Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 199-09 om fleksjob - fuldtid - deltid

Resume:

Ansøger, som ønskede fleksjob, havde ikke været i beskæftigelse i adskillige år. Ansøgers seneste ordinære beskæftigelse havde således ikke væretdeltidsbeskæftigelse, og ansøger havde derfor ret til at få sin sag om fleksjob vurderet i forhold til beskæftigelse på fuld tid.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 742 af 7. juli 2009 - § 72, stk. 2 og § 72, stk. 3

Sagsfremstilling:

Kommunen traf afgørelse om, atansøger ikke var omfattet af fleksjobbestemmelserne.

Kommunen lagde ved afgørelsen til grund, at hvisansøger skulle visiteres til fleksjob, ville der alene blive tale om et deltidsfleksjob.

Ansøger klagede til beskæftigelsesankenævnet, som hjemviste sagen til kommunen.

Nævnet fandt, at kommunen ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at afslå fleksjob med henvisning til, at ansøger ikke var omfattet af personkredsen.

Det var nævnets opfattelse, at kommunens henvisning til beskæftigelsesindsatslovens § 72, stk. 6, om at derikke kunnegives tilbud om fleksjob på fuld tid, ikke var korrekt.

Nævnet fandt, atansøger ikke var omfattet af den personkreds, som er beskrevet i beskæftigelsesindsatsloven § 72, stk. 6, jf. 3, idet ansøger forud for visitationen til fleksjob ikke var i deltidsbeskæftigelse.

Nævnet lagde vægt på, atansøger siden 1969 var hjemmegående indtil 2003, hvor hun blev enke. Fra februar 2004 var forsørgelsesgrundlaget kontanthjælp.

Kommunenklagede overbeskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Kommunen anførte i klagen til Ankestyrelsen, atansøger ikke var omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 72, stk. 6, jf. stk. 3, idet ansøger havde en samlever og derfor ikke havde været udsat for samlivsophør. Kommunen anførte yderligere, atansøger ikke var omfattet af § 72, stk. 3,idethunikke tidligere havde været i beskæftigelse.

Det var således en faktisk umulighed at vurdere, omhun var omfattet af bestemmelsen. Derfor havde kommunen taget udgangspunkt i de foretagne arbejdsprøvninger, senest fra 2007, hvor det viste sig, at hunkunne arbejde op til 25 timer om ugen.

Sagen blev behandlet på principielt møde for at afklare, om en ansøger havde ret til fleksjob på fuld tid, når ansøger ikke forud for visitationen til fleksjob havde været i beskæftigelse.

I vurderingen indgik lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 72, stk. 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at kommunen skal give tilbud om fleksjob på deltid, hvis den seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigelse.

Afgørelse:

Ansøgersseneste ordinære beskæftigelse var ikke deltidsbeskæftigelse, ogansøger havde derfor ret til at få sin sag om fleksjob vurderet i forhold til beskæftigelse på fuld tid.

Efter reglerne om tilbud om fleksjob er det udgangspunktet, at fleksjob gives på fuld tid, medmindre personen foretrækker deltidsansættelse. Yderligere skal kommunen give tilbud om fleksjob på deltid, hvis den seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen var deltidsbeskæftigelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, atansøgerikke havde været i beskæftigelse siden 1969, og at ansøgersiden ægtefællens død i 2003 havde modtaget kontanthjælp fra februar 2004. Ansøger havde således ikke på noget tidspunkt været deltidsbeskæftiget.

Beskæftigelsesudvalget vurderede videre, atansøgers ønske om job på nedsat tid udsprang af hendes egen vurdering af hendes helbredsmæssige begrænsninger.

Ankestyrelsens Beskæftigelsudvalg kom således til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.