Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå samt en henvendelse til udvalget og skatteministerens kommentar hertil
Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 29. maj 2013

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love

(Ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.)

[af skatteministeren (Holger K.: Nielsen)]:

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. april 2013 og var til 1. behandling den 14. maj 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 25. januar 2013 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 97. En del af lovforslaget blev dog først sendt i høring ved lovforslagets fremsættelse, og Skatteministeriet sendte den 24. april 2013 dette udkast til udvalget, jf. L 212 – bilag 11. Den 29. april og den 8. og 24. maj 2013 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og notater herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen,

Advokatrådet – Advokatsamfundet,

CEPOS,

Danske Advokater,

Danske Advokater og Danmarks Skatteadvokater,

Ejendomsforeningen Danmark,

Foreningen af Danske Skatteankenævn,

Formændene for motorankenævnene,

FSR – danske revisorer,

KPMG,

Rafn & Søn,

Videncentret for Landbrug og

Vurderingsankenævnsforeningen.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. En af henvendelserne til udvalget og skatteministerens kommentar hertil er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Danske Skatteankenævn mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Ekspertmøde

Udvalget holdt den 8. maj 2013 et ekspertmøde om den del af lovforslaget, som omhandler den ny klagestruktur på skatteområdet. Oplægsholderne har sendt det skriftlige materiale, som lå til grund for deres oplæg, til udvalget, og skatteministeren har over for udvalget kommenteret materialet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 55 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, EL, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at den foreslåede nye klagestruktur på skatteområdet vil sikre en mere effektiv klagestruktur, samtidig med at der skabes bedre kvalitet og højere grad af ensartethed i klagemyndighedernes afgørelser.

Under lovforslagets behandling har der været rejst spørgsmålet om, hvorvidt den foreslåede frist på 14 dage til at meddele skatteankeforvaltningen, at en sag ønskes behandlet af Landsskatteretten frem for et skatte- eller vurderingsankenævn, er for kort. Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti ønsker ikke, at fristen skal afskære klagerne fra at træffe dette valg, og partierne støtter derfor, at fristen ændres til 4 uger, og at der gives mulighed for, at skatteankeforvaltningen kan se bort fra fristoverskridelser, når der foreligger særlige omstændigheder.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti lægger vægt på, at det ikke er tanken at samle skatteankeforvaltningen på ét centralt sted. Det er således tanken, at skatteankeforvaltningen skal være lokaliseret på flere adresser i landet, som sikrer en decentral placering af skatteankeforvaltningens arbejde og nærhed til borgerne.

Endvidere støtter Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, at der sker en tilpasning af antallet af ankenævn og medlemmer af disse med udgangspunkt i det forslag til justering, der er udarbejdet af Foreningen af Danske Skatteankenævn og Vurderingsankenævnsforeningen.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at den optimale måde at gennemføre en ændring af klagestrukturen på skatteområdet ville have været at gennemføre et egentlig udvalgsarbejde som eksempelvis i Sverige og England.

Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker, at lovforslaget er blevet væsentlig forbedret i forhold til det forslag, som blev sendt i høring.

For Venstre og Det Konservative Folkeparti har det været helt afgørende, at ændringerne ikke går på kompromis med retssikkerheden på skatteområdet. Der blev rejst kritik af forslaget, der blev sendt i høring. Det foreliggende lovforslag indeholder en række forbedringer, som også er blevet klargjort under udvalgsbehandlingen:

Der indføres valgfrihed, i forhold til hvor man kan få sin sag behandlet.

Muligheden for allerede ved klagens indgivelse at bestemme, at sagen behandles ved Landsskatteretten, fastholdes som i dag.

Der vil gælde samme regler for mulighed for personligt fremmøde, som kendes i dag.

Der er skabt klarhed over skatteankeforvaltningens virke.

Væsentlige afgørelser fra lokale ankenævn offentliggøres.

Der indføres en ledende retsformand for Landsskatteretten.

Perioden, hvor man kan vælge at få sin sag behandlet af Landsskatteretten i stedet for af et lokalt ankenævn, øges til 4 uger.

Evalueringen fremrykkes og udvides med inddragelse af relevante aktører.

Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker, at regeringen har tilkendegivet, at den kommende skatteankeforvaltning ikke betyder, at arbejdspladserne skal centraliseres i København, men at der også fastholdes arbejdspladser i skatteankeforvaltningen uden for hovedstadsområdet. Venstre og Det Konservative Folkeparti forventer, at regeringen også i handling vil fastholde dette, når den kommende skatteankeforvaltning skal føres ud i livet.

Venstre og Det Konservative Folkeparti lægger til grund, at skatteministeren vurderer, at den ændrede klagestruktur vil betyde en højere kvalitet i sagsbehandlingen af skatteydernes klager over skatteafgørelser. Venstre og Det Konservative Folkeparti lægger også til grund, at den foreslåede klagestruktur ifølge skatteministeren ikke vil føre til flere retssager i det almindelige domstolssystem, jf. skatteministerens svar på spørgsmål 11 og 53, og at den ændrede klagestruktur ikke fører til øgede udgifter forbundet med domstolsbehandling af skatte- og vurderingssager.

Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker, at den bestemmelse, der giver SKAT mulighed for at indbringe en åbenbart ulovlig afgørelse fra et ankenævn til Skatterådet, kun vil blive anvendt i meget begrænsede tilfælde, og at såfremt Skatterådet omgør afgørelsen, da vil skatteyderen kunne påklage afgørelsen til Landsskatteretten, jf. svaret på spørgsmål 55. Derudover bemærker Venstre og Det Konservative Folkeparti, at Skatterådet kun kan ændre et skatteankenævns afgørelse, hvis også klageren burde være klar over, at afgørelsen er ulovlig, hvilket svarer til den hidtidige fortolkning og fremgår af Skatteministeriets kommentarer til lovforslag  nr. L 110 fremsat den 24. februar 2005. Det vil samtidig sige, at Skatterådet ikke kan ændre en afgørelse fra et skatteankenævn, som beror på et skøn eller en bevismæssig vurdering, og at SKAT af samme årsag skal være påpasselig med ikke at forelægge sådanne sager for Skatterådet. I tilfælde af at SKAT vurderer, at det er nødvendigt at forelægge et skatteankenævns afgørelse for Skatterådet, fordi der er tale om en »åbenbart ulovlig afgørelse«, skal SKAT overholde de anbefalinger og tidsfrister, som SKATs retssikkerhedschef har beskrevet i et notat af 12. oktober 2007: »Anbefalinger om principper og procedure for indbringelse af ankenævnsafgørelser til Skatterådet i medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3« samt de dertilhørende bilag. Eksempelvis skal SKAT, samtidig med at de meddeler skatteyderen, at de vil indbringe skatteankenævnets afgørelse for Skatterådet, begrunde, hvorfor de mener, at ankenævnets afgørelse er »åbenbart ulovlig«. En hurtig begrundelse er et vigtigt element for at bevare skatteydernes retssikkerhed.

Et mindretal i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer kan ikke støtte lovforslaget, da Dansk Folkeparti mener, at det medfører en forringelse af danskernes retssikkerhed, når man fjerner muligheden for at få en klagesag på skatteområdet behandlet ved to administrative klageinstanser, så man fremover kun kan få den behandlet ved en instans.

Dansk Folkeparti mener, at det er godt, at så mange sager som muligt afklares i de administrative klageorganer, så derfor ser Dansk Folkeparti helst, at man havde bevaret en tostrenget klagestruktur.

Dansk Folkeparti mener, det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fjerne en administrativ klageadgang for skatteyderne, men omvendt er fejlprocenten i ankenævnenes afgørelser så høj, at det ikke er holdbart. Det er sådan, at 78 pct. af de sager, der klages videre til Landsskatteretten, og 31 procent i indkomstsager fra skatteankenævnene omgøres i Landsskatteretten til fordel for borgeren. Det er et problem, at ankenævnene tager fejl i rigtig mange tilfælde, men Dansk Folkeparti mener ikke, at man løser problemet ved at udhule borgernes klageadgang, så de fremover kun har én mulighed.

Det er det mest retssikkerhedsmæssigt forsvarlige at beholde en tostrenget klagestruktur med høj faglighed i begge instanser, og Dansk Folkeparti mener også, at retssikkerhed i denne sag vægter højere end sparede penge.

Landsskatteretten er et respekteret klageorgan, der har en stor faglighed, og som sikrer, at borgerne får en fornyet uafhængig vurdering af deres skattesag. Hvorfor ændre på noget, der virker? Hvorfor ikke blot lave ændringer, der skal højne fagligheden i ankenævnene? Landsskatteretten er en klageinstans med den fornødne skattejuridiske kompetence, og der er ingen grund til at svække en myndighed, som fungerer godt.

Dansk Folkeparti mener, det er stærkt betænkeligt, at ankenævn fremover skal træffe den endelige administrative afgørelse, da de er en ren lægmandsfunktion. En ren lægmandsfunktion hører ingen steder hjemme som øverste administrative klageinstans.

Lovforslaget vil skabe en sideordnet klagestruktur, som kan medføre, at der skabes regionale praksis, hvilket kan betyde, at alle borgere ikke behandles lige for loven.

Landskatteretten sikrer i dag betydelig retsensartethed på skatteområdet, og det er en forringelse af retssikkerheden, hvis Landskatterettens funktion som den koordinerende instans på skatteområdet ophører.

Den eneste reelle grund til dette lovforslag synes at være en ren spareøvelse, da lovforslaget skal give en årlig besparelse på 20 mio. kr. – en rigtig dårlig besparelse, da det går ud over borgernes retssikkerhed, og i den sammenhæng er 20 mio. kr. jo ingenting. Dansk Folkeparti stiller sig yderst tvivlende over for, om man overhovedet får besparelsen, da man må gå ud fra, at når en administrativ klagemulighed fra borgerne fjernes, vil flere fremover klage videre til byretten, hvilket giver langt større omkostninger for alle parter.

