Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Lovens område
Kapitel 2 Landsudligning
Kapitel 3 Hovedstadsudligning
Kapitel 4 Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud
Kapitel 5 Overudligning
Kapitel 6 Statstilskud
Kapitel 7 Andre tilskuds- og udligningsordninger
Kapitel 8 Afregning af tilskuds- og udligningsbeløb og ændring af udligningsniveauerne
Kapitel 9 Definitioner m.v.
Kapitel 10 Bemyndigelsesbestemmelser m.v.
Kapitel 11 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Herved bekendtgøres lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, med de ændringer, der følger af lov nr. 710 af 25. juni 2010, § 5 i lov nr. 1602 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, § 10 i lov nr. 592 af 14. juni 2011, § 6 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, lov nr. 582 af 18. juni 2012, lov nr. 585 af 18. juni 2012, lov nr. 588 af 18. juni 2012, § 28 i lov nr. 1374 af 23. december 2012 og § 15 i lov nr. 1380 af 23. december 2012.

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Denne lov indeholder regler om

1) udligning af forskelle mellem kommunernes økonomiske forudsætninger som følge af forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov,

2) generelle statstilskud til kommuner og

3) særlige tilskuds- og udligningsordninger.

Kapitel 2

Landsudligning

§ 2. En kommune, hvis udgiftsbehov efter § 3 er større end kommunens beregnede skatteindtægter efter § 6, modtager et udligningstilskud. En kommunes udligningstilskud beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Stk. 2. En kommune, hvis udgiftsbehov efter § 3 er mindre end kommunens beregnede skatteindtægter efter § 6, betaler et udligningsbidrag. En kommunes udligningsbidrag beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Stk. 3. Udgifterne til kommunernes udligningstilskud efter stk. 1 finansieres dels af de kommunale udligningsbidrag efter stk. 2, dels af staten, jf. § 14, stk. 4.

§ 3. En kommunes samlede udgiftsbehov opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 4, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf. § 5.

Stk. 2. Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter henregnes i 2007 70 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 30 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Fra og med 2008 forhøjes vægten af de socioøkonomiske udgiftsbehov hvert år med ¼ procentpoint, mens vægten af de aldersbestemte udgiftsbehov nedsættes med ¼ procentpoint.

§ 4. En kommunes aldersbestemte udgiftsbehov beregnes som summen af

1) kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, jf. § 31, ganget med en beregnet gennemsnitsomkostning og

2) den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, ganget med kommunens indbyggertal og med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres som 1,5 pct. af den del af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, som henregnes til de aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 3, stk. 2, divideret med det samlede indbyggertal i hele landet.

§ 5. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 3, stk. 1, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 3, stk. 2, divideret med indbyggertallet i hele landet.

Stk. 2. En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet:

1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen opgjort som det største antal baseret på en opgørelse i beregningsåret eller baseret på en opgørelse i året 3 år forud for beregningsåret med en andel på 19 pct.,

2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse med en andel på 16 pct.,

3) antallet af udlejede beboelseslejligheder eksklusive kollegieboliger og andelslejligheder med en vægt på 5 pct.,

4) antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 5 pct.,

5) antallet af familier i bestemte boligtyper med en vægt på 15 pct.,

6) antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har lav uddannelse og ikke er studerende, med en vægt på 8 pct.,

7) antallet af enlige på 65 år og derover med en vægt på 2,5 pct.,

8) antallet af personer med en indkomst lavere end 60 pct. af medianindkomsten og bosat i Danmark i mindst 3 ud af de seneste 4 år med en vægt på 8 pct.,

9) antallet af udviklingshæmmede personer på 65 år og derunder og antallet af 20-59-årige personer uden for arbejdsstyrken med øvrige handicap med en vægt på 5 pct.,

10) antallet af indvandrere og efterkommere med en vægt på 3 pct.,

11) antallet af 20-59-årige personer i arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau, med en vægt på 5 pct.,

12) den årlige nedgang i befolkningstallet i kommunen, jf. stk. 3, med en vægt på 2 pct.,

13) antallet af 0-15-årige børn af enlige forsørgere med en vægt på 4 pct. og

14) antallet af 0-17-årige børn, som er flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange, med en vægt på 2,5 pct.

Stk. 3. Nedgangen i befolkningstallet efter § 5, stk. 2, nr. 12, opgøres således:

1) For kommuner med en samlet nedgang i befolkningstallet over de seneste 5 år opgøres nedgangen som summen af de årlige nedgange over den 5-årige periode.

2) For kommuner, der ikke er omfattet af nr. 1, men som har haft en nedgang i befolkningstallet på mere end 0,5 pct. over de seneste 2 år, opgøres nedgangen som summen af de årlige nedgange over den 2-årige periode.

