Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 68-10 om boligindretning - ekstra værelse - psykisk funktionsnedsættelse

Resume:

En familie medfem børn, hvoraf et havde psykiske problemer og tre havde adfærdsmæssige vanskeligheder, havde ikke ret til boligindretning i form af opsætning af væg med dør, således at der blev etableret et ekstra værelse.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det var nødvendigt for allefem børn at have eget værelse.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 116

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse iNN's sag om hjælp til etablering af ekstra værelse.

Resultatet er:

•NN har ikke ret til at få hjælp til opsætning af væg med dør, således at der etableres et ekstra værelse

Det betyder, at hendes 5 børn ikke har ret til hver sit værelse.

NN skal ikke tilbagebetale hjælp i det omfang boligændringen er påbegyndt.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Begrundelsen for afgørelsen

Begrundelsen for afgørelsen er, at det ikke er nødvendigt for alle 5 børn at have eget værelse.

Efter servicelovens § 116 skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Det er således afgørende, at boligændringen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende med nedsat funktionsevne.

Vi har lagt til grund, at familien består af 6 personer, med 5 drenge mellem 7 og 17 år. , hvoraf den ældste,A er senmoden og har tegn på Tourette. Det er oplyst, atB ogC har aspergerlignende vanskeligheder og atD observeres for ADHD problemer. Det er beskrevet, atE ikke har problemer. Vi har endvidere lagt til grund, at boligen består af stue og køkken ud i et, 4 værelser og 2 badeværelser. Vi har endelig lagt til grund, at 2 af drengene deler værelse og de øvrige har hver deres eget værelse.

Vi har lagt vægt på, at 4 af de 5 børn har vanskeligheder i form af, at de er impulsstyrede og let afledelige.

Vi har endvidere lagt vægt på, at kun den ældste,A synes at have egentlige psykiske problemer med konsekvenser for funktionsevnen. Det er kun A, der går i specialskole medens de øvrige 3 skolesøgende børn klarer sig i folkeskolen med PPR støtte i forskellig grad.

Vi finder således, at der for de 4 af de 5 børn er tale om adfærdsmæssige problemer. Selvom det kan være hensigtsmæssigt, at børn har deres eget værelse, finder vi ikke det er nødvendigt, at alle 5 børn har hver deres eget værelse.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af12. februar 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af6. marts 2009

• Nævnets genvurdering

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at familien består af 6 personer med 5 drenge i alderen 7 til 17 år, hvoraf 4 har forskellige vanskeligheder som betyder at de er impulsstyrede og let afledelige samt for den ældste drengs vedkommende med et aggresivt element. Familien bor i en lejlighed bestående af stue og køkken ud i et, 4 værelser og 2 badeværelser og har søgt om hjælp til indretning af et ekstra værelse, således at alle børn kan få hver deres eget værelse.

Kommunen gav afslag på hjælp til indretning og begrundede afslaget med, at den ikke var nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted og at der fandtes andre muligheder

Kommunen vurderede, at det var muligt for familien at finde en bolig hvor der er et værelse til hvert af børnene. Det var muligt at lave adskillelse i stuen ved hjælp af reoler. Det ældste af børnene var 16 år og 8 måneder og skulle om et år flytte hjemmefra. Det vurderedes ligeledes at problematikken lå indenfor det pædagogiske område.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og bevilligede boligændringen i form af at der opsættes en væg med dør i stuen, så der bliver et ekstra værelse i den ene ende af stuen.

Nævnet begrundede afgørelsen med at formålet med hjælp til boligindretning eller skift af bolig er at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation.

Nævnet begrundede endvidere, at det ikke er funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er afgørende, men i hvilken udstrækning indretningen af boligen hindre, at ansøger kan fungere i eget hjem med sin funktionsnedsættelse. Dette vil bero på en samlet vurdering, som inkluderer alle væsentlige forhold af betydning for sagen, herunder blandt andet ansøgers sociale og helbredsmæssige forhold.

Nævnet fandt, at den nuværende indretning hvor to af drengene må dele værelse hindrer, at drengene kan fungere i hjemmet med deres funktionsnedsættelse. En indretning hvor drengene kan få hver deres værelse vil nære nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for dem.

Nævnet lagde vægt på, at 4 af drengene er oplyst at have forskellige adfærdsmæssige vanskeligheder. Den ældste sønA er oplyst, at have Turette og være senmoden. Den tredje søn,B er oplyst, at have asbergerlignende vanskeligheder. Den fjerde søn,C er oplyst, at have asbergerlignende vanskeligheder og problemer med eksekutive funktioner. Den yngste søn Der oplyst, at være under observation for ADHD. Der er knyttet socialpædagogisk støtte til familien og der er støtteperson til to af drengene.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Kommunen fandt ikke, at det er en afgørende forudsætning for boligens egnethed, at børnene har eget værelse, men alene at de efter behov kan være i enerum. Der er således ikke behov for, at der er et værelse indrettet udelukkende til det enkelte barn.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Formålet med behandling af sagen

Vi har behandlet sagen for at få afklaret om der kan ydes boligændring efter servicelovens § 116 til etablering af et ekstra værelse med det formål at børnene kan få hvert sit værelse.