I skatteministerens svar på spørgsmål 12 fremgår det, at det kun er 70 sager, som skal klages videre til byretten, før besparelsen på de 20 mio. kr. er væk. Som man kan se i svaret på spørgsmål 20, er der 2.207 ankenævnsafgørelser, som bliver påklaget til Landsskatteretten. Det lyder derfor ret så urealistisk, at ikke en eneste af de 2.207 sager vil ende i byretten, når man går fra to klageinstanser til én klageinstans. Indbringelse af 70 sager for byretten vil svare til, at det kun er i 3,1 pct. af sagerne, at borgeren ikke er tilfreds med afgørelsen, efter at have fået sagen behandlet i første og eneste instans.

Dansk Folkeparti er overbevist om, at flere sager vil ende hos domstolene, hvilket vil koste flere penge og give længere sagsbehandlingstider.

Der bliver med lovforslaget oprettet en fælles sekretariatsbetjening, kaldet skatteankeforvaltningen, for at højne og ensarte kvaliteten i afgørelser fra Landsskatteretten og ankenævn, men det er Dansk Folkepartis vurdering, at det er en ganske vanskelig opgave. Dansk Folkeparti tvivler derfor på, at et fælles sekretariat kan erstatte Landskatterettens behandling af skattesagerne. Dansk Folkeparti tror ikke, at fagligheden vil blive løftet nok til at opveje fjernelsen af en klagemulighed.

Hvis man vil lave et fælles sekretariat for ankenævn og Landsskatteretten, så burde det være organiseret under Landsskatteretten, som har en høj faglighed.

Dansk Folkeparti går ind for borgeren før systemet. Dansk Folkeparti går ind for, at borgerne skal have en høj retssikkerhed. Det modsatte gør sig gældende med dette lovforslag, og derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 32 foreslåede ændring af to steder i § 35, stk. 4, og i § 35, stk. 5, ændres »eller Landsskatteretten« til: », Landsskatteretten eller spillemyndigheden«.

[Udvidelse til også at omfatte spillemyndigheden]

2) I den under nr. 33 foreslåede § 35 a ændres i stk. 6 »stk. 2« til: »stk. 3«.

[Ændring af henvisning]

3) I den under nr. 33 foreslåede § 35 b ændres i stk. 5 »14 dage« til: »4 uger«, og som 3. pkt. indsættes:

»Skatteankeforvaltningen kan se bort fra en overskridelse af fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.«

[Forlængelse af fristen for valg af behandling af en sag i Landsskatteretten og mulighed for at se bort fra fristoverskridelser]

4) I den under nr. 33 foreslåede § 35 d ændres i stk. 4 »Landsskatteretten kan« til: »Landsskatteretten«.

[Ændring af sproglig karakter]

5) Den under nr. 33 foreslåede overskrift til kapitel 13 b affattes således:

»Kapitel 13 b

Klager, som behandles af skatteankeforvaltningen«

[Præcisering af overskrift]

6) I den under nr. 45 foreslåede ændring af § 40, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 44-47« til: »§§ 44, 45 og 47«.

[Ændring af henvisning]

Til § 10

7) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 8 P, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte regler for indberetning af renter efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.««

[Lovteknisk ændring]

Til § 12

8) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 8 a, stk. 1, ændres »Økonomistyrelsens« til: »Statens Administrations«.

[Ændring af myndighedsnavn]

Til § 15

9) Nr. 1 affattes således:

»1. § 117, nr. 4, ophæves.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 16

10) I stk. 2 indsættes efter »§ 1, nr. 30,«: »§ 10, nr. 01,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

11) I stk. 3 ændres »og §§ 3-13« til: »§§ 3-9, § 10, nr. 1 og 2, og §§ 11-13«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

12) I stk. 3 ændres »stk. 2-5« til: »stk. 4-6«.

[Ændring af henvisning]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås det at udvide skatteministerens hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digitalisering, så den ikke alene omfatter meddelelser til og fra SKAT, men tillige meddelelser til og fra skatteankeforvaltningen, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motorankenævnene, Landsskatteretten og spillemyndigheden.

Som konsekvens heraf er det under lovforslagets § 1, nr. 32, foreslået, at en række andre regler i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 4 og 5, om kommunikation til og fra SKAT skal finde tilsvarende anvendelse for kommunikation til og fra skatteankeforvaltningen, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motorankenævnene eller Landsskatteretten. Disse andre regler giver skatteministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af digital signatur, foreskriver at meddelelser fra SKAT, som indeholder fortrolige oplysninger, skal krypteres eller sikres på anden forsvarlig måde, og angiver, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er gjort tilgængelig for SKAT henholdsvis den skattepligtige eller indberetningspligtige.

Det er imidlertid ved en fejl ikke foreslået, at disse regler i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 4 og 5, også skal finde anvendelse i forbindelse med kommunikation til og fra spillemyndigheden. Det foreslås derfor at tilføje spillemyndigheden i de pågældende bestemmelser.

