Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 104-09 om ledighedsydelse - ophold i udland - EU regler - grænsegænger

Resume:

En kommune var berettiget til at bringe ledighedsydelsen til ophør til en ansøger, der havde arbejdet i Danmark og ved en fejl var bevilget ledighedsydelse fra en dansk kommune, mens han boede og opholdt sig i Sverige.

Ansøger kunne ikke bevare hjælpen under ophold i Sverige efter aktivlovens regler om hjælp til personer, der midlertidigt opholdt sig i udlandet.

Ansøger kunne heller ikke bevare hjælpen i henhold til EU-reglerne, da det var en betingelse, at det andet EU-land havde en tilsvarende beskæftigelsesordning som Danmark. Sverige havde ikke enordning, der svarede til den danske fleksjob/ledighedsydelsesordning.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 5 og § 74

Sagsfremstilling:

Ansøger boede i Sverige, men havde haft arbejde i Danmark. Han blev i 2003 af en dansk kommune bevilget fleksjob i henhold til beskæftigelsesindsatsloven § 70. Han havde forud herfor modtaget sygedagpenge fra juli 1998 og var opsagt fra sit ansættelsesforhold pr. 31. oktober 2000.

Dagpengene blev bragt til ophør i november 2003. Det oplystes, at han indtil ansættelse i fleksjob ville være berettiget til ledighedsydelse, jf. aktivlovens § 74 a.

Den 4. november 2004 meddelte centret for formidling af job på særlige vilkår, at kommunen ikke skulle søge fleksjob til personer, der ikke havde bopæl Danmark. I 2005 meddelte kommunen ansøger på baggrund af en ny udtalelse fra Arbejdsdirektoratet, at han havde ret til fleksjob, ligesom han var berettiget til den ledighedsydelse, som udbetaltes til ham for tiden.

Ansøger klagede over kommunens sagsbehandling, og af svaret til ham fremgik, at han havde været i et forløb på et revacenter i tiden 3. oktober 2005 til 1. juni 2006. Efterfølgende var der desværre ikke sket mere i sagen, men han ville nu blive indkaldt til samtale med henblik på gennemgang af hans ressourceprofil.

Den 23. april 2007 modtog Den Sociale Sikringsstyrelse ansøgers ansøgning om dansk førtidspension.

Kommunen meddelte den 31. januar 2008 på baggrund af en ny udtalelse fra Arbejdsdirektoratet, atkommunen havde gennemgået ansøgers udbetaling af ledighedsydelse. Kommunen måtte desværre meddele ham, at han ikke var berettiget til ledighedsydelse, så længe han ikke boede i Danmark.

Ansøger havde modtaget ledighedsydelse efter EU regler, som desværre var blevet fortolket forkert.

Der var imidlertid efter EU´s reglerne mulighed for, at grænsegængere kunne modtage ledighedsydelse i et andet medlemsland. Det forudsatte imidlertid, at der fandtes en sådan ordning i det pågældende land.

I henhold til lov om aktiv socialpolitik § 5, stk. 1, kunne personer, der opholder sig i udlandet ikke få hjælp efter loven, hvilket også dækkede ledighedsydelse.

Den sidste ledighedsydelse, som var udbetalt, var den 31. januar 2008.

Ansøger klagede over afgørelsen til beskæftigelsesankenævnet.

Beskæftigelsesankenævnet fandt ved sin afgørelse af 13. august 2008, at ansøger ikke havde ret til ledighedsydelse, jf. aktivlovens § 5, stk. 1. Nævnet var således enigt med kommunen.

Kommunen var derfor berettiget til at bringe ansøgers ledighedsydelse til ophør med sidste udbetaling den 31. januar 2008.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke havde ophold her i landet, og at han ikke i medfør af EU-retten havde ret til ledighedsydelse.

Den danske ordning med fleksjob/ledighedsydelse var som udgangspunkt en social sikringsydelse, der var omfattet af afsnit III, kapitel 6, i EØF-forordning 1408/71, jf. Forordningens bilag VI om særregler for visse medlemsstaters lovgivning (til art. 89).

Imidlertid fremgik det af samme bilag, at den danske ledighedsydelse kun kunne medtages til et andet medlemsland, hvis dette medlemsland havde en tilsvarende ordning som den danske fleksjob/ledighedsydelsesordning.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger boede og opholdt sig i Sverige, og at Sverige ikke havde en ordning, der svarede til den danske fleksjob/ledighedsydelsesordning.

Ansøger klagede over nævnets afgørelse.

Nævnet fastholdt ved genvurderingen afgørelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af retten til ledighedsydelse, når ansøger boede og opholdt sig i udlandet.

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kommunen havde været berettiget til at bringe ansøgers ledighedsydelse til ophør.

Det betød, at der ikke kunne udbetales yderligere ledighedsydelse efter den 31. januar 2008.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger havde bopæl i Sverige. Han havde været visiteret til fleksjob i Danmark, men fik ikke et konkret fleksjob samtidig. Han var herefter ledig og derfor omfattet af den svenske lovgivning. Ledighedsydelsen kunne ikke medtages til Sverige, der ikke havde en tilsvarende beskæftigelsesordning.

Ledighedsydelse bevilgedes efter aktivlovens regler, og det fremgår af lovens § 5, stk. 1, at personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan få hjælp efter denne lov.

Af stk. 2 fremgår, at der er nogle særlige tilfælde, hvor man kan bevare hjælpen under kortvarige ophold i udlandet, men ansøger var ikke omfattet af disse tilfælde.

Han kunne heller ikke bevare hjælpen i henhold til EU-reglerne.

Ledighedsydelsen var omfattet af Forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

I artikel 89 var der henvist til særregler for anvendelse af visse Medlemsstaters lovgivning. Der henvistes til bilag VI.

Af bilaget under Danmark fremgik det til allersidst, at den midlertidige ydelse til arbejdsløse, der var blevet godkendt til et fleksjob (ledighedsydelse) (lov om aktiv socialpolitik), var omfattet af afsnit III, kapitel 6 (arbejdsløshedsydelser). Med hensyn til arbejdsløse, som rejste til en anden medlemsstat, fandt bestemmelserne i forordningens artikel 69 og 71 anvendelse, når der i den pågældende medlemsstat fandtes tilsvarende beskæftigelsesordninger for samme kategori af personer.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at Sverige ikke havde en tilsvarende ordning, og at ledighedsydelsen derfor ikke kunne eksporteres til en person, der bosatte sig eller var bosiddende i Sverige.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunens afgørelse om udbetaling af ledighedsydelse havde lidt af en væsentlig retlig mangel, og kommunen havde derfor været berettiget til at bringe den til ophør.

Det forhold, at ansøger havde været i god tro og til en vis grad havde indstillet dig på dette økonomiske niveau, kunne ikke betragtes som særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at kommunen var forpligtet til fortsat at udbetale ledighedsydelse til ansøger efter den 31. januar 2008.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.