§ 6. En kommunes beregnede skatteindtægter efter § 2 opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau.

Kapitel 3

Hovedstadsudligning

§ 7. En kommune i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov efter § 8 er større end kommunens beregnede skatteindtægter efter § 11, modtager et udligningstilskud. En kommunes udligningstilskud beregnes som 27 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Stk. 2. En kommune i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov efter § 8 er mindre end kommunens beregnede skatteindtægter efter § 11, betaler et udligningsbidrag. En kommunes udligningsbidrag beregnes som 27 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

§ 8. En kommunes samlede udgiftsbehov til brug for hovedstadsudligningen opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 9, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf. § 10.

Stk. 2. Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter for kommunerne i hovedstadsområdet henregnes i 2007 70 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 30 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Fra og med 2008 forhøjes vægten af de socioøkonomiske udgiftsbehov hvert år med ¼ procentpoint, mens vægten af de aldersbestemte udgiftsbehov nedsættes med ¼ procentpoint.

§ 9. En kommunes aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 8, stk. 1, til brug for hovedstadsudligningen beregnes som summen af

1) kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, jf. § 31, ganget med en beregnet gennemsnitsomkostning og

2) den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere ganget med kommunens indbyggertal og med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres som 1,5 pct. af den del af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet, som henregnes til de aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 8, stk. 2, divideret med det samlede indbyggertal i hovedstadsområdet.

§ 10. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 8, stk. 1, opgøres som et gennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger i hovedstadsområdet beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 8, stk. 2, divideret med indbyggertallet i hovedstadsområdet.

Stk. 2. En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hovedstadsområdet og kommunens andel af indbyggertallet i hovedstadsområdet:

1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen opgjort som det største antal baseret på en opgørelse i beregningsåret eller baseret på en opgørelse i året 3 år forud for beregningsåret, med en andel på 10 pct.,

2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse med en andel på 25 pct.,

3) antallet af udlejede beboelseslejligheder eksklusive kollegieboliger og andelslejligheder med en vægt på 8 pct.,

4) antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 8 pct.,

5) antallet af familier i bestemte boligtyper med en vægt på 7 pct.,

6) antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har lav uddannelse og ikke er studerende, med en vægt på 25 pct.,

7) antallet af enlige på 65 år og derover med en vægt på 7 pct. og

8) antallet af indvandrere og efterkommere med en vægt på 5 pct. og

9) antallet af 0-15-årige børn af enlige forsørgere med en vægt på 5 pct.

§ 11. En kommunes beregnede skatteindtægter til brug for hovedstadsudligningen efter § 7 opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med en skattetryksfaktor for hovedstadsområdet. Skattetryksfaktoren for hovedstadsområdet opgøres som forholdet mellem de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for kommunerne i hovedstadsområdet og det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet.

Kapitel 4

Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud

§ 12. Der ydes et årligt tilskud til de kommuner uden for hovedstadsområdet, hvor forskellen mellem kommunens udgiftsbehov efter § 3 pr. indbygger og kommunens beregnede skatteindtægter efter § 6 pr. indbygger overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel.

Stk. 2. Tilskuddet pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov efter § 3 pr. indbygger og kommunens beregnede skatteindtægter efter § 6 pr. indbygger, der overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. Det samlede tilskud fremkommer ved at gange med kommunens indbyggertal.

Stk. 3. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 finansieres af staten, jf. § 14, stk. 4.

Kapitel 5

Overudligning

§ 13. For kommunerne uden for hovedstadsområdet gælder det, at hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 2 og 12, som overstiger 92 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud efter § 12.

Stk. 2. Den samlede korrektion efter stk. 1 fordeles i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal i hele landet.

Stk. 3. For kommunerne i hovedstadsområdet gælder det, at hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 2 og 7, som overstiger 92 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud eller bidrag efter § 7.

Stk. 4. Den samlede korrektion efter stk. 3 fordeles på kommunerne i hovedstadsområdet i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal i hovedstadsområdet.

Stk. 5. Hvis en kommune i hovedstadsområdet er omfattet af stk. 3, hvis kommunen yder bidrag efter § 7, og hvis kommunens beskatningsniveau er højere end udskrivningsprocenten, beregnes et særligt bidrag for kommunen. Det særlige bidrag udgør forskellen mellem den beregnede korrektion efter stk. 3 og en beregnet korrektion efter den samme bestemmelse, såfremt kommunens udskrivningsprocent havde svaret til beskatningsniveauet.

Kapitel 6

Statstilskud

§ 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer,

2) regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående år til tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret,

4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed i tilskudsåret,

5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, aktivering af kontanthjælps-, ledighedsydelses- og ressourceforløbsmodtagere, revalidering, driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere og forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgt uddannelse, kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge og undervisning i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt kontanthjælp og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5, kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering af uddannelse samt udgifterne til befordring efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og

6) beløb i henhold til § 7 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Stk. 3. Finansministeren kan med virkning for tilskudsåret med Finansudvalgets tilslutning forhøje eller nedsætte tilskuddet opgjort efter stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor.

