Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 50-09 om merudgift - medlemskab - patientforening

Resume:

Udgiften til medlemskab af en patientforening kunne ikke anses for en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse.

Begrundelsen var, at udgiften til medlemskab ikke var nødvendig af hensyn til ansøgers handicap og ikke var en forudsætning for at få hans dagligdag til at fungere.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100

Sagsfremstilling:

En ung mand, der led af dværgvækst, boede hos sine forældre og var under uddannelse. Han fungerede i hverdagen, men havde vanskeligt ved at bære varer og gå på trapper.

Han havde fået bevilget flere hjælpemidler, herunder støtte til køb af bil. Desuden havde han fået dækket nødvendige merudgifter til bl.a. beklædning.

Kommunen fandt ved en genvurdering af bevillingen af hjælp til nødvendige merudgifter, at dækning af medlemskabet af en patientforening ikke var en nødvendig merudgift, for at den daglige tilværelse kunne fungere.

Begrundelsen var, at det var almindeligt forekommende i befolkningen at være medlem af en forening.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse, således at udgiften til patientforeningen skulle medregnes som en nødvendig merudgift.

Nævnet lagde vægt på, at såfremt ansøger ikke var medlem af foreningen, havde han ingen steder at gå hen for at få psykisk støtte til at klare handicappet, få oplysninger om de seneste medicinske tiltag inden for væksthæmning eller deltage i sociale aktiviteter, der skulle ruste ham til at klare en hverdag blandt andre unge uden handicap.

Nævnet fandt, at udgifterne hertil ville give ham hjælp til at leve et liv som andre ikke handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Det blev gjort gældende, at der ikke var forhold, der indicerede, at ansøger havde et særligt behov for støtte til at leve et liv som andre ikke handicappede i samme alder og livssituation. Han havde gennemført almindeligt skoleforløb og handelsgymnasium. Han havde haft ustøttet erhvervsarbejde og var i efteråret 2008 startet som kontorelev på ordinære vilkår. Han vurderedes som værende en velfungerende og energisk ung mand, der selv klarede sin dagligdag, også blandt andre uden handicap.

Kommunen var enig i, at et medlemskab ville gavne, men at det ikke var nødvendigt. Udgiften til medlemskabet af patientforeningen skulle derfor afholdes af ansøger selv på lige fod med andre unges medlemskab af foreninger og patientorganisationer.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udgiften til medlemskab af en patientforening var en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til at få hjælp til betaling af medlemskab af en patientforening, da udgiften til medlemskab ikke var nødvendig af hensyn til ansøgers handicap og en forudsætning for at få hans dagligdag til at fungere.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger gennem barndommen havde fået hjælp til udgiften og derved fået mulighed for at møde ligesindede og at knytte venskaber.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger havde været indskrevet på universitetet og nu var startet som kontorelev på ordinære vilkår.

Ankestyrelsen fandt derfor, at ansøger ikke var anderledes stillet end andre unge, som også gerne ville være medlem af en forening, og som følge heraf selv måtte betale udgiften hertil.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.