Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 40-10 om rejseudgifter - børn - udlandet - uden samtykke - politianmeldelse - ansøgning

Resume:

Ien situation, hvor faderen ikke frivilligt ville udlevere børnene,var det en forudsætning for, at ansøger kunne få dækket rejseudgifter til at hente sine børn hjem fra faderen i udlandet, at der var sket anmeldelse til dansk politi.

Ansøgningen om hjælp til rejseudgifter skulle vurderes efter bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik om særlig hjælp vedrørende børn, som er en specialregel. Ansøgningen om dækning af rejseudgifter skulle derfor ikke samtidig vurderes efter bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik om enkeltudgifter.

Da der i sagen ikke forelå oplysninger om, at ansøger havde indgivet anmeldelse til dansk politi, kunne ansøger ikke få dækket sine rejseudgifter efter specialreglen i lov om aktiv socialpolitik om særlig hjælp vedrørende børn.

Ansøger havde endvidere ikke søgt kommunen om dækning af rejseudgifterne forud for, at ansøger havde afholdt udgifterne til rejsen.

Der var i sagen ikke tale om en uopsættelig situation, der gjorde, at ansøger ikke forinden havde haft mulighed for at søge kommunen om økonomisk hjælp til rejseudgifterne.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 83 stk. 2 og § 88

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om betaling af rejseudgifter med henblik på at hente dine børn tilbage til Danmark

Resultatet er:

• Du er ikke berettiget til at få betalt dine rejseudgifter.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY.

Begrundelsen for afgørelsen

Det fremgår af aktivlovens bestemmelse om hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver, at det er en forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om, at der er sket anmeldelse af sagen til dansk politi. Der er heller ikke oplysninger om, at børnene er ført til udlandet uden samtykke.

Ankestyrelsen har truffet afgørelsen efter aktivlovens § 83, som er en specialregel om særlig hjælp vedrørende børn. Der kan derfor ikke ydes hjælp efter aktivlovens § 81 om enkeltudgifter.

Det forhold, at der efter straffeloven § 215 ikke er tale om et strafferetligt forhold, når der er fælles forældremyndighed, og den ene forældre ulovligt beholder barnet efter ferie, kan efter Ankestyrelsens vurdering ikke føre til et andet resultat.

Det bemærkes desuden, at det er en forudsætning for at få dækket udgifter, at der er søgt om hjælp forud for afholdelsen af udgiften. Det er et almindeligt princip i socialretten, at en person normalt ikke kan få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden pågældende har ansøgt kommunen om hjælp.

Ankestyrelsen finder ikke, at der har været tale om en uopsættelig situation, der har kunnet medføre, at du ikke forinden har haft mulighed for at søge kommunen om økonomisk hjælp til rejseudgifterne.

Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at dine børn i forbindelse med skriftlig aftale om samvær rejste til deres far i udlandet i januar 2007, og at du først den 20. april 2007 tog til udlandet.

Bemærkninger til klagen

I klagen er der blandt andet redegjort for, at du ikke har økonomisk mulighed for selv at betale udgiften.

Ankestyrelsen har ikke taget stilling til dine økonomiske forhold, da det er en forudsætning for at anvende reglen om særlig hjælp vedrørende børn, at sagen er anmeldt til dansk politi.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå, da Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen YY traf afgørelse i sagen

• Det Sociale Nævns afgørelse af 27. april 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 1. maj 2009

• Det Sociale Nævns genvurdering den 8. juli 2009

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at du og din fraskilte mand havde fælles forældremyndighed over jeres 2 børn. Det fremgår endvidere, at din fraskilte mand efter jeres skilsmisse i december 2006 flyttede til udlandet. Forinden havde I indgået en skriftlig aftale om samvær. I forbindelse med din fraskilte mands første samvær med børnene i udlandet i januar 2007, anlagde han sag ved domstolene i udlandet med påstand om overførsel af forældremyndigheden til ham og nægtede at udlevere børnene.

Det fremgår endvidere, at du den 20. april 2007 rejste til udlandet. Pengene til rejsen havde du forinden lånt af din moder. Der er den 1. maj 2007 fra flyselskabet trukket et beløb på dit dankort på 24.596 kr. De samlede rejseudgifter er i alt anført til 42.000 kr.

Den 18. september 2007 søgte du kommunen om at få dækket rejseudgifterne.

Kommunen gav afslag på din ansøgning ud fra aktivlovens § 81. Kommunen fandt ud fra en økonomisk vurdering, at der ikke havde været tale om en rimelig begrundet enkeltudgift. Kommunen lagde til grund, at du havde et månedligt rådighedsbeløb på 5.344 kr.