Stk. 4. Det årlige tilskud fastsat efter stk. 1-3 fordeles af økonomi- og indenrigsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for statens andel af udgifterne til udligningstilskud efter § 2, stk. 3, udgifterne til statstilskuddet efter § 12, et beløb svarende til statens andel af finansieringen af tilskuddet efter § 17samt forskellen mellem tilskud og bidrag efter § 38, stk. 1-4. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal, jf. dog stk. 5. Dog kan økonomi- og indenrigsministeren med Finansudvalgets tilslutning helt eller delvis fordele reguleringer efter stk. 3 i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Stk. 5. Finansministeren kan beslutte, at en andel af tilskuddet efter stk. 1 på op til 3 mia. kr. alene udbetales til kommunerne, hvis kommunernes budgetterede serviceudgifter for tilskudsåret efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet. Økonomi- og indenrigsministeren kan træffe beslutning om fordelingen mellem kommunerne af den i 1. pkt. nævnte andel af tilskuddet. Hvis den i 1. pkt. nævnte andel af tilskuddet ikke udbetales fuldt ud til kommunerne fordelt efter den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal, jf. stk. 4, orienterer økonomi- og indenrigsministeren Finansudvalget om størrelsen og fordelingen af det udbetalte tilskud.

Stk. 6. Finansministeren kan beslutte, at en andel af tilskuddet efter stk. 1 på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, hvis kommunernes budgetterede bruttoanlægsudgifter for tilskudsåret efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet.

Stk. 7. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning senere forhøje eller nedsætte tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3, eller hvis udviklingen i den kommunale økonomi i øvrigt taler herfor.

Stk. 8. Ændringen af tilskuddet for tilskudsåret fordeles af økonomi- og indenrigsministeren i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal. Ændringer af tilskuddet, der ikke er begrundet af ændringer i de i stk. 2 nævnte forhold, kan dog af økonomi- og indenrigsministeren med Finansudvalgets tilslutning helt eller delvis fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag.

§ 14 a. Økonomi- og indenrigsministeren nedsætter statens tilskud til kommunerne for tilskudsåret, jf. § 14, hvis kommunernes regnskaber for året før tilskudsåret under et udviser et højere niveau for serviceudgifterne end det budgetterede niveau korrigeret efter stk. 2. Nedsættelsen udgør forskellen mellem de regnskabsførte og de korrigerede budgetterede serviceudgifter for det pågældende år.

Stk. 2. Kommunernes budgetterede serviceudgifter korrigeres for ændrede forudsætninger fra budget til regnskab. Økonomi- og indenrigsministeren kan indregne et korrektionsbeløb i opgørelsen af kommunernes samlede budgetterede serviceudgifter, såfremt de budgetterede serviceudgifter er lavere end en af økonomi- og indenrigsministeren fastsat ramme.

Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 1 opgøres og fordeles mellem kommunerne af økonomi- og indenrigsministeren. 40 pct. af nedsættelsen fordeles mellem alle kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. 60 pct. af nedsættelsen fordeles mellem de kommuner, hvis regnskabsførte serviceudgifter overstiger det korrigerede budget for året før tilskudsåret. Nedsættelsen efter 3. pkt. fordeles på disse kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af den samlede overskridelse af de korrigerede budgetter for de kommuner, hvor de regnskabsførte serviceudgifter overstiger de korrigerede budgetter. Korrektionen af de enkelte kommuners budgetter foretages på baggrund af ændrede forudsætninger fra budget til regnskab.

Stk. 4. Nedsættelsen afregnes i månederne oktober, november og december i tilskudsåret.

Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og afregning af nedsættelsen, herunder om indhentelse af særlige revisionserklæringer vedrørende regnskabsaflæggelsen og om de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab.

§ 15. De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov om elforsyning og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker efter stk. 3. Denne bestemmelse gælder tilsvarende for rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning, jf. § 6 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering.

Stk. 3. Det deponerede beløb frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med økonomi- og indenrigsministerens godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om deponering og frigivelse.

Stk. 4. Beløb efter stk. 1 og 2 modregnes i udbetalingen af statstilskuddet til den enkelte kommune fra oktober måned i det år, hvor rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning er meddelt af Energitilsynet. Hvis det beløb, som efter stk. 1 og 2 skal modregnes i statstilskuddet, overstiger statstilskuddet til den enkelte kommune for månederne oktober-december i dette år, reduceres statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde beløb er modregnet.

