Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 208-09 om revalidering - personkreds - faglært - bredere vurdering - passende arbejde

Resume:

Revalidering var ikke nødvendig for, at en ansøger kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det forhold, at ansøger havde en uddannelse, som ikke længere kunne bruges,gav ikke i sig selv ret til en ny uddannelse. Ansøger skulle også søge arbejde, som hun ikke var uddannet til, men som hun ville kunne varetage efter en kort oplæring. Ansøger havde også via sine tidligere arbejdsforhold opnået kompetencer og ressourcer, som hun kunne gøre brug af. Der skulle foretages en bred vurdering af, hvad der kunne anses som et passende arbejde.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 46

Sagsfremstilling:

Ansøger, der tidligere havde arbejdet som socialrådgiver, søgte kommunen om revalidering til uddannelse som planteskolegartner. Ansøger havde forud for arbejdet som socialrådgiver også haft andet arbejde, blandt andet som pædagogmedhjælper.

Ansøger var sygemeldt på grund af stress.

Det fremgik af statusattest fra behandlingsstedet, at ansøger havde fået det betragtelig bedre i behandlingsforløbet, og at prognosen blev skønnet god, og at arbejdsevnen var ved at blive restitueret.

Kommunen gav afslag på revalidering.

Kommunen fandt, at ansøger ikke havde begrænsninger i arbejdsevnen, der hindrede, at ansøger kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.

Kommunen vurderede, at ansøger havde mulighed for at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet på lige vilkår med øvrige arbejdssøgende indenfor sit arbejdsområde i en administrativ funktion uden borgerkontakt.

Beskæftigelsesankenævnet fandt, at ansøger var berettiget til revalidering. Nævnet ændrede således kommunens afgørelse.

Nævnet vurderede, at ansøger af helbredsmæssige årsager havde så væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at ansøger var omfattet af personkredsen for revalidering.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger på grund af sin lidelse ikke havde mulighed for at varetage et job som socialrådgiver med borgerkontakt.

Nævnet lagde yderligere vægt på, at det ikke var en realistisk jobmulighed, at ansøger skulle stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i et administrativt job som socialrådgiver. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgers fagforening havde oplyst til nævnet, at det var meget svært at få relevante administrative jobs som socialrådgiver, og at når der endelig var en ledig administrativ stilling, så blev den typisk besat internt til medarbejdere, som trængte til en pause fra borgerkontakten.

Kommunen klagede over beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Kommunen anførte i klagen, at ansøger ikke havde væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, der hindrede en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Kommunen fandt, at det var af principiel og generel betydning at få fastslået, om ansøger med sine arbejdsmæssige og særligt uddannelsesmæssige kompetencer og i ophørt behandling med god prognose var omfattet af aktivlovens § 46. Kommunen bemærkede hertil, at ansøger havde stilet sig fuldtids til rådighed for arbejdsmarkedet i A-kassen abrudt af arbejdsindtægt.

Sagen blev blev behandlet i principielt møde til afklaring afpersonkredsen for revalidering.

Note:

Principafgørelse 0-24-99 og 0-8-99 ophæves hermed.

Afgørelse:

Ansøger havde ikke ret til revalidering.

Begrundelsen var, at ansøger ikke var omfattet af den personkreds, der kunne bevilges revalidering.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at ansøger ikke havde begrænsninger i sin arbejdsevne, der hindrede, at ansøger kunnevende tilbage til arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende.

Beskæftigelsesudvalget fandt således ikke, at en revalidering var nødvendig for, at ansøger kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Revalidering er subsidiær i forhold til, om der eventuelt skal iværksættes andre foranstaltninger for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesudvalget lagde ved vurderingen af, at revalidering ikke var nødvendig for ansøgers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, vægt på, at ansøger via sin uddannelses-og erhvervsmæssige erfaring, herunder også sin erhvervsmæssige erfaring før uddannelsen til socialrådgiver, havde opnået kompetencer og ressourcer, der kunne bringe ansøger tilbage til arbejdsmarkedet uden revalidering. Udvalget bemærkede i den forbindelse, at der også skulle søges arbejde, som ansøger ikke var uddannet til, men som ansøger ville kunne varetage, eventuelt via en kort oplæring.

Beskæftigelsesudvalget lagde afslutningsvis vægt på, at det af statusattest fra psykiater på behandlingsstedet fremgik, at ansøgers prognose var god.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Kommunen skulle kontakte ansøger i forhold til, hvilke andre foranstaltninger, der skulle iværksættes i forhold til ansøgers tilbagevenden til arbejdsmarkedet.