Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 77-09 om støtte til bil - trivselsmæssigt grundlag - gangdistance 1 km - stomiproblemer - lugtgener

Resume:

En kvinde fik afslag på støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag, da hendes funktionsevne ikke var så væsentlig nedsat, at hun ikke kunne færdes uden brug af egen bil.

Det blev vurderet, at kvindens problemer med en anlagt ileostomi i form af lugtgener og skiftningsproblemer, ikke havde et sådant omfang, at de berettigede til bevilling af bil. Problemerne vanskeliggjorde hendes benyttelse af offentlige transportmidler, men de var dog ikke til stede konstant.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114

Bekendtgørelser:

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 15. juni 2006 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 - § 1, § 2 og § 3

Sagsfremstilling:

En 40-årig kvinde, der boede alene, havde i mange år lidt af kronisk tarmbetændelse, og havde i den forbindelse fået anlagt en ileostomi. Efterfølgende var hun blevet opereret talrige gange på grund af problemer med stomien. Hun led endvidere af gigt og sammenfald i ryggen, og var tilkendt førtidspension.

Kvinden ansøgte om støtte til køb af bil. Hun oplyste, at hun færdedes uden hjælpemidler, men lånte en kørestol, når hun skulle færdes over længere strækninger. Hendes gangdistance var op til ca. 1 km, hvorefter hun på grund af smerter måtte holde en pause, inden hun kunne gå videre.

Kvinden oplyste, at hendes årlige kørselsbehov var ca. 5.000 – 6.000 km. Bilen skulle bruges til besøg hos familie og venner, indkøb, fritidsinteresser, transport i forbindelse med lægebesøg og ture til skov og strand.

Afstanden til nærmeste busstoppested var ca. 400 m. Kvinden var i stand til at benytte bus, men havde problemer, hvis hun samtidig skulle bære på noget.

Kommunen gav afslag på ansøgningen om støtte til køb af bil. Kommunen lagde vægt på, at kvindens gangfunktion ikke var nedsat i et omfang, der kunne begrunde støtte til køb af bil.

Det sociale nævnstadfæstede kommunens afslag på støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag. Nævnet fandt, at betingelserne for støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag ikke var opfyldt, idet der ikke var tale om en så væsentlig nedsættelse af kvindens funktionsevne, at hun ikke kunne færdes uden brug af egen bil.

Nævnet lagde vægt på, at kvindens læge i en generel helbredsattest havde anført, at det nu gik rimeligt med stomien, som var meget aktiv, d.v.s. posen skulle tømmes 10-15 gange dagligt og om natten 2-5 gange. I perioder havde stomiposen fortsat tendens til at falde af. Derudover havde kvinden bevægesmerter i samtlige led. Ved objektiv undersøgelse blev der fundet fri bevægelighed i samtlige led og stort set normal bevægelighed i ryggen.

Derudover lagde nævnet vægt på, at kvinden selv havde oplyst, at hun kunne gå op til ca. 1 km, hvorefter hun på grund af smerter havde behov for en pause, inden hun kunne gå videre. Endvidere kunne hun færdes på trapper op til 1. sal uden væsentlige problemer.

Nævnet vurderede med henvisning til ovenstående, at der ikke var tale om en sådan nedsat funktionsevne, selvom kvinden havde behov for at tage smertestillende medicin, inden hun skulle gå, at betingelserne for støtte til køb af bil var opfyldt. Hendes problemer med stomien kunne ikke berettige til støtte til køb af bil.

Kvinden klagede over nævnets afgørelse. Hun oplyste, at hun nu nærmest tømte stomiposen 15 gange eller mere om dagen og 2-5 gange om natten. Posen blev skiftet mindst 1-2 gange pr. dag fordi den løsnede sig og 2-3 dage om ugen var det nødvendigt at skifte den 4 gange eller mere i løbet af dagen. Kvinden havde praktisk taget hver dag udslip af afføring, fordi stomiposen løsnede sig, hvilket nødvendiggjorde skift af undertøj og ofte bukser. Når kvinden færdedes uden for hjemmet eller allernærmeste omegn, havde hun brug for hurtigt at komme til et toilet for at kunne tømme/skifte posen, vaske sig og evt. skifte tøj.

Ankestyrelsen blev anmodet om at behandle nævnets afgørelse for generelt og principielt at få afklaret, om personer med alvorlige kroniske tarmsygdomme og manglende evne til at kunne kontrollere afføringen med eksisterende hjælpemidler, kunne bevilges bil til fritidsformål, så de ikke skulle ydmyges ved pludselig at få udslip af lugt og afføring i et offentligt transportmiddel.

Ved genvurdering af sagen fandt nævnet, at klagen ikke indeholdt nye oplysninger, som kunne give grundlag for en ændring af afgørelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på vurdering af, om gener, der skyldtes vanskeligheder med at opnå en tilfredsstillende funktion af kvindens colostomi, kunne begrunde tilkendelse af bil, der ikke skulle benyttes erhvervsmæssigt.

Afgørelse:

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at kvinden ikke var berettiget til støtte til køb af bil.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kvindens funktionsevne ikke var så væsentlig nedsat, at hun ikke kunne færdes uden brug af egen bil.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var oplyst, at kvinden kunne gå op til ca. 1 km, hvorefter hun på grund af smerter havde behov for en pause, inden hun kunne gå videre. Kvinden kunne ikke gå uden at tage smertestillende medicin. Hun kunne færdes på trapper op til 1. sal uden væsentlige problemer, dog måtte hun ofte holde pause og tage et trin ad gangen. Ved indkøb måtte hun støtte sig til en indkøbsvogn. Hendes årlige kørselsbehov var angivet til ca. 5.000 – 6.000 km. Bilen skulle bruges til besøg hos familie og venner, indkøb, fritidsinteresser, transport i forbindelse med lægebesøg og ture til skov og strand. Afstanden til nærmeste busstoppested var ca. 400 m. Kvinden var i stand til at benytte bus, men havde problemer, hvis hun skulle bære på noget.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at kvinden havde usædvanlige store problemer med sine stomiposer. Det var således i forbindelse med klagen oplyst, at kvinden nærmest tømte stomiposen15 gange eller mere om dagen og 2-5 gange om natten. Posen blev skiftet mindst 1-2 gange pr. dag, fordi den løsnede sig, og 2-3 dage om ugen var det nødvendigt at skifte den 4 gange eller mere i løbet af dagen. Kvinden havde praktisk taget hver dag udslip af afføring, fordi stomiposen løsnede sig, hvilket nødvendiggjorde skift af undertøj og ofte bukser. Når hun færdedes uden for hjemmet eller allernærmeste omegn, havde hun brug for hurtigt at komme til et toilet for at kunne tømme/skifte posen, vaske sig og evt. skifte tøj.

Ankestyrelsen vurderede, at kvindens problemer med, at stomipladen/posen løsnede sig med deraf følgende lugtgener og skiftningsproblemer, ikke havde et sådant omfang, at de berettigede til bevilling af bil. Problemerne vanskeliggjorde hendes benyttelse af offentlige transportmidler, men de var dog ikke til stede konstant.

Ankestyrelsenkom således til det samme resultat somdet sociale nævn.