Det sociale nævn, Statsforvaltningen YY tiltrådte kommunens afgørelse, men med en anden begrundelse end kommunen.

Nævnet traf afgørelse efter såvel aktivlovens § 83, stk. 2, som efter aktivlovens § 81.

Nævnet begrundede afslaget efter aktivlovens § 83 med, at der ikke var mulighed for at yde hjælp, idet politianmeldelse var en ufravigelig betingelse for at yde hjælp efter denne bestemmelse.

Nævnet fandt, at det var uden betydning, om du havde forældremyndigheden alene, eller om du havde delt forældremyndighed med faderen.

Vedrørende afslaget efter aktivlovens § 81 lagde nævnet vægt på, at der ikke var mulighed for at bevilge hjælp efter aktivlovens § 81, når betingelserne for hjælp efter aktivlovens § 83 ikke var opfyldt.

Din advokat har den 1. december 2009 på dine vegne klaget over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

I klagen er det anført, at der i situationer, hvor forældrene har fælles forældremyndighed, og den ene ulovligt beholder barnet i udlandet i forbindelse med ferie, samvær eller i øvrigt, kan der ikke straffes efter straffelovens § 215.

Advokaten har videre anført, at efter hans opfattelse er det ved udarbejdelsen af aktivlovens § 83, stk. 2, en decideret misforståelse, at der skal ske anmeldelse til dansk politi, idet dette ikke må ske, når der er tale om en ulovlig tilbageholdelse af et barn, hvor begge forældre har del i forældremyndigheden.

Set i lyset af de lovændringer, der har været omkring spørgsmålet om forældremyndighed de senere år, hvor udgangspunktet nu er, at der skal være fælles forældremyndighed, medmindre særlige forhold taler herimod, finder din advokat, at det også må siges at være af principiel betydning, at aktivlovens § 83, stk. 2, ud fra hans opfattelse opererer ud fra en misforståelse af straffelovens regler omkring børnebortførelser.

Det er anført, at det der af det sociale nævn omtales som en absolut forudsætning i aktivlovens § 83, stk. 2, alene må betragtes som en formforskrift, der skal sikre, at der ikke ydes hjælp i sager, hvor der ikke er tale om en egentlig børnebortførelse.

Der er i klagen også henvist til punkt 413 i Socialministeriets vejledning om lov om aktiv socialpolitik vedrørende § 83, stk. 2, hvor det er anført, at baggrunden for, at der skal være sket politianmeldelse er, at Udenrigsministeriet fra tid til anden har fået forelagt sager, hvor der ikke er sket politianmeldelse, og hvor sagens retlige og faktiske omstændigheder derfor ikke er tilstrækkeligt belyst, herunder hvad der er gjort eller gøres for at bringe bortførelsen til ophør. Det vil derfor lette og fremme sagsekspeditionen, hvis kommunen sender politirapporten, anklageskrift eller lignende sammen med sagen, når den forelægges for Udenrigsministeriet.

I forhold til, om der er tale om en børnebortførelse, har din advokat henvist til, at Det Danske Justitsministerium har betragtet sagen som børnebortførelse, og at både domstolen i udlandet, der behandler hjemgivelsessagen, men også retten i A og siden landsretten, der har behandlet en forældremyndighedssag her i landet, alle har lagt til grund, at der var tale om en ulovlig børnebortførelse.

Advokaten klager yderligere over, at kommunen på intet tidspunkt har forelagt denne sag for Udenrigsministeriet, og at advokaten finder, at dette er en decideret sagsbehandlingsfejl.

I forhold til afgørelsen om afslag efter aktivlovens § 81 anfører advokaten, at det ikke har direkte støtte i lovteksten, at der ikke er mulighed for at bevilge hjælp efter § 81, når betingelserne for hjælp efter aktivlovens § 83 ikke er opfyldt.

Nævnet har ved genvurderingen den 8. juli 2009 fastholdt sin tidligere afgørelse.

I forhold til afgørelsen efter aktivlovens § 81, har nævnet henvist til, at hjælp efter aktivlovens § 81 er subsidiær.

Formålet med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen

Vi har behandlet sageni principielt møde til belysning af, om det er en ufravigelig betingelse for, at der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 83, stk. 2, til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver, at der er sket anmeldelse til dansk politi, når der er tale om en situation, hvor der er fælles forældremyndighed.