10. Ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de er fyldt 18 år. Det er en betingelse, at en eventuel uddannelse, som ansøgeren har fået under opholdet i Danmark, er af dansk karakter.

§ 11. Ansøgere, der har fået en væsentlig del af deres almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 5 års uafbrudt ophold her i landet. Det er en betingelse, at uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år, medmindre den forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve.

§ 12. Ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet en erklæring herom, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet.

§ 13. For personer, der tidligere har været danske statsborgere eller er af dansk afstamning, samt for dansksindede sydslesvigere kan de almindelige opholdskrav lempes. Særlige retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i sådanne tilfælde fremgår af pkt. 2, 3, 4 og 5 i bilag 1.

Kapitel 4

Naturalisation af børn

§ 14. Børn under 12 år, der adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet. Det er en forudsætning, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Er adoptionen sket mellem det fyldte 12. og 18. år, kan barnet uanset opholdskravene i §§ 7-13 optages på et lovforslag, hvis det inden det fyldte 18. år har opholdt sig mindst 2 år her i landet.

§ 15. Børn, der udelukkende på grund af forældrenes separation ikke er blevet danske statsborgere som bipersoner i forbindelse med en af forældrenes naturalisation, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis det godtgøres, at forældrene har genoptaget samlivet, og virkningerne af separationen derved er bortfaldet.

§ 16. Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation.

§ 17. I overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder kan ansøgere, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation. Det er dog for ansøgere omfattet af 1. pkt. en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgningen om indfødsret indgives inden det fyldte 18. år, og at ansøgeren har bopæl her i landet.

§ 18. Børn, som ikke er omfattet af §§ 14 til 17, kan kun optages som hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af forældrene. Mulighed for optagelse som biperson foreligger, når én af forældrene, der ikke er dansk statsborger, har del i forældremyndigheden over barnet og opholder sig her i landet.

Kapitel 5

Kriminalitet

§ 19. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren erklærer ikke at have gjort sig skyldig i forhold omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13. Urigtig erklæring herom vil kunne bevirke frakendelse af indfødsretten i medfør af § 8 A i lov om dansk indfødsret.2)

Stk. 2. Ansøgere idømt en ubetinget frihedsstraf på mindst 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 samt ansøgere, der er idømt udvisning for bestandig eller idømt ubetinget frihedsstraf i 1½ år eller derover, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 3. Ansøgere, der i øvrigt er straffet, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2.

Stk. 4. Er ansøgeren straffet flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang. Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer sig om overtrædelser af bestemmelser i samme lov, dog for så vidt angår overtrædelser af straffeloven og færdselsloven bestemmelser i samme kapitel. Straffelovsovertrædelser, hvori der indgår vold eller trusler om vold, anses dog altid for ligeartet. Kun sanktioner, der udløser karenstid, har gentagelsesvirkning. Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udløber senest.

Stk. 5. Ansøgere, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

§ 20. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet.

Stk. 2. Såfremt en ansøger afgiver oplysninger om kriminelle forhold, der ikke fremgår af Det Centrale Kriminalregister, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg.

§ 21. Hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed, forelægges sagen Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.

Kapitel 6

Forfalden gæld til det offentlige

§ 22. En ansøger kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til

1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik,

2) tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand,

3) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

4) daginstitutionsbetaling,

5) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte,

6) tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdragsordning for tilbagebetaling, som overholdes af ansøgeren, eller

7) skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.

Selvforsørgelse

§ 23. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende, det vil sige, at ansøgeren ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for det seneste år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.3)

Stk. 2. I forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de seneste 5 år ikke have modtaget den i stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 2 år og 6 måneder.

Kapitel 7

Danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold

§ 24. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3 angivne prøver.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer at have bestået en statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund, jf. dog bilag 4.

Stk. 3. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2.4)5) Det er herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren afgiver oplysning på tro og love om deltagelse i Danskuddannelse 2 samt forsøg på at tage Prøve i Dansk 2 og statsborgerskabsprøven. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i Danskuddannelse 2 og ikke har forsøgt at tage Prøve i Dansk 2 og statsborgerskabsprøven, vil forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøger kan fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende forsøg på at tage prøve i dansk og statsborgerskabsprøven.

