Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 182-09 om kontanthjælp - ophold i udlandet - særlige tilfælde - ganske særlige forhold

Resume:

Der forelå ganske særlige forhold, der begrundede, at et ægtepar kunne få tilladelse til at bevare kontanthjælpen under hele opholdet i udlandet på i alt ca. 2 måneder. Der var ikke grundlag for at begrænse retten til kun 1 måned.

Der blev navnlig lagt vægt på, at ægteparret ikke skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da de modtog kontanthjælp på grund af manglende optjening af ret til pension og, at der var tale om besøg hos deresbørn, der boede i udlandet,samt at de ikke kunne klare rejsen på en månedpå grund afhelbredsmæssige forhold. Ægteparret var på tidspunktet for rejsen henholdsvis 84 år og 76 år.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 5, stk. 2, nr. 4

Sagsfremstilling:

Et ægtepar søgte om at bevare kontanthjælpen under en rejse til udlandet, hvor deres børn var bosat.

Kommunen traf afgørelse om, at de kunne bevare kontanthjælpen i 1 måned, men ikke længere.

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Ægteparret klagede over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen for at belyse praksis for anvendelsen af reglen om, at kommunen i særlige tilfælde kunne tillade, at retten til hjælp blev bevaret under kortvarige ophold i udlandet.

Afgørelse:

Ægteparret bevarede retten til kontanthjælp under hele opholdet i udlandet på ca. 2 måneder og ikke kun i 1 måned.

Personer, der opholder sig i udlandet, kan normalt ikke få hjælp efter aktivloven. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet. Det gælder blandet andet, hvis der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f. eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var enigt med kommunen og beskæftigelsesankenævnet i, at der forelå ganske særlige forhold, der begrundede, at retten til kontanthjælp kunne bevares under udlandsopholdet.

Beskæftigelsesudvalget fandt dog, at retten til kontanthjælp omfattede hele udlandsopholdet på ca. 2 måneder, og at der således ikke var grundlag for at begrænse retten til hjælp til kun 1 måned.

Der blev navnlig lagt vægt på, at

ægteparret ikke skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da de modtog kontanthjælp på grund af manglende optjening af ret til pension

der var tale om besøg hos deres 2 børn, der boede i udlandet

de ikke kunne klare rejsen på en måned på grund afhelbredsmæssige forhold. De var på tidspunktet for rejsen henholdsvis 84 år og 76 år.

Det betød, at kommunen skulle efterbetale kontanthjælpen for den del af udlandsopholdet, hvor kontanthjælpen havde været standset.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgændrede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.