Stk. 5. De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet i medfør af § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og 8, i lov om naturgasforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.

§ 15 a. Tilskud efter § 14 til kommunen reduceres med et beløb i henhold til § 1 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af kommunale indtægter fra parkering.

Kapitel 7

Andre tilskuds- og udligningsordninger

§ 16. Økonomi- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner. Tilskudsrammen udgør 164,9 mio. kr. og reguleres fra og med 2010 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskudsrammen for 2013 og 2014 udgør dog 400 mio. kr.

§ 17. Økonomi- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer. Tilskudsrammen udgør 400 mio. kr. og reguleres fra og med 2014 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Stk. 2. Kommunerne i hovedstadsområdet bidrager til finansiering af tilskuddet med 0,03 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag. Den resterende del af tilskuddet efter stk. 1 finansieres af det kommunale bloktilskud.

§ 18. Økonomi- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommunerne til et generelt løft af ældreplejen. Tilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskudsrammen udgør 554,6 mio. kr. og reguleres fra og med 2007 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

§ 19. Til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder, ydes et årligt tilskud. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager hertil med 0,05 pct. af kommunernes beskatningsgrundlag. Hvis hele puljen for et tilskudsår ikke udbetales som tilskud efter 1. pkt., tilbagebetales det overskydende beløb til hovedstadsområdets kommuner i forhold til beskatningsgrundlaget.

§ 20. Økonomi- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med mindre øer. Tilskuddet udgør 71,7 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2007 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Fra og med tilskudsåret 2014 forhøjes tilskuddet med 15 mio. kr.

Stk. 2. De kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive og Aalborg Kommuner.

Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter en nøgle for udgiftsbehovet for kommuner med mindre øer. Økonomi og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet.

Stk. 4. Kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, kan yde støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øen.

§ 21. Økonomi- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune.

Stk. 2. Til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner ydes et samlet tilskud på 69,8 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2010 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet.

Stk. 3. Til Bornholms Kommune ydes et tilskud på 39,5 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2010 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til herudover at foretage de reguleringer i tilskuddet, som er forudsat i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Stk. 4. Kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 2, kan yde støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte de pågældende kommuner.

§ 22. Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere ydes et årligt tilskud. Tilskuddet ydes med 4.563 kr. pr. flygtning, indvandrer og efterkommer og yderligere henholdsvis 4.463 kr. pr. 0-5-årig flygtning, indvandrer og efterkommer og 18.331 kr. pr. 6-16-årig flygtning, indvandrer og efterkommer.

Stk. 2. Der ydes desuden årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, og som den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 7½ år til 10½ år. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 29.318 kr., 19.543 kr. og 9.774 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 7½ år til 8½ år, fra 8½ år til 9½ år og fra 9½ år til 10½ år.

Stk. 3. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 1 og 2 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres fra og med 2007 en gang årligt med pris- og lønudviklingen for den kommunale sektor.

§ 23. Kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v., jf. § 11 i lov om kommunal indkomstskat, fratrukket nedslagsbeløb efter stk. 3, er højere end landsgennemsnittet pr. indbygger, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v. er lavere end landsgennemsnittet.

Stk. 2. En kommunes tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v. og det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger. Det samlede tilskud eller bidrag for kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller bidraget pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

Stk. 3. For de kommuner, hvor det samlede provenu af skat af aktieselskaber m.v. i 2007 udgør mere end 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, kan der ydes et nedslag i det provenu, der indgår i beregningen af udligningsordningen efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. For 2007 udgør nedslaget for en kommune den del af kommunens provenu af skat af aktieselskaber m.v., der overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2007. Fra og med 2008 udgør nedslaget det mindste af følgende beløb:

1) Det nedslagsbeløb, der blev ydet det foregående år, eller

2) det beløb, hvormed kommunens provenu af skat af aktieselskaber m.v. for det pågældende år overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for det pågældende år.

Stk. 4. Nedslag efter stk. 3 kan ydes til de kommuner, der har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab på kommunalreformen og denne lov.

§ 23 a. Staten yder årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Det samlede beskæftigelsestilskud fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Beskæftigelsestilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter stk. 2-7.

Stk. 2. Beskæftigelsestilskuddet består af:

1) Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året 2 år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau.

2) Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under et beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret.

Stk. 3. Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob, personlig assistance til handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidler bortset fra undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede.

Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale nettoudgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet.

Stk. 5. Grundtilskuddet efter stk. 2, nr. 1, reguleres med ændringer i de kommunale nettoudgifter som følge af ændringer i love og regler på de områder, som er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Reguleringen fordeles på kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede grundtilskud for kommunerne. Økonomi- og indenrigsministeren kan dog træffe beslutning om en anden fordeling af reguleringen som følge af ændringer i love og regler, der er vedtaget inden 1. januar 2012 for de områder, som er omfattet af beskæftigelsestilskuddet.