Stk. 4. De forhold, der er omtalt i stk. 3, 2. pkt., skal være dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund.6) Det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve, som anført i stk. 1 og 2, og om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau.7) Herudover skal de forhold, der er omtalt i stk. 3, 4. pkt., være dokumenteret ved en udtalelse fra en person med lægefaglig baggrund.

Stk. 5. En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren meddeles dispensation.

Kapitel 8

Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg

§ 25. Hvor særlige forhold taler herfor, vil en ansøgning også uden for de tilfælde, der er omfattet af § 8, stk. 3, § 13, jf. bilag 1, pkt. 3, § 20, stk. 2, og § 24, stk. 3, kunne forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgeren vil kunne meddeles dispensation fra en eller flere betingelser i aftalen.8)

Stk. 2. En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra en eller flere betingelser, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren meddeles dispensation.

Kapitel 9

Naturalisation af statsløse personer født i Danmark

§ 26. I overensstemmelse med FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed kan ansøgere, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation. Det er dog for ansøgere omfattet af 1. pkt. en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at

1) ansøgeren har fast bopæl her i landet,

3) ansøgning indgives fra det fyldte 18. år og inden det fyldte 21. år,

5) ansøgeren har haft fast bopæl i Danmark i 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse eller i 8 år i alt,

7) ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, og at

9) ansøgeren altid har været statsløs.

Stk. 2. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i henhold til stk. 1, at ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om, at ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.

§ 27. Ansøgere, der er født statsløse i Danmark, og som indgiver ansøgning om indfødsret inden det fyldte 18. år, kan i overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i medfør af § 17, hvis ansøgeren har bopæl her i landet.

Kapitel 10

Indgivelse og behandling af ansøgninger om naturalisation

§ 28. Ansøgning om naturalisation indgives på et særligt ansøgningsskema til politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren bor, jf. dog stk. 2 og § 30

Stk. 2. Personer, der er født statsløse i Danmark, og som er omfattet af FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder eller FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed, jf. § 26 og § 27, jf. § 17, skal indgive ansøgning om naturalisation til Justitsministeriet.

Stk. 3. Ved indgivelse af ansøgning om naturalisation betales et gebyr på 1.000 kr., jf. indfødsretslovens § 12 og bekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1995 om brugerbetaling i forbindelse med naturalisation, som ændret ved bekendtgørelse nr. 173 af 3. marts 2011.

§ 29. Ved modtagelsen af ansøgningen gennemgår politiet ansøgerens oplysninger i ansøgningsskemaet og de vedlagte bilag med ansøgeren. I den forbindelse sørger politiet for, at ansøgeren har forstået betydningen af, at oplysninger og erklæringer afgives på tro og love. Politiet sender herefter sagen til Justitsministeriet.

§ 30. For børn under 18 år, som adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan ansøgning om naturalisation indgives sammen med ansøgningen om adoption. Ansøgningen sendes af adoptionsmyndigheden direkte til Justitsministeriet.

§ 31. Justitsministeriet undersøger, om ansøgeren opfylder retningslinjerne og optager i givet fald ansøgeren på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 2. Udover ansøgerens egne oplysninger baseres Justitsministeriets sagsbehandling på oplysninger i Det Centrale Personregister, Det Centrale Fordringsregister og Det Centrale Kriminalregister. Om nødvendigt indhentes oplysninger fra andre myndigheder.

§ 32. Forud for fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Justitsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg en oversigt over personer på lovforslaget, som er omfattet af FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed. Af oversigten vil bl.a. fremgå, hvilke betingelser i retningslinjerne for naturalisation, som de pågældende personer ikke ses at opfylde.

Stk. 2. Efter fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Justitsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg en oversigt over personer på lovforslaget fordelt efter nationalitet.

