Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 94-09 om merudgift - diætkost - Aspergers syndrom - dokumentation - personkreds

Resume:

En ung mand med Aspergers syndrom og OCD (tvangstanker)varefter en konkret vurdering ikkeomfattet af den personkreds, som kunne få dækket nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.

Han var derfor ikke berettiget til at få dækket udgifterne til diætkost.

Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret, at en diæt uden gluten og mælk havde betydning for funktionsevnen hos personer med Aspergers syndrom og OCD.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100

Bekendtgørelser:

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1124 af 25. november 2008 om nødvendige merudgifter - § 2

Sagsfremstilling:

Ansøger led af Aspergers syndrom, OCD og en metabolisk lidelse med abnorm dannelse af peptider. Han kunne selv købe ind, lave mad samt færdes ude og inde. Han gik i gymnasiet og boede sammen medsin mor.

Indtil han fyldte 18 år, havde moderen modtaget dækning af merudgifter til diætkost og tabt arbejdsfortjeneste til bl.a. tid til fremstilling af diætkost, jf. servicelovens §§ 41 og 42.

Disse ydelser ophørte i forbindelse med, at han fyldte 18 år, og han ansøgte herefter om dækning af nødvendige merudgifter til diætkost efter servicelovens § 100.

Kommunen gav efter at have indhentet en yderligere speciallægeerklæring til belysning af de lægelige oplysninger i sagen afslag med den begrundelse, at han ikke fandtes omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.

Lidelsen – Aspergers Syndrom, OCD (tvangstanker) og en metabolisk lidelse med abnorm dannelse af peptider – vurderedes ikke at have medført konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, som medførte, at der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.

Ansøger kunne uanset den varige lidelse selv varetage den personlige pleje, selv købe ind og lave mad, og han kunne benytte offentlige transportmidler, selvom det var svært. Lægeligt var der ikke noget, der medførte, at hans situation uden diætbehandling ville udvikle sig livstruende.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Begrundelsen var, at udgiften til diætkost ikke skønnedes at være en følge af den nedsatte funktionsevne.

Der blev også lagt vægt på, at det ikke sås lægefagligt godtgjort, at der forelå en nedsat funktionsevne som følge af en sikker påvist fødevareallergi, og at ansøger uden diætkost ville komme i en livstruende tilstand.

Der blev endelig lagt vægt på, at der ikke forelå lægefaglig dokumentation for effekten af en gluten- og mælkefri diætbehandling af personer med OCD/ADHD og Aspergers Syndrom. Der sås således ikke at være en dokumenteret sammenhæng mellem diætkosten og det observerede forbedrede funktionsniveau.

Der blev klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at diæten havde betydet en meget mærkbar forbedring i funktionsniveauet, således at ansøger nu kunne fungere næsten normalt under forudsætning af, at diæten blev fulgt. Der henvistes til flere lægelige udtalelser.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udgifter til diæt uden gluten og mælk til en person med Aspergers syndrom m.m. kunne dækkes som nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at en ansøger med Aspergers syndrom og OCD (tvangstanker) ikke var omfattet af den personkreds, som kunne få dækket nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser var af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medførte, at der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

Ansøger kunne således varetage sin personlige pleje, selv købe ind, lave mad samt færdes ude og inde. Han gik i gymnasiet.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at der var tale om en ikke synlig eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, som kunne bedres eller afhjælpes med en diæt uden gluten og mælk. Lidelsen kunne ikke sidestilles med PKU (Føllings sygdom), hvor funktionsevnen i forvejen var nedsat, og hvor der fandtes forskrifter om diæt til behandling af sygdommen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret, at en diæt uden gluten og mælk havde betydning for funktionsevnen hos personer med Aspergers syndrom og OCD, hvorfor dette ikke anbefaledes generelt.

Ankestyrelsen stadfæstede således det sociale nævns afgørelse.