Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 80-09 om ledighedsydelse - fradrag - lønindtægt - hjemmel - time for time

Resume:

Der var ikke hjemmel til at foretage fradrag i ledighedsydelsen for lønindtægt på anden måde end efter forholdet mellem arbejdstid i ugen og 37 timer.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 74d, stk. 3

Bekendtgørelser:

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 7. juni 2001 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse - § 3 og § 15

Sagsfremstilling:

En borger, der var i fleksjob 12 timer om ugen, ophørte med udgangen af juni 2006 med sit fleksjob. Herefter overgik hun til ledighedsydelse, mens hun ventede på et nyt fleksjob. Hun blev ansat i et nyt fleksjob på 12 timer om ugen den 15. juli 2008. Fra november 2006 havdehun hver måned arbejdsindtægt af forskellig størrelse og fra forskellige arbejdsgivere. Ifølge kommunen havde der været tale om mellem 12 og 76 timers arbejde om måneden. Lønindtægten i oktober 2007 var ifølge kommunen på 27.766,75 kr.

Kommunen traf den 9. november 2007 afgørelse om, at indtægten pr. 1. oktober 2007 ville blive modregnet fuldt ud i ledighedsydelsen. Indtil da var indtægten blevet modregnet med de timer, hun havde arbejdet, og ikke med den fulde løn. Kommunen vurderede, at hun ikke længere havde arbejde af kortere varighed, idet en fast varieret lønindtægt fra januar 2007 og indtil nu ikke kunne betragtes som arbejde af kortere varighed.

Beskæftigelsesankenævnet traf den 31. juli 2008 afgørelse om, at der skulle ske fradrag i ledighedsydelsen efter forholdet mellem modtagerens arbejdstid i ugen og 37 timer.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke var hjemmel til at foretage fradrag krone for krone.

Nævnet henviste til, at en person, der var visiteret til fleksjob og berettiget til ledighedsydelse, kunne have et deltidsarbejde mv. af midlertidig karakter og fortsat stå til rådighed for fleksjob.

Nævnet hjemviste herefter sagen til beregning af ledighedsydelsen og fradrag efter bekendtgørelsen.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Kommunen anførte i klagen til Ankestyrelsen, at det var kommunens vurdering, at der ikke længere var tale om arbejde af kortere varighed. Der var tale om konsulentarbejde. Der havde været en varierende, men fast indtægt hver måned.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om mange kortvarige arbejdsopgaver for forskellige arbejdsgivere over et år kunne betegnes som arbejde af kortere varighed og dermed omfattet af aktivlovens § 74 d, stk. 3, om fradrag i ledighedsydelsen i forhold til den anvendte arbejdstid.

Afgørelse:

Fradrag i ledighedsydelsen skulle ske efter forholdet mellem arbejdstid i ugen og 37 timer.

Det betød, at der ikke skulle ske fradrag med krone for krone.

Der skulle foretages fradrag i borgerens ledighedsydelse i forhold til den tid, hun havde arbejdet. Der var ikke hjemmel til at trække selve lønindtægten fra.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at der hverken i loven, bekendtgørelsen, vejledningen eller lovbemærkningerne var nævnt andre metoder for fratræk end time for time. Det havde derfor ingen betydning for beregningsmåden, hvor længe eller hvor meget en borger på ledighedsydelse havde arbejdet. Der kunne ikke fra lovens beskrivelse af arbejde af kortere varighed udledes, at arbejde af længere varighed skulle fratrækkes på en anden måde.

Når en borger var visiteret til fleksjob og var berettiget til ledighedsydelse, var det fordi kommunen havde vurderet, at arbejdsevnen var varigt nedsat, og at ansættelse ikke kunne ske på normale vilkår, herunder efter overenskomstens sociale kapitler, og at revalidering til beskæftigelse uden løntilskud ikke var mulig.

Skulle det vise sig, at borgerens arbejdsevne var større end vurderet ved bevillingen af fleksjob, måtte kommunen revurdere sagen om fleksjob.

I forhold til reglerne om fratræk i ledighedsydelsen for arbejdsindtægter, en borger havde skaffet sig, mens hun ventede på fleksjob, var der en forventning om, at borgeren havde en begrænset arbejdsevne.

Til det anførte i klagen fra kommunen bemærkede Beskæftigelsesudvalget,at når en borger var bevilget fleksjob på 12 timer om ugen og i ventetiden formåede at arbejde op til 18 timer om ugen til en månedsløn i oktober 2007 på 27.766,75 kr., var det udvalgets vurdering, at kommunen eventuelt kunne have taget fleksjobbevillingen op til vurdering af, om betingelserne for fleksjob og for fastsættelsen af timetallet fortsat var opfyldt. Det fremgik af sagen, at kommunen ikke havde gjort dette, idet det var oplyst, at borgeren pr. 15. juli 2008 havde fået fleksjob på 12 timer om ugen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til det samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.