Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 38-10 om revalidering - personkreds - erhvervsmæssig uddannelse - erfaring - skulderlidelse

Resume:

En yngre ansøger med en skulderlidelse havde ikke begrænsninger i arbejdsevnen, der hindrede, at hun kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende uden hjælp efter reglerne om revalidering.

Hun havde alene begrænsninger i arbejdsevnen i forhold til skulderbelastende arbejde.

Ansøgeren havde ressourcer i form af teoretisk viden fra sin uddannelse til bioanalytiker. Hun havde også arbejdserfaring, som var relevant på arbejdsmarkedet.

Kommunen havde mulighed for at yde andre former for hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med sigte på, at hun kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet og forsørge sig selv. Kommunen var forpligtet til at yde den nødvendige hjælp.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 46

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om revalidering

Resultatet er:

• NN har ikke ret til revalidering

Det betyder, at der ikke skal udarbejdes jobplan med henblik på iværksættelse af revalidering, og at eventuel revalideringsydelse standses.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale eventuelle ydelser, som er udbetalt på baggrund af beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen

NN er ikke omfattet af den personkreds, der har krav på revalidering.

Vi vurderer, at NN ikke har begrænsninger i arbejdsevnen, der hindrer, at hun kan vende tilbage til arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende uden hjælp efter reglerne om revalidering.

Vi vurderer, at NN alene har begrænsninger i arbejdsevnen i forhold til skulderbelastende arbejde.

Vi har også lagt vægt på, at NN har ressourcer i form af teoretisk viden fra sin uddannelse til bioanalytiker. Hun har også arbejdserfaring, som er relevant på arbejdsmarkedet.

Vi finder endvidere, at der er udviklingsmuligheder ved, at NN kan benytte sig af tilbud og vejledning fra sin A-kasse. Vi lægger dertil vægt på, at der er en række muligheder for hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med sigte på, at hun kan komme tilbage til arbejdsmarkedet og forsørge sig selv. Kommunen er forpligtet til at yde den nødvendige hjælp.

Vi bemærker i den forbindelse, at NN også må søge arbejde, som hun ikke er uddannet til, men som hun vil kunne varetage, eventuelt efter en kort oplæring.

Vi bemærker endvidere, at Principafgørelserne O-8-99 og O-24-99 blev ophævet i forbindelse med udsendelse af Principafgørelse 208-09.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 11. juni 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 26. juni 2009

• Nævnets genvurdering

Kommunen gav afslag på revalidering, da kommunen vurderede, at NN ikke havde begrænsninger i arbejdsevnen i et sådant omfang, at revalidering var nødvendig.

Kommunen skønnede, at hun på grund af slimsækbetændelse i højre skulder havde et let nedsat funktionsniveau med skånehensyn i forhold til skulderbelastende arbejde med armene i eller over vandret stilling. Det var derfor ikke realistisk, at hun ville kunne genoptage sit hidtidige arbejde som bioanalytiker, da skånehensynene ikke ansås for forenelige med denne jobfunktion.

Kommunen lagde vægt på, at det fremgik af arbejdsevnevurderingen, at NN kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet med de nævnte skånehensyn og derved havde mulighed for at blive selvforsørgende.

Kommunen pegede på mulige arbejdsområder så som tele/marketingområdet, pædagogmedhjælper og lettere butiksarbejde.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at NN var uddannet bioanalytiker og havde brugt sin uddannelse i 2 år, indtil sygemelding den 20. oktober 2008.

Nævnet lagde desuden bl.a. vægt på en lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at det ikke var hensigtsmæssigt med skulderbelastende arbejde med armene i eller over vandret stilling. Hvis hun vendte tilbage til det tidligere arbejde kunne man frygte, at symptomerne ville komme tilbage i løbet af kort tid.

Nævnet fandt ikke, at kommunen havde haft grundlag for at henvise til ufaglært arbejde. Nævnet henviste til Principafgørelserne O-8-99 og O-24-99.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Kommunen anførte blandt andet, at kompensation i forhold til det konkrete uddannelsesniveau var i strid med praksis, da der var tale om en arbejdsevnevurdering, der pegede på ressourcer, udviklingsmuligheder, barrierer og muligheder for at blive selvforsørgende.

Kommunen henviste endvidere til, at man i overensstemmelse med arbejdsevnebekendtgørelsen havde peget på konkrete arbejdsopgaver, som NN ville kunne varetage, og at Principafgørelserne O-8-99 og O-24-99 var truffet inden indførelse af arbejdsevnemetoden.

Retsregler

Vi har truffet afgørelse efter lov om aktiv social politik (aktivloven).

Vi henviser endvidere til Principafgørelserne 208-09 og 227-09.