Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 221-09 om merudgifter - personkreds - nye regler - svær åreforkalkning - delvis lammelse - synshandicap - funktionsnedsættelse - indgribende konsekvenser - hjælpeforanstaltninger

Resume:

En person med diabetes, svær åreforkalkning i benene, stærkt nedsat syn og følger efter blodpropper med kraftnedsættelse og delvis lammelse i venstre arm og ben, var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser.

Det var en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at ansøgers funktionsnedsættelse var af indgribende karakter i den daglige livsførelse, og at funktionsnedsættelsen medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Ved afgørelsen blev der foretaget en helhedsvurdering af funktionsnedsættelsen hos ansøger. Hans udfoldelsesmuligheder på en række livsområder var betydeligt indskrænket.

Den samlede hjælp, ansøger modtog fra sin kommune og sin ægtefælle, og det hjælpebehov han i øvrigt havde, måtte anses for ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Afgørelsen blev truffet efter de regler om merudgifter til voksne, der trådte i kraft1. december 2008.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 100

Bekendtgørelser:

Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr. 1124 af 25. november 2008 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse - § 1

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en mand, der havde svære følger efter diabetes, åreforkalkning i ben, stærkt nedsat syn og følger efter blodpropper med kraftnedsættelse og delvis lammelse af venstre arm og ben.

Manden havde søgt om dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100 til blandt andet medicinudgifter og diætkost.

Kommunen gav afslag på støtte til nødvendige merudgifter med den begrundelse, athan ikke var omfattet af personkredsen efter servicelovens § 100. Kommunen vurderede, at hans nedsatte funktionsevne ikke medførte, at der ofte måtte sættes ind med væsentlige hjælpeforanstaltninger.

Det sociale nævn traf afgørelse om, athan havde ret til økonomisk støtte til dækning af merudgifter til medicin og diætkost efter servicelovens § 100. Nævnet fandt efter en helt konkret og individuel vurdering, at han var omfattet af personkredsen i servicelovens

§ 100.

Nævnet lagdevægt på, athan ikke selv klarede al personlig pleje, at han fik hjælp til rengøring og personlig pleje, og at han ikke kunne færdes alene udenfor hjemmet.

Nævnet fandt ligeledes, at der var behov for at sætte ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af personkredsen efter reglerne om merudgifter til voksne.

Afgørelse:

Ansøger var omfattet af personkredsen efter reglerne om nødvendige merudgifter.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger havde følger efter lidelser, hvis konsekvenser var af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der skulle foretages en helhedsvurdering ved bedømmelsen af funktionsnedsættelsen hos personer, der ansøger om nødvendige merudgifter. Blandt de forhold, der skulle indgå var: boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold, om den pågældendevar forælder, helbredsforhold med videre.

Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet helhedsvurdering af oplysningerne om ansøgers livssituation og funktionsnedsættelse.

Betingelsen om, at sygdommen skulle have indgribende konsekvenser i ansøgers daglige tilværelse var opfyldt.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at ansøger havde følger efter diabetes, svær åreforkalkning i benene, stærkt nedsat syn og følger efter blodpropper med kraftnedsættelse og delvis lammelse i venstre arm og ben.

Ansøger var næsten blind på højre øje, og synssansen var nedsat til det halve på venstre øje. Hans gangdistance var nedsat til 50-100 meter uden rollator ifølge egne oplysninger.

Ansøger kunne ikke benytte offentlige transportmidler, og han havde meget vanskeligt ved at færdes udenfor hjemmet uden hjælp. Han havde derfor søgt om støtte til ledsagelse udenfor hjemmet.

Ansøger kunne ikke dyrke sine tidligere fritidsinteresser. Han kunne klare det meste af sin personlige pleje, men han måtte have hjælp til barbering og bad. Han deltog kun i begrænset omfang i den daglige husholdning, som blev passet af hans ægtefælle.

Ved vurderingen af, at betingelsen om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger var opfyldt, blev der lagt vægt på, at det var uden betydning, om hjælpen var ydet af det private netværk, eller om den blev ydet efter den sociale lovgivning. Det afgørende var, at hjælpen ud fra en helhedsvurdering i det konkrete tilfælde måtte betragtes som ikke uvæsentlig.

Ansøger modtog af sin kommune hjælp til personlig pleje i form af bistand til ugentligt bad og hjælp til personlig pleje og barbering hver anden dag. Hans hustru bistod ham med personlig pleje de øvrige dage. Han modtog yderligere hjælp til rengøring hver 14. dag.

Ankestyrelsen vurderede, at den samlede hjælp, der blev ydet af ansøgers hustru og hans kommune, og det hjælpebehov han i øvrigt måtte anses at have for blandt andet ledsagelse måtte anses for ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.