Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 80-10 om merudgifter - hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - batterier

Resume:

Almindelige batterier til et blodsukkermåleapparat kunne ikke bevilliges som en merudgift efter serviceloven.

Ankestyrelsen fandt, at det ikke var hensigten med servicelovens bestemmelse om merudgifter, at den skulle dække udgifter som en særbestemmelse havde taget stilling til ikke kunne dækkes.

Da området for betaling af batterier til et hjælpemiddel er detaljeret afgrænset i hjælpemiddelbekendtgørelsen, fandtes der ikke grundlag for at antage, at lovgiver havde tilsigtet at udvide området for bevilling, således at batterier til et blodsukkermåleapparat bevilliget som et hjælpemiddel skulle kunne dækkes efter merudgifts-reglerne.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 100

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NN’s sag om hvorvidt der kan ydes støtte til almindelige batterier til et blodsukkermåleapparat efter servicelovens § 100.

Resultatet er

•Almindelige batterier til et blodsukkermåleapparat kan ikke bevilliges som en merudgift efter servicelovens § 100.

Det betyder, at udgiften til almindelige batterier ikke skal indgå i beregningen af merudgifter.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Begrundelsen for afgørelsen

Begrundelsen for vores afgørelse er, at der ikke er hjemmel i serviceloven til at yde støtte til almindelige batterier til brug for et blodsukkermåleapparat efter reglerne om dækning af merudgifter.

Merudgiftsydelsen i servicelovens § 100 er et supplement til servicelovens øvrige bestemmelser om støtte i den forstand, at hvis en støtteydelse kan opnås gennem en særlig bestemmelse i serviceloven eller bestemmelser i anden lovgivning, så skal støtten ydes efter specialbestemmelsen. Begrebet merudgifter er defineret bredt i servicelovens § 100 og den tilhørende bekendtgørelse.

Vi har ved vores afgørelse lagt vægt på, at NN’s blodsukkermåleapparat er ydet som et hjælpemiddel efter bestemmelsen i servicelovens § 112 om støtte til hjælpemidler.

Det fremgår af hjælpemiddelbekendtgørelsen, at der ikke ydes hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, f.eks. til drift, rengøring eller vedligeholdelse. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at der ydes hjælp til batterier til brug for hjælpemidler bevilliget efter servicelovens § 112, som ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren.

Det forhold, at støtte til batterier til et hjælpemiddel er særligt reguleret i en bestemmelse til serviceloven taler imod at indfortolke en hjemmel til at bevilge den samme ydelse efter en anden og bredere beskrevet hjemmelsbestemmelse. En sådan adgang til udvidet dækning har heller ikke støtte i forarbejderne til merudgifts-bestemmelsen.

Da området for betaling af batterier til et hjælpemiddel således er detaljeret afgrænset i hjælpemiddelbekendtgørelsen er der på den baggrund ikke grundlag for at antage, at lovgiver har tilsigtet at udvide området for bevilling, således at batterier til et blodsukkermåleapparat bevilliget som et hjælpemiddel skulle kunne dækkes efter merudgifts-reglerne.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 2. juli 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 13. juli 2009

• Nævnets genvurdering

Sagsfremstilling

Kommunen træffer afgørelse om, at ansøger ikke længere har ret til merudgifter efter servicelovens § 100 da hendes samlede merudgifter ikke overstiger 6000 kr. årligt.

Kommunen finder, at der alene kan medtages udgifter til kost, juice, druesukker, insulin, transport og lægeerklæring. Disse udgifter udgør tilsammen 5192 kr. årligt.

Nævnet stadfæster kommunens afgørelse om at ansøger ikke længere har ret til merudgifter da hun ikke har merudgifter som overstiger minimumsbeløbet på 6000 kr. årligt.

Nævnet finder dog særligt med hensyn til udgiften til anskaffelse af batterier til blodsukkermåleapparat, at disse anses for at være en nødvendig merudgift.

Afgørende herfor er, at denne udgift er en følge af ansøgers nedsatte funktionsevne og netop ikke kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven, samt at der ifølge hjælpemiddelbekendtgørelsen ikke kan ydes hjælp til dækning af udgifter der følger af brugen af et hjælpemiddel, f.eks. til drift, herunder almindelige batterier.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at der ikke er tale om en efter loven fastsat egenbetaling, hvilket ville betyde, at der jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, ikke ville kunne ydes hjælp hertil efter bestemmelsen om merudgiftsydelse.

Nævnet finder dog, da der var tale om en udgift på mindre end 100 kr. årligt at dette ikke ville føre til et andet resultat, idet de samlede nødvendige merudgifter fortsat er mindre end 6.000 kr. årligt.

Kommune klager over det sociale nævns afgørelse om, at batterier til blodsukkermåleapparat skal ydes efter servicelovens § 100.

Kommune finder, at det har principiel betydning, om der kan ydes hjælp efter servicelovens § 100 til driftsudgifter til hjælpemidler bevilliget efter servicelovens § 112.

Sagen er antaget for at afklare om der kan ydes støtte til almindelige batterier til et blodsukkermåleapparat efter servicelovens § 100.