Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klageren klagede over, at bladet ikke forud for tre artikler den 26. og 28. oktober 2002, der omhandlede en nabostrid med klager som part, havde forsøgt at forelægge klager oplysningerne. Bl.a. skulle klager have affyret en signalpistol og forsøgt at afgive sin nabo ved hjælp af giftgas.
Pressenævnet fandt ang. artiklen den 26. oktober 2002, at artiklernes oplysninger ikke havde en sådan aktualitetsværdi, at man fra bladets side ikke kunne have afventet klagers eventuelle bemærkninger. Bladet havde derved handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik.
Med hensyn til artiklen den 28. oktober 2002 burde bladet have tilkendegivet overfor klager, at man agtede at offentliggøre en artikel denne dato, og at man i forhold til den ønskede klagers eventuelle bemærkninger. Ved at have undladt dette havde bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte tillige sin kritik på dette punkt.
Nævnet fandt endvidere, at bladet ikke havde udvist tilstrækkelig kritik over for klagers nabo som kilde.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/2002

[En mand K] har klaget til Pressenævnet over tre artikler bragt i Fyens Stiftstidende den 26. og 28. oktober 2002, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Forsideartiklen den 26. oktober 2002 havde overskriften "Sommerhusejere i bitter nabostrid". I en underoverskrift hed det "KAMP: Husejer har måttet bruge gravemaskine efter trussel om oversvømmelse".

I artiklen hed det:

"En fynsk sommerhusbeboer tog i går det tunge skyts i brug for at beskytte sig mod sin nabo.

En stor entreprenørmaskine arbejdede på højtryk for at dæmme op for vandet fra Lillebælt, der truede med at oversvømme Bodil Henriksens fritidshus ved Sandager Næs nord for Assens.

Naboen havde angiveligt tidligere på ugen gravet en kanal, som havde til hensigt at lede vand fra Lillebælt op over stranden, tværs over en vej og ind på Bodil Henriksens grund, hvor huset i givet fald ville komme til at stå under vand.

- Jeg fik en lokal landmand til at hjælpe mig med at fylde kanalen op, men det bliver nok nødvendigt at skærme mit hus yderligere mod vandet med nogle eternittagplader, siger Bodil Henriksen.

Kanal-balladen er den foreløbige kulmination på en årelang bitter nabo-strid mellem de to vestfynske sommerhusbeboere, der bor med den skønneste udsigt ud over Lillebælt. Ifølge Bodil Henriksen har hun et par gange under fejden følt sig truet på livet.

- For to år siden meldte jeg naboen til politiet, fordi han affyrede flere pistolskud, og for nogle måneder siden forsøgte han at forgive mig ved hjælp af giftgas, fortæller Bodil Henriksen.

Den aktuelle sag om kanalen, der er blevet gravet for at lede vandet fra Lillebælt ind på den ene sommerhusgrund, tages nu op af den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen var således på besigtigelse i området i går, da gravemaskinen arbejdede.

Fyens Stiftstidende forsøgte i går forgæves at træffe Bodil Henriksens nabo for en kommentar.

ODENSE FYN side 6".

Artiklen var ledsaget af et billede af Bodil Henriksen, hvortil der knyttet følgende tekst:

" Bodil Hansen har fået hjælp til at fylde den kanal op, som kunne betyde oversvømmelse af hendes hus."

I den anden artikel sammen dag hed det i overskriften "Årelang nabostrid i hårdknude". I underoverskriften hed det "KAMP: Offentlige myndigheder kan ikke længere hjælpe naboer der begge vil have ret".

Artiklen var sålydende:

"SANDAGER NÆS: I går blev bulldozeren taget i brug i en vestfynsk nabostrid, som indtil videre har forgiftet atmosfæren i et lille og usædvanligt smukt sommerhusområde i mindst fem år.

- Jeg er i virkeligheden et fredsommeligt menneske, og ønsker blot at få lov til at bo i fred her i mit lille hus. Derfor ønsker jeg slet ikke at fremstå som en kværulant. På den anden side kan jeg under ingen omstændigheder få mig selv til at opgive kampen mod min nabo, siger den 74-årige Bodil Henriksen.

Hun har sin faste helårsbopæl i Aarup, men den nu pensionerede isenkræmmer har siden 1961 nydt livet i et lille, men velholdt sommerhus ved den fynske vestkyst.

