Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 110-09 om fleksjob - betingelser for tildeling - varig nedsættelse af arbejdsevne

Resume:

En kvindes arbejdsevne kunne ikke anses for nedsat i et så væsentlig omfang, at det gav ret til fleksjob.

Arbejdsprøvning havde vist, atkvinden ved rengøringsopgaver, som hun tidligere havde arbejdet med,var stabil, havde et normalt arbejdstempo og udviste god kvalitet og omhyggelighed i arbejdet. Hun havde givet udtryk for at komme op på 30 timer ugentligt, hvilket revalideringscentret havde fundet realistisk.

Det forhold, at der var problemer i hjemmet med pasning af børn, kunne ikke begrunde tilkendelse af fleksjob.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 69, § 70 og § 71

Sagsfremstilling:

En kommune gav afslag på visitation til fleksjob til en 33-årig ufaglært kvinde. Kvinden havde været sygemeldt på grund af depression. Hun havde ikke været på arbejdsmarkedet de sidste år inden sin sygemelding blandt andetsom følgeaf barsel. Af arbejdsforhold fremgik det, at hun blandt andet havde haft forskellige rengøringsjobs, og at hun trivedes godt med rengøringsfunktioner.

Kommunen vurderede, at kvinden havde en nedsat arbejdsevne, som medvirkede til, at hun havde behov for at arbejde på nedsat tid. Kommunen vurderede dog, at det primærtskyldtes de hjemlige forhold med en psykisk syg søn på 13 år, samt 2 små børn på 4 og 6 år, som krævede mange ressourcer og energi af hende.

Kommunen vurderede samtidig, at det ikke kunne udelukkes, at kvinden i takt med, at børnene blev ældre, og især den ældste søn eventuelt flyttede hjemmefra, ville kunne få frigivet ekstra ressourcer, som ville medvirke til en højere arbejdsevne. Kommunen lagde ligeledes vægt på hendes unge alder.

Kommunen fandt således ikke, at der var grundlag for visitation til fleksjob på nuværende tidspunkt, da det ikke kunne konkluderes, at hun havde en varigt nedsat arbejdsevne i et sådant omfang, at selvforsørgelse var udelukket.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at kvinden havde ret til at få tilbud om et fleksjob.

Nævnet fandt på baggrund af oplysninger fra afprøvningen på plejehjem og på revalideringscenter, senest hos et rengøringsselskab, at alle foranstaltninger havde været afprøvet for at bringe eller fastholde hende i ordinær beskæftigelse.

Nævnet lagde vægt på, at det af afslutningsrapporten fra revalideringscentret fremgik, at det samlet set blevfundet, at det ikke var realistisk, at kvinden kunne stå bredt til rådighed for arbejdsmarkedet som ufaglært medarbejder30 timer ugentligt. Nævnet lagde desuden vægt på, at kvinden hverken på plejehjemmet eller i den seneste afprøvning hos rengøringsselskabet havde kunne arbejde påfuld tid på ordinære vilkår.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det af erklæring fra neuropsykolog fremgik, at hun havde vanskeligheder med indlæring, overblik og organisering samt besvær med at overskue komplekse problemer.

Nævnet fandt, at der samlet set på baggrund af ovenstående samt øvrige oplysninger fra ressourceprofilen, at kvindens arbejdsevne ikke kunne forbedres yderligere, men at hun ville kunne varetage rengøringsarbejde 20-23 timer ugentligt i arbejdsforhold, hvor arbejdsopgaverne var kendte for hende.

Nævnet fandt derfor, at kvinden opfyldte betingelserne for tilbud om fleksjob, idet hun ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Kommunen klagede over beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

Kommunen anførte i klagen, at nævnet ikke havde forholdt sig eksplicit til det forhold, at der var tale om andre barrierer end de helbredsmæssige, nemlig det forhold, at kvinden havde 3 mindreårige børn, hvoraf det ene barn havde væsentlige psykiske problemer, som krævede en særlig forældreindsats, fysisk som mentalt. Dette sammenholdt med, at der var tale om om en sårbar person, som udviste symptomer på disse belastninger, fandt kommunen, vanskeliggjorde arbejde på fuld tid aktuelt, men ikke på længere sigt.

Kommunen fastholdt derfor, at betingelserne for visitation til fleksjob, jf. §§ 69 og 70 i beskæftigelsesindsatsloven ikke var opfyldt, og anså nævnets afgørelse for at være i strid med såvel de skærpede krav, der kom til udtryk i § 70a i beskæftigelsesindsatsloven som i Ankestyrelsens praksis.

Beskæftigelsesankenævnet anførte i sin genvurdering til klagen, at nævnet havde fundet dokumentation i kvindens egne forhold for, at hun ikke kunne bestride arbejde på det ordinære arbejdsmarkedet, og at der var tale om en varig tilstand.

Nævnet henviste her til, at nævnet i afgørelsen lagde vægt på afprøvningerne på plejehjem, revalideringscentret og hos rengøringsselskab, der viste, at kvinden ikke kunne arbejde på ordinære vilkår og heller ikke på fuld tid.

Nævnet henviste endvidere til erklæringen fra neuropsykolog, hvoraf fremgik, at kvinden havde vanskeligheder med indlæring, overblik og organisering samt besvær med at overskue komplekse problemer med en IQ på 65, der gav udmærket forklaring på, hvorfor hun ikke kunne klare virksomhedspraktikken på plejehjemmet og havde svært ved at overskue selv helt enkle over overskuelige praktiske opgaver.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for tilkendelse af fleksjob.

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kvinden ikke var berettiget til visitation til fleksjob.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at kvinden havde mulighed for at opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Udvalget var således ikke enigt med nævnet i, at arbejdsevnen var væsentligt og varigt nedsat i et omfang, der gav grundlag for løntilskud med halvdelen eller 2/3 af lønnen.

Begrundelsen var, at kvinden tidligere havde arbejdet med rengøring på normale vilkår. Ifølge afslutningsrapporten fra revalideringscentret arbejdede hun stabilt, og arbejdstempoet ved rengøring var normalt. Hun udviste godt håndelag, god kvalitet og omhyggelighed i arbejdet og trivedes godt med rengøringsopgaver. Hun havde givet udtryk for at komme op på 30 timers rengøringsarbejde ugentligt, hvilket revalideringscentret fandt realistisk.

Ifølge oplysninger fra septemper 2008 havde hun i en periode arbejdet ca. 30 timer ugentligt, hvilket hun fandt hårdt og håbede derfor på nedsættelse til 25 timer ugentligt.

Beskæftigelsesudvalget bemærkede, at udvalget var opmærksom på, at kvinden, som var 33 år og havde 3 børn i nogle år havde været ledig og på barsel. Hun havde blandt andet været behandlet for depression, men behandlingen var afsluttet. Ifølge revalideringsinstitutionen var der helbredsmæssigt overvejende psykiske skånehensyn, som skulle tilgodeses med struktur, forudsigelighed og faste rutiner. Hjemlige belastninger i forbindelse med f.eks pasning af børn kunne dog ikke give grundlag for tilkendelse af fleksjob.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Afgørelsen medførte ikke, at kvinden skulle tilbagebetale eventuelt allerede udbetalte ydelser på baggrund af beskæftigelsesankenævnets afgørelse.