Til nr. 2

I det foreslåede § 35 a, stk. 6, i skatteforvaltningsloven henvises til fristen i samme paragrafs stk. 2. Den frist, der skal henvises til, er – som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen – fristen for at indgive en klage til skatteankeforvaltningen i stk. 3. Det foreslås derfor, at henvisningen rettes, så der henvises til stk. 3.

Til nr. 3

Det foreslås at forlænge klagerens frist for at meddele skatteankeforvaltningen, at en sag, som er visiteret til et skatte- eller vurderingsankenævn, i stedet skal behandles af Landsskatteretten.

Efter lovforslaget er fristen 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen om, at sagen er visiteret til et skatte- eller vurderingsankenævn. Fristen foreslås forlænget til 4 uger efter modtagelsen af den pågældende meddelelse.

Det foreslås endvidere, at skatteankeforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse, kan længden af fristoverskridelsen og årsagen til fristoverskridelsen indgå. Der skal være særlige omstændigheder ud over, at fristoverskridelsen er kort, for at der kan ses bort fra fristoverskridelsen. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke i sig selv medføre, at der ses bort fra overskridelsen.

Til nr. 4

I det foreslåede § 35 d, stk. 4, i skatteforvaltningsloven er der medtaget et overflødigt »kan«. Det foreslås, at dette ord udgår af bestemmelsen. Ændringen er alene af sproglig karakter.

Til nr. 5

Overskriften til kapitel 13 b er »Klage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse«. Imidlertid indeholder kapitlet såvel regler om sager, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse, som regler om sager, hvor skatteankeforvaltningen behandler sager som sekretariat for ankenævnene eller Landsskatteretten.

Det foreslås derfor at ændre overskriften, så der ikke alene omtales de sager, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse.

Til nr. 6

I lovforslagets § 1, nr. 45, foreslås det at ændre en henvisning til skatteforvaltningsloven §§ 43-47 til en henvisning til §§ 44-47. Det er en følge af, at § 43 foreslås ophævet. Imidlertid foreslås også § 46 ophævet. Derfor foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til § 44, 45 og 47.

Til nr. 7 og 9

Der er tale om ændringsforslag, som alene er af lovteknisk karakter.

Ved lovforslagets § 15 er det foreslået at ændre § 117, nr. 4, i lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige). § 117, nr. 4, indsætter et nyt 2. pkt. i skattekontrollovens § 8 P, stk. 3, og det er således denne formulering af det nye 2. pkt. i skattekontrolloven § 8 P, stk. 3, der er foreslået ændret ved lovforslagets § 15.

Frem for at foretage ændringen på denne måde foreslås det at foretage ændringen i skattekontrolloven i stedet for i lov nr. 1336 af 19. december 2008. Ved ændringsforslag nr. 9 foreslås det derfor at ophæve § 117, nr. 4, i lov nr. 1336 af 19. december 2008. Samtidig er det i ændringsforslag nr. 7 foreslået, at det nye 2. pkt. indsættes i skattekontrollovens § 8 P, stk. 3, ud over den ændring, der var foreslået ved lovforslagets § 15.

Til nr. 8

Den foreslåede nye affattelse af § 8 a, stk. 1, i lov om statsgaranterede studielån omhandler, i lighed med den eksisterende bestemmelse i § 8 a, stk. 1, klager over Økonomistyrelsens afgørelser. Imidlertid er Økonomistyrelsens opgaver på dette område overgået til Statens Administration, og det foreslås derfor, at bestemmelsen i stedet for at vedrøre Økonomistyrelsens afgørelser kommer til vedrøre Statens Administrations afgørelser.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at der ved ændringsforslag nr. 7 indsættes et nyt nr. 01 i lovforslagets § 10. Dette skal træde i kraft den 1. juli 2013 i lighed med lovforslagets § 15, som det foreslåede nye § 10, nr. 01, hænger sammen med.

Til nr. 12

§ 16, stk. 3, indeholder hovedreglen om, for hvilke klager den foreslåede nye klagestruktur på skatteområdet har virkning. Imidlertid indeholder den foreslåede § 16, stk. 4-6, en række modifikationer til dette. I det foreslåede stk. 3 henvises til disse modifikationer, men ved en fejl henvises der til stk. 2-5. Det foreslås at ændre dette til en henvisning til stk. 4-6.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Benny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Mette Boye (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Martin Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 45
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 212

Bilagsnr.