Stk. 6. I tilskudsåret foretages en midtvejsregulering af det merudgiftsbehov, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, på grundlag af den forventede udvikling i de kommunale nettoudgifter. Der foretages en fornyet beregning af merudgiftsbehovet for hele landet. Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret. Midtvejsreguleringen udgør forskellen mellem den fornyede beregning af merudgiftsbehovet og merudgiftsbehovet efter stk. 2. Midtvejsreguleringen afregnes i oktober, november og december i tilskudsåret.

Stk. 7. I året efter tilskudsåret foretages en efterregulering af merudgiftsbehovet. Ved efterreguleringen foretages en endelig opgørelse af merudgiftsbehovet på landsdelsniveau. Merudgiftsbehovet for den enkelte landsdel opgøres som de samlede faktiske kommunale nettoudgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet i tilskudsåret for kommunerne i landsdelen fratrukket grundtilskuddet til disse kommuner. Merudgiftsbehovet for hver enkelt landsdel fordeles på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret. Efterreguleringen udgør forskellen mellem den endelige opgørelse af merudgiftsbehovet og merudgiftsbehovet efter stk. 2 korrigeret for midtvejsreguleringen efter stk. 6. Efterreguleringen afregnes i oktober, november og december i året efter tilskudsåret.

Stk. 8. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af midtvejsreguleringen og efterreguleringen af kommunernes udgifter til forsikrede ledige samt fastlægger afgrænsningen af landsdele.

§ 23 b. Der ydes et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret, jf. dog stk. 4, er væsentlig højere end udviklingen i landsdelen.

Stk. 2. Tilskuddet ydes til kommuner, hvor udviklingen i ledigheden i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret for de forsikrede ledige overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint. For disse kommuner beregnes tilskuddet som et af beskæftigelsesministeren fastsat beløb pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret.

Stk. 3. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 2 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om fastsættelsen af det særlige tilskud til kommunerne.

Kapitel 8

Afregning af tilskuds- og udligningsbeløb og ændring af udligningsniveauerne

§ 24. Afregning af tilskud og bidrag til den enkelte kommune efter denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøgning, jf. §§ 16, 17 og 19, sker enten efter en af økonomi- og indenrigsministerens udmeldt samlet beregning for tilskudsåret, jf. stk. 2, eller efter en beregning foretaget på grundlag af bestemmelserne i stk. 3-7.

Stk. 2. For de kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, afregnes tilskud og bidrag efter denne lov på grundlag af en af økonomi- og indenrigsministeren udmeldt samlet beregning for tilskudsåret. Økonomi og indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om disse beløb.

Stk. 3. For de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering), jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, foretages der i tilskudsåret en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter denne lov, jf. stk. 4-6. I året to år efter tilskudsåret opgøres der en efterregulering af de tilskud og bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret, jf. stk. 7. Efterreguleringen afregnes med kommunerne i året tre år efter tilskudsåret.

Stk. 4. De foreløbige tilskud og bidrag efter stk. 3 beregnes efter bestemmelserne i denne lov på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet, samt kommunens skøn over indbyggertallet. I beregningen indgår følgende:

1) Kommunens beskatningsgrundlag beregnet på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet.

2) Kommunens udgiftsbehov beregnet på grundlag af et af økonomi- og indenrigsministeren udmeldt foreløbigt udgiftsbehov pr. indbygger for kommunen ganget med kommunens eget skøn over indbyggertallet.

3) Kommunens andel af de tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal, beregnet ud fra kommunens skøn over indbyggertallet i kommunen i forhold til økonomi- og indenrigsministerens skøn over indbyggertallet i hele landet.

4) Kommunens andel af tilskudsreguleringer, som fordeles efter beskatningsgrundlag, beregnet ud fra kommunens skøn over sit beskatningsgrundlag i forhold til det af økonomi- og indenrigsministeren udmeldte foreløbige beskatningsgrundlag for hele landet.

Stk. 5. Til brug for kommunens egen beregning af de foreløbige tilskud og bidrag, jf. stk. 3, giver økonomi- og indenrigsministeren senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om følgende:

1) Det foreløbige udgiftsbehov pr. indbygger i den enkelte kommune for henholdsvis landsudligningen og hovedstadsudligningen.

2) Det skønnede indbyggertal for hovedstadsområdet og hele landet.

3) Størrelsen af de samlede tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal.

4) Grænsebeløbet for beregning af tilskud til ugunstigt stillede kommuner efter § 12.

5) Det foreløbige skøn over beskatningsgrundlaget for hovedstadsområdet og hele landet.

6) Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau for hele landet.

7) En skattetryksfaktor til brug for hovedstadsudligningen.

