Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 36-09 om tilbud - jobplan - vejledning og opkvalificering - afklaring - jobformidling - ekstern aktør

Resume:

En kommunes henvisning af en kontanthjælpsmodtager til tilbud hos ekstern aktør om et afklaringsforløb og jobformidlingsforløb var et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde ved afgørelsen vægt på, at det af jobplanen fremgik, at kontanthjælpsmodtageren ikke havde ønsket at påbegynde et uddannelsesforløb på nuværende tidspunkt. Han havde ønsket at få erhvervserfaring med henblik på at bruge denne til senere at søge ind på en uddannelse.

Beskæftigelsesudvalget lagde endvidere vægt på, at det af jobplanen fremgik, at jobcentret for at hjælpe manden videre havde henvist ham til et særligt tilrettelagt forløb efter beskæftigelsesindsatsloven, som kommunen havde indgået aftale om med ekstern aktør. Det særligt tilrettelagte forløb bestod af et afklaringsforløb og et jobformidlingsforløb. Manden havde accepteret tilbudet og underskrevet jobplanen.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 27, § 29 og § 32

Sagsfremstilling:

En yngre mand var bevilget kontanthjælp på grund af ledighed.

Han oplyste, at han gerne ville være socialpædagog, men ikke følte sig kl ar nu til at gennemføre et uddannelsesforløb med de krav, det medførte. Han begrundede det med mén efter en ulykke, han var involveret i for 3 år siden. Han døjede med smerter i ryg og lænd samt psykiske mén.

Han blev vurderet til match 2 på grund af helbredsmæssige forhold. Han henvistes til aktivering i form af vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatslovens § 32 for perioden 31. juli 2007 til 24. oktober 2007.

Der blev udarbejdet en jobplan den 26. juli 2007. Det fremgik heraf, at hans beskæftigelsesmål var at blive iværksætter eller socialpædagog. Han ville gerne tilegne sig en masse livserfaring og ønskede optagelse på uddannelsen med baggrund i erhvervserfaring.

Jobcentret vurderede, at en ekstern aktør, som kommunen havde indgået aftale med, ville kunne tilbyde et forløb, hvor manden fik mulighed for en nærmere afklaring i forhold til hans fremtidige tilknytning på arbejdsmarkedet.

Han henvistes til den eksterne aktør i et afklaringsforløb og jobsøgningsforløb.

Jobplanen blev underskrevet af manden og jobcentret.

Den 27. juli 2007 indkaldte den eksterne aktør manden til møde den 31. juli 2007 vedrørende hans start hos den eksterne aktør, men han udeblev. Manden blev efterfølgende indkaldt yderligere 4 gange, hvor han også udeblev.

Den 16. august 2007 sendte kommunen parthøringsskrivelse til manden, der besvarede henvendelsen telefonisk den 23. august 2007. Han oplyste, at han ikke havde ringet til den eksterne aktør og meddelt afbud på grund af sygdom. Dette skyldtes, at han skamme de sig over at have psykiske problemer. Han mente, det var svært og flovt. Desuden var han i sommers blevet kommet ud fra en institution, og han mente at have brug for at komme sig over dette.

Han oplyste, at han havde været hos lægen den 21. august 2007 og fået medicin, og at han havde været psykisk syg i 10 til 14 dage.

Den 11. september 2007 blev der truffet beslutning om, at manden tilbagevisiteredes som ikke værende til rådighed for forløbet/arbejdsmarkedet.

Den 26. september traf kommunen afgørelse om nedsættelse af hjælpen til manden efter aktivlovens § 39. Han var udeblevet i perioden 1. august – 31. august 2007 160 timer. Udeblivelsen ville blive modregnet i kontanthjælpsydelsen. Det betød, at der ikke ville blive udbetalt kontanthjælp for august måned. Udeblivelse ud over de 160 timer ville blive modregnet i ydelsen for september måned.