Titel

1
Henvendelse af 23/4-13 fra Danske Advokater
2
Orientering om lukket ekspertmøde om den del af lovforslaget, som omhandler den ny klagestruktur på skatteområdet
3
Artikel i Tidsskrift for Skatter og Afgifter om forslaget til ny klagestruktur
4
Henvendelse af 19/3-13 fra Advokatrådet – Advokatsamfundet
5
Henvendelse af 22/2-13 fra KPMG
6
Henvendelse af 11/3-13 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn
7
Henvendelse af 27/2-13 fra Danske Advokater og Danmarks Skatteadvokater
8
Henvendelse af 22/2-13 fra FSR – danske revisorer
9
Henvendelse af 21/2-13 fra Ejendomsforeningen Danmark
10
Henvendelse af 8/2-13 fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
11
Lovudkast som sendt i høring, fra Skatteministeriet
12
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
13
Henvendelse af 2/5-13 fra Rafn & Søn
14
Henvendelse af 7/5-13 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn
15
Meddelelse om materiale udleveret af Richard Petersen, formand for Foreningen af Danske Skatteankenævn, under ekspertmødet om den foreslåede nye klagestruktur på skatteområdet
16
Materiale fra John Bygholm, formand for FSR – danske revisorers skatteudvalg, anvendt under ekspertmødet om den foreslåede nye klagestruktur på skatteområdet
17
Materiale fra Erik S. M. Hansen, tidligere retspræsident for Landsskatteretten, anvendt under ekspertmødet om den foreslåede nye klagestruktur på skatteområdet
18
Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
19
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
20
Materiale fra Poul Bostrup, formand for Advokatrådets Skatteudvalg, anvendt under ekspertmødet om den foreslåede nye klagestruktur på skatteområdet den 8/5-13
21
Henvendelse af 13/5-13 fra Vurderingsankenævnsforeningen
22
Henvendelse af 16/5-13 fra formændene for motorankenævnene
23
Henvendelse af 21/5-13 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn
24
Henvendelse af 21/5-13 fra FSR – danske revisorer
25
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 11/3-13 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn
26
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-13 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn
27
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 21/5-13 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn
28
Henvendelse af 22/5-13 fra Videncentret for Landbrug
29
1. udkast til betænkning
30
Yderligere supplerende høringsskema samt høringssvar, fra skatteministeren
31
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 23/4-13 fra Danske Advokater
32
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 2/5-13 fra Rafn & Søn
33
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 13/5-13 fra Vurderingsankenævnsforeningen
34
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 16/5-13 fra formændene for motorankenævnene
35
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 21/5-13 fra FSR – danske revisorer
36
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/5-13 fra Videncentret for Landbrug
37
Henvendelse af 27/5-13 fra Rafn & Søn
38
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 19/3-13 fra Advokatrådet – Advokatsamfundet
39
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/2-13 fra KPMG
40
Ændringsforslag, fra skatteministeren
41
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/5-13 fra Rafn & Søn
42
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 8/2-13 fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
43
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 21/2-13 fra Ejendomsforeningen Danmark
44
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/2-13 fra FSR – danske revisorer
45
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/2-13 fra Danske Advokater og Danmarks Skatteadvokater
46
2. udkast til betænkning
47
Henvendelse af 28/5-13 fra CEPOS
48
Ændringsforslag, fra skatteministeren
49
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/5-13 fra CEPOS
50
3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 212

