Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 39-09 om hjemmeboende voksne børn - pasning af nærtstående i hjemmet - aflastning - afløsning

Resume:

Servicelovensbestemmelse om afløsning og aflastning finder alene anvendelse, når en ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende tilkendegiver at ville passe en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

En hjemmeboende voksen, der ikke har nære pårørende som tilkendegiver at ville passe vedkommende, har krav på personlig hjælp, omsorg og pleje efter servicelovensbestemmelse heromsamt den øvrige sociale lovgivning.

I den konkrete sag havde den hjemmeboende ret til hjælp 24 timer i døgnet.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 85, § 87 og § 95

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 5 og § 55, stk. 2, nr. 1

Sagsfremstilling:

En kvinde led af sygdommen Spielmeyer-Vogt Syndrom,dervar en progredierende sygdom med døden til følge. Kvinden havde altid boet hjemme hossine forældre, oghun ønskede fortsat at blev boende hjemme hos forældrene efter det fyldte 18. år. Kvindenhavde egen separat indgang tilsit værelse, dervar bygget til den oprindelige bolig. Kommunen havde vurderet, atkvinden havde behov for hjælp døgnet rundt.

Kommunen bevilligede aflastning i hjemmet 19 timer i døgnet i de uger, hvorkvindenvar i hjemmet. Derudover bevilligedes aflastningmed en årlig ramme på 110 døgn. Forældrene skulle selv stå for hjælpen tilkvinden 5 timer i døgnet.

Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen med henblik på at få udmålt den nødvendige hjælp i hjemmet.

Nævnet havde begrundet afgørelsen med, at kommunen skulle sikre ,at de opgaver, der skulle varetages, skulle varetages døgnet rundt. Nævnet fandt ikke, at kommunen kunne kræve, atkvindensforældre skulle stå til rådighed og varetage pasning og pleje af hende. Kommunenvar forpligtet til at undersøge alle de muligheder, dervar for at give hjælp efter den sociale lovgivning, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsenvar det anført, atkvindens forældre ønskede at havehende boende i hjemmet, hvorfor der alene kunne tilbydes aflastning. Endvidere stillede kommunen spørgsmål om, i hvilket omfang kommunerne kunne fastsætte eget serviceniveau, og i hvilket omfang borgerne kunne kræve hjælpen udmøntet i eget hjem.

I forbindelse med nævnets genvurdering af sagen bemærkede nævnet, at kommunen ikke kunne stille krav om, at modtageren af hjælpen skulle tage ophold i anden boligform, hvis hjælpen oversteget vist niveau. Bevilling af den nødvendige hjælpvar ikke betinget af ophold i et botilbud.

Afgørelse:

Ankestyrelsen lagde til grund, atkvinden havde behov for hjælp og pleje 24 timer i døgnet.

Ankestyrelsenlagde endvidere til grund, atkvinden oghendes forældre ønskede, athun blev boende ihendes forældres bolig, efter hun var fyldt 18 år. Kvindens forældre ønskede ikke længere at passe hende, men ønskede alene at være forældre for hende.

Ankestyrelsenfandt, at servicelovens § 84 alene fandt anvendelse, når en ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende tilkendegav at ville passe en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. § 84 fandt således ikke anvendelse i denne sag.

Ankestyrelsenvurderede på denne baggrund, at afgørelsen om personlig hjælp, omsorg og pleje skulle træffes efter servicelovens § 83 samt den øvrige sociale lovgivning.

Ankestyrelsenvurderede således, at kommunenvar forpligtet til at sammensætte den nødvendige hjælp til ansøger.

Ankestyrelsen stadfæstedesåledes det sociale nævnsafgørelse.