Stk. 3. Efter 1. behandlingen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Justitsministeriet følgende oversigter til Folketingets Indfødsretsudvalg til brug for udvalgsbehandlingen af lovforslaget og partiernes stillingtagen til eventuelle private ændringsforslag:

1) Oversigt over personer, som er optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

2) Oversigt over personer på lovforslaget, som er idømt ubetinget frihedsstraf, foranstaltningsdomme eller betingede domme.

Kapitel 11

Ikrafttræden m.v.

§ 33. Aftalen træder i kraft den 15. juni 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 24, stk. 2, træder i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af lov om statsborgerskabsprøve.

Stk. 3. Aftalen har virkning for behandling af ansøgninger om naturalisation og anmodninger om genoptagelse, der er indgivet efter aftalens ikrafttrædelse. Ansøgninger om naturalisation, herunder anmodninger om genoptagelse, som ikke er færdigbehandlet ved aftalens ikrafttrædelse, vil endvidere blive behandlet efter bestemmelserne i denne aftale.

Stk. 4. § 16 har virkning for personer født efter den 11. oktober 1993, som ikke tidligere har erhvervet dansk indfødsret.

Stk. 5. For ansøgninger, herunder anmodninger om genoptagelse, indgivet efter aftalens ikrafttrædelse og indtil ikrafttrædelsen af lov om statsborgerskabsprøve finder § 24, stk. 2, om bevis for en særlig indfødsretsprøve i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation fortsat anvendelse, idet ansøgere, der har bestået en indfødsretsprøve ved prøveterminen maj 2007 til og med juni 2008, dog tillige vil blive anset for at opfylde kravet om bevis for en særlig indfødsretsprøve.

Stk. 6. Ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen maj 2007 til og med prøveterminen december 2013, vil blive anset for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 2, om dokumentation for at have bestået en statsborgerskabsprøve.

Stk. 7. Cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation ophæves.


Bilag 1

Særlige retningslinjer vedrørende ophold

De krav, der ved behandlingen af ansøgninger om naturalisation stilles med hensyn til en ansøgers ophold i Danmark, fremgår af kapitel 3 i aftalen.

I det følgende beskrives retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor der på grund af ansøgerens særlige situation eller baggrund er grundlag for at fravige de almindelige opholdskrav.

Det er i alle tilfælde et krav, at de øvrige betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er opfyldt.

1. Længerevarende opholdsafbrydelser

Hvis ansøgerens samlede ophold uden for Danmark er længere end nævnt i aftalens § 9, stk. 1, men opholdsafbrydelserne sammenlagt ikke overstiger 5 år, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ske i følgende tilfælde:

1.1. En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 10 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har gået i dansk skole under opholdet.

1.2. En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 5 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis en eventuel uddannelse under opholdet har været af dansk karakter, og hvis blot én af ansøgerens forældre er født dansk statsborger.

1.3. En ansøger, der efter seneste indrejse har opholdt sig i Danmark uafbrudt i en periode, der er længere end de sammenlagte opholdsafbrydelser (dog mindst 3 år), kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren lever i ægteskab med en dansk statsborger, og ægteskabet har bestået i mindst 2 år, eller hvis ansøgeren sammenlagt har opholdt sig her i landet i den forlangte minimumsperiode (jf. aftalens §§ 7 og 8) med tillæg af 1 år.

2. Danskfødte ansøgere

Ansøgere, som er født her i landet, og som har fået dansk indfødsret ved fødslen, men som senere har mistet denne, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 1 års uafbrudt ophold her i landet, hvis ansøgeren har haft ophold her i landet indtil det fyldte 12. år, og

1) begge forældre var danske statsborgere ved ansøgerens fødsel, eller hvis kun én af forældrene var dansk

2) ansøgeren mindst indtil sit fyldte 18. år er vokset op hos den af forældrene, der altid har været dansk statsborger.

3. Tidligere danske statsborgere

Ansøgninger om naturalisation fra personer, der uden at være danskfødte tidligere har haft dansk indfødsret, og som ikke opfylder de almindelige opholdsbetingelser, forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg.

