Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Særlige fag til brug for forløb, der kan give ret til eux-bevis
Kapitel 2 Andre fag på gymnasialt niveau
Kapitel 3 Eksamensprojekt og større skriftlig opgave i forløb, der kan give ret til eux-bevis
Kapitel 4 Ikrafttræden
Bilag 1.I Biologi B – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013
Bilag 1.II Byggeteknologi B – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013
Bilag 1.III Fødevareteknologi B – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013
Bilag 1.IV Industriteknologi B – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013
Bilag 1.V Teknikfag B – Byggeri og energi – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013
Bilag 1.VI Teknikfag B – Proces, levnedsmiddel og sundhed – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013
Bilag 1.VII Teknikfag B – Produktion og udvikling – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013
Bilag 2.I Dansk B – særligt studierettet fag til brug for merkantile erhvervsuddannelser, juli 2013
Bilag 2.II Engelsk B – særligt studierettet fag til brug for merkantile erhvervsuddannelser, juli 2013
Bilag 3.I Eksamensprojekt – til brug for eux-forløb, juli 2013
Bilag 3.II Større skriftlig opgave – til brug for eux-forløb, juli 2013
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

I medfør af § 4, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. fastsættes:

Kapitel 1

Særlige fag til brug for forløb, der kan give ret til eux-bevis

§ 1. Målene for og indholdet af undervisningen i følgende fag fremgår af de respektive læreplaner som beskrevet i bilag 1.I.-1.VII (i parentes er angivet fagets uddannelsestid og elevtid i timer a 60 minutter):

1) Biologi B, jf. bilag 1.I (uddannelsestid/elevtid: 200/40).

2) Byggeteknologi B, jf. bilag 1.II (uddannelsestid/elevtid: 200/60).

3) Fødevareteknologi B, jf. bilag 1.III (uddannelsestid/elevtid: 200/60).

4) Industriteknologi B, jf. bilag 1.IV (uddannelsestid/elevtid: 210/60).

5) Teknikfag B – Byggeri og energi, jf. bilag 1.V (uddannelsestid/elevtid: 220/60).

6) Teknikfag B – Proces, levnedsmiddel og sundhed, jf. bilag 1.VI (uddannelsestid/elevtid: 210/60).

7) Teknikfag B – Produktion og udvikling, jf. bilag 1.VII (uddannelsestid/elevtid: 200/60).

§ 2. Et fag efter § 1 skal eller kan indgå i et forløb, der kan give ret til eux-bevis (eux-forløb), hvis det fremgår af reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse. I disse tilfælde fremgår det, om og i hvilket omfang den i § 1 anførte uddannelsestid og elevtid afkortes efter § 3, stk. 4, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., når faget indgår i eux-forløbet.

Kapitel 2

Andre fag på gymnasialt niveau

§ 3. Målene for og indholdet af undervisningen i følgende fag, jf. § 6 i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., fremgår af de respektive læreplaner som beskrevet i bilag 2.I-2.II (i parentes er angivet fagets uddannelsestid og elevtid i timer a 60 minutter):

1) Dansk B, jf. bilag 2.I (uddannelsestid/elevtid: 180/50).

2) Engelsk B, jf. bilag 2.II (uddannelsestid/elevtid: 210/40).

Kapitel 3

Eksamensprojekt og større skriftlig opgave i forløb, der kan give ret til eux-bevis

§ 4. I ethvert eux-forløb skal indgå følgende uddannelseselementer, jf. læreplanerne i bilag 3.I.-3.II, hver med en uddannelsestid på 25 timer a 60 minutter inden eventuel afkortning efter reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse:

1) Eksamensprojekt, jf. bilag 3.I.

2) Større skriftlig opgave, jf. bilag 3.II.

Kapitel 4

Ikrafttræden

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2013.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 870 af 11. juli 2011 om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

Ministeriet for Børn og Undervisning, den 2. juli 2013

P.M.V.
E.B.
Annegrete Larsen

/ Mads Bentzen


Bilag 1.I

Biologi B – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Biologi omhandler det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, herunder livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Fagets viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder og har udgangspunkt i videnskabsfaget og teknisk videnskab.

Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge. Ved analyse af biologiske og biologisk-tekniske problemstillinger og eksperimentelle resultater lægges der vægt på at finde sammenhænge, opstille modeller og udvikle løsninger.

Biologi bidrager til forståelsen af os selv og naturen omkring os og giver fagligt grundlag for handling, holdningsdannelse og etisk stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold med biologisk indhold.

1.2. Formål

Formålet med faget er, at eleverne opnår forståelse af sammenhængen mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologisk og erhvervsmæssig sammenhæng. Formålet er endvidere, at eleverne får indsigt i biologiske kerneområder og opnår forståelse for biologiske principper for egen sundhed og bæredygtig udvikling. Herved får eleverne fagligt grundlag for at forholde sig reflekterende, innovativt og ansvarligt til anvendelsen af biologisk viden og bioteknologi, deltage kvalificeret i samfundsdebatten om emner med biologisk indhold og for at handle i demokratisk sammenhæng såvel lokalt som globalt.

Faget bidrager til eux-forløbets studieforberedende formål ved, at eleverne får erfaring med relevant studieteknik, udvikler evnen til faglig fordybelse og får forståelse af samspillet mellem teori og praksis ved undersøgelse og analyse af biologiske problemstillinger og ved praktisk anvendelse af deres biologiske viden.

Faget bidrager til uddannelsens erhvervsforberedende formål ved, at eleverne får et vidensbaseret grundlag for handling i landbrugs-, gartneri- og skovbrugsteknisk sammenhæng og i de områder, der produktionsteknisk og erhvervsmæssigt knytter sig dertil.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

formulere og analysere biologiske problemstillinger i tilknytning til eget uddannelsesområde med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller

opstille en hypotese og gennemføre eksperimenter til afprøvning af hypotesen, herunder kontrolforsøg

planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og feltundersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier

opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser

analysere og forklare resultater fra eksperimenter og feltundersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation

dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater

formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt

indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling

analysere og diskutere samfundsmæssige, miljømæssige og bioetiske perspektiver i tilknytning til erhvervsmæssige problemstillinger med biologisk indhold.

2.2. Kernestof

Undervisningen skal omfatte biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau, som finder anvendelse inden for biologisk baseret produktion, miljøbeskyttelse, sundhed og sygdomsforebyggelse. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder er en væsentlig og integreret del inden for alle undervisningens temaer.

Kernestoffet er:

cellens opbygning og udvalgte celleorganellers overordnede funktion, herunder forskelle på plante-, dyre-, svampe- og bakterieceller

virus’ opbygning og funktionsmåde

enzymers opbygning og funktion og elementær enzymkinetik

opbygning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner og eksempler på deres biologiske betydning

kostens sammensætning hos mennesker og produktionsdyr

udvalgte organsystemers opbygning og funktion

eksempler på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling hos mennesker og produktionsdyr

adfærd hos dyr, herunder eksempler fra produktionssystemer

pattedyrs og menneskers forplantning, herunder hormonregulering og seksuelt overførte sygdomme

nukleinsyrernes opbygning og funktion, herunder proteinsyntesen

grundlæggende genetiske begreber, herunder nedarvningsmønstre

mutation, variation, selektion og biodiversitet, herunder eksempler fra avlsarbejde og udvikling af resistens

et eksempel på genteknologiske metoders anvendelse i produktion

vækst og eksempler på udbredelse af planter, dyr og mikroorganismer, herunder vækstfaktorers betydning

energiomsætning i celle, individ og økosystem, herunder fotosyntese, respiration, gæring og energistrømme

planters opbygning og næringsstofoptagelse

eksempler på stofkredsløb, plantenæringsstoffers omsætning i jorden og miljøeffekter af udvaskning

et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for produktion, bioteknologi, miljø og sundhed, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge. Eleverne inddrages i udvælgelse af dele af det supplerende stof, hvor det er muligt.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen er tematisk opbygget. Temaerne tilrettelægges med et undersøgende afsæt i praktiske eksempler og erfaringer fra elevernes uddannelsesområde eller i andre nære og aktuelle problemstillinger. Temaerne udvælges, så de er egnede til at vise betydningen af anvendelse af biologisk teori og metode inden for uddannelsesområdet, og så de støtter elevens forståelse af sammenhænge mellem kernestoffets forskellige elementer. Nogle af temaerne vælges, så de egner sig til at indgå i samspil med andre fag, herunder erhvervsuddannelsesfagene.

Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen.

Undervisningen tilrettelægges med vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, der sikrer progression fra det lærerstyrede til, at eleven kan arbejde selvstændigt med afgrænsede problemstillinger såvel praktisk som teoretisk. Der lægges vægt på elevens aktive og kreative rolle gennem dialog, undersøgelse, dokumentation og formidling.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med:

eksperimentelt arbejde med vægt på eleven som den undersøgende part

elevaktiverende arbejdsformer

mundtlig formidling ved elevoplæg og diskussion

forlagt undervisning i form af feltarbejde eller studiebesøg

skriftlig dokumentation, i form af blandt andet rapporter og laboratoriejournaler.

Det eksperimentelle arbejde udgør ca. 20 pct. af fagets uddannelsestid.

Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende:

journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde

rapporter udarbejdet på baggrund af journaler

forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer og samspil med andre fag

andre produkter, f.eks. præsentationer, posters og projektrapport.

Det skriftlige arbejde i biologi B skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i biologiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af biologisk viden og arbejdsmetoder. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed.

3.3. It

It inddrages i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt for opfyldelsen af de faglige mål og for at understøtte fagets studieforberedende sigte, f.eks. i forbindelse med dataopsamling, databehandling og beregninger, informationssøgning, bioinformatik, skriftlig fremstilling, konferencer og præsentationer.

3.4. Samspil med andre fag

Biologi B tager konkret udgangspunkt i emner og problemstillinger fra uddannelsens erhvervsuddannelsesfag og elevernes praktik. Med udgangspunkt i biologi B tilrettelægges undersøgelser med udgangspunkt i erhvervsuddannelsesfag eller praktik.

Der skal i undervisningen indgå mindst ét forløb, hvor sammenhængen mellem biologi, matematik og andre naturvidenskabelige fag tydeliggøres for eleverne.

4. Evaluering

4.1. Den løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en case- eller temaopgave, der er udarbejdet af eksaminator.

Opgaven tager udgangspunkt i cases, problemstillinger, artikler eller lignende, som har sammenhæng med et eller flere af undervisningens temaer.

Opgaven indeholder en uddybende undertekst samt kendte og ukendte bilag. Dokumentationer fra undervisningen kan inddrages.

Opgaverne skal kunne danne basis for analyse af biologiske undersøgelsesresultater, redegørelse for relevant faglig baggrundsviden, inddragelse af undervisningens eksperimentelle og teoretiske indhold og perspektivering til problemstillinger af teknologisk, samfundsmæssig, erhvervsmæssig, sundhedsmæssig, miljømæssig eller bioetisk art.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Opgaverne udleveres ved lodtrækning dagen før prøven, og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer.

Hver opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg.

Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på elevens evne til at:

analysere og redegøre for biologiske problemstillinger og sammenhænge med korrekt anvendelse af biologiske fagudtryk

analysere og diskutere biologiske undersøgelsesresultater

sætte opgavens problemstilling i relation til relevant biologisk teori

perspektivere faglig viden til erhvervsmæssige, sundhedsmæssige, miljømæssige, samfundsmæssige, teknologiske eller bioetiske forhold.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 1.II

Byggeteknologi B – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget byggeteknologi omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger specielt inden for bygge- og anlægsområdet.

Faget integrerer vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen og analyser af teknologien. Faget beskæftiger sig – med udgangspunkt i analyser af samfundsmæssige problemstillinger – med udvikling af produkter og samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder.

Faget giver eleven elementer af en teknologisk dannelse gennem en forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund, en kritisk sans og evne til løsning af praktisk/teoretiske problemstillinger gennem problemorientering samt en forståelse af, hvordan teknologisk viden produceres gennem analyse og syntese i en samlet proces.

Fagets metode er problembaseret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at

eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde.

1.2. Formål

Faget bidrager til eux-forløbets formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi og naturvidenskab.

Formålet er, at eleverne udvikler deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, så de kan forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold.

Faget giver viden om og forståelse for teknologi som løsning på problemer, teknologi som skaber af problemer og nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne får kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter.

Formålet er endvidere, at eleverne får erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og baggrund for valg af fremstillingsprocesser. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i uddannelsen.

Endelig er formålet, at eleverne får erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder selvstændigt arbejde, både individuelt og i samarbejde med andre, samt studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning

gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling

anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter

redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling

fremstille produkter med værktøjer og metoder, der hører til i erhvervsuddannelsen, og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces

redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet

dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt

formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Teknologi- og miljøvurdering

teknologi som teknik, viden, organisation og produkt

teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling

teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering

miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet.

Produktudvikling

metoder til idéudvikling og innovation

systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning og produktionsforberedelse

form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter

produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion.

Projektarbejdsform

problemformulering

problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information

kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger

projektplanlægning

samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

Dokumentation og præsentation

opbygning af en teknisk rapport

visuelle værktøjer til præsentation af et projekt

skriftlig og mundtlig formidling

anvendelse og angivelse af kilder.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte problemstilling og det valgte produkt. Det supplerende stof og kernestoffet skal tilsammen sætte eleverne i stand til at indfri de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningsformen i faget er problembaseret læring i længere projektforløb, hvor eleverne så vidt muligt samarbejder i grupper.

Forløbet planlægges sammen med grundfaget teknologi C, så der er progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Gruppearbejdet tilrettelægges, så der er fokus på vidensdeling mellem eleverne i gruppen og på elevernes samarbejde om produktion af ny viden i forbindelse med det enkelte projekt. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter.

I projektforløbene skal arbejde i værksteder indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor de faglige mål for projektet fremgår.

3.2. Arbejdsformer

I byggeteknologi B arbejder flere elever i grupper, og værkstedsarbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med et antal problembaserede projektforløb, som omfatter analyse og dokumentation af valgte problemstillinger, produktudvikling og fremstilling af produktet. I projekterne anvender eleven teknisk og naturvidenskabelig viden, foretager miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet.

Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde.

Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfyldt og nødvendig disciplin.

Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, diagrammer osv.) i større rapporter. Det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation.

Afsluttende gennemføres et særskilt projekt til projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. I projektforløbet tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder. De centralt stillede projektoplæg er formuleret, så de bredt dækker de faglige mål, beskriver, hvilken samfundsmæssig problemstilling gruppens/elevens projekt skal tage udgangspunkt i, samt oplyser om eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende projektet og problemets løsning. Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolen, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant og realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget.

Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid, der afvikles inden for ca. seks uger, og i den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning.

Gruppen/eleven afleverer en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt på et tidspunkt, der fastlægges af Ministeriet for Børn og Undervisning. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som gruppeprøve eller som individuel prøve.

3.3. It

It anvendes i undervisningen, når det er relevant og praktisk muligt, f.eks. i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, beregninger, teknisk tegning, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. I byggeteknologi B lærer eleverne at anvende it som et naturligt redskab i projektarbejdet.

3.4. Samspil med andre fag

I byggeteknologi B anvender eleverne viden fra eux-forløbets øvrige fag i forbindelse med projekter. Eleverne anvender viden og færdigheder fra såvel de gymnasiale fag som erhvervsuddannelsesfagene og praktikforløb som f.eks. teknisk dokumentation, materialekendskab og håndværksmæssige færdigheder. Ligeledes planlægges faget således, at der opnås størst mulig koordinering med relevante kompetencemål fra eux-forløbets øvrige fag.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer. Evalueringen foretages på baggrund af de mål, som læreren har opstillet ved et forløbs start, samt de mål, eleven selv har sat for forløbet. Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes en projektprøve med skriftlig rapport, produkt og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve.

Prøven er centralt stillet og har udgangspunkt i et fælles tema, der indeholder forskellige projektoplæg.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale, med udgangspunkt i gruppens/eksaminandens projekt og fagets mål.

Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på følgende:

Rapport

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger

en fagligt begrundet argumentation for opstillede krav og foretagne valg

samspillet mellem produktudviklingsprocessen, produktet og samfundet, herunder miljømæssige overvejelser

inddragelse af relevant viden fra andre fag i eux-forløbet

planlægning og vurdering af projektet.

Produkt/procesforløb

omhu og professionalisme ved fremstilling

idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

elevens demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det udførte produkt og den mundtlige eksamination.


Bilag 1.III

Fødevareteknologi B – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget fødevareteknologi omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger specielt inden for fødevareområdet.

Faget integrerer vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen og analyser af teknologien. Faget beskæftiger sig – med udgangspunkt i analyser af samfundsmæssige problemstillinger – med udvikling af produkter og samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder.

Faget giver eleven elementer af en teknologisk dannelse gennem en forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund, en kritisk sans og evne til løsning af praktisk/teoretiske problemstillinger gennem problemorientering samt en forståelse af, hvordan teknologisk viden produceres gennem analyse og syntese i en samlet proces.

Fagets metode er problembaseret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at

eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde.

1.2. Formål

Faget bidrager til eux-forløbets formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi og naturvidenskab.

Formålet er, at eleverne udvikler deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, så de kan forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold.

Faget giver viden om og forståelse for teknologi som løsning på problemer, teknologi som skaber af problemer og nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne får kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter.

Formålet er endvidere, at eleverne får erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og baggrund for valg af fremstillingsprocesser. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i uddannelsen.

Endelig er formålet, at eleverne får erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder selvstændigt arbejde, både individuelt og i samarbejde med andre, samt studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning

gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling

anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter

redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling

fremstille produkter med værktøjer og metoder, der hører til i erhvervsuddannelsen, og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces

redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet

dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt

formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Teknologi- og miljøvurdering

teknologi som teknik, viden, organisation og produkt

teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling

teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering

miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet.

Produktudvikling

metoder til idéudvikling og innovation

systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning og produktionsforberedelse

form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter

produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion.

Projektarbejdsform

problemformulering

problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information

kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger

projektplanlægning

samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

Dokumentation og præsentation

opbygning af en teknisk rapport

visuelle værktøjer til præsentation af et projekt

skriftlig og mundtlig formidling

anvendelse og angivelse af kilder.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte problemstilling og det valgte produkt. Det supplerende stof og kernestoffet skal tilsammen sætte eleverne i stand til at indfri de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningsformen i faget er problembaseret læring i længere projektforløb, hvor eleverne så vidt muligt samarbejder i grupper.

Forløbet planlægges sammen med grundfaget teknologi C, så der er progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Gruppearbejdet tilrettelægges, så der er fokus på vidensdeling mellem eleverne i gruppen og på elevernes samarbejde om produktion af ny viden i forbindelse med det enkelte projekt. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter.

I projektforløbene skal arbejde i værksteder indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor de faglige mål for projektet fremgår.

3.2. Arbejdsformer

I fødevareteknologi B arbejder flere elever i grupper, og værkstedsarbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med et antal problembaserede projektforløb, som omfatter analyse og dokumentation af valgte problemstillinger, produktudvikling og fremstilling af produktet. I projekterne anvender eleven teknisk og naturvidenskabelig viden, foretager miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet.

Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde.

Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfyldt og nødvendig disciplin.

Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, diagrammer osv.) i større rapporter. Det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation.

Afsluttende gennemføres et særskilt projekt til projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. I projektforløbet tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder. De centralt stillede projektoplæg er formuleret, så de bredt dækker de faglige mål, beskriver, hvilken samfundsmæssig problemstilling gruppens/elevens projekt skal tage udgangspunkt i, samt oplyser om eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende projektet og problemets løsning. Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant og realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget.

Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid, der afvikles inden for ca. seks uger, og i den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning.

Gruppen/eleven afleverer en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt på et tidspunkt, der fastlægges af Ministeriet for Børn og Undervisning. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som gruppeprøve eller som individuel prøve.

3.3. It

It anvendes i undervisningen, når det er relevant og praktisk muligt, f.eks. i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, beregninger, teknisk tegning, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. I fødevareteknologi B lærer eleverne at anvende it som et naturligt redskab i projektarbejdet.

3.4. Samspil med andre fag

I fødevareteknologi B anvender eleverne viden fra eux-forløbets øvrige fag i forbindelse med projekter. Eleverne anvender viden og færdigheder fra såvel de gymnasiale fag som erhvervsuddannelsesfagene og praktikforløb som f.eks. teknisk dokumentation, materialekendskab og håndværksmæssige færdigheder. Ligeledes planlægges faget således, at der opnås størst mulig koordinering med relevante kompetencemål fra eux-forløbets øvrige fag.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer. Evalueringen foretages på baggrund af de mål, som læreren har opstillet ved et forløbs start, samt de mål, eleven selv har sat for forløbet. Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes en projektprøve med skriftlig rapport, produkt og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve.

Prøven er centralt stillet og har udgangspunkt i et fælles tema, der indeholder forskellige projektoplæg.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale, med udgangspunkt i gruppens/eksaminandens projekt og fagets mål.

Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på følgende:

Rapport

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger

en fagligt begrundet argumentation for opstillede krav og foretagne valg

samspillet mellem produktudviklingsprocessen, produktet og samfundet, herunder miljømæssige overvejelser

inddragelse af relevant viden fra andre fag i eux-forløbet

planlægning og vurdering af projektet.

Produkt/procesforløb

omhu og professionalisme ved fremstilling

idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

elevens demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det udførte produkt og den mundtlige eksamination.


Bilag 1.IV

Industriteknologi B – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget industriteknologi omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger specielt inden for industriens område.

Faget integrerer vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen og analyser af teknologien. Faget beskæftiger sig – med udgangspunkt i analyser af samfundsmæssige problemstillinger – med udvikling af produkter og samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder.

Faget giver eleven elementer af en teknologisk dannelse gennem en forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund, en kritisk sans og evne til løsning af praktisk/teoretiske problemstillinger gennem problemorientering samt en forståelse af, hvordan teknologisk viden produceres gennem analyse og syntese i en samlet proces.

Fagets metode er problembaseret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde.

1.2. Formål

Faget bidrager til eux-forløbets formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi og naturvidenskab.

Formålet er, at eleverne udvikler deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, så de kan forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold.

Faget giver viden om og forståelse for teknologi som løsning på problemer, teknologi som skaber af problemer og nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne får kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter.

Formålet er endvidere, at eleverne får erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og baggrund for valg af fremstillingsprocesser. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i uddannelsen.

Endelig er formålet, at eleverne får erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder selvstændigt arbejde, både individuelt og i samarbejde med andre, samt studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning

gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling

anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter

redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling

fremstille produkter med værktøjer og metoder, der hører til i erhvervsuddannelsen, og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces

redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet

dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt

formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Teknologi- og miljøvurdering

teknologi som teknik, viden, organisation og produkt

teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling

teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering

miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet.

Produktudvikling

metoder til idéudvikling og innovation

systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning og produktionsforberedelse

form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter

produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion.

Projektarbejdsform

problemformulering

problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information

kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger

projektplanlægning

samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

Dokumentation og præsentation

opbygning af en teknisk rapport

visuelle værktøjer til præsentation af et projekt

skriftlig og mundtlig formidling

anvendelse og angivelse af kilder.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte problemstilling og det valgte produkt. Det supplerende stof og kernestoffet skal tilsammen sætte eleverne i stand til at indfri de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningsformen i faget er problembaseret læring i længere projektforløb, hvor eleverne så vidt muligt samarbejder i grupper.

Forløbet planlægges sammen med grundfaget teknologi C, så der er progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Gruppearbejdet tilrettelægges, så der er fokus på vidensdeling mellem eleverne i gruppen og på elevernes samarbejde om produktion af ny viden i forbindelse med det enkelte projekt. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter.

I projektforløbene skal arbejde i værksteder indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor de faglige mål for projektet fremgår.

