Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 78-09 om medicinudgifter - gensidig forsørgelsespligt - ægtefæller - rådighedsbeløb

Resume:

Der kunne ved vurderingen af, om en ansøger kunne betale udgiften til medicin, ikke ses bort fra, at ansøgers ægtefælle havde pligt til at bidrage til husholdningen.

Selvom ansøgers ægtefælle ikke havde indtægter, og derfor ikke bidrog økonomisk til den fælles husholdning,var derikke oplysninger i sagen, der pegede på, at ansøgers ægtefælle ikke kunne skaffe sig en indtægt ved arbejde.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 2 og § 82

Sagsfremstilling:

En kommunehavde givet en ansøger afslag på økonomisk tilskud til medicin.

Kommunen havde ved opgørelsen af rådighedsbeløbet delt alle de faste udgifter med 2, idet det forventedes, at ansøgers ægtefælle også bidrog med betaling af de nødvendige udgifter.

Kommunen skønnede således, at ansøger kunne afholde udgiften af sit rådighedsbeløb.

Det sociale nævn trafafgørelse om, at ansøger var berettiget til hjælp til nødvendig og lægeligt begrundet medicin.

Nævnet skønnede, at ansøger ikke selv havde mulighed for at afholde udgiften.

Nævnet fandt, at der ikke som antaget af kommunen var hjemmel til at dele ansøgers udgifter med 2, fordi hans ægtefælle ikke tidligere havde ønsket at ansøge om kontanthjælp.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at kommunen havde valgt kun at medtage halvdelen af udgifterne, da den samlevende hustru selvvalgt var uden indtægt.

Kommunen fandt, at ydelser efter aktivloven var subsidiær til egen forsørgelse. Ifølge aktivlovens § 2 havde enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv og sin ægtefælle.

Kommunen ønskede det afklaret, hvorledes aktivlovens § 2 skulle fortolkes med hensyn til ydelser efter lovens § 82 i tilfælde, hvor en ægtefælle til en ansøger selvvalgt var uden selvstændigt indtægtsgrundlag, herunder hvorledes beregningen af det månedlige rådighedsbeløb skulle opgøres.

Sagen blev behandlet i principielt møde som bidrag til praksis efter aktivlovens § 82, hvor der som følge af ægteskab var gensidig forsørgelsespligt, og hvor ægtefællen ikke havde indtægter. Navnlig ville betydningen af ægtefællernes udgifter indgå i vurderingen af sagen.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til økonomisk hjælp til dækning af udgifter til medicin.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgik af sagen, at ansøgers ægtefælle ikke havde indtægter, og dermed bidrog hun ikke økonomisk til den fælles husholdning. Der var ikke oplysninger i sagen, der pegede på, at der var forhold hos ægtefællen, som betød, at hun ikke kunne skaffe sig en indtægt ved arbejde.

Efter reglerne havde enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Ved beregning af rådighedsbeløbet i forbindelse med ansøgningen om økonomisk hjælp til medicinudgifter, fandt Ankestyrelsen, at der ikke kunne ses bort fra, at ægtefællen havde pligt til at bidrage til husholdningen.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte resultatet afkommunens vurdering af, at ansøger selv kunne afholde udgiften til medicin.

Ankestyrelsen ændrede derfor nævnets afgørelse, således at ansøger ikke havde ret til hjælp til dækning af de ansøgte udgifter til medicin.