Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 116-09 om sygedagpenge - forlængelse - afklarende foranstaltninger - uændrede forhold

Resume:

En igangværende forlængelse af sygedagpenge i op til 26 uger kunne ikke afbrydes efter indhentelse af en speciallægeerklæring, der ikke dokumenterede ændringer i ansøgers helbredsmæssige eller sociale forhold.

Der var ikke truffet afgørelse om udsættelse, og der var ikke oplysninger, som kunne begrunde bortfald af sygedagpenge.

Love:

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 2

Sagsfremstilling:

Ansøger var i 2004 udsat for et færdselsuheld, hvor hun pådrog sig piskesmældslæsion. Nuværende sygedagpengeperiode efter barsel var påbegyndt 16. marts 2007. Varighedsbegrænsning indtrådte 31. marts 2008.

Der var et afklaringsforløb fra den 28. november 2007 til 29. februar 2008. På grund af stort fravær havde det ikke været muligt at etablere et kontinuerligt forløb, og der var ikke konkrete udtalelser om ansøgers muligheder for at vende tilbage til arbejde med eller uden skånehensyn. Kommunen havde på grund af arbejdsprøvningen indstillet at standse dagpengene ved varighedsbegrænsningens indtræden den 31. marts og holdt forud herfor den 3. marts 2008 en rundbordssamtale med deltagelse af ansøger, egen læge, sagsbehandler og medarbejder fra afprøvningsinstitutionen. Efterfølgende valgte kommunen at få indhentet en speciallægeeerklæring og besluttede 27. marts 2008 at forlænge sygedagpengene efter nr. 2.

Helbredsmæssigt var det oplyst, at ansøger havde følger efter piskesmæld med smerter i nakke og ryg, koncentrationsproblemer, spændingsshovedpine og svimmelhed. I speciallægeerklæring fra 23. april 2008 var konklusionen, at behandlingsmulighederne ikke var udtømte, men at det var nødvendigt med medicinafgiftning, før der var mulighed for andre behandlingstiltag.

Da erklæringen forelå, blev der truffet afgørelse om ophør af sygedagpenge, da kommunen vurderede, at ingen forlængelsesgrunde var opfyldt.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med samme begrundelse.

Ansøger klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kommunen burde have indhentet yderligere oplysninger fra Danske Hovedpinecenter, og at der ville være mulighed for forlængelse af sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr. 3.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om en kommune kunne standse sygedagpenge under forlængelse efter § 27, stk. 1 nr. 2, når ansøgers forhold var uændrede.

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at ansøger havde ret til at få sygedagpenge efter 9. juni 2008. Kommunen skulle herefter træffe afgørelse om ansøgerens ret til sygedagpenge.

Der var på tidspunktet for kommunens afgørelse om standsning af sygedagpenge den 9. juni 2008 ikke sket afgørende ændringer i de forhold, der forelå, da der blev truffet beslutning om at forlænge sygedagpengene efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen Beskæftigelsesudvalg lagde til grund, at forlængelse i op til 26 uger efter § 27, stk. 1, nr. 2 skete, når det var nødvendigt at gennemføre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge sygemeldtes arbejdsevne.

Beskæftigelsesudvalget lagde også vægt på, at der efter modtagelse af speciallægeerklæringen ikke var indtrådt sådanne ændringer i ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold, at kommunen kunne ændre beslutningen om forlængelse af sygedagpenge og ophøre med afklarende foranstaltninger.

Udvalget lagde vægt på, at der i sagen ikke var oplysninger, der kunne begrunde bortfald af sygedagpenge.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.