Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 223-09 om Merudgifter - personkredsen - indgribende karakter - hjælpeforanstaltning

Resume:

En person med nedsat funktionsevne som følgeaf slidgigt, discusprolapsoperation og to knæimplantater var ikke omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser. Hun kunne klare det meste af sin personlige pleje, almindelig rengøring, klare lettere indkøb, gå ture med sine hunde og havde kun et lettere nedsat aktivitetsniveau. Ansøgers funktionsnedsættelse kunne derfor ikke karakteriseres som at have konsekvenser af indgribende karakter.

Det var en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at ansøgers funktionsnedsættelse var af indgribende karakter i den daglige livsførelse, og at funktionsnedsættelsen medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Afgørelsen blev truffet efter de regler om merudgifter til voksne, der trådte i kraft 1. december 2008.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 100

Bekendtgørelser:

Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr. 1124 af 25. november 2008 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse - § 1

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en kvinde, som havde søgt om nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100 til fodterapeut, rengøring, havehjælp og malerarbejde

Kvinden havde nedsat funktionsevne som følge af slidgigt, følger efter discusprolapsoperation og to knæimplantater.

Kommunen gav afslag på støtte til nødvendige merudgifter med den begrundelse, at kvinden ikke var omfattet af personkredsen for bestemmelsen. Kommunen lagde vægt på, at kvinden var opereret for discusprolaps i lænden. Hun havde i 2005 fået isat halv protese i venstre knæ og total protese i højre knæ. I venstre side af knæetfandtes der god funktion og ubetydelige smerter. På højre side var der ikke helt smertefrihed og bevægeligheden var ikke helt tilfredsstillende. Endvidere var der konstateret slidgigt i begge hænder. Kommunen lagde desuden vægt på, at kvinden var tilkendt invalidebil, men derudover sås ikke at være iværksat betydelige hjælpeforanstaltninger.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet vurderede, at kvindens lidelser i form af slidgigt, følger efter operation af discusprolaps og to knæimplantater ikke kunne siges at have så indgribende konsekvenser i den daglige tilværelse, at hun var berettiget til at modtage hjælp til dækning af merudgifter.

Nævnet foretog en samlet vurdering af kvindens begrænsninger og funktionsevne i dagligdagen og lagde blandt andetvægt på, at det fremgik af sagen, at hun selv kunne varetage størstedelen af den personlige hygiejne, at hun selv kunne handle ind. Det var dog oplyst at hun havde problemer, når der skulle handles stort ind, at hun i et vist omfang kunne færdes inde og ude og kunne gå ture med sine hunde samt ordne lettere rengøring.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af personkredsen efter reglerne om merudgifter til voksne.

Afgørelse:

Ansøger var ikke omfattet af personkredsen efter reglerne om merudgifter på baggrund af sine lidelser i form af slidgigt, følger efter discusprolapsoperation og to knæimplantater.

Begrundelsen for, at ansøger ikke var omfattet af personkredsen som følge af sine lidelser var, at ansøgers funktionsnedsættelse ikke kunne betragtes som havende indgribende karakter i den daglige tilværelse.

Ankestyrelsen foretog ved afgørelsenen helhedsvurdering ved bedømmelsen af funktionsnedsættelsen.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på at ansøger ikke kunne varetage tungere fysiske funktioner i hus og have på grund af prolapsoperation. Hun kunne ikke slå græs, ordne bede eller køre med trillebør, og hun kunne ikke rengøre alt selv, hun kunne ikke komme ned i højden, på knæ eller i bund i skabe, eller komme op på stiger. Manden havde tidligere varetaget disse opgaver, men det kunne han ikke mere på grund af en arbejdsskade med nedsat funktion i ryggen.

Ansøger havde endvidere problemer med at åbne kartoner, glas og lignende, med at handle stort ind, ligge på knæ og lege med børnebørnene, løfte dem eller spille bold med dem. Ansøger havde hunde, og de hjalp hende med at komme ud og få den træning og motion som hun, trods smerter, havde brug for. Men hun havde svært ved at passe hvalpe, da det krævede at hun skulle bøje sig og ligge på knæ. Ansøger havde svært ved at bruge hundene i konkurrencer på grund af mobiliteten i knæene. Ansøger kunne kun gå på et plant terræn og anvender krykstok, hvis det var nødvendigt. Ansøger havde endvidere problemer med at tørre fødderne og ordne dem, og hun kunne have problemer med påklædning, isærstrømper og bukser.

Ankestyrelsen vurderede, at selvom ansøger havde nogle funktionsbegrænsninger i sin hverdag, fandtes det ikke, at være i et omfang som kunne karakteriseres som at have indgribende karakter i den daglige tilværelse. Ansøger kunne varetage en stor del af sin personlige pleje selv. Hun kunne varetage almindelig lettere rengøring og indkøb, og hun kunne gå ture med sine hunde. At ansøger ikke kunne dyrke konkurrencer med sine hunde længere, at hun havde besvær med at handle stort ind, ikke kunne varetage grovere rengøring i huset og ikke længere kunne lave havearbejde havde ikke så indgribendeindvirkning i den daglige tilværelse, at ansøger var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser.

Den omstændighed, at der var iværksat hjælpeforanstaltninger i form af handicapbil, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at ansøgers funktionsnedsættelse kunne karakteriseres at være af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.