3.2. Arbejdsformer

I industriteknologi B arbejder flere elever i grupper, og værkstedsarbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med et antal problembaserede projektforløb, som omfatter analyse og dokumentation af valgte problemstillinger, produktudvikling og fremstilling af produktet. I projekterne anvender eleven teknisk og naturvidenskabelig viden, foretager miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet.

Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde.

Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfyldt og nødvendig disciplin.

Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, diagrammer osv.) i større rapporter. Det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation.

Afsluttende gennemføres et særskilt projekt til projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. I projektforløbet tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder. De centralt stillede projektoplæg er formuleret, så de bredt dækker de faglige mål, beskriver, hvilken samfundsmæssig problemstilling gruppens/elevens projekt skal tage udgangspunkt i, samt oplyser om eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende projektet og problemets løsning. Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant og realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget.

Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid, der afvikles inden for ca. seks uger, og i den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning.

Gruppen/eleven afleverer en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt på et tidspunkt, der fastlægges af Ministeriet for Børn og Undervisning. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som gruppeprøve eller som individuel prøve.

3.3. It

It anvendes i undervisningen, når det er relevant og praktisk muligt, f.eks. i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, beregninger, teknisk tegning, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. I industriteknologi B lærer eleverne at anvende it som et naturligt redskab i projektarbejdet.

3.4. Samspil med andre fag

I industriteknologi B anvender eleverne viden fra eux-forløbets øvrige fag i forbindelse med projekter. Eleverne anvender viden og færdigheder fra såvel de gymnasiale fag som erhvervsuddannelsesfagene og praktikforløb som f.eks. teknisk dokumentation, materialekendskab og håndværksmæssige færdigheder. Ligeledes planlægges faget således, at der opnås størst mulig koordinering med relevante kompetencemål fra eux-forløbets øvrige fag.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer. Evalueringen foretages på baggrund af de mål, som læreren har opstillet ved et forløbs start, samt de mål, eleven selv har sat for forløbet. Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes en projektprøve med skriftlig rapport, produkt og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve.

Prøven er centralt stillet og har udgangspunkt i et fælles tema, der indeholder forskellige projektoplæg.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale, med udgangspunkt i gruppens/eksaminandens projekt og fagets mål.

Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på følgende:

Rapport

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger

en fagligt begrundet argumentation for opstillede krav og foretagne valg

samspillet mellem produktudviklingsprocessen, produktet og samfundet, herunder miljømæssige overvejelser

inddragelse af relevant viden fra andre fag i eux-forløbet

planlægning og vurdering af projektet.

Produkt/procesforløb

omhu og professionalisme ved fremstilling

idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

elevens demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det udførte produkt og den mundtlige eksamination.


Bilag 1.V

Teknikfag B – Byggeri og energi – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter inden for bygge- og anlægsområdet og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget omhandler konstruktion, materialer, produktionsprocesser, anlæg, installationer, forsyning, administration og organisation. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for bygge- og anlægsområdet. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, såvel fagene på gymnasialt niveau som fag fra erhvervsuddannelsen. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til eux-forløbets overordnede formål ved, at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden.

Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i uddannelsen.

Endelig skal teknikfaget bidrage til, at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for teknikfaget, af et valgtema, som skolens leder udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde. Valgtema og fordybelsesområdet vælges, så det støtter erhvervsuddannelsesfagene i hovedforløbet, herunder valgfri specialefag, inden for det eux-forløb, hvori faget indgår. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og det udvalgte valgtema udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og det valgtema, der indgår i faget, angives på elevens eux-bevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (40 pct.)

1) Planlægning:

arbejde med planlægningsprocesser, der kendetegner en bygge- eller produktionsproces fra idé til færdig konstruktion

udarbejde planer, herunder tidsplaner, for teknikfagets produktionsprocesser.

2) Projektering:

arbejde med udvikling af et projekt fra idé til færdig bygnings- eller produktkonstruktion

udarbejde tegninger ved hjælp af CAD

foretage et argumenteret valg af materialer og komponenter i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkning

foretage evaluering af færdige projekter og foreslå eventuelle ændringer.

3) Konstruktion:

konstruere og fremstille enkle bygningsdele, herunder inventar, eller træbaserede konstruktioner i fuld skala

arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads

udføre kvalitetskontrol på egne konstruktioner.

4) Energi og miljø:

gøre rede for brug og funktion af energikilder til forsyning af et hus, herunder vedvarende energiformer

redegøre for udvalgte miljøforhold ved almindelig drift af bygninger.

Valgtemaer (30 pct.)

5) Bygningskonstruktioner:

gøre rede for dele af arkitekturhistorien

foretage dokumenteret valg af dimensioner på enkle konstruktioner

foretage varmetabsberegninger i relation til energirammen

konstruere, fremstille og sammensætte bygningsdele i fuld skala.

6) Vvs-installationer:

gøre rede for udviklingen inden for spildevandshåndtering

gøre rede for installationsprincipper for vvs-installationer

beregne og løse opgaver ved dimensionering af mindre installationer fra forsyning til brugsgenstand

udføre hele eller dele af enkle installationer i fuld skala.

7) Energianlæg:

gøre rede for forskellige typer af boliger med hensyn til energiforbrug

gennemføre forsøg og udvikle og udarbejde løsningsforslag til energioptimering i en valgt bolig

udføre hele eller dele af løsningsforslaget

vurdere løsningsforslagets kvalitet.

8) Byggekomponenter:

gøre rede for udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter

gennemføre test og afprøvning af byggematerialers egenskaber og give forslag til udvikling af komponenter til bygningskonstruktioner

udføre hele eller dele af en bygningskonstruktion, hvor komponenten indgår

vurdere komponentens kvalitet.

9) Landmåling og anlægsarbejde:

redegøre for principper for og udføre jordbundsundersøgelser

redegøre for principper for og udføre mindre landopmålings- og nivelleringsopgaver

planlægge og udføre enkle belægnings- og anlægsarbejder.

10) Bearbejdning, træ:

opstille krav og specifikationer til almindelige bearbejdninger og almindelige samlinger af træbaserede materialer

begrunde og vælge bearbejdningsform og samlingsmetode for almindelige træbaserede materialer

udføre almindelige bearbejdninger og samlinger af træbaserede materialer.

11) Konstruktion, træ:

planlægge og udføre dimensionering

planlægge og udføre elementsammenbygning

planlægge og udføre produktionsforberedelse.

12) Materialer, træ:

gøre rede for forskellige træarters egenskaber

vælge materialer og overfladebehandling til en given konstruktion ud fra fysiske og kemiske egenskaber

gøre rede for et produkts livscyklus.

13) Automatisering, træ:

opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces

vælge automatiseringskomponenter

udarbejde relevante diagrammer for processen

eventuelt fremstille det automatiserede produkt.

Fordybelsesområde (30 pct.)

gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller i valgtemaet demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Planlægning:

planlægningslove og regler

planlægningsprocesser i byggeriet og under konstruktion af inventar og møbler.

2) Projektering:

bekendtgørelser og regler

teknisk kommunikation, herunder projekteringsforløbet

materialer, konstruktioner, installationer og anlægsarbejder

anvendelse af it-værktøjer ved projektering

kvalitetskontrol.

3) Konstruktion:

konstruktion af enkle bygningsdele

2D og 3D CAD

sikkerhed på arbejdspladsen

kvalitetskontrol.

4) Energi og miljø:

forskellige energiforsyningsformer til en bolig

afløbssystemer, emission og renovation med tilhørende bortskaffelse.

Valgtemaer

5) Bygningskonstruktioner:

arkitekturhistorien inden for enfamilieshuse

bygningskonstruktioner, herunder bærende konstruktioner, normgrundlag, anvisninger, analyser, materialer og udførelsesprocesser.

principper for energirammeberegninger, herunder varmetabsberegninger.

6) Vvs-installationer:

udviklingen inden for spildevandshåndtering

vvs-installationer og afløbsanlæg, herunder ressourceforbrug

regler for dimensionering og udførelse.

7) Energianlæg:

forskellige boligtypers energiforbrug

energioptimering

forsøgsmetoder til udvikling af energianlæg.