Spm.nr.
Titel
1
Spm. , om ministeren påtænker, at der fremover skal ske offentliggørelse af alle afgørelser fra henholdsvis skatte-, vurderings- og motorankenævnene og Landsskatteretten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre en ensartet praksis blandt nævnene og Landsskatteretten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til materiale fra Richard Petersen, formand for Foreningen af Danske Skatteankenævn, fra ekspertmødet 8/5-13, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til materiale fra John Bygholm, formand for FSR – danske revisorers skatteudvalg, fra ekspertmødet 8/5-13, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til materiale fra Erik S. M. Hansen, tidligere retspræsident for Landsskatteretten, fra ekspertmødet 8/5-13, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til materiale fra Poul Bostrup, formand for Advokatrådets Skatteudvalg, fra ekspertmødet 8/5-13, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvorfor der ikke har været igangsat et egentlig udvalgsarbejde, som kunne være kommet med en gennemarbejdet analyse over, hvordan man i fremtiden kan indrette klagestrukturen på skatteområdet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om ministerens holdning til at udskyde lovforslaget og i stedet nedsætte et udvalg bestående af de væsentlige aktører på området, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. , om ministeren vil være indstillet på at forlænge fristen på 14 dage for at tilkendegive, om man ønsker en sag behandlet i et ankenævn eller Landsskatteretten, til 1 måned, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvorfor der ikke blot ændres på antallet af ankenævn, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvor mange sager man regner med vil blive indbragt for byretterne, når man fratager borgeren en anden administrativ klagemulighed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvor mange sager der skal indbringes for byretterne, før besparelsen på 20 mio. kr. er væk, og det i stedet giver en øget udgift, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvad behovet er for en selvstændig skatteankeforvaltning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. , om det ikke er et problem, at der etableres en særskilt skatteankeforvaltning, som skal levere indstillinger til afgørelse i alle sager hos både skatte-, vurderings- og motorankenævnene og hos Landsskatteretten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. , om den foreslåede forenkling af klagestrukturen vil medføre en mindreudgift til årsværk på ca. 20 mio. kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvilken besparelse der ville kunne opnås, hvis man helt afskaffer klage- og vurderingsankenævnene, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvad besparelsen på 20 mio. kr. skal bruges til, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om den evaluering, der skal ske i 2017, også vil inddrage erfaringerne fra andre lande, f.eks. Sverige og England, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig i forhold til, at der nu gives skatteyderne valgfrihed, i forhold til hvor de vil have deres sag behandlet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvad sagsmængderne forventes at blive, når borgeren får valgfrihed, hvis den nye struktur vedtages, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om at foretage et udvalgsarbejde med inddragelse af relevante parter – som der har været udtrykt ønske om i høringssvarerne – inden loven træder i kraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om alternativt at fremrykke evalueringen og i den forbindelse sikre en grundig inddragelse af relevante parter med henblik på at have en evaluering af den foreslåede struktur klar i 2016, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvorledes den foreslåede skatteankeforvaltning skal indrettes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om at tage initiativ til, at alle sager ved lokale ankenævn offentliggøres for at sikre en ensartethed i behandlingen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvilke muligheder skatteankeforvaltningen med forslaget vil få for at anfægte en åbenbart ulovlig afgørelse truffet af et lokalt ankenævn, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om at forholde sig til den kritik, der har været rejst af, at forslaget betyder, at der bliver forskellige vilkår for omkostningsgodtgørelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. , om en tidsfrist på 14 dage er nok til, at skatteyderen har mulighed for at træffe et kvalificeret valg, i forhold til hvor skatteyderen ønsker sin sag behandlet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. , om der er nogen grund til, at sagen skal visiteres af Skatteankeforvaltningen, hvis en klage ønskes behandlet ved Landsskatteretten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. , om mulighederne for personligt fremmøde vil være de samme, uanset om en sag behandles i et ankenævn eller i Landsskatteretten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om at uddybe forskellen mellem »sekretariatet« og »skatteankeforvaltningen«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om at redegøre for forskellen på den nuværende retspræsidents opgaver og de opgaver, der er tiltænkt den ledende retsformand, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om at redegøre for mulighederne for at evaluere den nye struktur før medio 2017, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvorledes der sikres den rette kvalitet i den kommende skatteankeforvaltning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om, hvorledes det sikres, at den høje kvalitet i sagsbehandlingen i Landsskatterettens sekretariat ikke forringes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om ministerens vurdering af at lægge ankesagsforvaltningerne ind under Landsskatterettens sekretariat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvordan en borger får oplyst, hvilken klagefrist der er sat for høring af den myndighed, der oprindelig har truffet afgørelsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvorledes der sikres en ensartet vurdering af ensartede sager, hvor den ene sag (evt. af borgeren) er valgt lagt i Landsskatteretten, og den anden sag vurderes i et skatteankenævn, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. , om ministeren er villig til at anvende brugerundersøgelser af strukturen inden evalueringen i 2017, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om at sikre, at afgørelser i et lokalt skattecenter ikke fraviger gældende praksis, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvad der vil ske, hvis det konstateres, at der lokalt træffes en afgørelse, som ikke er i overensstemmelse med gældende praksis, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. , om lovforslaget er egnet til at korrigere eventuelle uhensigtsmæssigheder opstået i forbindelse med den omfattende revision af skatteforvaltningsloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. , om det er korrekt, at den skattemæssige virkning efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, først indtræder fra det tidspunkt, SKAT har fået behandlet en sag færdig, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. , om ministeren på baggrund af henvendelsen fra Christian Gommesen-Byrjalsen, Rafn & Søn, vil belyse, hvilke hensyn der ligger bag valget om at give bagudrettet skattemæssig virkning i overensstemmelse med forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1-sager, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om ministerens vurdering af at give valgfrihed begge veje, således at klager også frit vil kunne vælge, at en sag, der er visiteret til Landsskatteretten, kan vælges behandlet i et ankenævn i stedet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om, hvor stor en andel af sagerne ved skatteankenævn, Landsskatteretten og domstolene der ender med, at SKAT ikke får medhold de seneste fem år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om, hvad begrundelsen er for, at der ikke har været igangsat et egentligt udvalgsarbejde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. , om man vil gå fra, at behovet for omgørelser vil falde fra 78 pct. til 0 pct., eller om borgeren blot ikke vil klage videre, fordi det er for omkostningsfuldt ved byretten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om, hvor mange sager der skal indbringes for byretterne, før besparelsen på 20 mio. kr. er væk, hvis man også indregner byrettens omkostninger og ikke kun Skatteministeriets omkostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. , om ministeren kan bekræfte, at når de 20 mio. kr. i besparelse allerede er brugt på finansloven, så er ændringen af klagestrukturen en ren spareøvelse for at finansiere andre tiltag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. , om ministeren fortsat mener, det er realistisk, at ingen af de 2.207 sager fremover vil blive påklaget videre til byretterne, når man fremover mister muligheden for at få behandlet sin sag en ekstra gang i Landsskatteretten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om, hvor mange færre ansatte og årsværk lovforslaget vurderes at medføre, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om, hvorfor der først skal ske en grundig inddragelse af relevante interessenter i forbindelse med evalueringen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om at forholde sig til Dommerforeningens supplerende høringssvar af 16. maj 2013, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om grunden til, at man i lovforslaget bevarer skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, når den ikke var med i det udkast, som blev sendt i høring, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om, hvorfor der med lovforslaget er behov for at bibeholde skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
   


Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå samt en henvendelse til udvalget og skatteministerens kommentar hertil

Spørgsmål 9, 11, 22, 27, 28 og 53 og skatteministerens svar herpå samt henvendelsen fra CEPOS og skatteministerens kommentar hertil er optrykt efter ønske fra V og KF.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren være indstillet på at forlænge fristen på 14 dage for at tilkendegive, om man ønsker en sag behandlet i et ankenævn eller Landsskatteretten, til at være en måned?