4. Ansøgere af dansk afstamning

Ansøgere af dansk afstamning kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold her i landet, når følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Den ene af eller begge ansøgerens forældre var danske statsborgere ved fødslen,

2) ansøgeren er indrejst her til landet inden det fyldte 20. år,

3) ansøgeren er fyldt 18 år ved ansøgningens indgivelse.

5. Dansksindede sydslesvigere

Dansksindede sydslesvigere kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold i Danmark.

Ved dansksindet sydslesviger forstås en person, som er født i Sydslesvig, som helt eller delvis har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig som voksen har vist tilknytning til danske forhold.


Bilag 2

Retningslinjer for personer, der er straffet

Bødestraf

1) Bøder på 3.000 kr. og derover (eller 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven) er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra gerningstidspunktet.

2) Bøder for spiritus- eller promillekørsel er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra gerningstidspunktet.

3) Bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra gerningstidspunktet.

4) Bøder for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra gerningstidspunktet.

Frihedsstraffe og betingede domme

5) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet), jf. dog pkt. 6.

6) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 12 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

7) Ubetinget frihedsstraf på 60 dage og op til 6 måneder er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 10 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

8) Ubetinget frihedsstraf på 6 måneder og op til 1 år er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 12 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

9) Ubetinget frihedsstraf på 1 år og op til 1½ år er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 18 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

10) Hvis en ubetinget frihedsstraf anses for udstået ved varetægtsfængslingen, regnes karenstiden, jf. pkt. 5-9, fra løsladelsen fra varetægtsfængsling.

11) En straf, som er delvist eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i den periode, som den del af straffen, der skal udstås, isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 5-9. En straf, som er helt eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag i 3 år efter udløbet af den prøvetid, der er fastsat som betingelse for eftergivelsen.

12) Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 5 år fra dommens afsigelse. Andre betingede domme er til hinder for optagelse på et lovforslag i 4 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.

13) En delvis betinget dom er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i den periode, som den ubetingede del af frihedsstraffen isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 5-9.

Foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9

14) Forvaring, jf. straffelovens § 70, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 20 år fra foranstaltningens ophævelse.

15) Anbringelsesdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10 år fra dommens afsigelse.

16) Behandlingsdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra dommens afsigelse.

17) Domme til ambulant behandling er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra dommens afsigelse.

18) Domme til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra foranstaltningens ophør.

Andre sanktioner

19) Tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens § 723, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra tiltalefrafaldets meddelelse, dog kun 2 år ved vilkår om ungdomskontrakt.

20) Advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 2 år fra gerningstidspunktet.

21) Hvis ansøgeren har modtaget en udvisningsdom, der ikke er effektueret, regnes den forlangte opholdsperiode, jf. aftalens kap. 3, fra det tidspunkt, hvor det idømte indrejseforbud ville udløbe, når det regnes fra dommens afsigelse.


Bilag 3

Ud over bestået Prøve i Dansk 2 anses følgende prøver m.v. for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber, jf. aftalens § 24, stk. 1

1) Bestået Prøve i Dansk 3 fra danskuddannelserne eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner.

2) Folkeskolens afsluttende prøver 9. klasse eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 2 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.

3) Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

4) Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).

5) Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med mindst karaktergennemsnittet 6 (efter 13 skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af niveauerne G-A fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller avu.

6) Bestået FVU-læsning trin 2, trin 3 eller trin 4.

7) Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.

8) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København.

9) Bevis for videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler, sygeplejeskoler, seminarier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Ældre, godkendte prøver

10) Sprogcentrenes Almenprøve 2 med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen).

11) Bestået Danskprøve 2 fra sprogcentrene (siden 2002 Studieprøven).

12) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i Odense samt Århus Kommunes Sprogcenter.

13) Sprogskolernes Profiltest med et gennemsnit på 3 eller derover.

14) Sprogskolernes erhvervsforberedende prøve (ERH), bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B.

15) Sprogskolernes voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF), bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B.

16) Bestået dansk som andetsprog trin 1, Dansk trin 1 eller Dansk trin 2 fra almen voksenuddannelse (avu) med mindst karakteren 6.

17) Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (pgu), social- og sundhedsassistentuddannelsen med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).