I huset ved siden af forsøger civilingeniør at gøre det samme.

Han bor til daglig i Værløse på Sjælland men akkurat lige som Bodil Henriksen nyder han at besøge sit sommerhus på den fynske vestkyst.

Havde det ikke været for en årelang og kompliceret nabokonflikt var alting i sin skønneste orden.

Men både lokale, regionale og nationale klagemyndigheder fortæller en helt anden og dyster historie. Om klager og selvtægt. Om anmeldelser og angreb.

Mægling forgæves

Hvad det i sin tid var, som startede den sejlivede nabofejde mellem de to sommerhusbeboere Bodil Henriksen og [K] fortaber sig i fortiden.

Stakkene af breve til og fra diverse offentlige myndigheder og indbyrdes korrespondance mellem naboerne fylder flere fede ringbind.

Men ingen af de mange detaljerede redegørelser, klager, indsigelser og afgørelser forklarer, hvad der er den oprindelige årsag til krigen på Sandager Næs.

Flere gange i løbet af den langstrakte fejde har embedsmænd fra kommune, amt og statens naturklagenævn forsøgt at dæmpe gemytterne i form af en opfordring til forsoning.

Men forgæves.

Nabofejden ved den smukke Lillebælt-kyst nord for Assens er tilsyneladende ikke til at løse og den næres jævnligt af nye udfald fra skiftevis den ene eller den anden part.

Antallet af gensidige klagesager er stort, og Fyens Stiftstidendes gennemgang af sagsakterne viser, at begge parter er overbevist om den anden parts onde vilje.

Den 3. januar 2000 forsøger daværende stads- og havneingeniør Andreas Jørgensen fra Assens Kommune at antyde i et brev til den ene part, at der måske slet ikke er nogen idé i at lade det offentlige system behandle konflikten.

"I denne sag har Deres opfattelse af dens alvorlighed og hastekarakter ikke svaret til vores", hed det i et brev til [K].

"På denne baggrund finder vi det udsigtsløst at indgå i en dialog med Dem om deres utilfredshed med forvaltningens optræden i uenigheden mellem Dem og Deres nabo, fru Henriksen", konkluderede Assens Kommune.

Fyens Stiftstidende har forsøgt at få en kommentar fra Bodil Henriksens nabo, civilingeniør [K]. Det er endnu ikke lykkedes."

Artiklen var ledsaget af et billede af en gravko, hvortil der knyttet følgende tekst:

"En lokal landmand hjalp i går til med at fjerne en gravet kanal, der truede med at oversvømme Bodil Henriksens sommerhus. Episoden er den seneste i en lang række af åbenlyse konflikter mellem Bodil Henriksen og hendes nabo."

Artiklen den 28. oktober 2002 havde overskriften "Nabokrig med barske anklager". I underoverskriften hed det: "KAMP: Myndighederne svigter os, mener begge parter i årelang vestfynsk nabostrid".

Artiklen var sålydende:

"SANDAGER NÆS: De to naboer på Sandager Næs nord for Assens, der i adskillige år har kæmpet mod hinanden, har ikke meget til overs for den hjælp, de har fået fra de offentlige myndigheder.

- Jeg har flere gange i løbet af årene forsøgt at hejse det hvide flag, men en forsoning vil kræve, at myndighederne træffer en klar og tydelig afgørelse, siger sommerhusejer Bodil Henriksen.

Den 74-årige tidligere isenkræmmer har siden 1961 nydt sin fritid i et smukt beliggende fritidshus ved Lillebælt.

I de seneste fem år har Bodil Henriksen imidlertid været alvorligt på kant med sin nabo i sommerhuset ved siden af.

Det, som i sin tid begyndte som en relativ overskuelig interessekonflikt vedrørende et flethegn i skellet mellem de to ejendomme, er siden vokset til en kompliceret og tilsyneladende uløselig strid.

Fyens Stiftstidende har haft lejlighed til at gennemgå de mange sagsakter i den årelange nabostrid, og flere episoder har ikke blot involveret kommune, amt og naturklagenævn men også politiet.

Påstået chikane

Således er der to gange indgivet en politianmeldelse om påstået chikane.

I et tilfælde drejede sagen sig om affyring af en signalpistol på kort afstand og i et andet tilfælde lød anklagen på forsøg på at forgive naboen.

