Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Påbud om at anvende effektiv procesudsugning ved spartelopgaver med styrenholdige spartelprodukter i slibehallen, så forholdende er sundhedsmæssigt forsvarlige

Under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg hos virksomheden den 4. oktober 2012 konstaterede Arbejdstilsynet, at der i virksomhedens slibehal blev udført spartelarbejde med et styrenholdigt produkt med Malkode 5-6, indeholdende 10-15 % styren. I virksomheden forefandtes rumventilation med indblæsning via kassetter placeret under loftet og udsugningsriste ved gulvet. Arbejdstilsynet vurderede, at spartelarbejdet i slibehallen ikke foregik sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet begrundede dette med, at der ikke blev anvendt procesudsugning. Flertallet af nævnet fandt, at sagen skulle hjemvises til Arbejdstilsynet til fornyet behandling. Flertallet lagde vægt på, at sagen ikke var tilstrækkelig oplyst. Flertallet lagde herved vægt på, at det var oplyst, at der i den 600 m² store slibehal findes en eksisterende ventilation med indblæsning via kassetter placeret under loftet og udsugningsriste/kanaler i gulvet, og at biler til spartling er placeret umiddelbart herover. Det var desuden oplyst, at der udsuges i alt ca. 25.000 m3/time. Flertallet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst, hvorledes luftforureningen fra spartelmassens hærdningsproces spredes til den ansattes indåndingszone, og til andre arbejdspladser, og derved øvrige ansattes åndedrætszoner. Flertallet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde oplyst, hvor på bilerne der normalt udføres spartelarbejde, og afstanden herfra til den etablerede udsugning i gulvet, ligesom afstanden til de i slibehallen øvrige 7 ansatte, som udfører for- og efterbehandling samt klargøring af biler, ikke er oplyst eller beskrevet.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. februar 2013 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. oktober 2012, hvor der er afgivet strakspåbud om at anvende effektiv procesudsugning ved spartelarbejde i virksomhedens slibehal.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse om, at [navn udeladt] skal anvende effektiv procesudsugning ved spartelarbejde i virksomhedens slibehal.

Det betyder, at Arbejdstilsynet skal vurdere sagen på ny. [navn udeladt] vil høre fra Arbejdstilsynet.

B E G R U N D E L S E

Et flertal af nævnets medlemmer finder, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst.

Flertallet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at den eksisterende ventilation i virksomhedens slibehal ikke er tilstrækkelig de steder, hvor der arbejdes med det styrenholdige produkt.

Flertallet lægger herved vægt på, at det er oplyst, at der i den 600 m² store slibehal findes en eksisterende ventilation med indblæsning via kassetter placeret under loftet og udsugningsriste/kanaler i gulvet, og at biler til spartling er placeret umiddelbart herover. Det er desuden oplyst, at der udsuges i alt ca. 25.000 m3/time.

Flertallet lægger desuden i forhold hertil vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvorledes luftforureningen fra spartelmassens hærdningsproces spredes til den ansattes indåndingszone, og til andre arbejdspladser, og derved øvrige ansattes åndedrætszoner.

Flertallet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har oplyst, hvor på bilerne der normalt udføres spartelarbejde, og afstanden herfra til den etablerede udsugning i gulvet, ligesom afstanden til de i slibehallen øvrige 7 ansatte, som udfører for- og efterbehandling samt klargøring af biler, ikke er oplyst eller beskrevet.

Nævnet lægger til grund, at rumventilationen er indrettet med indblæsning i loftet og udsugning i kanaler ved gulvet, som anført af [navn udeladt].

Nævnet lægger endvidere til grund, at der i virksomhedens slibehal udføres spartelarbejde med produktet 4CR 2300 Multispartel med MAL – Kode 5-6, indeholdende 10-15 % styren.

Nævnet lægger desuden til grund, at det af spartelmassens sikkerhedsdatablad fremgår, at produktet er sundhedsskadeligt.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens regler, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Af reglerne fremgår endvidere, at stoffer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, kun må anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod sygdomme.

Det fremgår af reglerne om kodenummererede produkter, at for- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsskadelige arbejdsoperationer, skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Det fremgår endvidere af reglerne, at hvor det er nødvendigt at flere beskæftigede samtidig udfører arbejde med produkterne så nær hinanden, at der er fare for sundhedsfarlig påvirkning ud over den, der kan henføres til eget arbejde, skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.

Det fremgår af reglerne om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen, at der ved arbejde med stoffer skal anvendes arbejdsprocesser, arbejdsmetoder og værktøj, der udelukker eller begrænser udvikling af aerosoler så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

Det fremgår af reglerne om faste arbejdssteders indretning, at hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, der er sundhedsskadelige eller aerosoler eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 8 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

MINDRETALSUDTALELSE

Tre af nævnets medlemmer finder, at sagen er tilstrækkelig oplyst således, at der er grundlag for at fastholde Arbejdstilsynets strakspåbud.

