Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 97-09 om merudgifter - diætkost - autisme - dokumentation

Resume:

Endreng, der led af epilepsi og infantil autisme, var ikkeberettiget til dækning af udgifter til diætkost, der ikke indeholdt gluten og mælk.

Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at en diæt uden gluten og mælk havde betydning for drengens funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret, at en diæt uden gluten og mælk havde betydning for funktionsevnen hos personer med autisme.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 41

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en 8-årig dreng, der led af epilepsi og også havde en udviklingsforstyrrelse af typen infantil autisme. Han havde gået i specialbørnehave og gik nu i specialskole.

Kommunen vurderede, at han var omfattet af personkredsen, som kunne få dækket nødvendige merudgifter efter serviceloves § 41. Der var desuden bevilget aflastning og dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen gav afslag på diættilskud, da der ikke vurderedes at være tale om en nødvendig merudgift.

Begrundelsen var, at diætkost bestående af gluten- og mælkefri kost til behandling af autisme ikke kunne anses for at være omfattet af de merudgifter, der kunne ydes støtte til efter servicelovens § 41.

Der blev endvidere lagt vægt på, at der ikke forelå lægelige oplysninger, som godtgjorde, at udgifterne til diætkost var en konsekvens afdrengens nedsatte funktionsevne .

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå den nødvendige lægevidenskabelige dokumentation for sammenhæng mellem mælke- og glutenfri kost og effekten på autisters funktionsniveau.

Der blev klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at ansøgningen intet havde at gøre med autismen, men at drengen havde en svær intolerance over for mælke- og glutenprodukter, hvilket var lægeligt dokumenteret.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udgifter til en gluten- og mælkefri diæt til et barn med epilepsi og infantil autisme kunne dækkes efter servicelovens § 41.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at drengen ikke var berettiget til dækning af udgifter til diætkost, der ikke indeholdt gluten og mælk.

Det var en betingelse for at få dækning af merudgifter, at et barn havde en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Merudgifterne skulle være en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at en diæt uden gluten og mælk havde betydning for drengens funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret, at en diæt uden gluten og mælk havde betydning for funktionsevnen hos personer med autisme.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.