Svar:

Jeg er åben for at drøfte en ændring af den foreslåede fristbestemmelse, hvis der måtte være tilslutning hertil.

Spørgsmål 11:

Kan ministeren redegøre for, hvor mange sager man regner med vil blive indbragt for byretterne, når man fratager borgeren en anden administrativ klagemulighed?

Svar:

Efter lovforslaget kan klageren vælge, at en sag, som er visiteret til et skatte- eller vurderingsankenævn, i stedet skal behandles af Landsskatteretten. Dette sikrer, at sagen behandles af den klageinstans, klageren finder bedst egnet til at behandle sagen. Dette uden at klageren skal bruge tid og ressourcer på en ankenævnsbehandling, hvis klageren mener, at Landsskatteretten er bedst egnet.

Behovet for domstolsprøvelse søges ligeledes modvirket gennem større fokus på afgørelsernes kvalitet. Gennem etablering af et fælles sekretariat, og gennem at Landsskatteretten skal behandle alle principielle sager, sikres en høj kvalitet af alle afgørelserne.

Dermed er det min opfattelse, at forslaget hverken vil føre til, at flere eller færre sager vil blive indbragt for domstolene.

Spørgsmål 22:

Vil ministeren alternativt fremrykke evalueringen og i den forbindelse sikre en grundig inddragelse af relevante parter med henblik på at have en evaluering af den foreslåede struktur klar i 2016?

Svar:

Det min opfattelse, at den nye klagestruktur skal have lejlighed til at virke i mindst 2 år, før den evalueres, og eventuelle justeringer gennemføres.

Baggrunden for at foretage evalueringen i 2017, som omtalt i lovforslagets bemærkninger, er, at en eventuel justering af strukturen i så fald passende kunne ske i forbindelse med udløbet af de nye ankenævnsmedlemmers funktionsperiode i 2018.

Jeg er dog åben over for at iværksætte arbejdet med evalueringen inden udgangen af 2016, og er derudover enig i, at der skal ske en grundig inddragelse af relevante interessenter i forbindelse med evalueringen.

Spørgsmål 27:

Mener ministeren, at en tidsfrist på 14 dage er nok til, at skatteyderen har mulighed for at træffe et kvalificeret valg i forhold til, hvor skatteyderen ønsker sin sag behandlet?

Svar:

Der henvises til mit svar på L 212 – spørgsmål 9.

Spørgsmål 28:

Hvis skatteyder ved indsendelse af sin klage allerede på forhånd meddeler, at klagen ønskes behandlet ved Landsskatteretten, er der da nogen grund til, at sagen skal visiteres af skatteankeforvaltningen?

Svar:

Efter lovforslaget kan klageren vælge, at en sag, som visiteres til et skatte- eller vurderingsankenævn, i stedet skal behandles af Landsskatteretten.

Hvis klageren ved indsendelsen af klagen tilkendegiver, at vedkommende ønsker, at Landsskatteretten skal behandle sagen, og sagen er en af de typer, som kan visiteres til et skatte- eller vurderingsankenævn, vil klageren med denne tilkendegivelse kunne anses for at have udnyttet sin mulighed for at vælge Landsskatteretten efter lovforslaget. Skatteankeforvaltningen vil dermed – hvis sagen ikke genoptages af SKAT, når klagen sendes til udtalelse der – kunne visitere sagen til Landsskatteretten uden at foretage en nærmere vurdering af, om sagen efter de almindelige visiteringsregler skulle visiteres til et skatte- eller vurderingsankenævn eller til Landsskatteretten.

Spørgsmål 53:

Ministeren bedes forholde sig til Dommerforeningens supplerende høringssvar af 16. maj 2013, hvori der står: »Samlet er det Dommerforeningens vurdering, at domstolene også efter det reviderede forslag vil få flere sager, og at flere af de sager, der vil blive indbragt for domstolene, ikke vil bygge på en administrativ afgørelse af en kvalitet, som Landsskatteretten i dag er garant for. Denne koordinerende opgave vil i stedet blive overladt til domstolene. Noget sikkert skøn om meromfanget af skattesager kan ikke gives, men Dommerforeningen må på ny påpege, at heller ikke det reviderede lovforslag tager højde for denne muligt (betydelige) merbelastning af domstolene.«

Svar:

Som det fremgår af kommentarerne til høringssvaret i det yderligere supplerende høringsskema (L 122 – bilag 30), mine svar på L 212 – spørgsmål 47 og 50 og mine kommentarer til henvendelse af 21. maj 2013 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn (L 212 – bilag 27) er det min vurdering, at lovforslaget hverken vil føre til flere eller færre retssager, og det er min vurdering, at lovforslaget ikke vil føre til, at domstolene vil skulle behandle sager af en ringere kvalitet end i dag. Tværtimod vurderer jeg, at lovforslaget bidrager til at sikre, at afgørelserne fra klagemyndighederne vil blive af en højere kvalitet.

