Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 53-09 om fodpleje - multihandicappet - nødvendig merudgift

Resume:

En multihandicappet kvinde med gangbesvær, stive fødder og klumpfod fik afslag på hjælp til dækning af udgifter til fodpleje som en nødvendig merudgift.

Begrundelsen var, at der var tale om en behandlingsudgift, og at der ikke var hjemmel i servicelovens bestemmelse om merudgifter til dækning af behandlingsudgifter.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100

Sagsfremstilling:

En kvinde på 25 år havde en medfødt lidelse, som bevirkede, at hun var multihandicappet. Hun var gangbesværet og ikke i stand til at bruge sine hænder ret meget, idet de var krummet indad mod kroppen og kraftesløse. Hendes fødder var stive. Lidelsen var beskrevet som AMC – Arthrogryposis Multiplex Congenita. Hun studerede jura på universitetet

Kvinden var bevilget en hjælpeordning efter servicelovens § 96 og invalidebil. Hun var desuden bevilget hjælp til bl.a. reparation og forandring af tøj, ekstra tøj og sko på grund af slid, bilforsikring, Falckabonnement, ekstra varme i bolig, kørsel til fysioterapi m.m. som nødvendige merudgifter.

Kommunen revurderede i 2007 bevillingen af hjælp til nødvendige merudgifter og traf afgørelse om, at udgift til fodpleje ikke kunne dækkes efter servicelovens § 100, da der ikke var hjemmel til at yde hjælp til behandlingsudgifter. Fodplejen måtte betragtes som behandling, da kvinden led af klumpfod, og følgerne deraf medførte behov for behandling for at afhjælpe, at neglene groede ind i huden.

Der henvistes til at søge udgiften dækket efter aktivlovens § 82.

Nævnet ændrede kommunes afgørelse, således at kvinden var berettiget til udgiften som en merudgift.

Nævnet fandt efter en konkret vurdering, at udgiften til fodpleje i hendes situation ikke var at betragte som behandling, men derimod som vedligeholdelse af en normal tilstand, som i hendes tilfælde fandtes omfattet af bestemmelsen om merudgifter ved den daglige livsførelse, da merudgiften var afledt af hendes nedsatte funktionsevne/AMC-lidelse.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kvinden grundet en medfødt lidelse var gangbesværet og ikke i stand til at bruge sine hænder ret meget, idet de var krummet ind mod kroppen og var kraftløse. Fødderne var stive, og hun led af klumpfod. Det bevirkede, at hun fik revner mellem tæerne, ligesom tæerne rullede ind under foden, og neglene groede ind i huden. Fødderne var atypiske af udseende, og det atypiske behov for pleje bevirkede, at hendes personlige hjælper ikke kunne hjælpe med fodplejen.

Det var kommunens opfattelse, at fodplejen havde karakter af behandling og ikke pleje. Der var ikke tale om en normal tilstand af fødderne, men om en klumpfod, som var kompliceret med fejlbelastninger af foden som følge af fejlstilling. Fodplejen kunne ikke udføres af den personlige hjælper, men krævede en person med specialuddannelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis i forbindelse med dækning af udgifter til fodpleje.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kvinden ikke var berettiget til dækning af udgifter til fodpleje som nødvendige merudgifter.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var oplyst, at der ikke var tale om en normal fodtilstand, men om en klumpfod, der var kompliceret af fejlbelastninger af foden som følge af fejlstilling.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at fodplejen skulle udføres hver 6. uge og ikke kunne varetages af hverken kvinden selv eller hendes personlige hjælper, men krævede en person med specialuddannelse.

Det var således beskrevet, at hun fik revner mellem tæerne, og at hendes tæer rullede ind under foden, hvorved neglene groede ind i huden, hvilket medførte et atypisk behov for pleje.

Ankestyrelsen mente derfor, at der ikke var tale om almindelig fodpleje, men om en behandling, hvortil der ikke kunne ydes hjælp efter servicelovens regler.

Ankestyrelsen ændrede såledesdet sociale nævnsafgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 23. juni 2016, da den er erstattet af principafgørelse 33-16.