Undtagelser fra kravet om dokumentation for danskkundskaber i form af bevis for en danskprøve

Særligt med hensyn til børn

18) Der stilles ikke krav om dokumentation for danskkundskaber m.v. for børn under 12 år.

19) Med hensyn til børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), anses en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin, som tilstrækkelig. En udtalelse fra ansøgerens skole vil dog ikke blive anset som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber, hvis ansøgeren afslutter Folkeskolens afgangsprøve 9. eller 10. klasse inden lovens vedtagelse.

Særligt med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland

20) Med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland anses politiets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk eller færøsk/grønlandsk som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber.

Særligt med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere

21) Med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere anses en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole som tilstrækkelig.

Særligt med hensyn til dansksindede sydslesvigere

22) Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold, skal ikke yderligere dokumentere deres danskkundskaber m.v.

Særligt med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens § 12

23) Med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prinsesseregel) anses en dansk repræsentation i udlandets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk som tilstrækkelig.


Bilag 4

Følgende ansøgere er undtaget fra kravet om dokumentation for bestået statsborgerskabsprøve, jf. aftalens § 24, stk. 2

1) Børn under 12 år.

2) Børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), jf. dog kravet i aftalens bilag 3, pkt. 19, om bl.a. en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin.

3) Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland.

4) Svensk- eller norsktalende ansøgere.

5) Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold.

6) Ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prinsesseregel), som har bopæl i udlandet.

Officielle noter

1) Der henvises til Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998, hvoraf fremgår, at Folketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet.

2) Der henvises til lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret. Den pågældende ansøger om indfødsret vil ved erklæringens afgivelse blive gjort opmærksom på, at urigtig erklæring vil kunne bevirke frakendelse af indfødsretten.

3) Personer, der modtager f.eks. statens uddannelsesstøtte, førtidspension eller folkepension eller forsørges af ægtefællen, vil ikke være afskåret fra at kunne opnå indfødsret.

4) FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) indeholder i artikel 1 en definition af, hvilke personer der er omfattet af konventionens anvendelsesområde. Personer med handicap omfatter herefter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

5) Som eksempler på langvarige funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel karakter kan nævnes mobilitetsproblemer, f.eks. langvarige problemer med ryg, arme og ben, kroniske eller fremadskridende sygdomme, f.eks. sklerose og hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser, f.eks. langvarig depression, langvarig skizofreni, langvarige psykoser og langvarig eller kronisk PTSD, langvarige problemer med sanser og kommunikation, f.eks. afasi, samt udviklingshæmmede og hjerneskadede.

6) Som ved meddelelse af humanitær opholdstilladelse kan der ses bort fra en erklæring, hvis den pågældende person med lægefaglig baggrund på eget initiativ anmoder om, at der meddeles indfødsret, og har engageret sig personligt i sagen på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. Den pågældende ansøger om indfødsret henvises i sådanne tilfælde til at fremkomme med en erklæring fra en anden person med lægefaglig baggrund.

7) Erklæringen kan med fordel udfærdiges på blanketten ”Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret”. Blanketten samt en vejledning til udfyldelse heraf kan af læger findes på Lægeforeningens hjemmeside, www.læger.dk, under attestnøglen.

8) Praksis vedrørende forelæggelse af ansøgninger for Folketingets Indfødsretsudvalg vil fremgå af hjemmesiden www.jm.dk. En ansøgning vil eksempelvis i følgende tilfælde kunne forelægges Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra en eller flere betingelser i aftalen: Hvor ansøgeren ikke kan blive løst fra sit hidtidige statsborgerskab, jf. aftalens § 4, hvor der er tvivl om, hvorvidt ansøgeren har taget en uddannelse her i landet, der opfylder kravene i § 11, hvor ansøgeren af helt særlige grunde i en periode ikke opfylder kravet om selvforsørgelse, jf. § 23, og hvor ansøgeren kan dokumentere danskkundskaber uden direkte at opfylde kravene til de prøver, der er angivet i aftalens § 24, stk. 1, jf. bilag 3