L 212 - bilag 47 (Henvendelse fra CEPOS http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l212/bilag/47/1253534.pdf)

5785996312111934747 Size: (653 X 516)

2227856291717043219 Size: (655 X 519)

20984602401517138368 Size: (655 X 581)

9223352641616423908 Size: (655 X 409)

7680654431229307922 Size: (655 X 562)

21405014991285856819 Size: (655 X 473)

1216613278669001510 Size: (655 X 612)

18842386211705196879 Size: (655 X 452)

1610313079688038695 Size: (655 X 481)

1540412427950419002 Size: (655 X 464)

795423031350089734 Size: (655 X 572)

13535954371550064070 Size: (655 X 454)

1482577135195363185 Size: (655 X 585)

7215432971606473997 Size: (655 X 441)

15764403941600338983 Size: (655 X 581)

15788435511382168060 Size: (655 X 409)

7500255671725428865 Size: (655 X 485)

L 212 - bilag 49

Til

Folketinget – Skatteudvalget

L 212 – Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.)

Hermed sendes kommentaren til henvendelsen fra CEPOS (bilag 47).

Holger K. Nielsen

/Per Hvas

CEPOS anfører, at det kun er i et fåtal af ankenævnssager, at SKAT har forsøgt at få en skatteankenævnsafgørelse indbragt for Skatterådet i medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3.

Ifølge CEPOS illustrerer de offentliggjorte afgørelser samtidigt, at SKAT har svært ved at vurdere, hvad der kendetegner en »åbenbart ulovlig« afgørelse efter skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3. Derudover kan bestemmelsen give anledning til en sådan grad af fejlfortolkning fra SKATs side, at det udhuler skatteydernes retssikkerhed.

CEPOS anbefaler derfor, at regeringen ændrer lovforslaget, så skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, ophæves. Først og fremmest fordi bestemmelsen er unødvendig, hvis der indføres en ny en-strenget klagestruktur på skatteområdet. Det vil give SKAT mulighed for at indbringe ankenævnenes afgørelser for domstolene, præcist som det også gælder for skatteyderen. En fastholdelse af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, medfører således en asymmetri i skatteydernes og SKATs klagemuligheder og dermed en betænkelig retssikkerhedsmæssig skævvridning, hvor SKAT – i modsætning til skatteyderne – får et »ekstra skud i bøssen«.

Derudover giver skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, stor risiko for fejlfortolkning og endda latent misbrug fra SKATs side. Og selvom sådanne misbrugsrisici også eksisterer andre steder i lovgivningen, mener CEPOS, at denne risiko bør søges minimeret, når nu skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3 ikke længere er streng nødvendig i en ny klagestruktur.

Kommentar:

Som også anført af CEPOS anvendes bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, kun sjældent.

Det er naturligvis et problem, når der rejses sager efter denne bestemmelse, hvor det efterfølgende viser sig, at Skatterådet er uenigt med SKAT i, at afgørelserne fra ankenævnene er åbenbart ulovlige. Der skal derfor være fokus på, at det så vidt muligt kun er de rigtige sager, der rejses af SKAT.

Samtidigt illustrerer CEPOS’ analyse dog, at Skatterådet er et effektivt filter i disse sager. Det er således langt fra i alle sager, SKAT rejser efter denne bestemmelse, at Skatterådet ændrer ankenævnenes afgørelser.

Det skal også erindres, at efter lovforslaget kan ankenævnsafgørelserne alternativt indbringes for domstolene. Dette mener CEPOS bør være den eneste reaktionsmulighed overfor forkerte ankenævnsafgørelser fra myndighedernes side. Imidlertid forekommer det mere indgribende overfor borgerne at indbringe sagerne for domstolene, bl.a. fordi officialmaksimen ikke gælder ved domstolene, og det dermed er mere ressourcekrævende at gennemføre sagen der. Da Skatterådet desuden virker som et effektivt filter i sagerne, forekommer det ikke at være til gavn for borgerne at afskaffe muligheden for at ankenævnsafgørelserne kan forelægges for Skatterådet, og lade domstolene være eneste mulighed.

Som anført i mit svar på L 212 – spørgsmål 55 har borgeren desuden mulighed for at påklage Skatterådets afgørelse i sagen for Landsskatteretten. Dermed er der balance mellem SKATs mulighed for at forelægge sagen for Skatterådet og borgerens efterfølgende mulighed for at få sagen for Landsskatteretten.

Jeg agter derfor ikke at stille et ændringsforslag, hvor skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, ophæves.