Assens Politi modtager den 28. juli i år således et nødråb i form af et brev fra Bodil Henriksen med blandt andet følgende ordlyd:

"Efter gentagne gange at have udsat for angreb med blandt andet gas, har jeg nu måttet søge læge på grund af manglende følelse i læber og smagsløg samt halssmerter".

Forsvarskommandoen bliver samtidig orienteret om, at den anvendte giftgas "har en lugt af vanillie" og efterfølgende har givet Bodil Henriksen åndedrætsbesvær.

Trods flere forsøg er det endnu ikke lykkedes Stiftstidende at træffe Bodil Henriksens nabo [K] for at få hans kommentar.

Men en række dokumenter viser, at Bodil Henriksen ikke står alene med sin frustration over nabostriden herunder også myndighedernes håndtering af konflikten.

Kulminationen

I november 2000 får Assens Kommune for eksempel følgende besked i en telefax fra [K]:

"I en længere række af skrivelser har jeg opfordret kommunen til at få igangsat lovliggørelsen af bebyggelsen (et udhus på nabogrunden, red.). ( ) Man kan ikke undgå at få den tanke, at kommunen bevidst holder hånden over min nabo", skriver han.

Striden mellem de to sommerhusejere kulminerede, da der i denne uge blev gravet en kanal fra Lillebælt og ind til Bodil Henriksens hus. Kanalen truede med at oversvømme sommerhuset.

Desuden verserer der i øjeblikket en klagesag, hvor Bodil Henriksen er blevet meldt til Kystdirektoratet af naboen [K] i forbindelse med en jordvold, der tilsyneladende er opført uden forudgående tilladelse."

I tilknytning til artiklen var bragt et billede af Bodil Henriksen med følgende tekst:

"Sommerhusejer Bodil Henriksen har sikret sit vindue i soveværelse mod indtrængen med et aflåst gitter af rustfrit stål. Det er nødvendigt, mener hun, på grund af en årelang strid med naboen."

Klageren har anført, at bladet har overtrådt reglen under punkt A.2. i de vejledende presseetiske regler ved ikke "at stikke fingeren i jorden". Som det fremgår af artiklerne var der ikke tale om information, der krævede hurtig formidling. Endvidere er der ikke meget, der tyder på, at bladet har gjort sig store anstrengelser for at efterprøve oplysningerne, inden de blev bragt, hvilket er i strid med reglernes punkt A.3. Dette har endvidere forhindret bladet i at leve op til reglernes punkt A.4.

Klageren har med hensyn til den af bladet omtalte e-mail-korrespondance oplyst, at tidspunktet for korrespondancen var den 29. og 30. oktober 2002 altså efter offentliggørelsen af artiklerne den 26. og 28. oktober 2002. Korrespondancen havde derfor ikke nogen indflydelse på indholdet af artiklerne. Nummerviseren på klagers private telefon indeholdt ingen opkald fra bladet den 25. oktober. Det ville i øvrigt klæde bladet fx via udskrifter fra bladets telefonselskab at dokumentere påstanden om, at man har forsøgt at komme i kontakt med klager. Klagers nummerviser indeholdt ej heller noget "privat" eller "anonymt" opkald den 25. eller 26. oktober, hvorimod der den 27. oktober 2002 ved middagstid er registreret et opkald fra bladets Assens-redaktion. Endvidere har klager på ca. samme tidspunkt modtaget en e-mail fra bladet med en række spørgsmål. Klager sendte i den anledning samme dag en e-mail til journalisten for at udbede sig en kopi af artiklerne, som klager modtog den 28. oktober 2002.

Klageren har videre anført, at bladet har tilsidesat reglen under punkt B.1. Således er klagers navn nævnt syv gange udover omtale af titel, fast bopælsby og arbejdsgiver.

Klageren har endelig til bladets anførsel om, at "avisens artikler bygger på dokumenterede oplysninger", anført, at det kan undre, at bladet vælger at undlade at oplyse læserne om, at "avisen er bekendt med, at politi og statsadvokat har afvist beskyldningerne", jf. bladets e-mail af 27. oktober 2002 til klager.

Bladet har ved brev af 27. november 2002 til nævnet anført, at journalisten bag artiklen naturligvis har forsøgt at høre begge parters standpunkt, forinden artiklerne blev bragt. Bladet har henvist til en e-mail-korrespondance, som viser, at der har været kontakt med klageren, og at klager har fået oplyst, at bladet også er interesseret i at bringe hans synspunkter. Klager bekræfter, at han er vidende om, at han kan komme til orde i bladet, men at han p.t. ikke ønsker at kommentere sagen. I øvrigt fremgår det klart af artiklerne, at bladet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med klager.