8) Byggekomponenter:

udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter

materialeegenskaber

forsøgsmetoder til udvikling og eftervisning af byggematerialer.

9) Landmåling og anlægsarbejde:

jordbundsforhold og jordbundsundersøgelser

principper for afsætning, nivellering og landopmåling

principper for planlægning og opbygning af enkle anlægsarbejder.

10) Bearbejdning, træ:

træindustrielle arbejdsoperationer, herunder udarbejde begrundelse for valg, og teoretisk grundlag herfor.

11) Konstruktion, træ:

konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet.

12) Materialer, træ:

træ- og møbelindustriens materialer, herunder fysiske og styrkemæssige egenskaber samt overfladebehandlinger.

13) Automatisering, træ:

automatiseringssystemer inden for træindustrien.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner, perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt i særlig grad understøtter inddragelse af viden fra erhvervsuddannelsesfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for bygge- anlægsområdet. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner, såvel fra selve teknikfaget som fra erhvervsuddannelsesfagene, opleves som en helhed. Der lægges i undervisningen vægt på, at projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtema samt erhvervsuddannelsesfagene integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen. I det omfang det er muligt, inddrages ligeledes elevernes erfaringer fra praktikperioderne.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værkstedsarbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for teknikfaget, og inddrager i størst mulige grad fag fra erhvervsuddannelsen. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde og praktikvirksomheder. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid inden for ca. fem uger. I projektperioden tilknyttes eleven/gruppen en projektvejleder. Eksamensprojektet kan tilrettelægges sammen med den afsluttende svendeprøve/prøve i erhvervsuddannelsen, hvis dette er praktisk muligt. Projektet indeholder teknikfag B samt fag fra erhvervsuddannelsen.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Eleven/gruppen vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven/gruppen en skriftlig rapport og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandling til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Store dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i eux-forløbet, herunder i særlig grad samspil med erhvervsuddannelsesfagene.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i erhvervsuddannelsen. Elevens afslutningsprojekt inddrager fag fra erhvervsuddannelsen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Projektoplæggene stilles af skolen, jf. pkt. 3.2. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen, herunder erhvervsuddannelsesfagene

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.


Bilag 1.VI

Teknikfag B – Proces, levnedsmiddel og sundhed – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter inden for den erhvervsfaglige fællesindgang mad til mennesker og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget omhandler analysemetoder, bioteknologi, fødevarer, mikrobiologi, produktfremstilling og sundhed og miljø. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for teknikfagsområdet proces, levnedsmiddel og sundhed. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, såvel fagene på gymnasialt niveau som fag fra erhvervsuddannelsen. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til eux-forløbets overordnede formål ved, at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden.

Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter. Desuden skal eleverne opnå forståelse for sammenhænge mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologiske sammenhænge.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde.

Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter, der understøtter de øvrige fag i uddannelsen.

Endelig skal teknikfaget bidrage til at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for teknikfaget, af et valgtema, som skolens leder udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde. Valgtema og fordybelsesområdet vælges, så det støtter erhvervsuddannelsesfagene i hovedforløbet, herunder valgfri specialefag, inden for det eux-forløb, hvori faget indgår. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og det valgte valgtema udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og det valgtema, der indgår i faget, angives på elevens eux-bevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (40 pct.)

1) Analysemetoder og kvalitetsvurdering:

vælge, begrunde og anvende relevante analysemetoder

kvalitetsvurdere analysemetode og udvalgt produkt.

2) Sundhed og miljø:

foreslå metode til belysning eller løsning af et sundhedsproblem

gennemføre en undersøgelse, der belyser eller løser problemet.

3) Bioteknologi:

gøre rede for udvalgte biotekniske metoder i relation til sundhed.

gøre rede for etiske overvejelser og konsekvenser for sundhed og miljø

Valgtemaer (30 pct.)

4) Fødevarer:

planlægge og gennemføre produktion af fødevarer

optimere processen ud fra valgte kriterier

vurdere betydning af råvarers kvalitet for produktets ernæringsegenskaber

vurdere etiske og sundhedsmæssige aspekter ved fremstilling og konsumering af fødevarer.

5) Livsstil – sundhed:

identificere og beskrive en adfærd af betydning for helbred og velvære i en given målgruppe

foreslå ændringer i livsstil med begrundelse i sundhed

planlægge og afprøve en adfærdsændrende procedure eller proces

vurdere forløbet og effekten af interventionen.

6) Kost og ernæring:

beskrive en kostrelateret problemstilling

foreslå og begrunde valg af kostplan på baggrund af individuelle sundhedshensyn

gennemføre produktion eller analyse i relation til problemstillingen

vurdere og perspektivere det opstillede program.

Fordybelsesområde (30 pct.)

gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller i det valgte valgtema demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Analysemetoder og kvalitetsvurdering:

fysiske, kemiske og mikrobiologiske analysemetoder

relevant apparatteknik.

2) Sundhed og miljø:

analysemetoder med relation til sundhed, sygdom eller miljø

relevant fysiologi og sygdomslære

udvalgt lovgivning i relation til konkrete projekter.

3) Bioteknologi:

bioteknologi, herunder styring, regulering og metoder, der griber ind i levende organismers naturlige vækst og reproduktion

eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelse.

Valgtemaer

4) Fødevarer:

ernæring, heerunder stof og energiproduktion samt udskillelse

mikrobiologi

produktionsforhold, herunder produktionsfaser, hygiejne

spildprodukter og miljø

relevant lovgivning.

5) Livsstil – sundhed:

dataindsamling og analysemetoder

livsstilsparametres indvirkning på forhold som f.eks. ernæringstilstand og arbejdsmiljø

sygdomslære.

6) Kost og ernæring:

den elementære ernæringslære, kostplaner og kostanalyser

fysiologi

kostvejledning, og anbefalinger

relevante love og regler.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner, perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt i særlig grad understøtter inddragelse af viden fra erhvervsuddannelsesfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for den erhvervsfaglige fællesindgang mad til mennesker. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner, såvel fra selve teknikfaget som fra erhvervsuddannelsesfagene, opleves som en helhed. Der lægges i undervisningen vægt på, at projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtema samt erhvervsuddannelsesfagene integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen. I det omfang det er muligt, inddrages ligeledes elevernes erfaringer fra praktikperioderne.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værkstedsarbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for teknikfaget, og inddrager i størst mulige grad fag fra erhvervsuddannelsen. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde og praktikvirksomheder. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid inden for ca. fem uger. I projektperioden tilknyttes eleven/gruppen en projektvejleder. Eksamensprojektet kan tilrettelægges sammen med den afsluttende svendeprøve/prøve i erhvervsuddannelsen, hvis dette er praktisk muligt. Projektet indeholder teknikfag B samt fag fra erhvervsuddannelsen.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Eleven/gruppen vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven/gruppen en skriftlig rapport og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandlingsprogrammer til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Store dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i eux-forløbet, herunder i særlig grad samspil med erhvervsuddannelsesfagene.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i erhvervsuddannelsen. Elevens afslutningsprojekt inddrager fag fra erhvervsuddannelsen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Projektoplæggene stilles af skolen, jf. pkt. 3.2. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen, herunder erhvervsuddannelsesfagene

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.


Bilag 1.VII

Teknikfag B – Produktion og udvikling – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juli 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget omhandler formgivning og udvikling, komponenter og materialer, styring og overvågning samt fremstilling. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, såvel fagene på gymnasialt niveau som fag fra erhvervsuddannelsen. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til eux-forløbets overordnede formål ved, at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden.

Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter og bidrage til at understøtte de øvrige fag i uddannelsen.

Endelig skal teknikfaget bidrage til at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder under inddragelse af historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for teknikfaget, af to valgtemaer, som skolens leder udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde. Valgtemaer og fordybelsesområdet vælges inden for et af valgtemaerne, som skolens leder vælger, så det støtter den enkelte erhvervsuddannelses fag i hovedforløbet, herunder valgfri specialefag. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de udvalgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og det valgtema, der indgår i faget, angives på elevens eux-bevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (40 pct.)