Stk. 6. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om kommunernes budgettering og indberetning af tilskud og bidrag efter stk. 3-5.

Stk. 7. I året to år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, jf. stk. 3. Efterreguleringsbeløbene beregnes som forskellen mellem de tilskud eller bidrag efter §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret, og de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på grundlag af de endeligt opgjorte beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal for tilskudsåret.

§ 25. (Ophævet)

Kapitel 9

Definitioner m.v.

§ 26. I denne lov forstås ved:

1) Beskatningsgrundlag for en kommune:

  Provenuet af kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten og tillagt en af økonomi- og indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme.

2) Beskatningsniveau for en kommune:

  Summen af provenuet af kommunens indkomstskat og grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.

3) Beregningsåret:

  Det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret).

4) Hovedstadsområdet:

  Det område, der omfattes af kommunerne: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Allerød, Furesø, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Egedal, Lejre, Greve, Køge, Roskilde, Solrød og Stevns.

§ 27. Det beskatningsgrundlag, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 6, 11 og 14, opgøres på grundlag af det udskrivningsgrundlag, kommunerne budgetterer med for tilskudsåret, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, og Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn over de afgiftspligtige grundværdier i kommunen.

Stk. 2. Det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag for en kommune, jf. § 24, stk. 7, opgøres på grundlag af det provenu af indkomstskat for tilskudsåret, som indgår ved beregning af efterregulering af kommunal indkomstskat, jf. § 16, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat, divideret med kommunens udskrivningsprocent for tilskudsåret tillagt en af økonomi- og indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier, jf. § 26.

§ 28. De nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 3, 8 og 11, opgøres på grundlag af kommunernes samlede budgetterede nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret korrigeret for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter fra beregningsår til tilskudsår som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed efter § 14, stk. 2. De opgjorte nettodrifts- og anlægsudgifter reguleres til tilskudsårets skønnede pris- og lønniveau.

Stk. 2. De nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregningen af efterreguleringen af tilskud og bidrag, jf. § 24, opgøres på grundlag af de faktiske kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter for tilskudsåret.

§ 29. Ved opgørelse af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter denne lov, henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Kapitel 10

Bemyndigelsesbestemmelser m.v.

§ 30. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af kommunernes beskatningsniveauer, beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter.

§ 31. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, jf. §§ 3-5 og 8-10, herunder fastsættelsen af afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregning af det aldersbestemte udgiftsbehov efter § 4, nr. 1, og § 9, nr. 1. Der fastsættes endvidere regler for, på hvilket tidspunkt datagrundlaget opgøres.

§ 32. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og afregning af tilskud i henhold til § 17 samt regler for ansøgningsprocedure og tilbagebetaling af uforbrugte tilskud.

§ 33. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af indvandrere, flygtninge og efterkommere, som indgår i beregningen af tilskud efter § 22.

§ 34. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter efter § 14, stk. 2, nr. 5.

§ 35. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tidspunkt for afregning af tilskud og tilsvar efter denne lov.

Stk. 2. Tilskud og bidrag efter denne lov bortset fra tilskud efter §§ 16, 17 og 19 afregnes sammen med afregning af indkomstskat til kommunerne efter lov om kommunal indkomstskat, således at tilskud og bidrag efter denne lov tillægges henholdsvis fratrækkes indkomstskattebeløbet til kommunerne.

§ 36. Når der er givet meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller bidrag efter denne lov, har en kommunalbestyrelse ikke krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller bidrag efter denne lov, som der er givet meddelelse om til en kommunalbestyrelse, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Kapitel 11

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 37. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med tilskudsåret 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 11. november 2005. Deponering efter § 10, stk. 6, fortsætter på uændrede vilkår. Fastsættelse og afregning af tilskud og tilsvar til og med den 31. december 2006 sker dog efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Efterregulering af boligstøtteudligning for kommunerne i hovedstadsområdet efter § 20, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner for tilskudsårene 2004-2006 afregnes dog efter de hidtil gældende bestemmelser. Indenrigs- og socialministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelse og afregning af disse efterreguleringer.

§ 38. Indenrigs- og socialministeren kan fra tilskudsåret 2007 yde et årligt tilskud til de kommuner, som i 2007 har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab på kommunalreformen og denne lov, som beregnes at overstige 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 2. Det samlede byrdefordelingsmæssige tab efter stk. 1 fastsættes efter de på lovgivningstidspunktet beregnede konsekvenser. Tilskuddet for 2007 fastsættes til den del af kommunens samlede byrdefordelingsmæssige tab, som overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med 0,2 procentpoint.

Stk. 3. De kommuner, som i 2007 har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst på kommunalreformen og denne lov, som beregnes at overstige 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, betaler et bidrag.