R E G L E R

Ved afgørelsen er anvendt følgende regler:

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at afgive strakspåbud:

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

Om arbejdsstedets indretning:

§ 42, stk. 1. og stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

§ 35, i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning.

Om sundhedsskadelige stoffer og ventilation:

§ 48, stk. 1. og stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

§ 13, stk. 1, samt bilag 7, pkt. 7.3.1, og § 16, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter

§ 7, samt bilag 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer som ændret ved bekendtgørelse nr. 1175 af 11. oktober 2007.

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt brev af 20. december 2012 fra [navn udeladt].

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

Fuldmægtig

Kopi til:

[navn udeladt]

[navn udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

. . .

Kapitel 8

Stoffer og materialer

§ 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

§ 35. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

Stk. 2. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter

Kapitel 4

sikkerhedsforanstaltninger

§ 13. Ved arbejde med produkterne skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I forbindelse med klargøring og afslutning af arbejdet, skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bekendtgørelsens bilag, til imødegåelse af sundhedsfare fra støv- og afbrændingsprodukter.

§ 16. Hvor det er nødvendigt at flere beskæftigede samtidig udfører arbejde med produkterne så nær hinanden, at der er fare for sundhedsfarlig påvirkning ud over den, der kan henføres til eget arbejde, skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.

Stk. 2. Andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med produkterne eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, må ikke udsættes for sundhedsfarlig påvirkning fra dette arbejde.

Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter

7.3. Sikkerhedsforanstaltninger

7.3.1. Ventilation

Overfladebehandling omfattet af 7.1.a. skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks eller sprøjtekabine.

Nye sprøjtebokse til manuel vådmaling og nye sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII. 1.a. og skema VII. 2.a.

Eksisterende sprøjtebokse til manuel vådmaling og eksisterende sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII. 1.b. og skema VII. 2.b.

Overfladebehandlingen må ikke kunne foregå, uden at ventilationen er i drift.

Afdampning og tørring af overfladebehandlede emner skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særligt indrettede rum udstyret med mekanisk ventilation, se også skema VII. 7.

Ved blandebord og lignende skal der være effektiv mekanisk udsugning.

For- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsfarlige arbejdsoperationer, skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer som ændret ved bekendtgørelse nr. 1175 af 11. oktober 2007

§ 7. Der skal anvendes arbejdsprocesser, arbejdsmetoder og værktøj, der udelukker eller begrænser udvikling af dampe og støv, dannelse af røg og aerosoler m.v. samt sprøjt og stænk fra stofferne og materialerne så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

§ 8. Recirkulation af udsuget luft med indhold af stofferne eller materialerne må ikke finde sted, jf. dog stk. 2.

Bilag 1

Stoffer og materialer, jf. § 1

Bilag 1 består af 2 afsnit: Afsnit A og Afsnit B

Afsnit A indeholder en specifik opregning af stoffer og materialer.

Afsnit B indeholder en henvisning til Miljøministeriets liste over farlige stoffer.

Et stof vil kunne være omfattet af bekendtgørelsen i kraft af både afsnit A og afsnit B. Hvis dette er tilfældet, er det de særlige krav i følge afsnit A, der gælder. Såfremt stoffet allerede er optaget i afsnit A med særlige bestemmelser eller med en anden procentangivelse, skal disse følges.

Afsnit A

Kolonnen »CAS.nr.« angiver et stofs identifikationsnummer i Chemical Abstract Service.

Kolonnen »stof« angiver stofferne på nedenstående liste.

Kolonnen »procentindhold i materialer« fastsætter den procent af stoffet, et materiale skal indeholde, for at materialet omfattes af bekendtgørelsen.

Kolonnen »særlige bestemmelser« henviser til bestemmelser i bekendtgørelsens kapitel 3, som ud over bekendtgørelsens kapitel 2 og arbejdsmiljølovgivningen i øvrigt skal gælde for arbejde med det pågældende stof eller materiale.

I kolonnen »uddybende bemærkninger og begrænsninger« præciseres det, i hvilket omfang de angivne særlige bestemmelser skal finde anvendelse på stoffet/materialet. Endvidere fastsættes eventuelle begrænsninger i bekendtgørelsens anvendelse på stoffet/materialet.

| foran et stof betyder, at der er ændringer i forhold til bilag 1 i bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 720 af 22. juni 2006.

         
CAS.nr.
Stof
Procentindhold
i materialer
Særlige bestemmelser
Uddybende bemærkninger og begrænsninger
100-42-5
|Styren
0,1
§ 24, § 25
Alle materialer. Færdighærdet polyester er ikke omfattet.
§ 17, § 24
Laboratoriearbejde.
§ 18, stk.2, § 19, stk.2, § 21, stk.2,
§ 24, § 26, § 33, § 34
Polyesterstøbning, herunder spartelarbejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning.
Polyesterstøbning, håndoplæg: Der skal ved håndoplæg anvendes egnede personlige værnemidler medmindre det over for Arbejdstilsynet er godtgjort, at der er truffet effektive foranstaltninger, der sikrer mod sundhedsskadelig påvirkning ved arbejdet.