Endvidere blev udeblivelsen vurderet efter aktivlovens § 41. Da manden slet ikke var mødt i tilbuddet, ikke havde meldt afbud og heller ikke havde sygemeldt sig, vurderedes omfanget af udeblivelsen at være af et så betydeligt omfang, at det kunne sidestilles med afvisning af tilbuddet.

Tilbuddet hos den eksterne aktør havde været åbent for ham frem til nu, og der var efterfølgende oprettet et andet åbent tilbud til ham, hvor der var mulighed for ved fremmøde og deltagelse i tilbuddet at optjene kontanthjælp til forsørgelse.

Institutionen klagede på mandens vegne over afgørelsen.

I klagen blev det anført, at man ikke mente, at jobcentret havde været lydhør overfor manden og institutionen, der adskillige gange i forløbet havde oplyst, at manden led af angst, og at han var i antidepressiv behandling og henvist til psykiater. Man stillede sig ligeledes undrende overfor, at jobcentret ikke havde haft behov for at indhente lægelige oplysninger fra den praktiserende læge.

Ved oversendelsen til nævnet oplyste kommunens ydelsescenter, at jobcentret havde vurderet, at der var tale om et rimeligt tilbud, og at der ikke var oplysninger i sagen, der kunne understøtte institutionens oplysninger om, at manden havde en depression af en sådan karakter, at han ikke var i stand til at kontakt e ekstern aktør eller jobcentret. Det bemærkedes, at det lægefaglige grundlag ikke var til stede på udeblivelsestidspunkterne, idet manden, ifølge egne oplysninger, først havde konsulteret lægen den 21. august 2007. Samtidig var det værd at bemærke, at hans oplysninger om, hvornår han havde været syg fra, lå efter de datoer, han havde været indkaldt til samtale hos ekstern aktør.

Af jobcentrets kommentarer fremgik det, at der i afklarings- og jobsøgningssituationen hos den eksterne aktør, som manden var henvist til, netop ville blive taget hensyn til personlighed, ligesom der ville blive givet støtte i jobsøgningssituationen. Dermed sås der i tilbudet at være taget højde for mandens problemer.

Beskæftigelsesankenævnet fandt ikke, at kommunen havde været berettiget til at foretage fradrag i den kontanthjælp, manden skulle have haft udbetalt sidst i oktober for udeblivelser fra samtaler hos ekstern aktør.

Nævnet fandt heller ikke, at kommunen havde været berettiget til at træffe afgørelse om bortfald af kontanthjælpen med virkning fra den 26. september 2007.

Nævnet fandt ikke, at manden havde afvist de tilbud, som var omtalt i aktivlovens §§ 39 og 41.

Det var nævnets opfattelse, at selve henvisningen til ekstern aktør ikke i sig selv kunne anses for et tilbud efter aktivlovens kapitel 10 til 12, eller kunne anses for anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Ovennævnte jobplan måtte derfor efter nævnets opfattelse betragtes som en påbegyndelse af en jobplan, der skulle opdateres, forinden den eksterne aktør iværksatte et egentligt tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven.

Nævnet fandt således ikke, at der på afgørelsestidspunktet var udarbejdet en endelig jobplan for et konkret tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, og at de samtaler manden havde været indkaldt til hos den eksterne aktør heller ikke i sig selv kunne betragtes som tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven eller som beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Der var også i den forbindelse lagt vægt på, at der i indkaldelsesbrevene fra den eksterne aktør ikke fremgik, at der var tale om formidlingssamtaler eller samtaler om udarbejdelse af en jobplan.

Nævnet opfattede på det foreliggende grundlag således ikke samtalerne hos den eksterne aktør som samtaler, hvor der ville blive formidlet et konkret jobtilbud eller tilbud om aktivering eller udarbejdet en jobplan, hvorfor samtalerne heller ikke kunne anses for værende omfattet af begrebet beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Nævnet ophævede herefter kommunens afgørelse af 26. september 2007 og pålagde kommunen at udbetale manden det beløb, kommunen havde fratrukket i hans kontanthjælp for udeblivelser i august måned 2007, såfremt han i øvrigt opfyldte aktivlovens betingelser for hjælp.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Med klagen var vedlagt aftalen med ekstern aktør.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at tilbud hos ekstern aktør blev givet i henhold til beskæftigelsesindsatslovens § 32, stk. 1, nr. 2. I forbindelse med tilbuddet udarbejdede kommunen jobplan for forløbet hos eksterne aktør i henhold til beskæftigelsesloven § 27. Kommunen havde ikke afgivet myndighed til at udarbejde jobplaner, hvorfor eventuelle justeringer i jobplanen skulle godkendes af kommunen , før de var juridisk bindende for borgeren. I den konkrete sag havde borgeren den 26. juli 2007 underskrevet jobplanen, og da der ikke hverken i forbindelse med underskrift på jobplanen eller senere var klaget over indholdet, måtte jobplanen betragtes som bindende både for borger og kommune.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om henvisning til ekstern aktør til afklarings- og jobsøgningsforløb var et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, herunder også eventuel stillingtagen til jobplanen.

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at henvisningen i jobplanen til et afklarings- og jobformidlingsforløb hos den eksterne aktør var et tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens § 32.

Det betød, at sagen blev hjemvist til beskæftigelsesankenævnet med henblik på at tage stilling til, om manden var udeblevet fra tilbudet uden rimelig grund og om udeblivelserne havde et sådant omfang, at det kunne sidestilles med afvisning af tilbud.

Beskæftigelsesudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at manden havde ønsket af få en uddannelse evt. som pædagog, men ikke havde ønsket at påbegynde et uddannelsesforløb på nuværende tidspunkt. Han havde ønsket at få erhvervserfaring med henblik på at bruge denne til senere at søge ind på en uddannelse.

Beskæftigelsesudvalget lagde endvidere vægt på, at ovennævnte fremgik af den udarbejdede jobplan. Af jobplanen fremgik endvidere, at jobcentret for at hjælpe manden videre havde henvist ham til et særligt tilrettelagt forløb efter beskæftigelsesindsatslovens § 32, stk. 1, nr. 2, som kommunen havde indgået aftale om med ekstern aktør. Det særligt tilrettelagte forløb bestod af et afklaringsforløb og et jobformidlingsforløb.

Tilbudet startede, når manden kom til 1. sa mtale, som den eksterne aktør indkaldte til.

Manden havde accepteret tilbudet og underskrevet jobplanen.

Beskæftigelsesudvalget havde hermed ikke taget stilling til, i hvilket omfang der senere skulle ske opdatering af jobplanen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde ved afgørelsen til grund, at manden var fundet omfattet af personkredsen i beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 2.

Beskæftigelsesudvalget lagde endvidere til grund, at kommunen havde indgået en aftale med ekstern aktør om et særligt tilrettelagt 12 ugers forløb, hvori indgik afklaring og jobformidling. Målgruppen var personer i matchgruppe 2-4, og det var kommunen, der visiterede til det særligt tilrettelagte projekt.

Det fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 29, at der forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, skal udarbejdes en jobplan.

Hvis der er udarbejdet en jobplan og personen skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal jobplanen revideres.

Beskæftigelsesudvalget lagde endeligt til grund, at indholdet og detaljeringsgraden af jobplanen afhang af den ledige, herunder hvorvidt personen var relativt tæt på arbejdsmarkedet og alene havde behov for et konkret målrettet tilbud eller var relativt langt fra arbejdsmarkedet og derfor havde brug for et mere sammensat forløb. Det ville i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at udarbejde en kort og overordnet jobplan, medens det i andre tilfælde ville være nødvendigt og hensigtsmæssigt at udarbejde længere og mere detaljeret jobplaner.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til et andet resultat end beskæftigelsesankenævnet.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 18. juni 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.