Stk. 4. Den samlede byrdefordelingsmæssige gevinst efter stk. 3 fastsættes efter de på lovgivningstidspunktet beregnede konsekvenser. Bidraget for 2007 fastsættes til den del af kommunens samlede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for bidrag forhøjes herefter årligt med 0,2 procentpoint.

Stk. 5. Kommunerne Læsø, Samsø og Ærø er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4.

Stk. 6. Tilskuddet efter § 21, stk. 1, for tilskudsåret 2007 fordeles til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner og udgør 6,2 mio. kr. til Læsø Kommune, 16,1 mio. kr. til Samsø Kommune og 5,2 mio. kr. til Ærø Kommune.

Stk. 7. Statens tilskud til kommunerne efter § 14 reguleres med forskellen mellem tilskud og bidrag efter stk. 1-4.

Stk. 8. For tilskudsåret 2007 forhøjes tilskuddet efter § 16 med 150 mio. kr.

§§ 39-42. (Udeladt)

§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 710 af 25. juni 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Loven ændrer § 14, stk. 3, og indsætter § 14 a. Lovændringen angår forhøjelse af det betingede bloktilskud og nedsættelse af bloktilskud ved budgetoverskridelser. )

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. § 14 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra og med tilskudsåret 2012.

§ 3

Forslag til revision af § 14 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2013-14.


Lov nr. 1602 af 22. december 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Loven ændrer §§ 14, stk. 2, nr. 5, og 23 a. Lovændringen angår tilpasning af budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet som følge af virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.)

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Loven har virkning for udgifter til tilbud, ydelser og aktiviteter m.v., der vedrører perioder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Uanset § 82 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 3 og 4, bidrager kommunerne ikke til finansieringen af dagpenge og uddannelsesydelse for de sammenlagt første 12 uger i 2011 og 8 uger i 2012. I disse perioder finder § 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 5 og 6, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren yder i 2011 og 2012 et særligt tilskud til de kommuner, der som følge af ændringer i refusion og tilskud, jf. denne lovs §§ 1, 2, 4 og 5 samt det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af refusionssatser) og det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse), samlet har et byrdefordelingsmæssigt tab, som af Indenrigs- og Sundhedsministeriet er beregnet til at overstige 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2011 og 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2012.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren udbetaler i 2011 en foreløbig kompensation til kommunerne for kommunale merudgifter som følge af denne lov. Kompensationen udbetales i månedlige rater, dog således, på en sådan måde at raterne for januar, februar og marts 2011 udbetales den 1. april 2011. Den foreløbige kompensation opgøres som:

1) Forskellen mellem det beregnede beskæftigelsestilskud for 2011 efter de hidtidige regler og en fornyet beregning af beskæftigelsestilskuddet for 2011, jf. § 23 a, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som følge af denne lov og det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse).

2) En foreløbig beregning af en midtvejsregulering af den kommunale budgetgaranti som følge af denne lov, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

3) En foreløbig beregning af midtvejsreguleringen af statens tilskud til kommunerne som følge af denne lov og det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af refusionssatser), jf. § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Stk. 6. Den foreløbige kompensation opgøres af indenrigs- og sundhedsministeren.


Lov nr. 462 af 18. maj 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Loven ændrer § 14, stk. 2, nr. 5. Lovændringen angår tilpasning af budgetgarantien. )

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 592 af 14. juni 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Loven indsætter § 15 a. Lovændringen angår nedsættelse af statstilskuddet ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter. )

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med regnskabsåret 2011.

Stk. 3. Kommunen skal for regnskabsåret 2011 senest den 1. september 2011 beslutte, om den vil drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning efter § 4.

Stk. 4. I regnskabsåret 2011 opgøres fradraget efter § 3, nr. 1, som 100 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007 reguleret med den forventede pris- og lønudvikling fra 2007 til regnskabsåret tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 og tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007.

Stk. 5. I regnskabsåret 2012 opgøres fradraget efter § 3, nr. 1, som 85 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007 reguleret med den forventede pris- og lønudvikling fra 2007 til regnskabsåret tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 og tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007.

§§ 9-10. (Udeladt)


Lov nr. 1364 af 28. december 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Loven ændrer § 14, stk. 2, nr. 5. Lovændringen angår justering af budgetgarantien. )

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 2-8. (Udeladt)


Lov nr. 582 af 18. juni 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Loven ændrer §§ 2, stk. 4, 4 nr. 2, 5, stk. 2 og 3, 7, stk. 3, 9, nr. 2, 10, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 12, stk. 4, 14, stk. 2, 16, 17, 19, 20, stk. 1, 25 og 269 stk. 1, nr. 1. Lovændringen angår justeringer af udligningssystemet. )

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning fra og med tilskudsåret 2013.