1) Produktudvikling ud fra en given teknisk problemstilling:

foretage idéudvikling

gøre rede for og udarbejde en produktudviklingsplan

udarbejde kravspecifikationer

anvende CAD til formgivning

gøre rede for kvalitetsaktiviteter i en virksomhed

fremstille prototype.

2) Produktions- og procesovervågning:

anvende og foretage hensigtsmæssigt valg af måleinstrumenter

foretage relevante målinger

udføre analyse af måleresultater.

3) Automation og styringsteknik:

udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kredsløb

i det gennemførte valgtemaområde foretage en enkel programmering, f.eks. af CNC, PC eller PLC

genkende interfaceteknik, datakommunikation og CIM.

4) Materialeteknologi:

foreslå egnede materialer/komponenter til en given anvendelse, herunder tage miljømæssige hensyn.

Valgtemaer (30 pct.)

5) Processer, maskin:

opstille krav og specifikationer til spåntagende og spånløs bearbejdning samt sammenføjninger

begrunde og vælge bearbejdningsform samt sammenføjningsmetode

udføre bearbejdningsformer og sammenføjningsmetoder

udføre sammenbygning og montage af enkle produkter.

6) Konstruktion, maskin:

planlægge og udføre dimensionering

planlægge og udføre elementsammenbygning

planlægge og udføre produktionsforberedelse.

7) Materialer, maskin:

beskrive maskinfagets materialer, herunder oprindelse, egenskaber og anvendelsesmuligheder

begrunde materialevalg og vælge materialer og beskyttelsesform til en given konstruktion

gøre rede for et produkts livscyklus.

8) Automatisering, maskin:

opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces

vælge automatiseringskomponenter

udarbejde relevante diagrammer for processen

fremstille automatiseringsenheden.

9) Analog- og digitalteknik, el:

foretage valg af passive komponenter, almindeligt forekommende halvledere, lineære og digitale kredse i forbindelse med konstruktion af kredsløb

foretage A/D-D/A-konvertering og gøre rede for forskellige konverteringsprincipper

foretage diagramtegning og printudlægning ved hjælp af CAD og fremstille trykt kredsløb under hensyntagen til elektriske og mekaniske forhold.

10) Programmerbar elektronik, el:

udvikle interfaceelektronik og software til opsamling af måledata

konstruere systemer til styring, regulering eller overvågning

anvende en microcontroller eller PLC til realtidsprocesser

genkende teknikker inden for trådløs og trådbunden datatransmission.

11) Apparatteknik, el:

udarbejde specifikationer og krav til enkeltkomponenter for et givet apparat i forhold til anvendelsen

foreslå, begrunde og udføre kabinetudformning og foretage apparatmontage

foreslå beskyttelseskomponenter til person- og komponentbeskyttelse

begrunde og foreslå løsninger til afhjælpning af elektrisk støj.

12) Industriel elteknik, el:

begrunde og foreslå anvendelse af elmotorer og generatorer i praksis

begrunde og anvende motorer i styringstekniske opstillinger

begrunde og anvende transducere til løsning af styringstekniske opgaver

gøre rede for brugen af trefaset vekselstrøm og beskyttelsessystemer i industrien.

Fordybelsesområde (30 pct.)

gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller et af de to valgte valgtemaer demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Produktudvikling:

et produkts udvikling fra idé til produktion, CAD, kvalitetsstyring og orientering om omkostninger ved indkøb og produktion.

2) Produktions- og procesovervågning:

måling og indsigt i måleinstrumenter.

3) Automation og styringsteknik:

styresystemer og computerbaserede produktionsprocesser.

4) Materialeteknologi:

materialers egenskaber, fremstilling, anvendelse, afprøvning og bearbejdning.

Valgtemaer

5) Processer, maskin:

maskinindustrielle arbejdsoperationer, herunder udarbejde begrundelse for valg, og teoretisk grundlag herfor.

6) Konstruktion, maskin:

konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet.

7) Materialer, maskin:

jern- og maskinindustriens materialer, herunder fysiske, kemiske og styrkemæssige egenskaber, korrosionsformer og beskyttelse.

8) Automatisering, maskin:

automatiseringssystemer.

9) Analog- og digitalteknik, el:

teorien bag og konstruktionen af elektriske kredsløb.

10) Programmerbar elektronik, el:

programmerbar elektronik i samspil med de fysiske omgivelser

datatransmissionsprotokoller.

11) Apparatteknik, el:

apparatkonstruktion.

principper for elektrisk isolering og personbeskyttelse

elektrisk støjdæmpning.

12) Industriel elteknik, el:

elmotorer og generatorers virkemåde

udvalgte tranduceres virkemåde

trefaset vekselstrøm

el-teknik anvendt i industrien.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner, perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt i særlig grad understøtter inddragelse af viden fra erhvervsuddannelsesfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for den relevante erhvervsfaglige fællesindgang. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner, såvel fra selve teknikfaget som fra erhvervsuddannelsesfagene, opleves som en helhed. Der lægges i undervisningen vægt på, at projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtemaer samt erhvervsuddannelsesfagene integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene. I det omfang det er muligt, inddrages ligeledes elevernes erfaringer fra praktikperioderne.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værkstedsarbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde, og inddrager i størst mulige grad fag fra erhvervsuddannelsen. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde, praktikvirksomheder eller besøg. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid inden for ca. fem uger. I projektperioden tilknyttes eleven/gruppen en projektvejleder. Eksamensprojektet kan tilrettelægges sammen med den afsluttende svendeprøve/prøve i erhvervsuddannelsen, hvis dette er praktisk muligt. Projektet indeholder teknikfag B samt fag fra erhvervsuddannelsen.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Eleven/gruppen vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven/gruppen en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandlingsprogrammer til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Store dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i eux-forløbet, herunder i særlig grad samspil med erhvervsuddannelsesfagene.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i erhvervsuddannelsen. Elevens afslutningsprojekt inddrager fag fra erhvervsuddannelsen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål. Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes projektprøve med skriftlig rapport, produkt eller procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Projektoplæggene stilles af skolen, jf. pkt. 3.2. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sit projekt (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen, herunder erhvervsuddannelsesfagene

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.


Bilag 2.I

Dansk B – særligt studierettet fag til brug for merkantile erhvervsuddannelser, juli 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og tekstproduktion, idet der læses, fortælles, skrives og tolkes tekster, som udtrykker menneskers tanker, oplevelser, følelser, intentioner og holdninger.

Faget beskæftiger sig med sprog, litteratur og medier. Det danske sprog er udgangspunktet for fagets arbejde med at afdække, frembringe og forstå betydning i forskellige teksttyper, herunder at se og fortolke i arbejdet med visuelle tekster.

1.2. Formål

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kreative og kritiske sans gennem tilegnelse og anvendelse af viden om sprog, litteratur og medier. Faget bidrager til opbygning af elevernes studiekompetence ved at udvikle refleksion og analytiske evner gennem arbejdet med tekster i et sprogligt, æstetisk, kulturelt og historisk perspektiv. Beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk, refleksion samt kritisk-analytisk sans udvikler elevernes evne til at begå sig med ansvarlighed og tolerance og til aktivt at tage del i et demokratisk samfund.

Formålet er desuden, gennem arbejdet med teksttyper, der varierer i tid, sted, genre og intention, at eleven udvikler sin selv- og omverdensforståelse som et led i den personlige identitetsdannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, nuanceret og argumenterende

demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion samt kunne anvende grammatisk terminologi

anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg

udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige tekster såvel mundtligt som skriftligt

perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om samfundsmæssige, æstetiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge

aflæse og uddrage betydning af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation

beherske relevante læse-, tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål

anvende it til relevant kommunikation, opgaveskrivning og informationssøgning.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, herunder retorik og argumentation

mangfoldige litterære genrer, herunder journalistik, billeder samt erhvervsmæssig og erhvervsfaglig kommunikation

danske tekster fra centrale perioder, med særlig forpligtelse på tekster efter det moderne gennembrud

litterære værker med betydning for dansk eller europæisk kultur og tankegang

sprog-, medie- og litteraturvidenskabelige begreber, redskaber og metoder.