Bladet har videre anført, at artiklerne bygger på dokumenterede oplysninger. Det drejer sig dels om skriftlig korrespondance vedrørende de omtalte politianmeldelser, dels om øvrige dokumenter vedrørende sagen. Bladet har som sådan ikke taget stilling til selve den verserende sag.

Med hensyn til klagers bemærkninger til nummerviseren er forholdet således, at der ikke kan registreres nummer, når der ringes ud af bladhuset. Nummerviseren vil enten vise "privat" eller "anonym".

Bladet har ved brev af 10. december 2002 meddelt nævnet, at man beklageligvis må give klageren medhold i, at bladets research forud for artiklerne ikke har været tilstrækkelig dokumenteret. Bladet fastholder imidlertid sine tidligere anbringender.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har på baggrund af parternes modstridende forklaringer ikke mulighed for at vurdere, om bladet forud for artiklerne den 26. oktober 2002 har forsøgt at forelægge klager oplysningerne deri. Uanset dette finder nævnet, at artiklernes oplysninger ikke havde en sådan aktualitetsværdi, at man fra bladets side ikke havde kunnet afvente klagers eventuelle bemærkninger. Bladet har herved handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Med hensyn til artiklen den 28. oktober 2002 lægger nævnet ud fra de foreliggende oplysninger til grund, at bladet ved e-mail dagen før stillede klager en række spørgsmål om den aktuelle sag, og at klager svarede ved at bede om kopi af artiklerne. Nævnet finder, at bladet over for klager burde have tilkendegivet, at man agtede at offentliggøre en artikel den 28. oktober 2002, og at man i forhold til den ønskede klagers eventuelle bemærkninger. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige sin kritik på dette punkt.

Nævnet finder endvidere, at bladet ikke har udvist tilstrækkelig kritik over for klagers nabo som kilde. Nævnet har herved lagt vægt på, at bladet både den 26. og 28. oktober 2002 har valgt at viderebringe naboens oplysning om, at hun to gange har indgivet politianmeldelse om påstået chikane, på trods af at bladet i hvert fald den 27. oktober 2002 var bekendt med, at politi og statsadvokat havde afvist beskyldningerne.

Nævnet finder endelig, at artiklernes oplysninger om klagers person ikke er af en sådan karakter, at bladet ved offentliggørelsen har handlet i strid med god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Fyens Stiftstidende at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Den 26. og 28. oktober 2002 bragte Fyens Stiftstidende i tre artikler en omtale af en nabostrid på Sandager Næs ved Assens. I artiklerne fremgik det blandt andet, at klageren, [K], skulle have affyret en signalpistol og forsøgt at forgive naboen ved hjælp af giftgas.

[K] har klaget til Pressenævnet , idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet har på baggrund af parternes modstridende forklaringer ikke mulighed for at vurdere, om bladet forud for artiklerne den 26. oktober 2002 har forsøgt at forelægge klager oplysningerne deri. Uanset dette finder nævnet, at artiklernes oplysninger ikke havde en sådan aktualitetsværdi, at man fra bladets side ikke havde kunnet afvente klagers eventuelle bemærkninger. Bladet har herved handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Med hensyn til artiklen den 28. oktober 2002 lægger nævnet ud fra de foreliggende oplysninger til grund, at bladet ved e-mail dagen før stillede klager en række spørgsmål om den aktuelle sag, og at klager svarede ved at bede om kopi af artiklerne. Nævnet finder, at bladet over for klager burde have tilkendegivet, at man agtede at offentliggøre en artikel den 28. oktober 2002, og at man i forhold til den ønskede klagers eventuelle bemærkninger. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige sin kritik på dette punkt.

Nævnet finder endvidere, at bladet ikke har udvist tilstrækkelig kritik over for klagers nabo som kilde. Nævnet har herved lagt vægt på, at bladet både den 26. og 28. oktober 2002 har valgt at viderebringe naboens oplysning om, at hun to gange har indgivet politianmeldelse om påstået chikane, på trods af at bladet i hvert fald den 27. oktober 2002 var bekendt med, at politi og statsadvokat havde afvist beskyldningerne.

København, den 22. januar 2003.

Niels Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig."