Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 74-09 om bistandstillæg - plejetillæg - hjælp fra ægtefælle - hjemmepleje - transport - ophold i eget hjem

Resume:

En gift kvinde, der modtog højeste førtidspension, havde ikke ret til pleje- eller bistandstillæg.

Behovet for bistand måtte i det væsentlige anses for dækket af ægtefællen og af den kommunale hjemmepleje, somhun selv havde valgt at modtage hjælp fra. Behovet for bistand til transport i forbindelse med deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet var ikke af et sådant omfang, som forudsattes for tilkendelse af bistands- eller plejetillæg.

Love:

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 16, stk. 1

Sagsfremstilling:

Kvinden led af epilepsi, svær slidgigt, knogleskørhed og følgerne efter hjerneblødning. Hun kunne færdes indendørs med krykkestokke eller personstøtte, og udendørs anvendte hun en transportkørestol.

Kommunen havde givet afslag på bistands- og plejetillæg. Kommunen lagde vægt på, at kvinden havde hjemmehjælp til personlig pleje i de dagtimer, hvor manden var på arbejde 5 timer daglig.

Det sociale nævnstadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at behovet for hjælp, pleje og bistand i hjemmetvar dækketaf den af hjemmeplejen ydede hjælp.

Nævnet fandt endvidere, at behovet for bistand uden for hjemmet ikke var tilstrækkeligt stort til at berettigehende til bistands- og plejetillæg.

Nævnet lagde vægt på, athun var bevilliget hjemmehjælp 8 timer og 50 minutter om ugen, hvor hun fik hjælp til personlige pleje og på- og afklædning i dagtimerne, hvor hendes mand arbejdede, og hjælp til at komme op af formiddagshvil.

Nævnet vurderede, at behovet for bistand i hjemmet måtte anses for dækket ved den hjælp, som ydedes via hjemmeplejen og ægtefællen, der stod for indkøb, rengøring og tøjvask.

Nævnet vurderede desuden, at aktiviteterne udenfor hjemmet efter det oplyste var af forholdsvis begrænset omfang, hvorhun anvendte Flextrafik eller Falck til transporten.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kvinden, at hun bare gerne ville have hjælp til transport til fysioterapi en gang om ugen. Hun oplyste i den forbindelse, at hun indendørs altid havde en til at gå bag sig, og også selv støttede sig til en krykkestok. Hun brugte handicapkørsel til familiebesøg mv., men kunne ikke bruge dette til kørsel til fysioterapi.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om behovet for bistand i hjemmet måtte anses for dækket ved den hjælp, som ydedes via hjemmeplejen og ægtefællen.

Afgørelse:

Kvinden havde ikke ret til bistands- eller plejetillæg.

Ankestyrelsen fandt, at behovet for bistand i det væsentlige måtte anses for dækket af ægtefællen og af den kommunale hjemmepleje, somhun selv havde valgt at modtage.

Ved denne vurdering havde Ankestyrelsen sammenholdt oplysningerne om de helbredsmæssige forhold med oplysningerne om den ydede hjælp fra ægtefællen og kommunen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ægtefællen hjalp borgeren i vidt omfang, både med personlige forhold og med huslige opgaver.

Ankestyrelsen vurderede, at ægtefællens opgaver ikke var udover de opgaver, som en ægtefælle forventedes at bistå den anden med, og at der ikke var dokumentation for, at ægtefællen ikke skulle være i stand til at hjælpe på grund af helbredsmæssige forhold.

Desuden modtog kvinden hjemmehjælp 8 timer og 50 minutter om ugen.

Ankestyrelsen vurderede desuden, at behovet for bistand til transport i forbindelse med deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet ikke var af et sådant omfang, som forudsattes for tilkendelse af bistands- eller plejetillæg.

Ankestyrelsen bemærkede, at en eventuel hjælp til dækning af behovet for hjælp til fysioterapi afhang af, om det kunne bevilges efter loven om social service eller efter loven om pension som personligt tillæg.

Ankestyrelsen tiltrådtesåledes det sociale nævns afgørelse.