Faget er organiseret i fire fokusområder:

sprog og kommunikation

tendenser i samtiden

to valgfrie fokusområder inden for kategorierne: genre, forfatterskab, tema, periode, medie, kunst og kultur samt erhvervsmæssig og erhvervsfaglig kommunikation.

Der skal læses fire værker, enten i tilknytning til fokusområderne eller selvstændigt med vægt på den brede værkforståelse.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål i faget. Det supplerende stof omfatter tekster og undersøgelser, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Arbejdet med det supplerende stof vil ofte være kendetegnet ved en høj grad af elevindflydelse.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens faglige niveau.

Afhængigt af elevens faglige forudsætninger bygger undervisningen således videre på dansk niveau C i erhvervsuddannelserne eller på slutmålene for faget dansk i grundskolen.

Undervisningen tilrettelægges, således at fagets skriftlige og mundtlige dimension arbejder sammen og understøtter en videreudvikling af kompetencerne lytte, tale, læse, skrive og se.

Arbejdet med sprog, medier og litteratur skal så vidt muligt integreres. Både litterære og kommunikative tekster skal være repræsenteret inden for fokusområderne, og der arbejdes sprogligt, litterært og medieanalytisk med disse. Fagligt relevante læsestrategier inddrages i arbejdet med tekster.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med vekslende arbejdsformer og forskellige læringsstrategier, som tilgodeser elevens kulturelle baggrund, indflydelse og faglige fordybelse. Eleven inddrages i valg af stof og arbejdsformer.

Der arbejdes med forskellige skriveøvelser i en naturlig progression frem til danskopgaven.

3.3. Danskopgaven

Eleven udarbejder i slutningen af undervisningsforløbet en danskopgave.

Eleven vælger danskopgavens genstandsområde på baggrund af de i undervisningen gennemførte fokusområder.

Formålet med opgaven er dels at styrke elevens faglige kompetencer ved, at eleven i tilknytning til det faglige arbejde og med inddragelse af faglig teori og metode arbejder med et centralt fagligt emne, dels at eleven ved afslutningen af undervisningen i dansk dokumenterer sine skrivekompetencer.

Elevens dansklærer er vejleder på opgaven. I samråd med vejleder skal eleven vælge område. Eleven tilbydes vejledning med henblik på indkredsning af en problemformulering inden for området. Problemformuleringen skal godkendes senest to uger før afleveringstidspunktet. Skolen fastlægger en procedure herfor.

Eleven indleverer danskopgaven til skolen senest to uger før undervisningens afslutning. Tidspunkt for indlevering af danskopgaven fastsættes i øvrigt af skolen i henhold til opgavens overordnede formål.

Danskopgaven udarbejdes og bedømmes individuelt.

Danskopgaven indgår i den afsluttende bedømmelse af elevens skriftlige kompetencer i faget.

3.4. It

It indgår både som et redskab i undervisningen og i form af elektroniske tekster, som gøres til genstand for analyse og vurdering. It anvendes i forbindelse med elevens informationssøgning, kommunikation, tekstanalyse og tekstproduktion.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleven skal undervejs i det samlede forløb gennem opgavearbejde og individuel vejledning opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:

Prøveform a)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale. Tekstmaterialet skal gøres til genstand for analyse og perspektivering. Prøvematerialet og en beskrivelse af den gennemførte undervisning sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af sin analyse og perspektivering af den ukendte tekst efterfulgt af en samtale, hvor eksaminator stiller uddybende spørgsmål.

Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold.

Prøveform b)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af kendt case og bilagsmateriale.

Case og bilagsmateriale kan være enslydende for alle elever på et hold.

Prøvens grundlag er en for eksaminanden kendt casevirksomhed samt ét caseopgavesæt med seks ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i eller perspektiverer til den kendte casevirksomhed.

Opgavesættet skal i sin helhed dække de faglige mål og kernestoffet.

Prøven indledes med en casearbejdsdag af en varighed på otte timer. På casearbejdsdagen udarbejder eksaminanderne, enkeltvis eller i grupper, præsentationsmateriale, herunder opgaveløsninger og faglige produkter, til brug for eksaminationen. På casearbejdsdagen stiller skolen relevante hjælpemidler og ressourcer til løsning af de udleverede opgaver til rådighed. Der må ikke ydes faglig vejledning til eksaminanden af skolens lærere under prøveforløbet. Præsentationsmaterialet afleveres ved casearbejdsdagens afslutning.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen caseopgavesættet samt eksaminandens præsentationsmateriale til censor. Censor vælger to til tre opgaver fra caseopgavesættet, som udgør eksaminationsgrundlaget for den enkelte eksaminand.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af præsentationsmaterialet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om præsentationsmaterialet som helhed.

Selvstuderende aflægger prøve efter prøveform a).

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Eksaminanden skal herunder kunne følgende:

demonstrere hensigtsmæssig og nuanceret mundtlig fremstilling

strukturere og redegøre for det trukne emne

anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder.

Bedømmelsen gives ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 2.II

Engelsk B – særligt studierettet fag til brug for merkantile erhvervsuddannelser, juli 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og globale sammenhænge. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur og samfundsforhold i de engelsksprogede områder. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis, tekstanalyse og tekstperspektivering samt det engelske sprogs opbygning og grammatik.

1.2. Formål

Det er formålet med undervisningen, at eleven gennem arbejdet med engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at eleven kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og erhvervsmæssigt. Det er også formålet, at eleverne opnår aktuel viden om engelsksprogede samfund og globale sammenhænge. Faget skal desuden skabe grundlag for, at elevernes evne til at kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene og erhvervsrelaterede sammenhænge fremmes. Endelig skal undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrage til at udvikle elevernes sproglige viden og bevidsthed.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

forstå autentisk engelsk

anvende hensigtsmæssige læsestrategier og sprogindlæringsstrategier

anvende relevante tekstanalysemetoder og perspektivere tekster

anvende viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sprogiagttagelse

anvende viden om erhvervsrelaterede, samfundsmæssige og kulturelle forhold i et engelsktalende område til perspektivering af aktuelle forhold

anvende relevante hjælpemidler til erhvervelse, vurdering og formidling af ny viden om sprogområdet og globale sammenhænge

redegøre sammenhængende for og deltage i samtale om erhvervsrelaterede, samfundsmæssige, kulturelle og almene emner

skriftligt formulere forskellige teksttyper, herunder oversættelser, interne og eksterne forretningsmeddelelser og formulere tekster med erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt, kulturelt og alment indhold

anvende et erhvervsfagligt og alment ordforråd

anvende it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

faglige tekster, nyhedstekster og elektronisk baseret materiale, der behandler erhvervsmæssige, samfundsmæssige og kulturelle emner

tekster af engelsksprogede forfattere inden for udvalgte litterære hovedgenrer

centrale tekster og elektronisk baseret materiale, der tilsammen giver et portræt af enten Storbritannien eller USA omfattende erhvervsrelaterede, historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

erhvervsrelaterede og almene kommunikationsformer

en systematisk engelsk grammatik, der kombinerer teori, sprogforståelse, sprogiagttagelse og praktisk anvendelse.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål i faget. Det supplerende stof omfatter typisk aktuelt engelsksproget materiale, der perspektiverer og uddyber kernestoffet, og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Arbejdet med det supplerende stof vil ofte være kendetegnet ved en høj grad af elevindflydelse.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens faglige niveau.

Afhængigt af elevens faglige forudsætninger bygger undervisningen således videre på engelsk niveau C i erhvervsuddannelserne eller på slutmålene for faget engelsk i grundskolen.

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven gradvist møder større kompleksitet i stofvalg og metodik og oplever større selvstændighed og ansvar i forhold til egen faglige udvikling. Der veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer.

Arbejdet med fagets forskellige stofområder integreres, således at eleven oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevens egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt. Arbejdssproget i undervisningen er helt overvejende engelsk. Valg af arbejdssprog afhænger i øvrigt af undervisningens forskellige fokusområder og tilgodeser elevens individuelle sproglige forudsætninger.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges i form af tre til fem emner, hvori der indgår et alsidigt og varieret materiale med udgangspunkt i fagets kernestof. Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over uddannelsen og integreres i arbejdet med kernestoffet samt tilrettelægges med progression.

