Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 79-09 om sygedagpenge - forlængelse - livstruende sygdom - førtidspension

Resume:

Kommunen var ikke berettiget til at påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren, der opfyldte betingelsen for forlængelse af sygedagpengeuden tidsbegrænsning,hellere ville fortsætte med sygedagpengene.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der var lægelig dokumentation for, at borgeren havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder var udtømte, og at borgeren var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sin sygdom.

Love:

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 4

Sagsfremstilling:

En borger havde siden 7. maj 2007 været sygemeldt på grund af modermærkekræft, der havde spredt sig blandt andet til milten, der blev fjernet.

Kommunen traf den 27. maj 2008 afgørelse om, at sygedagpengene ikke kunne forlænges med henvisning til bestemmelsen om livstruende sygdom. På baggrund af de lægelige oplysninger vurderede kommunen, at der ikke var tale om en aktuel livstruende sygdom. Kommunen fandt derimod, at sygedagpengene kunne forlænges med henvisning til, at der påbegyndtes sag om førtidspension.

Borgeren klagede over kommunens afgørelse, idet han mente, at udbetalingen af sygedagpenge skulle fortsætte, da bestemmelsen om forlængelse, når sygemeldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for udtømte, måtte gælde for ham.

Beskæftigelsesankenævnet traf den 5. september 2008 afgørelse om, at sygedagpengene kunne forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4 om forlængelse på grund af livstruende sygdom. Nævnet ophævede samtidig kommunens afgørelse om at påbegynde sag om førtidspension.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering af sagen, at borgeren utvivlsomt led af en uhelbredelig sygdom. Nævnet fandt endvidere, at han befandt sig i terminalfasen, og han opfyldte således betingelserne for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Nævnet var enigt med kommunen i, at borgeren opfyldte betingelserne for påbegyndelse af sag om førtidspension. Borgeren havde dog givet udtryk for, at han ikke ønskede at få tilkendt førtidspension, idet han af økonomiske årsager ønskede at forblive på sygedagpenge. Det fulgte af vejledningen nr. 9300 af 25. juni 2008om sygedagpenge, at kommunen efter en konkret vurdering måtte overveje at foretage dispositioner efter anden lovgivning. Dette ville især være aktuelt i tilfælde, hvor førtidspensionen ville bevirke en forhøjet udbetaling i forhold til sygedagpengene og således være til gunst for borgeren. Ligeledes fremgik det af vejledningen, at forlængelse af sygedagpengene efter § 27, stk. 1, nr. 4 havde det formål at undgå at føje en yderligere belastning til for patienten og de pårørende i patientens sidste levetid. Dette fortolkede nævnet således, at kommunen i dette tilfælde skulle vælge den mulighed efter lovgivningen, der måtte anses for gunstigst for borgeren.

Herefter fandt nævnet ikke, at der havde været grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension. Nævnet ændrede med denne begrundelse kommunens afgørelse således, at der ved varighedsbegrænsningens indtræden den 31. maj 2008 skulle ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kommunen på baggrund af de foreliggende helbredsoplysninger vurderede, at borgeren ikke var i en aktuel livstruende situation, altså i terminalfasen. Kommunen henviste til Sundhedsstyrelsens definition på terminalfasen om, at der ved terminalfasenblev forståetden periode, hvor patientens tilstandvar præget af stærk fysisk svækkelse, og hvor patienten måtte betragtes som uafvendeligt døende med kort levetid.

Ankestyrelsens lægekonsulentvejledte om de lægelige spørgsmål i sagen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der skulle ske forlængelse af sygedagpengene eller tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke kunne tilbydes yderligere behandling for en livstruende sygdom, og som på grund af sygdommen ikke kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgeren fortsat var berettiget til sygedagpenge.

Det betød, at han opfyldte betingelsen for forlængelse af sygedagpengene efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgeren havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for udtømte.

Efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4. kunne sygedagpengene forlænges ud over varighedsbegrænsningen, når den sygemeldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for udtømte.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgerens helbredsmæssige tilstand var præget af en fremadskridende kræftlidelse, som havde spredt sig til flere indre organer. Alle behandlingsmulighederne var udtømte. Han skønnedes derfor at være i en livstruet situation. Prognosen for denne type kræftsygdom, som beskrevet i de lægelige akter, var særdeles dårlig, -selv på relativt kort sigt. Beskæftigelsesudvalget vurderede endvidere, at han var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sin sygdom.

Bestemmelsen om forlængelse af sygedagpengene på grund af uhelbredelig sygdom havde tidligere ordlyden ”den pågældende har en alvorlig lidelse, hvor mulighederne for helbredelse ikke skønnes at være til stede”. Det fremgik af den tidligere vejledning, at hensigten med bestemmelsen var, at undgå at føje en yderligere belastning til patienten og de pårørendes i forvejen stærkt belastende situation.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget om nuværende § 27, at der i bestemmelserne var foretaget enkelte redaktionelle ændringer, men at der ikke dermed var tale om realitetsændringer i forlængelsesreglerne.

AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg kom således til sammeresultat som beskæftigelsesankenævnet.