Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 62-10 om tabt arbejdsfortjeneste - ledsagelse - fritidsaktivitet

Resume:

Ansøgerkunne ikke ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ½ time om ugen for at ledsage datter til ridning.

Datteren havde på grund af sin nedsatte funktionsevne behov for at blive fulgt til ridning, ligesom hun havde brug for at udfylde sin hverdag med fritidsinteresser.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 42

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ½ time ugentligt til NN

Resultatet er:

•NN er ikke berettiget til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste ½ time om ugen for at ledsage sin datter i forbindelse med ridning.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i StatsforvaltningenY for så vidt angår udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen har ikke herved taget stilling til, hvorvidt NN kan få dækket udgifterne efter andre bestemmelser i serviceloven.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale allerede udbetalt tabt arbejdsfortjeneste for at følge sit barn til ridning.

Begrundelsen for afgørelsen

Efter servicelovens § 42 kan der ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Ankestyrelsen finder, at NN ikke er berettiget til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste ½ time om ugen for at ledsage sin datter i forbindelse med ridning.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at NN’s datter er omfattet af den personkreds, der efter servicelovens § 42 kan begrunde, at der ydes forældrene kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen vurderer imidlertid, at det forhold, at NN regelmæssigt må tage fri ½ time om ugen for at følge sin datter til ridning ikke er et tilfælde, der er omfattet af § 42, hvorefter ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Ankestyrelsen har ikke herved taget stilling til, hvorvidt udgiften i forbindelse med ledsagelse af datteren til ridning kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven, herunder reglerne om merudgifter.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 22. december 2008

• Klagen til Ankestyrelsen af 14. januar 2009

• Nævnets genvurdering

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, atNN's datter, der på ansøgningstidspunktet var 14 år, er mentalt retarderet.

A kommune meddelte den 7. oktober 2008 afslag på NN's ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste for at følge datteren til ridning.

Kommunen vurderede, at datteren ikke hørte indenfor målgruppen i forhold til berettigelse om tabt arbejdsfortjeneste. Det at NN var nødt til at tage fri ½ time før en dag om ugen hørte ikke under et sådant omfang, at der kunne givers tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service § 42. Kommunen anså det ikke for mere end andre forældre med børn i den alder kunne være nødsaget til at tage fri fra arbejde.

NN klagede over denne afgørelse. Hun anførte, at datteren havde været i kontakt med nogle drenge, som havde udnyttet hende. Flere af drengene røg hash og havde slået deres lærer. Derfor havde de som forældre brugt meget tid, penge og energi på at udfylde datterens fritid med ”fornuftige” ting, hvilket de gerne ville fortsætte med, men det lod sig ikke gøre uden hjælp til tabt arbejdsfortjeneste. Datteren har et stort behov for struktur og forudsigelighed og de ville gerne støtte hende i denne proces.

Forældrene mente, at tilskuddet til tabt arbejdsfortjeneste var et lille tilskud fra kommunen, som ville have stor betydning for hele familien.

Ved afgørelse af 29. oktober 2008 fastholdt kommunen sit afslag.

Kommunen anerkendte, at familien hører under målgruppen for lov om social service § 42, men vurderede, at det ikke var et fravær fra arbejdet i et sådant omfang, at dette berettigede til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen vurderede, at konsekvensen af datterens funktionsnedsættelse ikke var af en så indgribende karakter i hverdagen, at familien var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste.

At datteren er mentalt retarderet og nu i puberteten godtgjorde ikke behovet for tabt arbejdsfortjeneste. Datteren var bevilget en personlig rådgiver, der skulle tale med hende om de vanskeligheder hun vil støde ind i og støtte hende i ikke at blive ”udnyttet” på grund af sine mentale vanskeligheder.

Familien var endvidere bevilget et samtaleforløb i familiecentret, som kunne være efter arbejdstid, hvor de ligeledes støttedes i at håndtere datteren og hendes vanskeligheder.

Kommunen vurderede, at omfanget for fravær fra arbejdet ikke var større end, hvad familien i almindelighed kan komme ud for med børn i den alder.

Det sociale Nævn hjemviste den 22. december 2008 sagen til kommunens fornyede behandling og afgørelse.

Nævnet fandt, at datteren, ud fra de foreliggende oplysninger, indtil videre, havde behov for at blive fulgt til ridning.

Nævnet havde lagt vægt på, at datteren er 14 år og mentalt retarderet, og ikke havde samme evne til at tage vare på sig selv, som andre 14 årige piger.

Nævnet havde endvidere lagt vægt på, at datteren i foråret/sommeren blev udnyttet seksuelt af nogle drenge, hvorfor det er vigtigt, at hun bruger tid på fritidsinteresser, og ikke har tid til at møde nye ”venner”.

Nævnet havde endeligt lagt vægt på, at datteren ikke selv kan deltage i fritidsaktiviteter, da hun er meget nervøs og usikker, og kræver stor struktur og forudsigelighed.

Nævnet fandt ikke, at det kunne anses for almindeligt, at forældre til 14 årige skal tage fri ½ time fra arbejde ugentligt for at følge deres barn til en fritidsinteresse.

På grundlag af ovenstående fandt nævnet, at datteren havde et behov for at blive fulgt til ridning – et behov, der var en konsekvens af hendes nedsatte funktionsevne.

Nævnet ændrede således kommunens afgørelse og hjemviste sagen til vurdering af, om det ville være mest hensigtsmæssigt, at det var moderen eller en anden, f.eks. datterens personlige rådgiver, der fulgte hende til ridning.

Kommunen klagede over denne afgørelse.

Kommunen vurderede, at det er normalt, at forældre til unge med eller uden funktionsnedsættelse tilrettelægger deres arbejdstid fleksibelt i løbet af en uge, hvis den unge har behov for at blive fulgt til en fritidsaktivitet, enten fordi fritidsaktiviteten ligger så langt væk eller der ikke kører offentlige transportmidler til stedet eller fordi den unge ikke selv kan transportere sig grundet en funktionsnedsættelse.

Kommunen ville gerne have vurderet, hvorvidt det var rimeligt, at det offentlige skal kompensere for, at forældre ikke vil tilrettelægge deres arbejdstid så fleksibelt, at der er mulighed for at tage fri ½ time tidligere 1 dag om ugen i 10 måneder om året i forbindelse med fx rideundervisning, der foregår i B Kommune.

Kommunen vurderede, at fravær på en ½ time eller 2½ time om måneden, ikke kunne betegnes som et betydeligt fravær fra arbejdspladsen, men var af moderat omfang i forbindelse med forsørgelsesforpligtelsen over for unge og der derfor ikke kunne kompenseres for tabt indtægt.

Kommunen henviste til vejledningens pkt. 197, hvorefter det er en betingelse, at forsørgeren helt eller delvis må ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet/den unge og at der skal være et indtægtstab. Efter pkt. 198 er det muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller om ugen til dækning af en fuldtidsindtægt.

Kommunen vurderede, at en ½ time om ugen ikke hørte under betegnelsen ”nogle timer om ugen”, men at det måtte høre under forældres forpligtelse til at tilrettelægge deres arbejdstid så fleksibelt, at det var muligt at tage fri en ½ time før fra arbejdet 1 gang om ugen.

Formålet med behandlingen af sagen

Sagen er antaget til behandling for at afklare, i hvilket omfang der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med ledsagelse til ridning af et 14-årigt barn med nedsat funktionsevne.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 29. marts 2019, da den er erstattet af principafgørelse nr. 69-16.