Det skriftlige arbejde skal omfatte screeninger, test og afprøvning af sproglige færdigheder og sprogiagttagelse. Det anvendes til dokumentation af elevens færdigheder, til formidling og selvstændig bearbejdelse af problemstillinger, herunder essay-skrivning.

I undervisningen indgår et selvvalgt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev, og hvor eleven arbejder med én eller flere tekster med et erhvervsrelateret eller alment emne inden for kernestoffet. Der udarbejdes en synopsis og et præsentationsmateriale, der skal anvendes i prøveform a) ved den afsluttende mundtlige prøve.

3.3. It og elektroniske medier

It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat.

Integration af elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge.

It skal anvendes som ét af flere redskaber til støtte for skriftlig og mundtlig kommunikation, til informationssøgning og ved udvikling og afprøvning af sproglige færdigheder og integreres i undervisningen, hvor det er relevant.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Efter afslutningen af hvert emne- eller projektforløb foretages en evaluering, således at eleven opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

4.2. Prøveform

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er en centralt stillet opgave. Prøvens varighed er fire timer.

Den mundtlige prøve

Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:

Prøveform a)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens selvvalgte emne og et ukendt tekstmateriale med tilknytning til ét af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.

Det ukendte tekstmateriale skal bestå af én eller flere tekster med et samlet omfang på ca. to til fire normalsider afhængig af materialets sværhedsgrad. Tekstmaterialet forsynes med en kort instruks på engelsk.

Tekstmateriale samt en fortegnelse over de valgte emner sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen er todelt.

Første del består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sit selvvalgte emne suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om det ukendte tekstmateriale med inddragelse af ét af de studerede emner.

Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele.

Det samme ukendte tekstmateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold.

Prøveform b)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af kendt case og bilagsmateriale.

Case og bilagsmateriale kan være enslydende for alle elever på et hold.

Prøvens grundlag er en for eksaminanden kendt casevirksomhed samt ét caseopgavesæt med seks ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i eller perspektiverer til den kendte casevirksomhed.

Opgavesættet skal i sin helhed dække de faglige mål og kernestoffet.

Prøven indledes med en casearbejdsdag af en varighed på otte timer. På casearbejdsdagen udarbejder eksaminanderne, enkeltvis eller i grupper, præsentationsmateriale, herunder opgaveløsninger og faglige produkter, til brug for eksaminationen. På casearbejdsdagen stiller skolen relevante hjælpemidler og ressourcer til løsning af de udleverede opgaver til rådighed. Der må ikke ydes faglig vejledning til eksaminanden af skolens lærere under prøveforløbet. Præsentationsmaterialet afleveres ved casearbejdsdagens afslutning.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen caseopgavesættet samt eksaminandens præsentationsmateriale til censor. Censor vælger to til tre opgaver fra caseopgavesættet, som udgør eksaminationsgrundlaget for den enkelte eksaminand.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af præsentationsmaterialet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om præsentationsmaterialet som helhed.

Selvstuderende aflægger prøve efter prøveform a).

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på:

tekstforståelse, overblik og evne til udvælgelse af relevante informationer

forståelse af kommunikationssituationen og evne til at tilpasse tekst til modtager

evne til at strukturere, udfolde emnet og foretage relevante perspektiveringer

sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, sprogbrug og ordforråd

evne til at præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende

evne til at anvende relevante hjælpemidler, herunder it.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på:

forståelse af emne og tekst

evne til at udfolde emnet, foretage relevante perspektiveringer og præsentere et stof sammenhængende under anvendelse af it

evne til at indgå i en samtale på engelsk, præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende

evne til at forklare og anvende relevante begreber og metoder i forhold til tekst(er) og emne og foretage relevante sproglige og stilistiske iagttagelser

sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, udtale, sprogbrug og ordforråd.

Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Ved den mundtlige prøve indgår alene den mundtlige præstation i bedømmelsen.


Bilag 3.I

Eksamensprojekt – til brug for eux-forløb, juli 2013

1. Eksamensprojektet omfatter to til tre fag og udarbejdes af den enkelte elev eller af flere elever i fællesskab. Projektet tilrettelægges i henhold til reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse og afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis.

Eleven vælger selv de fag, som eksamensprojektet skal udarbejdes i, idet fagene dog skal omfatte mindst ét fag på mindst B-niveau og ét fag fra erhvervsuddannelsen. Særlige krav til fagvalget kan fremgå af reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse. Eleven skal udarbejde eksamensprojektet på det højeste faglige niveau, som eleven har eller følger i fagene.

2. Skolen udpeger vejleder/vejledere for den enkelte elev i de fag, der indgår i projektet.

3. Eleven, henholdsvis eleverne, vælger i samråd med vejlederen/vejlederne et emne, hvor de valgte fag indgår. Emnet skal afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en problemformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er afleveret og rettet.

4. Eleven, henholdsvis eleverne, formulerer en problemformulering, der godkendes af vejlederen/vejlederne. Den skal rumme flerfaglige krav i de fag, der indgår i projektet, og den kan ikke direkte bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i undervisningen af elevens, henholdsvis eleverne. Der er dog intet til hinder for, at projektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de fag, der indgår i projektet, eller har forbindelse hermed.

5. Eleven, henholdsvis eleverne, udarbejder en synopsis, som indeholder:

titel på emne og angivelse af de fag, der indgår i projektet

problemformulering

oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i projektet

en præcisering af projektets konklusioner

oversigt over, hvilke metoder der er anvendt i arbejdet

en konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til videre arbejde

en oversigt over anvendte kilder.

Ved eksamensprojektets afslutning afleverer eleven synopsen til skolen i det nødvendige antal eksemplarer. Synopsen sendes til censor inden prøven. Skolen fastlægger en procedure herfor.

6. Der afholdes en individuel mundtlig prøve på baggrund af synopsen. Eksaminanden medbringer synopsen og eventuelt supplerende noter til prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Prøven består af eksaminandens præsentation af og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

7. Bedømmelsen af eksamensprojektet sker på grundlag af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i projektet.

Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på:

behandling af emnet ud fra problemformuleringen

strukturering og formidling af det faglige stof

inddragelse af relevant baggrundsstof.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


Bilag 3.II

Større skriftlig opgave – til brug for eux-forløb, juli 2013

1. Opgavens formål

Formålet med den større skriftlige opgave er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Eleverne skal demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant materiale, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt grundlag. I arbejdet med den større skriftlige opgave styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig problemstilling.

2. Mål

Målet med den større skriftlige opgave er, at eleverne skal kunne:

demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder

demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og dermed forstærke den faglige fordybelse

beherske relevante faglige mål i det eller de fag, der indgår i opgaven

udvælge, bear bejde og strukturere relevant materiale

demonstrere evne til faglig formidling

besvare en stillet opgave, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).

3. Opgavens rammer

Den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for ét til tre fag efter elevens eget valg.

Skrives opgaven i ét fag, skal eleven enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i faget på mindst B-niveau.

Skrives opgaven i flere fag, skal eleven følge eller have aflagt prøve i fagene, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau.

Eleven skal udarbejde sin besvarelse af opgaven på det højeste faglige niveau, eleven har eller følger i faget/fagene.

Besvarelsen af den større skriftlige opgave udarbejdes i løbet af en af skolen fastsat uge. Besvarelsen skal udarbejdes på dansk, men skal dog indeholde et kort resumé på engelsk.

Skolen udarbejder en procedure for udlevering af opgaveformuleringerne og aflevering af besvarelserne.

4. Opgaveformuleringen

Skolen udpeger én eller flere vejledere for den enkelte elev og fastlægger en procedure for vejledningen.

Opgaveformuleringen udarbejdes af elevens vejleder/vejledere. Den skal rumme fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de fag, der indgår i opgaven, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i det/de pågældende fag. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal præcist angive, hvad der kræves af eleven, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Skrives opgaven i et fag med praktisk islæt, skal det af opgaveformuleringen klart fremgå, at der er tale om en skriftlig opgave.

Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer.

5. Bedømmelse

Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i opgaven.

Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på:

om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav.

om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet.

om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen.

om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående.

om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang.

om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation.

om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende.

om fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i besvarelsen.

om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.