§ 3

Stk. 1. Økonomi- og indenrigsministeren kan i tilskudsåret 2013 yde et tilskud til de kommuner, som har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af denne lovs § 1, som overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 2. Det beregnede byrdefordelingsmæssige tab efter stk. 1 fastsættes efter de beregnede konsekvenser den 22. maj 2012. Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til den del af kommunens byrdefordelingsmæssige tab, som overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud.

§ 4

Stk. 1. I tilskudsårene 2013-2016 ydes et tilskud til de kommuner, der i 2012 har et beskatningsniveau over landsgennemsnittet, og som for 2013 gennemfører en skattenedsættelse.

Stk. 2. Tilskudsrammen udgør 187,5 mio. kr. for 2013, 125 mio. kr. for hvert af årene 2014 og 2015 og 62,5 mio. kr. for 2016.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter ansøgning fra kommunerne. Tilskuddet til den enkelte kommune som følge af skattenedsættelsen i 2013 kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015 og 25 pct. i 2016.

Stk. 4. Hvis en kommune i perioden 2014-2016 forhøjer skatten, bortfalder tilskuddet til kommunen efter stk. 1.

Stk. 5. Hvis en kommune modtager tilskud efter stk. 1 som følge af en skattenedsættelse for 2013, medgår denne skattenedsættelse ikke i beregningen af kommunens skattenedsættelse efter §§ 8 og 9 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning i årene 2013-2017.


Lov nr. 585 af 18. juni 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Loven ændrer §§ 14 og 14 a. Lovændringen angår indførelse af skærpede sanktioner for kommunerne ved overskridelse af budgetterne og mulighed for individuel afregning af det betingede bloktilskud)

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med tilskudsåret 2013.


Lov nr. 588 af 18. juni 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Loven ændrer § 23 a, stk. 5-7. Lovændringen angår justering af beskæftigelsestilskuddet)

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Stk. 2. Loven har virkning for tilskudsåret 2013 og frem.

§ 3

Stk. 1. Grundtilskuddet for tilskudsårene 2011 og 2012 fastsættes som den enkelte kommunes nettoudgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet i 2010 opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og korrigeret for den beregnede virkning af regelændringer fra 2010 til det pågældende tilskudsår.

Stk. 2. For tilskudsåret 2011 opgøres efterreguleringen som forskellen mellem en fornyet beregning af beskæftigelsestilskuddet for 2011 og beskæftigelsestilskuddet for 2011 efter § 23 a, stk. 2, korrigeret for midtvejsreguleringen efter § 23 a, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009. Den fornyede beregning af beskæftigelsestilskuddet for 2011 baseres på grundtilskuddet efter stk. 1. Merudgiftsbehovet opgøres for den enkelte landsdel som de samlede faktiske kommunale nettoudgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet i 2011 for kommunerne i landsdelen fratrukket grundtilskuddet til disse kommuner. Merudgiftsbehovet for hver enkelt landsdel fordeles på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i 2010. Efterreguleringen afregnes i januar, februar og marts 2013.

Stk. 3. For tilskudsåret 2012 udgør midtvejsreguleringen forskellen mellem en fornyet beregning af beskæftigelsestilskuddet og det foreløbige beskæftigelsestilskud efter § 23 a, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. I den fornyede beregning indgår grundtilskuddet opgjort efter stk. 1. Merudgiftsbehovet udgør forskellen mellem grundtilskuddet efter stk. 1 og de skønnede kommunale nettoudgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for 2012. Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i forhold til ledigheden i 2010. Midtvejsreguleringen afregnes i oktober, november og december 2012.

Stk. 4. For tilskudsåret 2012 udgør efterreguleringen forskellen mellem en fornyet beregning af beskæftigelsestilskuddet og det foreløbige beskæftigelsestilskud korrigeret for midtvejsreguleringen efter stk. 3. I den fornyede beregning indgår grundtilskuddet opgjort efter stk. 1. Merudgiftsbehovet opgøres for den enkelte landsdel som de samlede faktiske kommunale nettoudgifter i 2012 for kommunerne i landsdelen fratrukket grundtilskuddet til disse kommuner. Merudgiftsbehovet for hver enkelt landsdel fordeles på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i 2010. Efterreguleringen afregnes i oktober, november og december 2013.


Lov nr. 1374 af 23. december 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Loven ændrer § 14. Lovændringen angår justering af budgetgarantien)

§ 25

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. (Udelades)

§§ 26-29. (Udelades)


Lov nr. 1380 af 23. december 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Loven ændrer § 14. Lovændringen angår justering af budgetgarantien)

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.

Stk. 2-8. (Udelades)

§§ 22-23. (Udelades)

Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 24. juni 2013

P.M.V.
Niels Jørgen Mau

/ Dorte Lemmich Madsen